Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken, foretager den officielle åbning af Historiske Dage 2023.

Den prisvindende historiker og forfatter Morten Møller fortæller om det moderne Europas svære og dramatiske fødsel efter to verdenskrige. I en tid, hvor Europa atter er truet af splittelse og krig, bidrager han med en vigtig forståelse af vores fælles historie som europæere. Journalist og redaktør Marc-Christoph Wagner er moderator.

Hvordan er man en god leder af et europæisk imperium? Hvordan opsætter man gode mål for et europæisk imperium, og med hvilke strategiske indsatser skal man opnå dem? I en skønsom blanding af moderne ledelsesteorier og historiske erfaringer tegner og fortæller duoen Kurfyrsterne (illustrator Erik Petri og kulturarvsforsker Andreas Bonde Hansen), hvordan forskellige ledere har grebet ledelsen af europæiske imperier forskelligt an gennem tiden. Som historiske eksempler vil de fokusere på Frederik Barbarossas styring af Det Tysk-Romerske Rige og Franz Josephs ledelse af Det Østrig-Ungarske imperium med perspektiver, der rækker til meget andet europæisk politik – fra Napoleon til Putin. Præsenteres i samarbejde med Europa-Parlamentets kontor i Danmark. 

Kom med på en rejse gennem vores udvikling, fra legende menneske og jæger-samler til pligtmenneske, agerbruger og industrialiseret borger. Guiderne er socialantropolog Henrik Hvenegaard Mikkelsen og arkæolog Mads Dengsø Jessen fra Nationalmuseet, som med bogen ”En historie om mennesket” viser, at menneskets udviklingshistorie i dyb tid har afgørende betydning for samfundsnormen i dag.

Slægtsforskning er blevet meget populært, og det er der klare årsager til. Det er spændende at gå på jagt efter sine aner, da man aldrig ved, hvad man finder frem til. Jagten er også rimeligt nem i dag, da mange af de kilder, hvor du skal finde dine oplysninger, ligger frit tilgængelige på nettet. Hør om de mest almindelige kilder som kirkebøger og folketælling, og få konkrete tip til, hvordan du kommer i gang – og kommer på en livslang skattejagt, hvis du bliver bidt af bacillen – når formand for Danske Slægtsforskere, Kirsten Sanders indtager scenen.

Det startede med hestesporvogne i 1863 og forskellige forsøg med damp og batteri i 1880’erne og 90’erne, før vi omkring år 1900 fik de første elektrisk drevne sporvogne. 1910’erne og 20’erne var en storhedstid med indførsel af sporvognsdrift i Aarhus og Odense. Efter 2. verdenskrig startede afviklingen, og de sidste vogne kørte ud i 1972. Nu kaldes sporvognene for letbaner og kører i Aarhus og Odense og i 2025 også i København. Mikael Lund fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm trækker de lange linjer i samtale med journalist Claus Hagen Petersen.

Den 1. januar 2023 kunne Danmark fejre 50-året for medlemskab af EF/EU. Lige så længe har vi diskuteret vores forhold til EU. Afstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni i år var den niende folkeafstemning og et udtryk for, at danskerne historisk set har været meget tøvende over for EU-samarbejdet. Hvorfor har det været så svær en dans? Historiker Thorsten Borring Olesen i samtale med journalist Niels Krause-Kjær.

Mellem 1917 og 1921 blev der udkæmpet en bitter og blodig borgerkrig i kølvandet på den russiske revolution og sammenbruddet af det russiske imperium. Terror affødte terror, som førte til stadig større grusomhed mod den civile befolkning. Borgerkrigen blev til en slags verdenskrig, da USA og flere europæiske lande blandede sig i konflikten. Den britiske historiker Antony Beevor trækker på arkiver og nyeste forskning, når han samler de mange tråde i et af de mest rædselsvækkende kapitler i moderne tid. Forfatter og tidligere sovjerkorrespondent Leif Davidsen interviewer.

Ungdomsfængsler blev etableret efter straffeloven i 1933 med høje ambitioner om resocialisering af den yngste del af fangepopulationen, specielt gennem beskæftigelsen af de indsatte i arbejdstiden. Både gennem undervisning, praktisk arbejde og uddannelse. 

Peter Fransen fra Rigsarkivet, som har studeret håndteringen af  ungdomsfængslerne i perioden fra 1933 til ordningen blev afskaffet ved straffeloven i 1973, interviewes af historiker og forfatter Dorthe Chakravarty. 

Valdemar den Store er en af danmarkshistoriens mest fejrede konger, men er berømmelsen fortjent? I en ny biografi kaster historiker Lars Kjær nyt lys over de mørke og ofte glemte sider af Valdemars historie. Om hans forfølgelser af sine egne slægtninge, og hvordan hans forsøg på at monopolisere magten på ny ledte riget ud i borgerkrig. Lars Kjær interviewes af historiker Hans Erik Havsteen fra Politiken Historie.

Den moderne europæiske historie indledes som regel i 1914 med attentatet på den østrig-ungarske tronarving Franz Ferdinand i Sarajevo. Men i Europas sydøstligste hjørne var krigen i gang længe før det. På Balkan førte nationalistiske strømninger og et ønske om at drive osmannerne ud af Europa til voldsomme slag, angreb på civile og enorme flygtningestrømme. Resultatet havde ikke kun indflydelse på det 20. århundredes to verdenskrige, men også på konflikter helt op til i dag. Få historien, når forfatter Søren Anker Madsen interviewer journalist og historieforfatter Tommye Heisz.

Op gennem kristendommens historie er kvinderne blevet tvunget i baggrunden – men den tidlige kristendom var fyldt med kvinder – de er bare blevet skrevet ud siden da. Teolog og forfatter Marianne Aagaard Skovmand i samtale med Pia Fris Laneth.

Historie har altid været et vigtig fag i grundskolen, og til støtte for historiebøgernes gennemgang fremstillede man allerede 1800-tallet og begyndelsen at 1900-tallet tavler, som kunne illustrere verdenshistorien og gøre den mere levende for eleverne. Med udgangspunkt i Skolehistorie.au.dk’s samling af anskuelsesbilleder tager vi en tour de force gennem mere end 2000 års historie, som man har præsenteret den i skolen til langt op i 1950’erne. Jens Bennedsen er specialkonsulent ved AU-Library og projektleder for bevaring og digitalisering ved Skolehistorie.au.dk.

På få uger måtte man meldte udsolgt, da konsulent Claus Corfixen og musiker Mika Vandborg i 2020 lancerede deres brætspil ‘The World War II Trivia Game’. Nu tager de to herrer sammen med historiemagasinet Æra på landevejen og indbyder alle med interesse for 2. verdenskrig til både at lytte, snakke og ikke mindst: Spille med.

Kvinder var i vikingetiden digtere, dygtige håndværkere og iværksættere med egne skibe. Kvinder ledede ekspeditioner og drev handel. Og de spillede en vigtig rolle som vidensformidlere, opdragere og vogtere af samfundets værdier. Det var kvinder, der stod for fremstillingen af tekstiler og tilberedning og opbevaring af mad, foruden den vigtige funktion som lægekone. Kvinder var respekterede, ligeværdige og fuldgyldige medlemmer af familie og samfund. Den kendte norske historiker Kim Hjardar, som har skrevet bogen “Audr: Kvindeliv i vikingetiden”, udfordrer publikum ved Q&A, hvor det er tilladt at stille allehånde spørgsmål om kvinder i vikingetiden. Kom derfor frisk, hvis du vil vide mere om kvindeliv blandt vikingerne. 

