Oldtidens egypterne efterlod sig mange billeder i deres arkitektur og papyrusruller, som i dag kan hjælpe historikere til at forstå en civilisation, der ligger tusinder af år tilbage. Men det er ikke kun konger og kampscener og lotusblomster, som pynter væggene på de storslåede templer.

Den egyptiske billedkunst er fyldt med frække referencer og mere eller mindre eksplicitte henvisninger til livets erotiske glæder. Selvom egypterne ofte gemte seksuelle handlinger i symbolske scener af jagt og vandringer gennem moser, så var der også meget direkte afbildninger. Lise Manniche, som længe har studeret de gamle egypteres sexliv og er ekspert på området, har givet Historiske Dage et par eksempler:

Her ses jordens gud Geb, der viser, hvor frugtbar jorden er, ved at give sig selv nydelse med akrobatisk ynde.

Det er klart, at seksualitet og fertilitet spillede en stor rolle i religionen og skabelsen af verden for egypterne. Der var en kraft forbundet med sexakten og kønsdele. Det ses også på skulpturer fra perioden, som manden til venstre med et lem på størrelse med hans overkrop og til højre en ret stor samling træpeniser. Farao skulle i særdeleshed være udstyret med denne magiske fertilitet, så han kunne avle en guddommelig arving til tronen, hvilket måske er grunden til, at den berømte Tutankhamon blev mummifeceret med erigeret lem.

Når det kommer til sexscener mellem mænd og kvinder, er de ikke normalt til stede i de smukke templer, kun i symbolsk form. Men i byen Deir el-Medina, hvor tempelhåndværkerne boede, nær kongernes dal, findes store mængder af skitser, tegnet med sort blæk på kalksten. Elskende ses i intime situationer og positioner, som her, hvor en kvinde sidder med benene over mandens skulder, mens de kigger hinanden dybt i øjnene. Tydeligvis en favoritposition blandt egypterne, for der findes en del billeder af samme art.

De mange tydelige billeder og religiøse kontekster, kunne tyde på, at egypterne var ret afslappede omkring erotik. Måske havde de endda porno. Der findes en særlig papyrusrulle, Turinrullen (Turin erotic papyrus), der viser en meget erotisk scene, muligvis verdens første pornoblad. Turinrullen er noget medtaget, men man kan godt skimte scenen med mænd og kvinder, som muntrer sig med hinanden og masser af vin.

Du har måske bemærket det? Fortiden er vævet ind i ord og lyd, når Lars Liltholt griber om mikrofonen. Akkompagneret af rock og renæssance flyder fortællingerne om Danmarks ungdom og nutid, men hvorfor handler så mange af den folkekære sangers numre om historie?

”Jeg har interesseret mig for historie siden jeg var en lille dreng. Jeg har abonneret på Skalk i 52 år og første gang jeg rejste alene til København med dagbåden fra Aalborg i 1966 var det for at gå på Nationalmuseet og få dateret en stenøkse jeg havde – og har endnu.”

I 2013 udkom cd-samlingen, Manifest, i anledningen af Lars Liltholts 60-års fødselsdag. Den indeholder, blandt andet, en plade dedikeret til sange om historie. Lars Lilholt selv beskriver den som: ”en kalejdoskopisk flakkende tidsrejse op og ned gennem hændelser, der har berørt og fascineret mig. Fra en spindevise fra 1700-tallets hede omkring Herning, til en dans ved Berlinmurens fald.”

Man kan godt fornemme, hvor stor denne fascination er, når man ser ned over den lange liste af numre, som sangeren har udgivet. Det vrimler med titler, der klinger historisk: Jens Langkniv, gammel grå mammut, Nefertiti, Tycho Brahe. Den mest berømte, Hvidsten kro, har en helt særlig historie. Lars Lilholt skrev den nemlig ud fra samtaler med Gerda Fiil, det eneste overlevne medlem af Hvidstengruppen. Musikken blev en kilde til begivenhederne i 1943 og et talerør for de modige personer, der vovede livet i kampen mod tyskerne.

I musikvideoen herunder, ruller billeder fra filmen Hvidsten gruppen over skærmen til lyden af en ægte musikalsk historiefortæller.

Kommer vi tættere på 1700-tallets levede liv af at lade folk tale med nutidig tunge og te sig som ungdommen i dag? Det mener den norske forfatter Erlend Loe.

Erlend Loe, mest kendt for sine sørgmuntre Doppler-bøger om en familiefar i eksistentiel krise, har skrevet manuskriptet til den meget smukke og dybt originale film “Tordenskjold & Kold”, som handler om de sidste uger i viceadmiral Tordenskjolds vilde liv.

”Den største udfordring ved at henlægge dramaet til fortiden er at få en følelse frem af, at vi forholder os til rigtige mennesker, som ikke er plakater af helteskikkelser og nedarvede myter, som endnu en gang skal bekræftes.”

”Vi forsøger at gøre Tordenskjold til en, som lider af samme angst og frygt og længsler som andre. Vi laver en uærbødig – men sine steder måske også mere virkelighedsnær – beskrivelse af helteskikkelsen Tordenskjold.”

”Auntenticitet er et svært ord at bruge. Det ville være svært for mig autentisk at beskrive, hvad mine sønner tænkte, mens de spiste morgenmad i dag, selv om jeg opholdt mig i samme rum som dem. Så det at genskabe situationer fra 1720 er umuligt. Vi kan placere de rigtige mennesker i de rigtige rum, men vi ved ikke, hvad de sagde, følte eller tænkte netop den dag – om de følte sig lidt sløje, eller glade efter en nat med elskov, eller om de var bekymrede for deres økonomi eller en million andre følelser og tanker, som gennemløber vores hjerne.”

Oplev Erlend Loe og “Tordenskjold & Kold”s instruktør Henrik Ruben Genz i samtale med historiker Andreas Marklund søndag den 10. april kl. 12.30.

Mode er med til at definere, hvad der ses som feminint og maskulint, og der er nok ikke mange mænd i dag, som ville føle sig godt tilpas i et par yndefulde stiletter. Der er dog flere eksempler på perioder i historien, hvor mænd var vilde med de høje hæle.

Højhælet skomode i Europa strækker sig godt 400 år tilbage i tiden, hvor de tjente et mere praktisk formål. Når mænd red i kamp på deres heste, hjalp hælen dem med at holde foden fast i stigbøjlen. Senere blev det et modefænomen blandt de kongelige og overklassen, et symbol på magt og eleveret status, som også kvinderne tog til sig.

I det hårdføre vilde vesten foretrak mændene også støvler med høje hæle, som man havde gjort det 200 år forinden. Nogle mænd kan måske huske selv ejet sådan et par cowboystøvler, da de igen kom på mode i 80’erne.

