norden rundt

Vi kommer Norden rundt, når Historiske Dage i 2026 byder velkommen til en stribe af de bedste nordiske historieformidlere.

Af Rasmus Friis Effersøe

Fra 1400-tallets pestramte Island bevæger vi os over Vasaskibets skæbne i stormagtstidens Sverige til besættelsestidens Norge, hvor lederen af det norske nazistiske parti, Vidkun Quisling, styrede landet gennem en langt hårdere besættelse, end danskerne oplevede.

Vi sætter også fokus på to af Nordens største kunstnere, når forfattere og eksperter fortæller om den norske maler Edvard Munch og den finlandssvenske digter Edith Södergran og deres liv, samtid og kunstneriske betydning.

Det 15. århundrede er århundredet, der gik tabt i Islands historie. Pesten huserede, og nationen blev pludselig kastet ind i hvirvelstrømmen af europæisk politik og kommercielle interesser. Det har været medvirkende til, at utroligt mange kilder er gået tabt, hvorfor man ved meget lidt om, hvad der foregik i Island i 1400-tallet. Derfor ved man også meget lidt om en af de mest magtfulde kvindeskikkelser i Islands historie, adelskvinden Ólöf den Rige Loftsdóttir. Nu er historien om Ólöf og Island i 1400-tallet blevet vækket til live af den islandske historiker og romanforfatter Sigríður Hagalín Björnsdóttir. Hun taler med programredaktør og kommunikationschef ved Nordatlantens Brygge, Birgir Thor Møller

Sigríður Hagalín Björnsdóttir

Islands glemte historie

Det 15. århundrede er århundredet, der gik tabt i Islands historie. Pesten huserede, og nationen blev pludselig kastet ind i hvirvelstrømmen af europæisk politik og kommercielle interesser. Det har været medvirkende til, at utroligt mange kilder er gået tabt, og derfor ved man meget lidt om, hvad der foregik i Island i 1400-tallet. Derfor ved man også meget lidt om en af de mest magtfulde kvindeskikkelser i Islands historie, adelskvinden Ólöf den Rige Loftsdóttir. Nu er historien om Ólöf og Island i 1400-tallet blevet vækket til live af den islandske historiker og romanforfatter Sigríður Hagalín Björnsdóttir. Hun taler med programredaktør og kommunikationschef ved Nordatlantens Brygge, Birgir Thor Møller

Grøn scene lørdag den 14. marts klokken 11.30

Edvard Munch er Norges største kunstmaler gennem tiden, men også en kunstner, der skaber på bekostning af kvinder, familie og helbred. Den norske historiker og forfatter Ivo de Figueiredo fortæller om Munchs liv og samtid i et Europa under voldsom forandring. Fra barndommen, der er præget af sygdom og faderopgør, til han får sit store gennembrud i 1886 med ’Det syge barn’ og maler det ikoniske ’Skriget’ i 1893.

Ivo de Figueiredo. Foto: Agnete Brun.

Edvard Munch – Norges største kunstmaler

Edvard Munch er Norges største kunstmaler gennem tiden, men også en kunstner, der skaber på bekostning af kvinder, familie og helbred. Den norske historiker og forfatter Ivo de Figueiredo fortæller på Historiske Dage om Munchs liv og samtid i et Europa under voldsom forandring. Fra barndommen, der er præget af sygdom og faderopgør, over mæcenfinansierede studierejser til europæiske storbyer, til han får sit store gennembrud i 1886 med ’Det syge barn’ og maler det ikoniske ’Skriget’ i 1893.

Grøn scene lørdag den 14. marts klokken 14.30

Edith Södergrans poesi markerede begyndelsen på den litterære modernisme i Norden. Med sin unikke stemme trodsede hun konventionerne og passede aldrig rigtig ind i den svensksprogede kulturverden i sin levetid. Hun blev født i Sankt Petersborg, men hendes liv blev splittet af den russiske revolution og den nye grænse mellem Rusland og Finland. Forfatteren og litteraturforskeren Agneta Rahikainen taler med redaktør og podcastvært Tore Leifer om, hvilke konsekvenser 1. Verdenskrig, revolutionsåret 1917, Finlands selvstændighed og den finske borgerkrig fik for hende.

Agneta Rahikainen

Edith Södergran – digter i 1. verdenskrigs stormvejr

Edith Södergrans poesi markerede begyndelsen på den litterære modernisme i Norden. Med sin unikke stemme trodsede hun konventionerne og passede aldrig rigtig ind i den svensksprogede kulturverden i sin levetid. Hun blev født i Sankt Petersborg, men hendes liv blev splittet af den russiske revolution og den nye grænse mellem Rusland og Finland. På Historiske Dage kan du møde den finske forfatter, litteraturforsker og Södergran-ekspert Agneta Rahikainen. Hun taler med redaktør og podcastvært Tore Leifer om Södergrans liv, sygdom og poesi. De taler også om, hvilke konsekvenser revolutionsåret 1917, Finlands selvstændighed og den finske borgerkrig fik for hende.

Rød scene lørdag den 14. marts klokken 13.00

Bornholm, 5. maj 1945. Freden er endelig inden for rækkevidde, da 2. Verdenskrig slutter. På Bornholm venter indbyggerne på, at den tyske besættelsesmagt skal nedlægge våbnene og overgive sig. Men det sker ikke. I stedet besætter russerne øen og indleder et rædselsregime. I den svenske forfatter Jens Liljestrands nye roman har den svenske læge Edvard Carlsson forladt sin familie i Sverige og har opholdt sig på Bornholm og hjulpet øboerne i deres trængsel i krigens sidste år. Som svensker ser han sig selv som neutral, men bornholmerne betragter ham med mistro. Jens Liljestrand fortæller om romanen og dens historiske baggrund.