“Vi er eet Folk, vi kaldes Skandinaver.” Således sang H.C. Andersen i 1840, da han besøgte Lund. Men hvor meget har vi egentlig til fælles? En hel del, ifølge historiker og bestyrelsesformand for Historiska Museet ved Lunds Universitet Göran Larsson, som kan gøre mange nedslag i vores fantastiske fælles historie. 

Der er flere tusinde kilometer hav mellem Grønland og Danmark. Vores lande er vidt forskellige, men vi er en del af hinandens skæbne. I serien ‘Historien om Grønland og Danmark’ rejste Nukâka Coster-Waldau og Lars Mikkelsen i fodsporene på nogle af de begivenheder og personer, der har formet den grønlandsk-danske historie. Hvordan balancerer man mellem to landes historier?

Tusindvis af skandinaver deltog i koloniale overgreb på indfødte i Fristaten Congo (1885-1908) som frivillige i Congohæren under den belgiske kong Leopold II. Fristaten Congo er kendt fra Joseph Conrads klassiker ’Mørkets Hjerte’, der beretter om et kolonialt blodbad langs den slangelignende Congoflod, hvor klimaet var nedbrydende for vesterlændinges krop og sind. Historiker Sine Maria Vinthers igangværende ph.d.-projekt peger på, at Conrads fortælling ikke var langt fra virkeligheden for skandinaverne i Fristaten Congo. Træd ind i mørket, når Sine Maria Vinther interviewes af journalist Adrian Hughes.

Tre eksperter fortæller om forberedelserne til D-dag, kampene på dagen og afslutningen på begyndelsen på enden af 2. verdenskrig, som Winston Churchill kaldte invasionen. Historikerne kommandør Poul Groos, cand. mag., forfatter og direktør Torsten Granov og major, cand. mag. og forfatter Niels Klingenberg Vistisen har besøgt invasionskysten utallige gange som ledere af Cultours’ militærhistoriske rejser til Normandiet og invasionskysten og giver her et overblik over, hvad der skete, og hvad der er at se i dag.

Legepladsens kulturhistorie i ord og billeder fra børns leg i gaden til oprettelsen af de første bemandede legepladser. Kultursociolog og tidligere formand for Dansk Legeplads Benny Schytte fortæller om de politiske og kulturelle kræfter, som anså legepladsen som et vigtigt element i forbedringen af børns vilkår.

I 2020 blev der nedlagt en snublesten til minde om Eva Salomonsen i København. I bogen ‘En sten for Eva’ opruller forfatterparret Thomas Harder og Lene Ewald Hesel Evas livsfortælling og tegner et billede af en tid fuld af voldsomme omvæltninger. Mød dem i en samtale med journalist og radiovært Sanne Cigale Benmouyal.

Jernbanen har været en af de mest landskabsforandrende kræfter i Danmark. Med udgangspunkt i bogen “Danmarks jernbanemiljøer” tager ph.d. og vicedirektør op Danmarks Jernbanemuseum René Schrøder Christensen, arkæolog, mag.art. Lars Bjarke Christensen og historiker og journalist Claus Hagen Petersen en snak om jernbanens fysiske kulturarv, som den har manifesteret sig i land og by gennem de sidste 175 år. Nogle af sporene efter den er bevaret og i funktion, noget er truet, og andet er i dag forsvundet. 

Et bruserhoved fra et gaskammer, ødelagte jødiske skrifter, en fangedragt og totter af afklippet hår er blandt de genstande, der bidrager til at gøre holocaust håndgribelig og nærværende. Lyt med, når magister i arkæologi med speciale i holocaustarkæologi Anders Otte Stensager bringer os tættere på aktørerne i holocaust – fra Krystalnatten og drabene på sindslidende i Tyskland til koncentrations- og udryddelseslejrene. 

Simon Schultz van Engeland, journalist og historiker, fortæller om den brutale og kaotiske første fase af Holocaust bag Hitlers Østfront i tiden før etableringen af berygtede dødslejre som Auschwitz. Det er historien om massehenrettelser og dødsgrupper, der tog langt over en million civile liv bag frontlinjerne og åbnede et traume i den menneskelige civilisations historie. I samtale med den fremtrædende holocaustforsker Therkel Stræde fortæller Simon Schultz van Engeland blandt andet historien om Babij Jar-massakren i Kyiv i 1941, som overlevende, historikere og frivillige siden 1960’erne har kæmpet for at udbrede kendskabet til, men som først for alvor har fået sin plads i historien efter Jerntæppets fald i 1991.

Forfatter og tidligere politimand Martin Q. Magnussen er atter dykket ned i skandalen om tyveriet af arkivalier fra Rigsarkivet, og i sin nyeste bog udfolder han de utrolige fund, han har gjort om den millionsælgende danske forfatter Sven Hazel. Sandheden om Hazel vender op og ned på vores viden om Hazel, men kaster også nyt og opsigtsvækkende lys på retsopgøret efter besættelsen. Historiker og tv-tilrettelægger Camilla Pedersen er moderator.

Hitler, Stalin, Franco, Mussolini … Listen af statsledere, der med nådesløs magt har overtalt, kontrolleret og slået ihjel, er skræmmende lang. Millioner af mennesker er døde, hele samfund  er forandret, og krige er udkæmpet med brutal foragt for betydningen af liv. Hør en af Europas mest fremtrædende historikere, briten Ian Kershaw, forsøge at forstå, hvad der formede disse mordere, og hvad det var for en tid, de levede i. Som kontrast fortæller Kershaw om statsledere som Churchill, de Gaulle og Gorbatjov, der også udøvede magt – men uden blod på hænderne. Journalist og studievært Clement Kjersgaard er moderator.

Berlins historie står i centrum for hele Europas historie: 1. verdenskrigs lidelser, mellemkrigstidens dyrkelse af videnskab, kultur og seksuel frihed, derefter depression og økonomisk kaos, nazismens opståen, 2. verdenskrigs ødelæggelser og en by opdelt mellem to verdener – øst og vest. I samarbejde med Den Tyske Ambassade præsenteres den britiske forfatter Sinclair McKay i en samtale med direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis.

Det siges, at hver syvende europæer tilhører et nationalt mindretal, det vil sige en gruppe mennesker, der identificerer sig med et sprog og en kultur, der er anderledes end i det land, de bor i. Typisk er et nationalt mindretal opstået, fordi landegrænserne har flyttet sig, sådan som det skete i store del af Europa efter 1. verdenskrig. Nu er der igen krig i Europa, og det russiske mindretal i Ukraine udgør en del af Putins begrundelse for invasionen. Kan de erfaringer, man fik i det dansk-tyske grænseland efter 1. verdenskrig, bruges i en fremtidig fredsproces i Ukraine? Putin har allerede afholdt ”folkeafstemninger” i det østlige Ukraine, men kan de overhovedet sammenlignes med de afstemninger, der gik forud for grænsedragningen i grænselandet i 1920? Debat med Benny Engelbrecht (S), formand for Folketingets Sydslesvigudvalg, og Jens A. Christiansen, generalsekretær i Sydslesvigsk Forening. Moderator: Poul Struve Nielsen, redaktør, magasinet Grænsen.

En novembernat i 1286 brød marsk Stig og hans medsammensvorne ind i en lade i Finderup og dolkede den sovende konge 56 gange. Sådan lyder fortællingen i hvert fald, men faktisk er både morder, mordvåben og motiv fortsat ukendte. Og det gør kongedrabet i det mørke Midtjylland til en af danmarkshistoriens mest celebre uløste kriminalgåder. Tag med på detektivjagt, når historiker Thomas Heebøll-Holm og retsmediciner Asser Hedegård Thomsen efterforsker det sidste kongemord.