Vivi Lena Andersen. Museumsinspektør, feltleder, ph.d.-stipendiat

Konger, krigere og cowboys er alle synonyme med maskulinitet, men hvis der er noget, der kan vække pigernes opmærksomhed er det rockstjerner. 60’erne og 70’ernes superstjerner som Beatles og David Bowie gjorde oprør og fik damerne til at dåne med deres højhælede sko.

Hør, hvorfor vi bærer sko, og hvorfor de ser ud som de gør, når arkæolog Vivi Lena Andersen fra Københavns Museum kommer på Historiske Dage lørdag d. 9. april kl. 11:20. Vivi har arbejdet med arkæologiske fund af sko igennem 15 år og skriver netop nu på sin afhandling om historiske sko fra København.

”Staten betaler danskere for at dræbe og stjæle”.

De fleste ville nok få kaffen galt i halsen, hvis sådan en overskrift prydede aviserne lørdag morgen, men i 1807 var vi i krig med England, og kong Christian d. 7. var på hævntogt.

I september havde englænderne bombet København og taget den danske flåde med magt. Det kunne kongen ikke lade gå ustraffet hen. Derfor gav han danske og norske søfolk autorisation til som kapere – statsautoriserede pirater – at angribe og plyndre så mange engelske skibe som muligt. Ikke færre end 880 skibe med norske og danske sørøvere stævnede ud for at røve. Det var tidens form for økonomisk krigsførsel.

Forfatter og tidligere DR-journalist Niels Bjørn Hansen har interesseret sig for det maritime, siden han som ung var signalgast i søværnet.

Skibene bar vredt klingende og dramatiske navne som ’Giengæld’ ’Satisfaction’ og ’Hævneren’.

Der var gode penge i at overfalde de engelske handelsskibe, som kunne medbringe en last på op mod 100 millioner rigsdaler. Med et kaperbrev fra kongen slap man for galgen, hvis englænderne fangede en, men man slap ikke for at blive smidt i uhumske flydende fængsler – prisonskibe – som lå i de engelske flådehavne.

Niels Bjørn Hansen, som har skrevet bogen ’Sørøvere på kongens bud’, fortæller både lørdag og søndag mere om de danske sørøvere på Historiske Dage.

Historiske Dages Fornyelsespris fremhæver og præmierer nye, nyskabende, overraskende og anderledes måder at formidle historien på og gøre den tilgængelig for flere mennesker.
Prisen er på 10.000 kr., og den uddeles på Historiske Dage lørdag den 9. april kl. 15.15.

Årets 10 kandidater til prisen er:

Navercamp på Hjerl Hede. For første gang på dansk grund har Hjerl Hede stablet et bygge- og arbejdsstævne på benene med deltagelse af 20 vandrende håndværkersvende – navere – fra Danmark, Tyskland og Frankrig. Mere end 1200 skoleelever fik samtidig indblik i den internationale tradition, som de vandrende svende holder i live.

En rejse i arkæologi og folkeliv på Bornholms Middelaldercenter. En event i middelaldercentrets stemningsfulde, kalkmaleriprydede stormandssal, som knytter fortællinger om Bornholms arkæologi, bornholmsk folkekultur og –musik og lokale sagn og myter sammen og inddrager gæsterne ved fælles sang af middelalderballader og kædedans.

På opdagelse på Skarø. Svendborg Museum, Kommune og Bibliotek inviterede 130 skoleelever til Skarø, hvor de på baggrund af interviews med ægte øboere, genstandsindsamling og efterfølgende elevudstilling – med barnets blik – har fornyet formidlingen af øernes kulturarv og udkantens historiske baggrund.

Danmark på Film fra Det Danske Filminstitut. Et interaktivt streamingsite med dokumentariske filmoptagelser fra hele landet fra perioden 1905-1965. Sitet er gratis og frit tilgængeligt online og rummer over 500 klip, som er geotagget, så man på et interaktivt Danmarkskort kan finde klip fra de byer og egne, man er interesseret i.

VILLUM Window Collection er en udstilling, skabt af VKR Holding, som fortæller historien om vinduets betydning for menneskets adgang til lys, luft og udsyn igennem en tredimensionel og sanselig oplevelse med anvendelse af et helt unikt og banebrydende lysdesign, som ikke tidligere er set i Danmark.

Før-og-nu-billeder fra Københavns Stadsarkiv, hvor fortid og nutid mødes i sammenblandede billeder, eller hvor gamle og nye fotos af lokaliteter trækkes ind over hinanden i en interaktiv ramme, som brugerne kan styre på hjemmesiden, så man får en snert af et kig ind i fortiden eller en flig af den gamle drøm om en tur i tidsmaskinen.

Formidling af Zubarah-udgravningen i Qatar. Ingolf Thuesen fra Institut for Tværkulturelle- og Regionale Studier på Københavns Universitet har udviklet en app, der i augmentet reality genskaber, hvordan den forladte ørkenby Zubarah så ud i 1700-tallet, da den var i sin blomstring. Ved at pege på bygningsresterne med sin mobil genskabes bybilledet og de historiske gadestrækninger.

Børnenes By fra Københavns Museum og 5. klasse på Blågård Skole. En udstilling baseret på 33 genstande, som elever på Blågård Skole har indsamlet og ledsaget af en tekst om genstanden som repræsentant for et værdifuldt fællesskab i den enkelte elevs liv og suppleret med historisk materiale om børns liv i København.

Vejen til frelse. En interaktiv udstilling på Esrum Kloster om livsvalg, hvor man med udfordrende, provokerende og tankevækkende greb bringer munkelivet og præmisserne for klostervæsenet op i moderne sammenhæng og gør det relevant for det moderne menneske. Udstillingens 11.000 besøgende brugte i gennemsnit mere end en time på oplevelsen.

Andelslandsbyen Nyvangs besættelsesarrangement. En unik formidlingsform, hvor livet under besættelsen bliver levendegjort i stor skala, og publikum befinder sig i en historisk landsby, hvor de inddrages i en sanselig og gribende fortælling om krigens svære dilemmaer. For at hjælpe refleksionen på vej indledes eller afrundes udvalgte episoder af metaformidling fra en historiker.

