Landbrugets og dyreholdets udbredelse og tættere handelssamkvem skabte grundlaget for store epidemiers hærgen – som til gengæld medførte store kulturelle og samfundsmæssige ændringer.

Af Rasmus Friis Effersøe

Egentlig havde historieprofessor Poul Duedahl helt andre planer for året 2020. Han havde færdiggjort bogen ”Grænselandet” i forbindelse med 100-året for Sønderjyllands genforening og havde masser af planlagte foredrag i kalenderen. Men da Danmark blev lukket ned sidste år i marts, måtte planerne ændres. I stedet besluttede Duedahl sig for at realisere et bogprojekt, som længe havde rumsteret i tankerne hos ham og museumsinspektør på Nationalmuseet Jeanette Varberg.

Professor i historie Poul Duedahl

”Vi havde længe talt om at arbejde sammen om et bogprojekt, og vi havde begge arbejdet med epidemihistorie i forskellige sammenhænge. Vi havde i forbindelse med foredrag også tit udtrykt vores forventning om, at der nok ville komme en større epidemi igen før eller siden, men blev som regel mødt med skepsis. `Den slags har lægeverdenen styr på, det får de inddæmmet´ osv. Så da vi første gang hørte om denne her virus, vidste vi, at vi nu skulle være klar ved tasterne”.

Den sorte døds kolossale eftervirkninger

70 procent af alle sygdomme bliver overført fra dyr, og da mennesket for omtrent 10.000 år siden begynder at dyrke jorden, tæmme dyrene og udvider graden af samhandel og kommunikation, udvikler samfundet sig i en retning, der giver grobund for epidemiers hærgen. Og epidemierne får enorme konsekvenser. Særligt omfanget af den sorte døds følgevirkninger kom bag på Poul Duedahl. ”Den sorte død i 1300-tallet vender op og ned på alt. Op mod halvdelen af befolkningen omkommer. Halvdelen af husene ligger tomme, halvdelen af markerne ligger øde hen, kirken og adelen mangler arbejdskraft, og den tilgængelige tager sig nu dyrt betalt for at udføre arbejdet. På den måde bliver der løst op for den middelalderlige lagdeling i samfundet. Jævne folk kan pludselig få deres eget hus og blive herrer i deres eget liv.”

Kimen til den moderne videnskab bliver lagt med samtidens interesse for at forstå epidemiens væsen. ”Man tror i et religiøst ekstremistisk samfund som 1300-tallets, at epidemien skyldes Guds jagt på synderne. Men da man finder ud af, at mennesker faktisk kan gøre en forskel og undgå smitte ved at holde sig væk fra de syge, bliver nysgerrigheden vakt. De lærde begynder – især i Firenze – at oversætte de gamle græske tekster for at forstå, hvad folk tænkte, før der var en gud, og derfra er der jo ikke langt til at sprætte lig op for at finde ud af, hvad Guds skaberværk indeholder på indersiden. Skabelsesberetningen fortæller, at Gud skabte verden på syv dage, men går ikke i detaljer. Dem måtte mennesket selv til at undersøge.”

Også statens væsen blev påvirket og udviklet i perioden. Statsmagten blev simpelthen styrket af forebyggende epidemitiltag, som var nødvendige at kontrollere fra centralt hold. ”Pesten er ikke bare den sorte død i midten af 1300-tallet. Den vender tilbage med jævne mellemrum i de følgende århundreder, men hvis man vil have stabilitet, nytter det ikke noget, at man halverer befolkningen hvert ottende år. Man er nødt til at sætte ind med pesthuse, karantænestationer og så videre. Fra Italien spreder tendensen sig som ringe i vandet, og i Danmark får vi den første epidemilovgivning i 1625.”

Syfilis. Den første store seksuelt overførte sygdom

I 1980´erne blev verden rystet af AIDS-epidemien, der satte en midlertidig bremse for den seksuelle revolution, der havde ramt den vestlige verden i de foregående årtier. En historisk parallel kan man finde i syfilissens indtog i Europa med opdagelsen af Amerika. ”1400-tallet er egentlig en meget løssluppen tid. Man har badestuer, der nærmest er rene bordeller, men denne her sygdom, som man hurtigt opdager bliver overført seksuelt, vender op og ned på det hele,” fortæller Poul Duedahl.

Senmiddelalderen var en temmelig løssluppen tid, hvor scener fra en badestue som denne ikke var noget særsyn. Syfilissens komme satte en stopper for den slags fornøjelser. Fra fransk manuskript ca. 1470.

I begyndelsen er det i adelige kredse et statussymbol at vise sit syfilissår frem. Det signalerer, at man er om sig. Men efterhånden ændres stemningen, da sygdommens konsekvenser viser sig. ”Med ubehandlet syfilis rådner du simpelthen op. Først forsvinder næsen, dernæst ganen og til sidst bliver hjernen blotlagt, du stinker, og ingen kan holde ud at være i stue med dig. Samtidig går samfund, der oplever syfilis under epidemiske former, simpelthen i opløsning, så man er nødt til at dæmme op for det.” Det medfører et mere moralsk optaget samfund. ”Prostituerede bliver iført en særlig uniform, og generelt kommer det på mode at leve moralsk forsvarligt,” slutter Poul Duedahl.

 

Søndag den 17. oktober kl. 10.00
Lang tid, tæt på: 10.000 års epidemihistorie
Jeanette Varberg og Poul Duedahl
Festsal

Topfoto: Befolkningen i Tournai begraver ofre for den sorte død. Maleri af Pierart dou Tielt (ca. 1353)