Snublesten bringer fortiden ind i nutiden ved at være små gyldne påmindelser om de mange mennesker, som blev ofre for nazismen under Anden Verdenskrig. Med en ny app skabt af Historiens Hus i Odense og med indhold produceret af Dansk Jødisk Museum kan du nu snuble over fortiden og høre om de enkelte ofres liv. Hør Odenses stadsarkivar Johnny Wøllekjær og Laura Hoffmann Jensen fra Dansk Jødisk Museum fortælle om levendegørelsen af historien. 

Hvordan fortæller vi historien om Tycho Brahe og hans opdagelser for børn og unge i Danmark og Sverige? Tycho Brahe Museet på Ven og den danske tegner og animator Anders Worm har deres helt eget unikke bud. Mød Sverker Haraldsson fra Tycho Brahe Museet på Ven og Anders Worm, og se prøver på deres greb. 

I mange dårligt researchede historiske værker læser alle Rousseau i 1700-tallet og Goethe omkring 1800 – og alle fyrster i 1500-tallet brugte Machiavellis ‘Il Principe’ som en slags lærebog. Men det er en vild misforståelse. Folk – også fyrsterne – læste helt andre bøger. I 1500-tallets Europa læste man ‘Hofmanden’ – eller  ‘Il libro del cortegiano’ – af Baldassare Castiglione. Bogen, der blev opfattet som så ond, at den blev brændt efter Bartholomæusnatten i 1572, blev læst af Gustav Vasa, Christian 2. og Henry 8., som her fandt viden om at leve som et moderne menneske.

Mød de nominerede forfattere til Årets Historiske Bog.

Lyt med, når historiker og journalist Vibe Termansen og journalist Niels Krause-Kjær forklarer de historiske og samfundsmæssige baggrunde for den krig, der i øjeblikket udspiller sig i Ukraine. Det er historien om at være land og menneske i skyggen af Rusland, som aldrig har opgivet ambitionen om være et imperium. Og det er historien om de lande, der har befundet sig i Ruslands slagskygge.

Fremragende bådebyggere og søfolk har altid haft den største betydning for Danmarks samfundsudvikling – også i oldtiden. Lige fra den tidligste stenalder og frem til vikingetidens afslutning har nysgerrighed og handelseventyr drevet os ud på havet mod dem, der boede på den anden side af sund, bælter og de store have. Museumsinspektør Morten Ravn fra Vikingeskibsmuseet vil tale med journalist og historiker Cecilie Nielsen om de overraskende langtidsholdbare stammebåde, bronzealderens og jernalderens både og skibe og selvfølgelig revolutionen i skibsteknologi, der kulminerer med vikingetidens sejlførende drageskibe. 

Hvem har i 2022 fornyet måden at formidle historie på?

Hvem har skrevet Årets Historiske Bog 2022? Prisen overrækkes af Poul Porskær Poulsen fra Dansk Historisk Fællesråd.

For 17. gang har Historielærerforeningen udskrevet Historiekonkurrencen for elever på ungdomsuddannelserne. Temaet for årets konkurrence er ’Fællesskaber’. Førstepræmien på 10.000 kr. er sponsoreret af forlaget Systime. Priserne på 5.000 kr. for bedste digitale produkt og bedste kreative produkt er sponsoreret af Forlaget Praxis. Juryens specialpris på 10.000 kr.er sponsoreret af Forlaget Columbus.  Aarhus Universitetsforlag donerer en bog i serien 100 danmarkshistorier til alle vindere. Historielærerforeningen er den faglige forening for historielærere på de gymnasiale uddannelser, og konkurrencen foregår i samarbejde med det europæiske historienetværk EuStory.

Dommedagsuret slog sit første slag i 1947, og nu er vi er tættere på midnat end nogensinde. Aldrig har vi haft mere træfsikre kernevåben. Aldrig har vi haft så langtrækkende raketter. Hele ni stater råder over kernevåben, og endnu flere drømmer om superbomben. Men hvordan er vi endt her? Dét diskuterer forfatteren til ”Minutter i midnat”, Casper Andersen, sammen med historiker Bo Lidegaard.

Den kolde krig var ikke helt så kold, som vi går og tror. Journalist og tidligere efterretningsofficer Niels Jensen afdækker i sin bog “Den hemmelige krig – truslerne mod Danmark 1949-1990” den stærke interesse, som især Sovjetunionen, DDR og Polen viste for Danmark under den kolde krig. Mød ham i en samtale med museumsinspektør Anders Dalsager fra Kroppedal Museum.

I november 1622 inviterede Christian 4. de første jøder til Danmark – og det har indtil nu givet os 400 års danmarkshistorie med et jødisk mindretal. Historiker Vibeke Kaiser-Hansen og direktør for Dansk Jødisk Museum Janus Møller Jensen fortæller i en samtale med journalist og radiovært Sanne Cigale Benmouyal historien om integration, skoler, ægteskab og om jøder, som har markeret sig i det danske samfund inden for kunst og kultur, videnskab, politik og erhvervsliv. 

Natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 slog tyskerne til mod de danske jøder. Aktionen blev startskuddet til en dramatisk, nervepirrende og følelsesladet måned, hvor det lykkedes for omkring 7.000 jøder at flygte til Sverige, mens lige under 500 ikke slap væk i tide og endte i bugen på et transportskib eller i en kreaturvogn med retning mod Theresienstadts mørke indre. Historiker og forfatter Simon Ankjærgaard i samtale med jounalist Ole Sønnichsen.

Wilfred Petersen og hans folk var revolutionære nazister i 1930’ernes tumultariske og radikaliserede tid – hvor politisk gadevold, ekstremisme og aktivisme gik hånd i hånd. En kultur og en tid, der også er et spejl for noget, der er en del af vores egen tid. Historiker og lektor på RUC Claus Bundgård Christensen i samtale med historiker og arkivar på Rigsarkivet Steen Andersen.

Det stærkt hemmelige sted, hvor englænderne forsøgte at bryde tyske koder, hed Bletchly Park. Arbejdet her var af afgørende betydning for krigens forløb og udfald. Kommandør og historiker Poul Groos fortæller om arbejdet og livet i Bletchly Park og om den betydning, som succesen med at bryde tyskernes koder havde for krigen. Poul Groos har besøgt Bletchly Park mange gange som leder af Cultours’ rejse til England 1940-44.

Adelskvinden Marie Grubbe levede fra 1643 til 1718. Som purung blev hun gift med kongesønnen Ulrik Frederik Gyldenløve, men hendes utroskab førte til skilsmisse. Også hendes andet ægteskab med adelsmanden Palle Dyre blev opløst på grund af utroskab. Kun med kusken Søren blev hun lykkelig, skønt han behandlede hende dårligt. Sådan sagde hun selv til den unge Ludvig Holberg, den første af mange forfattere, som har skrevet om hendes skæbne. I samtale med Dorthe Chakravarty kaster historiker Dan H. Andersen nyt lys over Marie Grubbes liv og hendes vandring fra samfundets top til samfundets bund, som forargede samtiden og fascinerede eftertiden.

I den hemmelige kunstverden, hvor kunst sælges illegalt og med stor personlig risiko, begyndte der omkring 70 år efter Hitlers kapitulation at gå rygter om, at et glemt nazistisk kunstværk var dukket op. Der var tale om et gigantisk værk af bronze: “Skridtende heste” – et af Hitlers yndlingsværker, som prydede Rigskancelliet under hans styre og på mystisk vis forsvandt under kampene om Berlin i 1945. I mange år var man sikker på, at det blev ødelagt under bombningen af byen. Med livet som indsats kastede den hollandske kunstdetektiv Arthur Brand sig i 2014 ind i kampen for at få vished om, hvad der skete med kunstværket i og efter 1945, og hvorfor det pludselig dukkede op igen. Hør den fascinerende historie, når Arthur brand går på scenen med historiker Jes Fabricius Møller.