Historiske Dages Fornyelsespris’ vinder vælges af en priskomité, som består af:

Mette Sillesen, fremtidsforsker, Future Navigator
Peter Yding Brunbech, ph.d., leder af HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling
Ulrik Langen, professor, ph.d., Saxo-Instituttet
Charlotte S.H. Jensen, mag.art., folklorist, udviklingskonsulent, blogger, Nationalmuseet og Rigsarkivet
Henrik Thorvald Rasmussen, cand.mag., projektleder, Historiske Dage

Året er 1720. Den Store Nordiske Krig er slut, og viceadmiral Tordenskjold aner pludselig ikke, hvad han skal med sit liv. Hans kammertjener Kold mener, at han skal slå sig ned, og foreslår, at de tager til Hannover for at bejle til den stenrige frøken Norris. De tager afsted, men Tordenskjold har store problemer med at finde sit fokus. Han fester og flirter sig gennem landet og sætter grå hår i hovedet på sin ellers trofaste kammertjener. Kvinderne dåner ved synet af tidens største stjerne, men med kvinderne følger fjenderne, og langsomt trækker mørke skyer op.
”Tordenskjold & Kold” er en syret roadmovie med Tordenskjold som et moderne, rodløst menneske. En leder, som har mistet retningen og formøbler sit talent som en rastløs fantast. Et menneske i moralsk og emotionel krise, som konstant må konfrontere døden for at føle sig i live. Et ikon i opløsning. En slags rockstjerne, der har mistet sin scene og dermed sin identitet.
Nogle af filmens replikker lyder mere af 2016 end af 1720, men det fungerer og er med til at give ”Tordenskjold & Kold” en energi og nerve, som i virkeligheden kan være med til at bringe os endnu tættere på Tordenskjolds liv og skæbne.
Tid og sted: Dagmar Teatret i København, tirsdag den 26. januar kl. 18.30.
Billetterne er gratis, så det er efter først til mølle-princippet. Der er maks. 2 billetter pr. person. Hent din billet her.

Det er sjældent, at man får lejlighed til at møde personer, som intimt har kendt de dødsdømte nazistiske krigsforbrydere. Men det bliver der lejlighed til, når Niklas Frank kommer til Danmark og ved to arrangementer fortæller om sin berygtede far Hans Frank, der med tilnavne som Polens Bøddel og Kongen af Polen var generalguvernør i Polen.

Niklas Frank kommer til Aarhus 2. november og København 3. november.

Niklas Frank er født i 1939 og husker tiden i Generalguvernementet, hvor familien boede på det gamle kongeslot Wawel i Krakow.

Generalguvernementet Polen var den rest af Polen, der blev tilbage, da Hitler-Tyskland og Rusland delte landet i 1939. Det var til Generalguvernementet, at de fleste af Vesteuropas jøder blev deporteret og senere myrdet i udryddelseslejre som Treblinka, Sobibor og Maidanek. Under det tyske styre blev også flere hundrede tusinde polakker myrdet i udryddelseslejre eller gennem det tyske terrorregime som gidsler eller for virkelige eller påståede forbrydelser mod det tyske styre. Det var som en af de ansvarlige for disse forbrydelser Hans Frank blev dømt og henrettet i 1946.

Hans Frank var uddannet jurist og blev meget tidligt medlem af nazipartiet. Som ekspert i nazistisk retsopfattelse var han Det 3. Riges ledende jurist og minister uden portefølje i naziregimets regering.

Niklas Frank blev journalist og forfatter. I bogen ”Faderen – en afregning” gør han voldsomt op med faderen. I artikler og bøger har han senere også kritiseret det efterkrigstyskland, der ifølge Niklas Frank ikke tog det nødvendige opgør med de ansvarlige for naziregimet og dets ugerninger.

Niklas Frank så sin far for sidste gang i fængslet i Nürnberg umiddelbart før hans henrettelse. Image by © CORBIS

Det er rejsebureauet Cultours, som har fået Niklas Frank til landet, og som gennemfører arrangementet.

Tid og sted:
2. november kl. 19 i Aarhus i FO-byen, Frederiksgade 78,
3. november kl. 19 i København på Vartov, Farvergade 27

Det koster 100 kr. at deltage, og da der er begrænset plads, anbefales forudbestilling på www.cultours.dk , på rejser@cultours.dk eller på tlf. 86 10 86 05

Historieinteressen blomstrer i fuldt flor til de velbesøgte Historiske Dage i Øksnehallen i denne weekend.  Set inde fra det gamle kvægtorvs bygninger, ser det ud som om, at historien har gode kår i nutidens Danmark, men det er ikke alle, der tror på dette glansbillede.

“Vores samfund er ved at udvikle en historieløshed. Det er et paradoks, at vi ser så mange historieinteresserede mennesker til Historiske Dage, mens politikerne i Danmark glemmer historien og i stedet fokuserer på det nødvendige og pragmatiske.”.

Sådan lyder kritikken fra historiker og samfundsforsker Michael Böss, der er aktuel med sin bog “Det Demente Samfund – Historieløshed i Nutidskulturen”. I sit oplæg på Historiske Dage fremlagde han synspunkter fra sin bog, der blandt andet kritiserer det danske samfunds fokus på funktionalisme.

“Som funktionalister mister vi vores sans for betydningen af vores identitet”, forklarer Michael Böss, der mener, at vi i sidste ender risikere at miste vores fællesskaber, der netop bygger på forståelse for og viden om en fælles baggrund og historie.

Fællesskab og forståelse

Fællesskaber, forståelse og identitet er ord, der går igen, når Historiske Dages udstillere bliver spurgt om, hvorfor historie er relevant og vigtig for nutidens danskere.

“Formålet med historieformidling er at få folk til at tænke over deres eget liv. Vi kan bruge historien til at klæde folk på til at forstå nutiden. På den måde bliver historien et analyseredskab, der kan danne grundlag for at folk kan træffe oplyste valg i nutiden”, lyder det fra Christian Struckmann Irgens fra Danmarks Borgcenter, der er repræsenteret på en af standene på Historiske Dage.

Christian Struckmann Irgens er ikke enig i, at danskerne er ved at blive historieløse, men han ser visse problemer med nutidens historieformidling.

“Folk er sindssygt historieinteresserede, men der mangler nogle gode fortællere, der kan give et billede af det strukturelle i historien. Der er mange, der er interesseret i enkelte historiske begivenheder eller perioder, men der kan godt mangle en forståelse for de større og brede historiske træk”, siger Christian Struckmann Irgens. Han mener dog ikke, at det nødvendigvis er politikerne, der skal styre danskerne mod en bredere historisk forståelse.

“Interessen kan meget vel komme fra folkelige bevægelser, altså nedefra”, forklarer han, og tilføjer “Historien har en kæmpe fortællekraft, og den skal vi udnytte. Her er Historiske Dage et fint sted at starte, men jeg ved ikke om det bringer os videre til en større kulturel forståelse. Det må tiden vise”.

Hvad mener publikum

Vi har spurgt publikum til historiske dage, om hvorfor historie overhovedet er vigtig for dem:

Brian Traantoft Rasmussen og Jesper Lillelund, KU-studerende.

“Det giver en samfundskulturel forståelse, der er vigtig for at skabe tolerance. Kendskab og kundskab må være ordene for det”, siger Brian Traantoft Rasmussen. “Også for at vi ikke foretager de samme fejl igen og igen. Vi kan lære af historien”, tilføjer Jesper Lillelund.

