De første internationale navne har allerede bekræftet deres deltagelse på Historiske Dage 2021.

Oplev (fra venstre mod højre):

Jack Fairweather med historien om den ret ukendte helt i kampen mod nazismens grusomheder, Witold Pilecki fra den polske modstandsbevægelse, som frivilligt lod sig tage til fange og internere i Auschwitz for at afdække den skæbne, som ventede i tusindvis af mennesker.

Tom Holland, som fortæller den dramatiske og vidtrækkende historie om, hvordan kristendommen – i fortsat kamp med filosofiske strømninger og konkurrerende trosretninger – blev grundkilden til de vestlige samfund, vores tænkemåde og værdier.

Jonathan Philips med historien om Sultan Saladin, den mellemøstlige legende, som i 1187 generobrede Jerusalem og udløste det ramaskrig i den kristne verden, som gav anstødet til det tredje korstog med blandt andre Richard Løvehjerte i spidsen. 

James Hawes, som efter den friske, kortfattede og underholdende “Den korte historie om Tyskland” er på vej med en lige så radikal gentænkning af England i “Den korte historie om England”. Oplev talks om både Tyskland og England.

Hold dig opdateret her på hjemmesiden og de sociale medier for annoncering af flere navne til den næste Historiske Dage festival.

Vi ses i 2021.