Hvilke skandaler og glemte historier gemmer sig bag scenetæpperne? Der er garanti for underholdende anekdoter om Dirch, Kaas, Veel og Virkner, når kulturjournalist og teateranmelder på Berlingske Jakob Steen Olsen går på scenen med Rikke Rottensten, forfatter og museumsinspektør på STORM – museet for humor og satire. Sammen løfter de sløret for 100 års skandaler i dansk showbiz.

I efteråret 2022 rullede DR’s nye dramasatsning Carmen Curlers over skærmen. Historien fokuserer på den kalundborgske virksomhed, der producerede elektriske curlers, med omdrejningspunkt i fabrikkens stifter, Axel Byvang – eller det vil sige, i virkeligheden hed han Arne Bybjerg. Hvor meget kan man tviste virkeligheden i en tv-serie og stadig bruge virkeligheden som kernefortælling? Hvordan har museet i Kalundborg håndteret sin nye særudstilling om Carmen Curlers, og hvad siger de til DR’s udgave af historien? Producenten bag DR’s serie, Stinna Lassen, og museumsinspektør Karen Sivebæk Munk fra Museum Vestsjælland diskuterer grænserne for formidling af historien.

I jernalderen var Uppåkra, som ligger lidt syd for Lund, den herskende adels politiske magtcentrum. Det vidner resterne af imponerende halbyggerier og rige arkæologiske fund om. Kom tæt på vores fjerne forfædre, når udgravningsleder og professor i historisk arkæologi Mats Roslund fra Lunds Universitetet fortæller om udgravningerne og de betagende indsigter, de giver os om, hvordan livet blev levet i jernalderen.  

Smugleri har i århundreder været et acceptabelt tidsfordriv – og en udfordring for det danske toldvæsen. Hør blandt andet om det maritime smugleri på havet, hvor det sydfynske område med Marstal og Svendborg i spisen er Danmarks smuglerfarvand par excellence. Historiker Niels Valdersdorf Jensen fra Svendborg Museum i samtale med historiker Ulla Tofte. 

To danskere, Niels Wiesneck og John Andreasen, deltog begge i 2. verdenskrig i den canadiske hær. De kendte ikke hinanden, de mødte aldrig hinanden under krigen, men deltog begge i landgangen i Normandiet d. 5. juni 1944 og de voldsomme kampe gennem Frankrig, Belgien Holland og Nordvesttyskland, indtil Tyskland endeligt kapitulerede. I samtale med historiker og lektor ved forsvarsakademiet Rasmus Dahlberg kommer historikerne Jakob Tøttrup Kjærsgaard og Niels Vistisen helt tæt de afgørende slag, som Niels Wiesneck og John Andreasen deltog i, deres liv som soldater og de følelser og rædsler, de to danskere gennemlevede.

Hvad taler vi om, når vi taler om dansk musik? Og hvornår er musik ‘dansk’, når indflydelse fra både det store udland – fx Tyskland og Italien – og danske kolonier har haft afgørende betydning for musikken hertillands? Lektor i Musikvidenskab ved Københavns Universitet Jens Hesselager belyser i en samtale med forfatter og musikforsker Henrik Marstal, hvordan dansk musik tager sig ganske anderledes ud, hvis man husker på andre dele af musikhistorien end den, der udspiller sig i københavnske koncertsale.

Med udgangspunkt i Aarhus Teaters aktive formidling og bevaring af teaterhistorien taler Marianne Philipsen, historiker og arkivar på Aarhus Teater, med Peter Teilmann, direktør for Teatermuseet i Hofteatret, om, hvordan teatret, som i sig selv er så flygtig en kunstart og rummer både materielle og immaterielle værdier, kan bevares for eftertiden og gøres levende for kommende generationer.

Har 1800-tallets historikere bevidst løjet og undgået at acceptere andre kønsroller end deres egne – med det resultat, at kvindelige lensmænd og kvinder, som styrede store firmaer og opbyggede enorme formuer, er skrevet ud af historien? Og i hvilke perioder stod det især på? Maria Helleberg om hvordan vi får kønnene til at smelte sammen i en hel historie – og hvad vi må acceptere, når vi dykker ned i fortiden.

Henning Bro og Caspar Christiansen taler om, hvordan regionale rammebetingelser mellem 1850 og 1990 forsøgte at tøjle det danske hovedstadsområdes ellers kaotiske udvikling som byregion. Bro er bogaktuel med trebindsværket: Hovedstadsmetropolen – den danske byregion. Regionale rammebetingelser for det danske hovedstadsområdes udvikling som en byregion i perioden 1850-1990, der er udgivet af Frydenlund Academic. Henning Bro er er seniorforsker, Ph.D. ved Frederiksberg Stadsarkiv og Caspar Christiansen stadsarkivar samme sted.

Hvordan fortæller man en mands livshistorie på tv, når han ikke selv ønsker at deltage? Hør om arkivmateriale, kildejagt og nye fortællestrategier, når Charlotte Kjørup Mauritzen og Rikke Detlefsen fra DR beretter om tv-dokumentarserien Curlerkongen om verdenssensationen Carmen Curlers’ skaber Arne Bybjerg.

Hans morfar var byggematadoren Thorvald Dreyer, Frederiksbergs svar på Citizen Kane. Hans mor voksede op som millionærbarn, men endte sit liv ensom, bitter og alkoholiseret og svinede sine egne børn til i sit afskedsbrev. For at forstå sin mor går Adrian Hughes på jagt i morfarens liv – et blik ind i tidens jet set-København, hvor han finder intriger, forfalskede graviditeter, hemmelige adoptioner og mystiske dødsfald i glamourøse omgivelser. 

I 1960’erne og 1970’erne blev de store smuglerkonger folkeeje, og formiddagsbladene svælgede i historier om de frække smuglere, som snød både toldmyndigheder og politi og skaffede billige smøger og sprut til danskerne. Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg i samtale med museumsinspektør Anders Dalsager fra Kroppedal Museum. 

I Danmark forbindes masseturismens gennembrud typisk med Tjæreborg og Spies’ charterrejser. Men faktisk begyndte dansk masseturisme allerede i 1950’erne, da Europa åbnede efter 2. verdenskrig, og Vesttyskland i 1950’erne og 1960’erne blev danskernes foretrukne feriedestination. Gennem analyser af interviews, magasiner, postkort og guidebøger belyser ph.d. i historie Julie Andersen-Mølgaard, hvordan historien om danskernes rejser til Vesttyskland også er en historie om arven efter 2- verdenskrig, om den kolde krig, om øget velstand og om danskernes forhold til den store nabo mod syd. Første bølge af dansk masseturisme lagde ikke kun fundamentet til nutidens rejsekultur, den åbnede også øjnene for tusindvis af danskere. Julie Andersen-Mølgaard interviewes af historiker og forfatter Dorthe Chakravarty.

Lige siden Holberg satte “Den politiske kandestøber” på scenen midt i det enevældige og alt andet end demokratiske København for 300 år siden i 1722, har dansk teater været på forkant med samfundsudviklingen. Ja, faktisk har teatret generation efter generation indtaget rollen som kunstnerisk aktivist, når det gælder om at præge omverdenens holdninger og handlinger. Hør Teatermuseet i Hofteatrets direktør, Peter Christensen Teilmann, fortælle historien og i samtale med historiker og journalist Simon Ankjærgaard og dykke ned i nogle af de stærkeste eksempler på teatret som aktivist gennem tiden.               