Jesper Carlsen og Mia Pedersen, Pædagoger.

“Det er vigtigt at vide, hvordan vi er nået til, hvor vi er i dag. Hvad nu hvis modstandsbevægelsen for eksempel ikke havde gjort, hvad de gjorde. I dag er Danmark jo frit og et demokrati, men man ved ikke, hvad der kunne være sket, hvis andre ting var sket.”, siger Jesper Carlsen.

Kurt og Else Trangbæk, tidligere rektor og historiker.

“Fordi vi skal forstå verden. Det er vigtig med historisk bevidsthed. Det giver en dannelse, og vi kan lære meget af historien. Nogle gange skal vi huske, at vi ikke er de klogeste”, siger Kurt Trangbæk.

Edutainment-projektet “Fortællingen om en historie” vandt søndag formiddag Historiske Dages Fornyelsespris 2015. Med en kombination af scenekunst, forskning og folkeoplysning har de skabt anderledes historieformidling, der aldrig før er set i Danmark.

Det var en overvældet Sophie Frøkjær Justesen, der på vegne af “Fortællingen om en historie” modtog de 10.000 kr. for førstepladsen i Historiske Dages Fornyelsespris.

“Jeg er virkelig stolt og overrasket. Men jeg tror det viser, at vi er lykkedes med at skabe et helt nyt format til at formidle forskning på. Vi står jo overfor en en voksende underholdningsbranche, og hvis man skal være med, så er man nødt til at tænke nyt. Vi har så forsøgt at lave en forestilling, som man også kan gå hen og se som underholdning om aftenen, i stedet for at gå i teatret eller i biografen”, fortæller en storsmilende Sophie Frøkjær Justesen efter prisuddelingen.

Som kunstnerisk leder for Århundredets Festival, har hun arbejdet som en af drivkræfterne bag projektet, der kombinerer dramaturgi med videnskab.

“Til Århundredets Festival prøver vi at lege med nogle skøre formater, mens forskning og viden hele tiden er i centrum. I “Fortællingen om en historie” puttede vi 3 forskere på scenen og forsøgte på den måde at lave anderledes historieformidling, hvor drama og scene kombineres med historie-videnskab”, forklarer Sophie Frøkjær Justesen.

Det var netop den kreative kombination, som medlemmerne af priskomitéen bag Historiske Dages Fornyelsespris var begejstrede for, da en vinder skulle findes.

“Kombinationen af faglighed og underholdning gør historie lokkende og legende for de fleste, og ”Forestillingen om en historie” kan desuden tjene som inspiration til en fornyelse af en gammelkendt, elsket og klassisk formidlingsform, nemlig foredraget.”, lød de rosende ord fra Henrik Thorvald Rasmussen, daglig leder af Historiske Dage.

Fokus på fornyelse
Fornyelsesprisen er med til at markere, at Historiske Dage ikke blot handler om fortidens levn, men der ses også på fremtidens formidlingsformer. Nytænkningen er da også at spore i hele Øksnehallen, hvor man kan opleve historien gennem alt fra virtuel-reality-briller, øl-smagning og hønse-bingo. Den kreative udvikling i forhold til nye formidlingsformer glæder Henrik Thorvald Rasmussen.

”Med Historiske Dage og Fornyelsesprisen vil vi gerne skabe en ny ramme for historieoplevelsen, hvor alle, der arbejder med og formidler historien, får mulighed for at møde publikum og brugere på en ny dynamisk måde, så der opstår nye måder at opleve, tale om, erkende og bruge historien på,” siger han.

Fornyelsesprisen uddeles for første gang i år, og de 14 nomineredes bud på fornyelse talte blandt andet apps, historisk madlavning, bøger med QR-koder, tegnefilm og scenekunst. Tredjepladsen gik til Esrum Kloster for deres “Madfortællinger – eller at få historien ind med skeer”, der er en madhistoriske satsning. Facebook-gruppen “Gamle København” fik andenpladsen for deres nytænkning i brugen af facebook til historieformidling.

Priser på festivalen
Prisen for Årets Historiske Bog gik til: Morten Møller for bogen ‘Ellen og Adam. En fortælling om kærlighed og terror i Stalins Moskva’.
Historiske Dages Fornyelsespris gik til: ‘Forestillingen om en historie’ fra Folkeuniversitet i Aarhus og Århundredets Festival.
Prisen for Årets bedste undervisningsmateriale gik til: Formidlingsprojektet ‘Skole i 200 år’
Vinderen af Gymnasiernes Historiekonkurrence blev: Vestjysk Gymnasium, Tarm, for ‘Nye dage’ – en opgave om Ølgod mejeri.
Årets Sfinx gik til: Kunsthistoriker Mogens Nykjær, der har udgivet en række bøger om blandt andet Rom og Venedig.

Den biografiske fortælling har kronede dage på Historiske Dage festivalen i Øksnehallen. Mange af de samtaler, der har fundet sted på messens første dag, har handlet om mennesket i fortællingen og historien.

Mennesket i fortællingen
I en samtale med journalist Peter Øvig Knudsen og DR2’s Adam Holm fortæller cand. Phil. i Dansk, Jens Andersen, om, hvordan han fik interessen for at fortælle om mennesket bag historien. I hans studietid var det ellers ilde set at beskæftige sig med andet end teksten og et biografisk studie af forfattere, men nu har han dog flere historiske biografier på samvittigheden – senest Denne dag, et liv om Astrid Lindgren.

“Der er et psykologisk element i spejlingen”, fortæller Jens Andersen om biografiernes succces.

Adam Holm, der er uddannet historiker, kan bekræfte tendensen fra universitetsverdenen fra 1990’erne. Her beskæftigede man sig heller ikke med den biografiske historie, men nu er fortælleformen utrolig populær blandt prominente historikere som Tom-Buk Swienty, Ulrik Langen og Morten Møller, der alle er aktuelle på Historiske Dage.
Fælles for de tre er, at de alle bruger en narrativ fortælling som værktøj til at skabe dén psykologiske spejling, som Andersen taler om.

Saglig velbegrundet forskning behøver ikke være relevant
Sådan lyder det fra Bernhard Eric Jensen, der er ekspert i historiebevidsthed. Han fortæller også om den drejning som den danske historieskrivning har taget og er ved at tage.

“Tidligere har jeg set danske historikere som redelige men kedelige”, fortæller Jensen.
I dag anser han biografien som en fortælleform, der skaber muligheder for identifikation, som ikke er til stede i den subjekt-neutrale sagprosa. Og netop identifikationen er vigtig for at vække interessen for historien, mener Bernhard Eric Jensen.

De gamle cistercienser-munke på Esrum Kloster forstod sig på øl. Både hvordan man bryggede det, og hvordan man slap af med hovedpinen bagefter, hvis man havde drukket for meget.