Jens Liljestrand

Bornholms bombardement

Bornholm, 5. maj 1945. Freden er endelig inden for rækkevidde, da 2. Verdenskrig slutter. På Bornholm venter indbyggerne på, at den tyske besættelsesmagt skal overgive sig, men det sker ikke. I stedet besætter russerne øen og indleder et rædselsregime.

I den svenske forfatter Jens Liljestrands nye roman har den svenske læge Edvard Carlsson forladt sin familie i Sverige. Han har opholdt sig på Bornholm og hjulpet øboerne i deres trængsel i krigens sidste år. Som svensker ser han sig selv som neutral, men bornholmerne betragter ham med mistro. Jens Liljestrand fortæller om romanen og dens historiske baggrund.

Grøn scene lørdag den 14. marts klokken 13.40

I 1939 opfordrer lederen af det norske nazistparti, Vidkun Quisling, Adolf Hitler til at invadere Norge, og fra 1942 og besættelsestiden ud har han den diktatoriske magt i landet. Mere end 80 år senere falder den norske journalist og forfatter Trude Lorentzen på en netauktion over en gammel kuffert, der har tilhørt Quisling. Det leder hende på en rejse i ind- og udland efter den mand, hvis navn i dag er synonymt med ordet forræder, men som indledte karrieren som nødhjælpsarbejder i Sovjetunionen og som nær medarbejder til Fritjof Nansen. Trude Lorentzen taler om Quislings fascinerende liv med journalist Anne Pilegaard Petersen.

Trude Lorentzen. Foto: Agnete Brun.

I fodsporene på Vidkun Quisling, Norges største landsforræder

I 1939 opfordrer lederen af det norske nazistparti, Vidkun Quisling, Adolf Hitler til at invadere Norge, og fra 1942 og besættelsestiden ud har han den diktatoriske magt i landet.

Mere end 80 år senere falder den norske journalist og forfatter Trude Lorentzen på en netauktion over en gammel kuffert, der har tilhørt Quisling. Det leder hende på en rejse i ind- og udland efter den mand, hvis navn i dag er synonymt med ordet forræder, men som indledte karrieren som nødhjælpsarbejder i Sovjetunionen og som nær medarbejder til Fritjof Nansen. På Historiske Dage taler Trude Lorentzen om Quislings fascinerende liv med journalist Anne Pilegaard Petersen.

Grøn scene lørdag den 14. marts klokken 13.10

Da skibet Vasa drog af sted på sin jomfrurejse i august 1628, var det ikke kun de kostbare bronzekanoner, der imponerede. Skibet var også udsmykket med mere end 700 skulpturer malet i stærke farver. Foran kastede den forgyldte galionsløve sig frem med Vasa-våbnet mellem poterne, og øverst på agterspejlet var den unge konge afbildet. Skulpturerne var ikke blot dekorative, men fungerede også som propaganda. Historiker og forsker ved Vasamuseet i Stockholm Anna Maria Forssberg fortæller om Vasaskibet som propagandainstrument.

Anna Maria Forssberg. Foto: Anneli Karlsson.

Vasa 1628: Krig og propaganda

Da skibet Vasa sank i Stockholm i august 1628, fulgte omkring 30 personer med ned i dybet, heriblandt hustruer og børn. Da vraget blev hævet og udgravet, fandt man rester efter 15 personer. Hvem var de, og hvordan havde de haft det? Forskere ved Vasamuseet har undersøgt skeletterne i samarbejde med eksperter i DNA og osteologi, og lørdag på Historiske Dage fortæller Anna Maria Forssberg, historiker og forsker ved Vasamuseet, om opdagelserne. Hun vender også tilbage om søndagen, hvor det handler om Vasa som propagandainstrument.

Blå scene lørdag den 14. marts kl. 16.30 og søndag den 15. marts klokken 12.20

Tuuli Kasso

Pergament og balloner. Da skriften revolutionerede Finland

I middelalderens Nordeuropa omformede skriften samfundet, trosforestillingerne og forbindelserne til den øvrige europæiske verden. Ingen steder mere gennemgribende end i Finland, hvor skriften slog rod i et samfund uden skrifttradition.

Den finske arkæolog, konservator og postdoc Tuuli Kasso fortæller om middelalderens finske skriftkultur med udgangspunkt i forskningsprojektet CHARM, hvor historikere og naturvidenskabsfolk samarbejder om at forstå middelalderens håndskrifter – ikke ud fra hvad de siger, men hvordan de blev til. Hvem skrev dem? Med hvilke materialer? Og til hvilket formål? Her viser det gamle barndomstrick med at gnide en ballon mod håret sig at være en glimrende metode til at indsamle århundredgamle proteiner fra middelalderligt pergament. Tuuli Kasso taler med Thomas Heebøll-Holm, lektor i middelalderhistorie og vært på podcasten ‘Mægtige Middelalder’.

Blå scene søndag den 15. marts klokken 14.20

Se hele programmet her for Historiske Dage 2026 her: https://historiskedage.dk/program/

Øverst. Udsnit af ‘Selvportræt med cigaret’, Edvard Munch, 1895.

Køb billet