I december 1942 var det meste af verden i krig. Millioner af unge mænd og kvinder var sendt i kamp i afsides egne, og hele befolkningsgrupper flygtet, fordrevet eller taget til fange. De mange skæbner giver ikke kun et indblik i, hvordan julen blev markeret midt i 2. verdenskrigs mørke. De fortæller også en dybere og mere universel historie om kampen for at overleve som menneske i en usædvanlig tid. Forfatter og mangeårig Østasienjournalist Peter Harmsen i samtale med jounalist Ole Sønnichsen.

Sammen med tidligere efterforsker i Rigspolitiets Rejsehold Jørn Gravesen fortæller forfatter og journalist Peer Kaae den mystiske historie om den retarderede Erik Solbakke, som i 1980 blev dømt som den største massemorder i dansk historie, fældet på sine egne tilståelser – og ikke meget andet. Sagen om Hotel Hafnia-dødbranden i 1973, som nu behandles ved Den Særlige Klageret, er – måske – det største justitsmord i moderne danmarkshistorie.

Synes du, at byerne i dag forandrer sig hurtigt? Så forestil dig at bo i Aarhus i 1930’erne: Den ene dag flyder åen gennem byen, som den altid har gjort, den næste dag er den gjort til en hovedgade. Oldgamle huse i bindingsværk bliver revet ned og erstattet af høje funktionalistiske bygninger. Tag med historiker Søren Hein Rasmussen, medforfatter til ”Da Aarhus blev moderne”, på en mindeværdig byvandring i ord og billeder.

Kan vi tillade os at optræde i roller som verdenshistoriens værste forbrydere og lave levendegørelse af brutale krigsforbrydelser? Eller kan vi slet ikke lade være med det, hvis levendegørelse skal tages alvorligt som en seriøs og retvisende formidlingsform? Reenactore tager den svære debat om etiske overvejelser i levendegørelsen af krig, ekstremisme og krigsforbrydelser. Debat mellem Thomas Noe Rafn fra Legio VI, Jakob Lamberth fra Vikingelandsbyen, Karsten Clausen fra Middelalderforeningen Korsfarerne og besættelsesreenactor Oliver Pedersen. Benjamin Lamberth fra  Oplevelsescenter Nyvang er moderator.

I Rigsarkivet gemmer der sig de forunderligste historier. Og Arkivgutterne, alias Jørgen Mikkelsen og Kenn Tarbensen, seniorforskere ved Rigsarkivet, har siden 2013 underholdt Politikens læsere på avisens bagside med de anderledes og mere kuriøse sider af de seneste 300 års danmarkshistorie, som passerer deres skriveborde. I dag vil de causere over emner som Tømmermand PIS, Clare Hurtigknepper, Jesus på Motorcykel og depecheduernes bedrifter, der alle indgår i deres bog med udvalgte historier fra Rigsarkivet.

Med toner spillet på nogle af verdens ældste instrumenter, melodier fra de store musikgenrer og forklaringer på de afgørende skift i musikhistorien opsummeres i en koncert, særligt udviklet til Historiske Dage, de næsten 50.000 års musik, som mennesket har bag sig, og hvordan vi er endt med det universelle skriftsprog bestående af de velkendte runde cirkler, der noteres mellem linjerne på nodepapiret. Den vestlige node og hele dens grammatiske system bruges i dag over hele verdenen og er blevet den primære måde at nedskrive musik på. Igennem næsten tusind år har den været med os og har gjort det muligt at gemme og udviklet vores musik, med alt fra den gregorianske kirkemusik, renæssance, barok, klassisk, romantik, jazz og pop. Koncertens særligt udvalgte værker repræsenterer nogle af de store musikhistoriske epoker, og koncerten afsluttes med et særligt arrangement af en velkendt melodi, som spilles i alle de forskellige stilarter, så publikum kommer helt tæt på musikhistorien epoker. Møn Festival Ensemble er en sammensætning af unge fremadstormende professionelle, som mødes og arbejder intensivt med etablerede internationale kunstnere på festivalen Møn Sommerkoncert. Ensemblet består bl.a. af Ada Yücel, Christian Kold og Sebastian Pilz. Operasanger og grundlægger af Verdensballetten, Jens-Christian Wandt, er konferencier.

På et tidspunkt, hvor der igen er krig i Europa, og risikoen for brug af atomvåben diskuteres åbent for første gang i mere end 30 år, genåbner REGAN Vest, den hemmelige atombunker under Rold Skov, som skulle have huset regeringen og regenten, hvis den kolde krig var blevet varm. Hvad kan den kolde krig fortælle os i dag – og hvilke nye sider føjer REGAN Vest til danmarkshistorien? Lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet, historiker Bo Lidegaard, museumsdirektør Lars Christian Nørbach fra Nordjyske Museer diskuterer. Clement Kjersgaard er ordstyrer.

Historien om redningen af de danske jøder er en stærk værdifortælling om Danmark og danskernes indsats under 2. verdenskrig. En fortælling om, hvordan et folk kollektivt kan mobilisere sig for at hjælpe medborgere i nød. Historien har også stor interesse og betydning uden for Danmark, da den er et ensomt lys i Holocausts mørke. Lyt med, når Danmarks ambassadør i Israel, Anne Dorte Riggelsen, fortæller om, hvordan historien om redningen af de danske jøder formidles uden for Danmark, og hvilken betydning historien har for det diplomatiske arbejde.

Den danske fysiker og nobelprisvinder Niels Bohr (1885-1962) var en af de allerstørste videnskabsmænd inden for sit felt. Han bidrog afgørende til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af kvantemekanikken. Bohrs atommodel, som han præsenterede i 1913, står i dag som en af de mest banebrydende opdagelser i verdenshistorien. Den er indirekte forudsætningen for atombomben, men også for de computere, lasere og mobiltelefoner, moderne mennesker er afhængige af i dag. Videnskabsjournalist og forfatter Charlotte Koldbye fortæller den fascinerende historie i samtale med direktør i Dansk Håndbold Forbund Morten Stig Christensen, som – inden håndbold- og tv-karrieren tog fart – læste fysik og matematik på Københavns Universitet.

Tidligere udenrigsminister og forfatter Per Stig Møller fortæller om øjeblikke i historien, hvor afgørende beslutninger ændrede verden og historien. Beslutninger, der forekommer naturlige i dag, men skabte et vendepunkt, fordi nogen havde visionen, viljen og modet – og kraften til at gennemføre dem. Journalist Michelle Tubæk Gram er moderator.

Ypres, Flanderen, Verdun er kendte steder og nogle af 1. verdenskrigs mest blodige slagmarker. Den mest blodige var Isonzofronten i Norditalien, hvor italienerne havde næsten lige så mange faldne som englænderne i hele 1. verdenskrig, og hvor kendte personer som Rommel og Hemingway deltog. Cand. mag., forfatter og direktør Torsten Granov, som er rejseleder på Cultours’ rejser til slagmarkerne i Belgien og Nordfrankrig og på rejsen til Isonzofronten, har besøgt alle de nævnte fronter mange gange og fortæller om frontafsnittene og om englænderne, franskmændene, italienerne og ikke mindst tyskerne og deres krigsførelse.  

I 1872 døde N.F.S. Grundtvig på landstedet Store Tuborg. Kort efter begyndte hans mange tilhængere at spekulere i mindesmærker for den mand, som måske har haft størst indflydelse på formningen af den danske nationalitetsforståelse. Med tiden er det blevet til en del bygninger i København, som de fleste måske ikke lige tænker har noget med Grundtvig at gøre. For eksempel er Frederikskirken, også kendt som Marmorkirken, bygget som et mindesmærke for Grundtvig. Og på ydre Østerbro står en blodbøg med en helt særlig betydning. Kom bag om nogle af de mere ukendte levn efter Grundtvig, når cand.mag i historie og religion og redaktør for Østerbros historieblad, 2100 Ø, Morten Lander Andersen fra SLAK – Sammenslutningen af Lokalhistoriske Foreninger og Arkiver i København – tager os med på sporet af Grundtvig. 