“Vi har jo en gammel klosterfortælling, vi gerne vil vise frem, så vi dukker op på Historiske Dage som nonner og munke. Og så tager vi en bid af klosterhaven med,” fortæller publikumschef Helle Simonsen.

“Vores munke er kendt for at brygge øl i litervis og for at drikke øl i litervis. Men dengang var det jo kun det tynde øl man drak, og man drak det for at undgå at drikke forurenet vand,” siger Helle Simonsen, der er publikumschef på Esrum Kloster.

I starten blev øllet brygget på byg, som man også mente havde en kølende effekt på kroppen. Men selv om øllet var tyndt på Esrum Kloster i 1100-tallet, så kunne det godt give en munk ondt i issen alligevel.

“Munkene bemærkede jo, at drak man rigeligt af det, så fik man faktisk ondt i hovedet. Deres lægelige råd mod hovedpinen var så at smøre en god gang sennep på panden, vikle noget gazebind om hovedet og så lægge sig i to dage,” fortæller hun.

Munkene på Esrum Kloster kunne nemlig deres lægeurter til fingerspidserne. I den gamle klosterhave dyrkede de urter til at helbrede dårligdomme med, men også til at krydre både øl og mad med.

“I dag skelner man meget mellem lægeurter og krydderurter. Men dengang havde man stor sans for velsmag, også når det handlede om at helbrede, fordi mange af kurene var diæter. Så man brugte krydderurter med forskellige egenskaber. Og der var både urter, der skærpede sanserne, og urter, der svækkede dem,” siger hun.

På Historiske Dage optræder deltagerne fra Esrum Kloster i munke- og nonnekostumer, og med sig har de både munkeøl og urter fra klosterhaven, som man kan købe med hjem.
Esrum Kloster optræder også lørdag kl 14.20 på Grøn scene.

I starten havde de blankpolerede pikkelhuer, fine messingknapper og røde kantebånd på uniformen. Men da Første Verdenskrig nærmede sig sin afslutning, var det camouflage-farver og grydeformede stålhjelme, der dominerede i de tyske skyttegrave.

Kåre Johannessen træder med fodtusser, flyverhelte og kavalerister på scenen, når der vises tyske herremode fra Første Verdenskrigs skyttegrave.

Når reenactmentforeningen Westfront 1916 viser tysk herremode fra skyttegraven på Historiske Dage, bliver det derfor også med tyske soldater i mange afskygninger på scenen.

“Selv er jeg klædt ud som en feldwebel, det er sådan en typisk tysk fodtusse anno 1914. Men der kommer også til at være en flashy flyverhelt og en stødtropssoldat med både stålhjelm, gasmaske og håndgranater – han var datidens elitesoldat,” fortæller historiker Kåre Johannessen fra Westfront 1916. Læg dertil en stolt kavalerist, en maskingeværsskytte (med maskinegevær selvfølgelig) og en krigsfange i form af en lille forsagt engelsk løjtnant.

“For vi skal jo have en at mobbe lidt, når vi går på scenen,” forklarer Kåre Johannessen og garanterer, at der vil blive taget gas på den lille englænder under modeshowet.

“Men vi vil også fortælle om helteskikkelserne og om, hvorfor uniformerne ændrede sig så meget i løbet af krigen, fra de her flotte uniformer med røde bånd til noget mere nedtonet,” fortæller Kåre Johannessen.

For med den nye krigsførelse var det nemlig slut med at ride frem mod fjenden i flotte uniformer og beskytte sig mod sabelhug. Det handlede nu om at være usynlig – og så var den nye grydeformede stålhjelm både et godt værn mod granatsplinter og ganske praktisk, når man skulle koge noget i feltkøkkenet.

Du kan se Westfront 1916 gå modeshow søndag kl. 15 på Grøn scene.

Hvor ofte har man ikke drømt om at stå der selv – i det gamle København eller i det gamle Rom? På Historiske Dage vil der blive åbnet en sluse til fortiden – via fremtiden. For det nyeste virtual reality-udstyr giver dig nemlig mulighed for at rejse tilbage i tiden.

“Jeg har tit stået på steder som Rådhuspladsen og tænkt: Hvis bare man kunne prøve at være lige her i 1700-tallet – eller i vikingetiden. Nu kan man faktisk gøre det,” fortæller Anne Heeno, der viser det nyeste virtual reality-udstyr frem på Historiske Dage.

“Den VR-brille, vi har med, er så ny, at den ikke engang kommet på markedet endnu. Og den har simpelthen revolutioneret virtual reality. Du får alle dine sanser aktiveret, og du føler, at du er i det med hele din krop,” fortæller Anne Heeno, som er koncepudvikler for spilfirmaet Serious Games, der er med på Historiske Dage.

“Det bliver som at sætte sig ind i en tidsmaskine,” siger hun.

I Øksnehallen bliver det muligt at tage med på vikingetidens første togt til Lindisfarne eller besøge Pantheon i det gamle Rom eller se Øksnehallen fuld af kvæg for 100 år siden.

Strækker du hånden frem, vil du kunne se dig selv være på de historiske steder, men i fremtiden kan det blive endnu mere fantastisk at rejse tilbage til fortiden. Den nye teknologi åbner nemlig for mulighederne for, at man også snart kan røre og løfte ting i den virtuelle verden, når man har brillerne på.

“Det kommer til at ske inden for et års tid. Og så bliver det for alvor som at være der,” siger Anne Heeno.

Serious Games i holder til i stand nummer 56

Middelaldercentrets bøddelshow bygger på en 500 år gammel dagbog fra en bøddel fra Nürnberg.

Kan du ‘binde en fin knude’, ‘spille godt på hjulet’ eller ‘udskære pænt’, så var du måske blevet en ganske god skarpretter for 500 år siden. Bøddel-kolleger forstod nemlig at anerkende godt håndværk, og skarpretteren Frantz Schmidt fra Nürnberg var god til sit hverv.
Han førte en udførlig dagbog over de henrettelser, han foretog mellem 1573 og 1617, og derfor ved man i dag meget om, hvordan bødlerne arbejdede dengang.

I bogen ‘Bøddel af Guds nåde’ kan man læse om Frantz Schmidts arbejde og liv, om hvordan han blev oplært af sin far fra han var ganske ung i alt fra at radbrække til at snitte og slå.

Da han giftede sig blev det også med datteren af en anden bøddel, for bøddelfamilierne levede nemlig isoleret fra resten af samfundet, og byens øvrige beboere var ikke meget for, at have deres børn på skolebænken sammen med bøddelbørn.

Frantz Schmidts dagbog er en usædvanlig kilde til livet i middelalderen. Normalt må man nemlig gætte sig til det meste: “Det er sådan med middelalderen, at vi kan finde deres huse, deres værktøj, våben og alt muligt andet. Men det er sværere at komme tæt på det middelalderlige menneske. Det kan man gennem Nürnberg-bødlens dagbog,” siger Miguel Islund fra Middelaldercentret.

Middelaldercentret vil opføre sit bøddelshow under Historiske Dage. Det sker lørdag den 14. marts kl. 13.30 på Grøn Scene.

Hele 16,6 millioner kroner fik en privat kunde for en kinesisk Buddha-figur solgt gennem auktionshuset Lauritz.com. Det er en rekord herhjemme, og det er da også de færreste danskere, der er så heldige. Men mange har opdaget, at arvestykkerne har både værdi og historie.

Lauritz.com vurderer op mod et to millioner effekter hvert år. Denne Buddha gik for over 16 mio.kr. Under Historiske Dage kan du også få dine arvestykker vurderet.

“Folk er blevet mere miljøbevidste, men også mere historiebevidste. Ting rummer jo historie og historier; om formgiveren eller kunstneren, om perioden, om tidligere tiders smag inden for indretning, om tidligere tiders husgeråd eller reklamer. Historiefortællingen er blevet lige så interessant som materialet, designet og anvendelsen,” siger Lauritz.com’s administrerende direktør Mette Rode Lundstrøm og tilføjer:

“Den øgede bevidsthed om historie og miljøet er et alternativ til brug-og-smid-væk-kulturen. Sammen med danskernes generelle lyst til at gøre en god handel har det helt sikkert givet mere kø ved vores indleveringsskranker og ved vores vurderingsservice på nettet.”

Under Historiske Dage kan man få sine arvestykker vurderet hos Lauritz.com, der holder til i stand nummer 30. Alle vurderinger er uforpligtende og uden forhåndstilmelding. Alle effekter er velkomne.

“Tollundbaren – en snack der holder dig gående årtusind efter årtusind”. Sådan kunne Sagnlandet Lejre sælge deres nyeste opfindelse – en slags müslibar, der kun indeholder ingredienser, som også fandtes, dengang Tollundmanden gik levende omkring.

En autentisk jernalder-müslibar med mynte og honning. Det kan Historiske Dages gæster ifølge Tania Lousdal Jensen få lov at smage på Sagnlandet Lejres stand under festivalen.

“Vi har lavet et autentisk produkt, der giver en smagsprøve på jernalderen. Så nu kan man faktisk tage en bid af historien,” fortæller Tania Lousdal Jensen fra Sagnlandet Lejre.

Baren er udviklet i samarbejde med studerende fra fødevare- og ernæringsteknologistudiet på Erhvervsakademi Sjælland, og selv om ‘Tollundbaren’ stadig er en prototype, får Historiske Dages gæster mulighed for at smage müslibaren, der er intet mindre end et moselig værdigt.

Ved at undersøge indholdet af mavesækken på det berømte moselig Tollundmanden har det nemlig været muligt at finde ud af, præcis hvad man spiste i jernalderen. 60 procent af de ingredienser, der er i müslibaren, er derfor de samme som dem, Tollundmanden spiste som sit sidste måltid. De sidste 40 procent er ingredienser, som man ved fandtes i jernalderen.

“Müslibaren består blandt andet af byg, hvilket giver den en god konsistens, og så er der mynte og honning i, hvilket gør den frisk og sød. Men den har mere en madsmag end en sliksmag,” siger Tania Lousdal Jensen.

Du kan smage moseligets müslibar på ‘Danmark bliver til’-standen på Historiske Dage og møde Tania Lousdal Jensen på Blå scene søndag kl. 13.10.

Benpilen sad stadig i kraniet, da man fandt skelettet af en 35-40 årig mand i Porsmose nær Næstved i 1946. Foto af Jeanette Varberg: Rógvi Nolsøe Johansen

Krig og ufred har fulgt mennesket siden tidernes morgen, men historiens skriftlige kilder er tavse om lange perioder af den gamle verdens historie. Til gengæld har fortidens krigere efterladt sig spor i jorden – og Danmark er kendt for helt enestående forhistoriske fund. Med disse fund som udgangspunkt fortæller Jeanette Varberg på Historiske Dage historien om krigens udvikling fra stenalder til vikingetid. 6500 års krig og kamp.

“Jeg elsker at fortælle gode historier, som får folk til at høre efter. Give dem stof til eftertanke og give et nyt perspektiv til hverdagen. Fortælle om noget nyt, som de ikke vidste og gøre forskningsresultater relevante for folk, der ikke beskæftiger sig med videnskab til daglig. For det er det en god formidler gør. Tager kompliceret stof og fortæller det levende og informativt med klare paralleller til danskernes hverdag, så noget der måske var nærmest uforståeligt bliver nærværende og interessant.”

Når hun gæster Historiske Dage, kommer det til at handle om krig, men vinklen vil være skarp: Krige, der blev kæmpet for flere tusind år siden har haft afgørende betydning for det Danmark, der blev skabt og dermed samfundet i dag.

Jeanette Varberg er arkæolog og museumsinspektør ved Moesgaard Museum, hvor hun er med til at skabe nye fortællende udstillingsformer. Hun er nomineret til ’Årets Historiske Bog’ for bogen Fortidens Slagmarker. Hun optræder på Historiske Dage søndag kl. 12.40.

De store grove slagtere svang øksen og kniven over okserne dagen lang i Øksnehallen. Og når arbejdsdagen endelig var slut, tog de på værtshus i sidegaderne og slog på hinanden i stedet.

Historierne om Vesterbros fortid er kulørte, og den 14. og 15. marts bliver de vakt til live igen, når Historiske Dage rykker ind i den gamle slagtehal Øksnehallen. Ud over at gå til historiefestival vil man begge dage hver halve time mellem kl. 12 og 16 kunne komme på byvandring i området sammen med Byvandring.nu, og turene er gratis for Historiske Dages gæster:

Erik Willumsgaard guider under Historiske Dage gæsterne rundt i de historiske omgivelser på Vesterbro. Han har firmaet byvandring.nu sammen med kollegaen Poul Hartvigson.

“Især dem, der kommer udenbys fra, vil sikkert undre sig over, hvad det er for nogle historiske bygninger, festivalen afholdes i. De vil kunne få stillet deres nysgerrighed og få en mundfuld frisk luft oven i,” siger Erik Willumsgaard fra Byvandring.nu.

Han startede selv som historiefortæller i byens gader efter i årevis at have vist sin jyske familie rundt i det historiske København, og han ved, hvad der skal til for at få folk til at høre efter:

“At fange publikum kræver, at man også gør historien levende. Derfor fortæller jeg gerne om, hvordan blodet flød i gaderne omkring den gamle kødby på Vesterbro. Ikke kun fordi de slagtede dyr der, men også fordi slagterne drak en hel del og slog på tæven – og somme tider endte med at slå hinanden ihjel,” siger han.