Hvad vil det sige at varetage fortiden på en kulturinstitution, der i høj grad lever af at spejle nuet og se ind i fremtiden? Aarhus Teater har som det eneste teater i Danmark en fast historiker og arkivar – Marianne Ninna Philipsen – som vil fortælle om at formidle og bevare teatrets og kunstens historie og samtidig være konsulent, når scenekunstnerne griber ned i fortiden og tager fat i en historisk periode eller person som for eksempel i ‘Erasmus Montanus’ og ‘Leonora Christina – Sandhedens Dronning’.

Luftrummet over Danmark er andet og mere end store passagerfly. Det er også fritidsfly, taxafly, ambulancefly, fotofly, svævefly, landbrugsfly, modelfly og mange flere. Disse fly – de små fly – deres piloter og deres passion for at flyve har forfatter, luftfartsjournalist og fritidsflyver Ole Steen Hansen dedikeret et helt bind i storværket om Danmarks Flyvehistorie. I samtale med Hans Erik Havsteenfra Politiken Historie vil mere end 100 års dansk flyveentusiasme få luft under vingerne.

Mange forestiller sig, at tilværelsen i middelalderen var fyldt op med slid og slæb fra morgen til aften, og at der stort set ikke var plads til underholdning og tidsfordriv. Men med omtrent 150 fridage om året var der masser af fritid, og af samme grund var der et klart behov for benknusende boldspil, ridderturneringer, teater, gøgl, musik, sang og dans, sport og idræt. Skjalde og troubadurer drog omkring, og der var forlystelser som drabelige dyrekampe og mere stille sysler som bræt- og kortspil. Deltag i underholdningen med forfatter og historiker Kåre Johannessen og journalist og tv-vært Adrian Hughes – som måske giver prøver på løssluppen middelalderunderholdning.

Gardehusarregimentet blev oprettet i 1762 og fungerede som kavalerienhed til perioden mellem de to verdenskrige, hvor de panserede og motoriserede enheder mere og mere overtog regimentets militære opgaver. Gardehusarregimentet har i dag to hovedopgaver: de rent militære og for hesteskadronens vedkommende de ceremonielle opgaver. Hør major og museumsofficer Stig Carlsen fra Gardehusarregimentets Historiske Samling fortælle om regimentets indsættelse i forskellige krige i 1700- og 1800-tallet.

Ilan Melchior fra MyHeritage, den førende globale platform for slægtsforskning og DNA, giver et indblik i det nyeste inden for opdagelse af ens slægtshistorie.

Mellem 1917 og 1921 blev der udkæmpet en bitter og blodig borgerkrig i kølvandet på den russiske revolution og sammenbruddet af det russiske imperium. Terror affødte terror, som førte til stadig større grusomhed mod den civile befolkning. Borgerkrigen blev til en slags verdenskrig, da USA og flere europæiske lande blandede sig i konflikten. Den britiske historiker Antony Beevor trækker på arkiver og nyeste forskning, når han samler de mange tråde i et af de mest rædselsvækkende kapitler i moderne tid. Forfatter og tidligere sovjerkorrespondent Leif Davidsen interviewer.

Moskva, den 23. august 1939. En afdanket champagnesælger, der havde giftet sig til penge og bluffet sig ind i Det Tredje Riges højere cirkler, mødes med en lige så inkompetent, men måske endnu mere skruppelløst blodig, farveløs bureaukrat – og deler Europa. Seks år efter Molotov-Ribbentrop-pagten var mange millioner dræbt. Det handler om imperier. Det handler om interessesfærer. Og det handler om imperiernes århundreder gamle påståede ret til, uden at spørge andre, og da slet ikke de direkte berørte, at dele Europa mellem sig, når Østeuropahistoriker og forfatter Vibe Termansen fortæller, mens illustrator Erik Petri tegner. Vibe Termansen og Erik Petri præsenteres i samarbejde med Europa-Parlamentets kontor i Danmark.

Det 20. århundrede er blevet kaldt folkedrabets århundrede. Flere end 100 millioner mennesker blev forfulgt og myrdet for noget, de var – ikke noget, de havde gjort. Men folkedrab sker ikke fra den ene dag til den anden. Det er en gradvis proces, der starter med tanken om, at nogle mennesker er mindre værd end andre, og over tid ender med drab på hele befolkningsgrupper. Samtale mellem Solvej Berlau, lektor i historie ved Slagelse Gymnasium, og Stine Thuge fra Mellemfolkeligt Samvirke, som i mere end 10 år har arbejdet med folkedrab på Dansk Institut for Internationale Studier.

København var i slutningen af 1800-tallet præget af et tætpakket, vildtvoksende boligbyggeri. Overalt så man brandfarlige og usunde lejligheder. Men hvilke sociale kræfter og dynamikker stod bag denne udvikling? Og hvilke sociale kræfter og idestrømninger banede vejen for de statsstøttede byggeforeninger, spekulationsfrie lejligheder og kommunale boliger, som i de første årtier af 1900-tallet så dagens lys? Selskabet for Arbejderhistorie og ph.d. i velfærdshistorie, lektor emeritus Søren Kolstrup fortæller om fundamentet for velfærdsstatens boligpolitik. 

Senmodernismens betonforstæder er forfulgt af myter og fordomme. Men er det så slemt? Hvordan er de opstået, og hvordan skal de udvikles i fremtiden? Det sætter Forstadsmuseets Bitten Larsen og Lisbeth Hollensen fokus på sammen med Mads Birgens fra arkitektfirmaet COBE, der for nylig har vundet konkurrencen for udviklingen af det fremtidige Brøndby Strand.

I 2023 afsluttes flere århundreders arbejde med kortlægning af Grønland. Skønt den store ø har været beboet i mere end 4000 år, er der ikke fundet nogen kort produceret af lokale, før Hans Egede i 1721 bosatte sig på vestkysten og begyndte en primitiv kortlægning. Indtil 1700-tallet var de få eksisterende kort udfærdiget af folk, der sjældent havde været i land. Sparsomme kilder blev suppleret af gætværk. Efter Egedes ankomst blev korttegningen fortsat af missionærer, handelsfolk og kartografer på de mange forskellige grønlandsekspeditioner. Forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek Henrik Dupont i samtale med journalist Martin Breum. 

Tegner, grafisk designer og forfatter Line Jensen fortæller i sin bog om tyske flygtninges skæbner i Danmark i de første år efter 2. verdenskrig. Det er en fiktiv historie om drengen Helmut, der flygter fra krigens kaos med sin mor og søster og vokser op i en lejr i Jylland – baseret på virkelige hændelser. Bogen er blevet til i samarbejde med historikere fra det nyåbnede museum Flugt i Varde. Line Jensen interviewes af forfatter Anna Skyggebjerg.

Historien om Europas tilblivelse fra neanderthalerne til i dag fortalt på 25 minutter. Historiker ved Lunds Universitet Jakob Danneskiold-Samsøe fortæller i en samtale med journalist og studievært Niels Krause-Kjær om opfindelser, sprog, katedraler, medicin, handel, kultur, økonomi, krige og revolutioner – på tværs af landegrænser, perioder og traditionelle faggrænser. 