Der er afgang hver halve time foran Øksnehallen, første gang kl. 12.00. Sidste byvandring er kl. 16.00. Turene varer cirka 40 minutter. Det bliver muligt at vælge imellem fire forskellige byvandringer:
– Kødbyens historie
– Istedgade: Velkommen på Vesterbro
– Slagterne, jernbanen og byggespekulanterne
– Vesterbros digtere

En halvblind fortælling. Sådan ser forfatter Pia Fris Laneth på historieformidlingen, der først i nyere tid har formået at få kvindeperspektivet med. Hun har selv sat fokus på kvindeperspektivet i bøgerne Lillys Danmarkshistorie – kvindeliv i fire generationer og Moderskab og mødrehjælp.

For at kunne bevæge sig frit omkring måtte udstyret være i orden. For hvad gavn havde en kvinde af jernbanen, hvis hun måtte blive hjemme flere dage om måneden?
Fotos: Søren Hartvig og Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev

På Historiske Dage kan hun opleves i selskab med Maria Helleberg og Liv Thomsen til en snak om kvinderne plads i historien.

”I vid udstrækning er historien jo blevet skrevet af mænd,” siger Pia Fris Laneth, der for alvor kom på sporet af kvindehistorien, da hun var journalist på Information og lavede en serie om kvinders erhvervsliv og hverdag.

”Det gik op for mig, at der manglede noget i historieformidlingen og i fortællingerne. Og jeg fandt ud af, at jeg kunne beskrive kvindernes hverdagshistorie og så løfte den op og flette den sammen med det store billede: De ideologiske strømninger, klassekampen, udsvingene i betalingsbalancen, nationaløkonomien,” siger hun.

Derfor skrev hun sig videre ned i kvindehistorien med den prisbelønnede Lilly Danmarkshistorie, hvor hun med kvinderne i sin egen familie beskriver, hvordan hverdagslivet og samfundet har forandret sig.

”En af mine yndlingspointer i forhold til mandens fortælling over for kvindens fortælling drejer sig om beskrivelsen af bevægelsesfriheden. I den mandsdominerede historieskrivning tilskrives jernbanen, skibsfarten, bilen og flyvemaskinen æren for den øgede bevægelsesfrihed, men for kvinden har menstruationsudstyr og prævention været lige så vigtig for deres bevægelsesfrihed”, siger hun.

Du kan høre Pia Fris Laneth, Maria Helleberg og Liv Thomsen tale om kvinder i historien. Det sker søndag den 15. marts kl. 11.40 på Rød scene.

I en by ved navn Risby findes en tidsmaskine. Et ydmygt klubhus, hvor en flok historieinteresserede sjæle med mellemrum trækker i uniformer – blå og grå – og tager et gevær i hånden. For så at rejse tilbage til den amerikanske borgerkrig.

BlueandGray.dk hedder den danske reenactment-forening, der den 14. og 15. marts forlader klubhuset og slagmarkerne på Københavns Vestegn og i stedet tager gæsterne på Historiske Dage med tilbage til 1860’erne. Her vil de, klædt som soldater fra både Nord- og Sydstatshæren, vise, hvordan det var at være soldat under den amerikanske borgerkrig. For når først de er i kostume, så er det slut med at være en almindelig nutidsdansker.

Leif Christensen er formand for reenactment-foreningen BlueandGray.dk, der vækker den amerikanske til live igen. Fotos: Bo Herbst

“Når jeg får uniformen på, så er jeg kaptajn Christensen. Der skal virkelig meget til, før vi ryger ud af rollen. Og når vi er i uniform, så følger vi også komandovejen. Det er vi nødt til,” siger Leif Christensen, der er formand for foreningen.

Til daglig er han pedel på en skole, men under Historiske Dage kan man blandt andet opleve ham og de andre soldater stille op på geled foran Øksnehallen og skyde med originale geværer fra borgerkrigen.

“Det vil give folk et godt indtryk af, hvordan man for eksempel ladede dengang, og hvor meget det faktisk larmede,” siger han.

Du kan se BlueandGray.dk skyde Historiske Dage i gang på pladsen foran Øksnehallen kl. 10 både lørdag og søndag og kl. 14 begge dage.

Et billede siger mere end tusind ord – men hvad siger det faktisk? Fotografier vi har set igen og igen kan nemlig gemme på helt nye hemmeligheder, som ingen før har lagt mærke til. Det opdagede forfatter Thomas Harder, da han gennemgik over 600 billeder fra besættelsestidens Danmark.

Billedet af statsminister Th. Stauning, der giver en tysk officer den kolde skulder, blev et symbol på dansk modstand. Men er det faktisk det? Forfatter Thomas Harder har gravet i detaljerne i de gamle billeder fra besættelsestiden for at komme sandheden bag billederne nærmere. Fotos: Frihedsmuseet.

“Især de billeder vi kender godt, synes vi illustrerer noget bestemt. Men hvis man ser på detaljerne, så får man meget mere at vide. Så jeg har gjort meget ud af at læse billederne grundigt,« siger Thomas Harder, der under Historie Dage fortæller om sine opdagelser, der udkommer på bogform den 24. marts under titlen ‘Besættelsen i billeder’.

Eksempelvis peger han på et almindeligt kendt billede af nogle tyske motorcykler, der holder ude foran Hotel D’Angleterre. Det er et klassisk billede på tyskernes overmagt i det besatte København – og så alligevel ikke.

“For ser man på motorcyklernes nummerplader, så kan man se, at der er tale om civile motorcykler, der er blevet malet grå og taget i brug af den tyske hær,” siger han. Og pludselig ser den tyske værnemagt måske lidt mindre skræmmende ud.
“Det viser os, at da billedet blev taget, har tyskerne manglet militære køretøjer og det fortæller os noget om den tyske krigsmaskines tilstand på det tidspunkt,« siger han.

Undervejs i arbejdet med bogen er Thomas Harder faldet over mange billedtekster til de gamle billeder, der viser, at man ikke altid har kigget på detaljerne. Somme tider er billederne blevet tolket direkte fejlagtigt, andre gange er de blevet tillagt en mening, som vi slet ikke ved om er korrekt, fortæller han.

“Billederne forestiller i nogen grad det, vi siger, de forestiller,” siger han og nævner et berømt billede af den daværende statsminister Th. Stauning, der går frem mod kameraet med et stivnet blik. Ved siden af ham passerer en tysk soldat med ryggen til kameraet.

“Billedet er ofte blevet brugt som en illustration på den kolde skulder, danskerne gav tyskerne. Men hvis vi skal være ærlige, så ved vi ikke, hvad der er sket lige inden billedet blev taget. Måske har Stauning lige hilst hjerteligt på soldaten. Eller måske skænker han slet ikke den tyske soldat en tanke. Måske går han og tænker på sin aftensmad,” siger Thomas Harder.