Vagn Holmboe var Danmarks store komponist mellem Carl Nielsen og Per Nørgård. Han var internationalt berømt, specielt for sine symfonier og strygekvartetter, som var på højde med Sjostakovitjs og Bártoks. Men i dag spilles han næsten ikke, og han gik i graven med en masse hemmeligheder – både om sit privatliv og sin musik. Nu har Politikens musikredaktør Thomas Michelsen skrevet biografien om Vagn Holmboe, så vi alle kan lære ham og hans musik bedre at kende. Kom tæt på Holmboe, når Thomas Michelsen fortæller om Holmboes liv og musik.  

Vi ved meget om verdenskrigene i Europa. Men vi ved mindre om, hvad der skete i de to perioder efter. Freden var dog lige så begivenhedsrig som krigene. 1. verdenskrig var katalysator for imperiernes opløsning, og ud af dette opstod et væld af nye nationalstater. Der var nu behov for et internationalt organ, som kunne mægle i internationale konflikter, beskytte de nye nationale minoriteter og forhindre en gentagelse af den blodige krig. Man oprettede derfor Folkeforbundet, som Danmark blev medlem af i 1920. 2. verdenskrig var resultat af dels Tysklands aggressive udenrigspolitik efter 1933, da det nationalsocialistiske parti kom til magten med Adolf Hitler som rigskansler, dels af japansk ekspansionspolitik og militarisme. Efter 2. verdenskrig blev FN oprettet for at sikre internationalt samarbejde. Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller i samtale med direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, Charlotte Flindt Pedersen.

Et år efter invasionen af Ukraine gør en af Danmarks førende ruslandskendere status over krigen, der er tilbage i Europa, og over det for altid forandrede Rusland. Med udgangspunkt i sin bog ”Jeg, Putin” og opfølgeren ”Putin den Anden” tegner Samuel Rachlin et dystopisk billede af kræfterne i Kreml, men også et varmt og kærligt portræt af den russiske folkesjæl og overleverne i landets moderne lidelseshistorie. EU-diplomat og ph.d. i russisk Jon Kyst er moderator.

Journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen har i samarbejde med skuespiller Thure Lindhardt genskabt de første, formative 31 år af Tvind-skaberen Mogens Amdi Petersens liv, som trods myndigheders og mediers bevågenhed gennem årtier stadig er omgærdet af mystik. I samtale med Tommy Heisz fortæller Rune Skyum-Nielsen om arbejdet med at nå til bunds i fænomenet og myten Mogens Amdi Petersen.

Vidste du, at Margrete 1. slet ikke var dronning af Danmark (men kun af Norge og Sverige)? Titlen krævede nemlig, at hun blev gift med en dansk konge. Historiker Mikkel Leth Jespersen, forfatter til bogen ”Dronningen griber magten”, og historiker Dorthe Chakravarty røber, hvordan landets dronninger har været med til at forme Danmark og sammenligner danmarkshistoriens mest magtfulde kvinde med de ”ægte” danske dronninger; kvinder, som hver især greb – eller tabte – magten i egen tid.

Historiker og journalist Vibe Termansen fortæller om alle Danmarks 51 dronninger, fra Thyra Danebod til Margrethe 2. af Danmark – en fortælling for både børn og voksne. Undervejs kan du også høre om den tid de mange dronninger levede i – om  hvordan man lavede græskarsuppe i 1600-tallet, hvor længe, man måtte danse til et bondebryllup i 1783, om symptomerne på byldepest, om de ridende mesterskytter i den Mongolske Horde, om hvornår mænd gik med høje hæle, og om, hvad det vil sige at bære jernbyrd og meget mere. Historiker og forfatter Dorthe Chakravarty samler trådene.

Holger Danske – den største og mest aktive og sagnomspundne sabotagegruppe under besættelsen – opstod i foråret 1943 i baglokalet til radioforretningen Stjerne Radio i Istedgade i København. Her tog en lille gruppe aktivistisk indstillede – og ret selvrådende – personer med  “Tom” Søndergaard i spidsen en række initiativer, der siden skulle blive til sabotageorganisationen Holger Danske. En af Holger Danskes største aktioner var sprængningen af Forum på Frederiksberg. Det skete 24. august 1943, få dage før hallen skulle være brugt til indkvartering af tyske tropper. I 2015 genopstod Stjerne Radio i Istedgade 31 som udstillingssted. Mød to af initiativtagerne bag udstillingsstedet, udstillingsdesigner Joakim Zacho Weylandt og seniorforsker ved Rigsarkivet Peter Birkelund, på scenen. Historiker og forfatter Simon Ankjærgaard er moderator.

I 1987 begik Peter Nejsums tyske morfar, Heinz, selvmord i en alder af 77 år. Det kom som et uforklarligt chok for Peter, som havde en særlig tilknytning til ham. Gennem hele sin barndom havde Peter i morfaren en allieret, der havde samme interesser: kærligheden til tysk kultur og glæden ved at udtrykke sig sprogligt. I 2020 dukkede en kasse med gamle breve fra Heinz op på Peters mors loft. Peter og hans kone, Ulla, tog arkivkassen med til Leipzig for at træde i morfarens fodspor og forsøge at forstå fortiden. Langsomt afdækkedes et liv, og forfatterparret opdagede, hvad der drev den dannede og åndfulde Heinz helt ud til grænsen – og over den. Peter Nejsum og Ulla Bidstrup er teologer og forfattere og har sammen skrevet bogen “Min morfars hemmeligheder. Brevene fra Anden Verdenskrig”. De bliver interviewet af journalist  Else Marie Nygaard.

Journalist Katinka Agger tegner et virkelighedsnært billede af det 20. århundredes spændingsperiode fra 1920’erne til efterkrigstiden i romanen “Du ved ingenting om døden”, hvor det dansk-tyske forhold, historiske skæbner, fjendebilleder i befolkningen og fordomme danskerne og tyskerne imellem indgår i plottet. Med fiktionens virkemidler giver Katinka Aggers fortælling et levende og gribende billede af livets vilkår udløst af verdenskrigene og besættelsestiden. Litteraturkonsulent og leder af litteraturfestivalen NORD, Gro Frank Rasmussen, er moderator.

Sofiegården på Christianshavn har ikonstatus i 60’ernes ungdomsoprør. To af vidnerne fra dengang – Lisbeth Brekling og No Widding – læser uddrag af deres historie og fortæller, hvordan visionerne om et nyt samfund blomstrede i Sofiegården, og hvordan de unge nærmest løb institutionerne over ende med deres uimponerede forhold til autoriteterne og afslørede autoriteternes inkompetence i en sådan grad, at Københavns Kommune i februar 1969 sendte flere end 200 betjente mod ”Republikken Sofiegården”. Jack J. Frederiksen fra forlaget Historia er moderator.

Gennem tiderne er tonsvis af amerikanske ting, tanker og traditioner strømmet hen over Atlanten: samlebånd, Coca-Cola, jazzmusik, fitness og halloween. Men vi har ikke bare slugt det råt. Den amerikanske drøm er blevet tilpasset i mødet med jantelov og velfærdsstat. Tag med historiker Nils Arne Sørensen og journalist Adrian Hughes på tur mod solnedgangen i det dansk-amerikaniserede landskab.

Som forfatter må man stole på, at fortidens mennesker kendte deres eget samfund bedre, end vi kan komme til. Men hvordan kan man bruge selv de mest forvrængede kilder – som måske rummer en løgn?

Berlins historie står i centrum for hele Europas historie: 1. verdenskrigs lidelser, mellemkrigstidens dyrkelse af videnskab, kultur og seksuel frihed, derefter depression og økonomisk kaos, nazismens opståen, 2. verdenskrigs ødelæggelser og en by opdelt mellem to verdener – øst og vest.  I samarbejde med Den Tyske Ambassade præsenteres den britiske forfatter Sinclair McKay i samtale med journalist og redaktør Marc-Christoph Wagner.