Thomas Harder er dykket ned i detaljerne i de gamle fotografier fra besættelsen og det har resulteret i bogen ‘Besættelsen i billeder’, der udkommer 24. marts. Foto: Johan Biilmann

Under Historiske Dage kan du høre Thomas Harder fortælle om de gamle billeder og sin skattejagt i historien. Det sker søndag den 15. marts kl. 10.50 på Rød scene.

Gunnar Larsen var under besættelsen en af de såkaldt ”upolitiske ministre”, dvs. partiløse ministre, som blev indsat af regeringspartierne – bl.a. for at holde nazisterne ude af regeringen.

Gunnar Larsen og Frederik Smidth, søn af F.L. Smidth & Co.s stifter af samme navn, ved ”Rørdal” (Aalborg Portland Cement Fabrik) i januar 1940. Foto fra bogen. Det Kongelige Bibliotek.
På det store foto ovenfor ses Samlingsregeringen af 8. juli 1940 med Gunnar Larsen stående som nummer tre fra højre bag Erik Scavenius. Foto fra bogen. Polfoto

Som erhvervsmand støttede Gunnar Larsen regeringens aktive forhandlingspolitik, og efter besættelsen blev han som den eneste minister ved byretten dømt som værnemager. Han blev senere frikendt ved højesteret.

Gunnar Larsens dagbog fra perioden 1941-43, som Historika nu udgiver i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek, er den mest omfattende dagbog, som kendes fra nogen minister fra perioden, og ikke mindst hans referater af ministermøder og møderne i det såkaldte ”Nimandsudvalg” giver en uovertruffen indsigt i meningsudvekslinger og beslutningsprocesser i samlingsregeringen – til forskel fra de officielle ministermødereferater.

Med Gunnar Larsens dagbog får vi et helt nyt indblik i, hvilket pres regeringen fungerede under, og hvor stor en splittelse der i vitale spørgsmål var tale om. Der er overraskende nyt om centrale regeringspartiers syn på modstandskampen, hvor det bl.a. blev overvejet at lade modstandsfolk henrette.

Dagbogen belyser også Gunnar Larsens virke som minister for offentlige arbejder, hans indstilling til samarbejdet med besættelsesmagten og hans besøg i både Tyskland, Frankrig og det besatte Østeuropa, hvor man ser, hvor langt han var villig til at tro den tyske propaganda.

Historiker Joachim Lund

Det er historikerne John T. Lauridsen fra Det Kongelige Bibliotek og Joachim Lund fra CBS, som har ledet arbejdet med udgivelsen af dagbogen, der udkommer i marts 2015.

Joachim Lund fortæller på Historiske Dage om dagbogen og det nye lys, den kaster over samarbejdspolitikken. Joachim Lund går på scenen søndag kl. 14.50.

Maritim arkæolog og etnolog Anton Englert fra Vikingeskibsmuseet har påvist omfattende søhandel i den sene Vikingetid.

Nye analyser af de store lastskibe fra perioden 1000-1250, der er fundet i de danske farvande, påviser, at der allerede efter det første årtusindskifte opstod en professionel søhandel, organiseret af indflydelsesrige medlemmer af det danske samfund, og at vikingerne var en egentlig handelsmagt, før Hansestæderne fra 1200-tallet dominerede handelsforbindelserne i Nord- og Østersøen.

I Large Cargo Ships in Danish Waters 1000-1250 (som er seneste bind i Vikingeskibsmuseets internationale bogserie Ships and Boats of the North), kaster bogens hovedforfatter, Anton Englert, lys over søfarten i de danske farvande i senvikingetid og højmiddelalder. Selv om kilderne på området er sparsomme, kan Anton Englert gennem analyser af årringsdaterede fund af de store lastskibe påvise, at der allerede efter det første årtusindskifte opstod en professionel søhandel. Skibene var over 25 meter lange og 6,5 meter brede, men stak kun halvanden meter dybt i fuldt lastet tilstand. Det betød, at de kunne nå alle fjord- og flodhavne, som kun lystsejlere i dag kan nå.

Eksistensen af et skandinavisk fjernhandelssystem, der forbandt Vest- og Østeuropa gennem handelscentrene Hedeby/Slesvig og Gotland fra 800- til 1200-årene, er alment anerkendt. Men de få bevarede narrative kilder og retsdokumenter giver kun spredte oplysninger om søhandlens organisering og omfang i Danmark før 1250. Kilderne lægger langt større vægt på politisk historie og søkrig end på handelens fredelige hverdagsliv, og det relative fravær af retsdokumenter om emnet skyldes utvivlsomt samtidens skriftkultur og senere tab af forvaltnings- og retsarkiver – ikke manglen på professionel søhandel.

Anton Englert er maritim arkæolog og etnolog med mange års erfaring fra Nationalmuseet og Vikingeskibsmuseet i Roskilde, og Large Cargo Ships in Danish Waters 1000-1250 er en udvidet og rigt illustreret udgave af hans ph.d.-afhandling.

Oplev Anton Englert fortælle om de store lastskibe og om en søhandel, der allerede dengang var penge i, på Historiske Dage lørdag kl. 15.10.

2. verdenskrig er den historiske begivenhed, der flittigst bliver brugt som referenceramme for eftertidens krige og konflikter. Og det er farligt. Det mener den anerkendte engelske historiker Antony Beevor, der bliver mere og mere enig med Otto von Bismarck, som sagde, at det eneste, vi lærer af historien, er, at ingen lærer af den.

Antony Beevor: ”Historiske paralleller er, næsten uden undtagelse, dømt til at være falske. Og de forfører statsmænd til at vælge de forkerte strategier – drevet af stolthed”.

”Det har ikke altid været sandt, men det er blevet mere sandt med tiden,” siger han og fortsætter: ”Historiske paralleller er, næsten uden undtagelse, dømt til at være falske. Og de forfører statsmænd til at vælge de forkerte strategier – drevet af stolthed”.

”2. verdenskrig er i særdeleshed blevet det dominerende referencepunkt for alle konflikter og kriser for både politikere og medier. Det er farligt. Se, hvordan præsident Bush sammenlignede angrebet 11. september med japanernes angreb på Pearl Harbor. Eller hvordan Tony Blair sammenlignede Saddam Hussein med Hitler. Ledere ønsker at lyde som Roosevelt eller Churchill, men det får dem til at se problemerne gennem forkerte strategiske briller,” siger han.

”Hvis vi virkelig vil bruge historien til noget, skal vi studere den med det bevidste formål at undgå fortidens katastrofer,” mener Antony Beevor.

Oplev Antony Beevor blive interviewet af Adam Holm på Historiske Dage lørdag kl. 13.10.