Tyske tropper invaderede Polen fra vest 1. september 1939. Seksten dage senere rykkede sovjetiske tropper ind fra øst. Polen blev delt, og 2. verdenskrig var i gang. Dette er velkendt stof, men de færreste er klar over, hvad der mere præcist foregik i Polen i efteråret 1939, og noget af det, vi tror vi ved, er i virkeligheden nazistisk propaganda. Den britiske historiker Roger Moorhouse fortæller på baggrund af sin bog ‘First to Fight: The Polish War 1939’. Moorhouse præsenteres i samarbejde med Den Polske Ambassade og bliver interviewet af pressemedarbejder ved ambassaden, cand.mag. i Østeuropastudier, Rune Brandt Larsen.

Mange familier har en god historie om slægtens oprindelse. Nogle gange starter den med ”vi er meget mørke i vores slægt …”. Andre gange med ”det er blevet fortalt i generationer, at …”. Fortællingen handler ofte om sydlandske gener, spanske soldater, romaer, omrejsende folk, godsejere, grever, baroner, sømænd, kendte personer og endda konger. Men hvad er fakta og hvad er fiktion? Kom tæt på de mest almindelige myter, der findes i mange slægter, virkeligheden bag myterne, og hvordan man undersøger, om familiens historie kan være rigtig, når Per Hundevad Andersen fra Danske Slægtsforskere tager os med bagom slægtens myter.

Hofteatret fra 1767 ligger midt på Slotsholmen, dør om dør med Christiansborg Slot og Folketinget. Hofteatret er lukket for tiden for at gennemgå den mest omfattende, men nænsomme restaurering nogensinde. Ikke for at føre det tilbage til, som det var, da det åbnede for mere end 250 år siden, men for for første gang at få den enestående historie frem fra væggene om, hvordan Hofteatret selv har været et væksthus for udviklingen fra enevælde til demokrati. Hør Teatermuseet i Hofteatrets direktør, Peter Christensen Teilmann, fortælle om den udvikling og i samtale med historiker og journalist Simon Ankjærgaard dykke ned i nogle af de markante historier fra de seneste 250 år. 

Da Anders Lindemann finder en pistol fra 2. verdenskrig i sin afdøde morfars kontor, beslutter han sig for at forfølge historien. Få den fascinerende fortælling om Kelvin Lindemann, som under besættelsen var en af landets mest populære forfattere og modstandsmand, men siden blev en kontroversiel skikkelse. Anders Lindemann interviewes af journalist Ole Sønnichsen.

I middelalderen blev Lund også omtalt som Metropolis Dania – Danmarks moderstad. Her havde ærkebiskoppen eller metropolitten over hele Norden sit sæde. Det kan man se masser af eksempler på, hvis man besøger byens museer. Tag med arkæolog og fil.dr fra museet Kulturen i Lund Mattias Karlsson på en rejse til middelalderens  Lund, når han gennem de mange genstande fra den danske middelalder, som man i dag kan se i Lund, tegner et billede af middelalderbyens liv.

“Palle alene i verden” udkom i 1942, er udkommet på 30 sprog og har indgået i flere landes undervisningsplaner. Men hvorfor skrev Jens Sigsgaard bogen? Dette og meget mere om Jens Sigsgaard liv vil bliver fortalt af cand.pæd. Claus Henriksen, som har været initiativtager og redaktør af nylig udkommet bog om cand.psych., forfatter, forstander for Frøbelseminariet og internationalt anerkendt småbørnspionér Jens Sigsgaards liv og levned.

Der gik et chok gennem verden i august 1997, da prinsesse Diana omkom i en bilulykke. Journalist Lone Theils har fulgt det engelske kongehus gennem mange år og fortæller i en samtale med forfatter Søren Anker Madsen historien om en ung kvinde, som i en alder af kun 20 år blev giftet ind i et af de mest traditionsbundne og lukkede kongehuse i verden. Et kongehus, der kun sjældent viste følelser, og som på mange måder blev en spændetrøje for Diana, indtil hun fandt modet til at gøre oprør.

Da chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, i december 2021 landede i Københavns Lufthavn, blev han anholdt og fængslet for landsskadelig virksomhed. Det var den foreløbige kulmination på den største efterretningsskandale i historien, der går hele vejen til toppen af regeringen og tager sin begyndelse på en lyttecentral langt ude på Amager. Her blev ”Gården” grundlagt under den kolde krig af ægteparret Find og Else Haugsted, som brugte årtier på at opbygge lyttestationer rundt om i Danmark i tæt samarbejde med USA’s overvågningstjeneste National Security Agency. Hør historien om op- og nedturene i efterretningsvæsenet, der spillede en nøglerolle dengang som nu. Journalist og forfatter Hans Davidsen-Nielsen i samtale med journalist og redaktør Peter Christensen.

Historiker Mikkel Thrane Lassens anmelderroste biografi ‘Sjostakovitj – en sovjetkunstner’ tager os med ind i et nervepirrende kunstnerliv på Stalins tid. Dimitrij Sjostakovitj var en af det 20. århundredes største komponister og er den dag i dag en af de mest spillede klassiske komponister. Men hans liv var tumultarisk, og det diskuteres stadig, om han var modstander eller tilhænger af Stalins Sovjetregime. 

Historien om Livø Anstalten er fortællingen om den helt centra side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Staten købte Livø i Limfjorden og indrettede i 1911 en isoleringsanstalt , som frem til 1961 husede i alt 743 “kriminelle, asociale og moralsk åndssvage” mænd. For mange var flugt, sterilisation og kastration den eneste udvej En af dem blev siden far til en dansk statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, som vil tage del i samtalen med historiker Poul Duedahl, museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum Maria Clement Hagstrup og redaktør på DR-serien ‘Nyrup – søn af en udstødt’ Kirsten Langkjær Fårup.

Hør den vilde historie om, dengang operaelskeren Christian 8. inviterede en italiensk operatrup, der holdt på Vesterbro uden for voldene, indenfor i Hofteatret. De konservative blandt byens smagsdommere vendte øjne – men mange andre gik amok af begejstring over en helt ny og grænseoverskridende form for musikdramatik. Operaekspert og forfatter Henrik Engelbrecht tager os med på en levende rejse tilbage til København i 1840’erne – og mezzosopranen Camilla Illeborg giver smagsprøver på italienernes repertoire akkompagneret af pianisten Leif Greibe. 

I 1973 blev det besluttet, at de indsatte skulle tilbydes kompetencegivende undervisning i arbejdstiden. Indtil da blev de indsatte tilbudt beskæftigelse ved produktivt arbejde på værksted eller i cellen alene i arbejdstiden. Efter nyordningen skulle undervisningstilbuddet bygges op fra grunden. Tidligere fængselslærer Steen Egholm havde en central rolle i denne proces i Vridsløselille. En proces, der førte til, at kompetencegivende undervisning efterfølgende blev et permanent tilbud til de indsatte i de lukkede fængsler. Steen Egholm kan tilbyde en førstehåndsfortælling om de udfordringer, der knytter sig til en afgørende ændring i behandlingstilbuddet i et fængsel, der har en historie tilbage til 1859. Steen Egholm interviewes af historiker og forfatter Dorthe Chakravarty. 

Jødernes flugt fra Danmark i oktober 1943 er en mytisk fortælling i besættelseshistorien. Over 7.000 blev reddet i sikkerhed i Sverige – blandt andet fordi hundredvis af danske medborgere hjalp til. Flugthjælpere kom fra alle dele af samfundet, nogle besad særlige hverv eller havde særlige kompetencer. Andre handlede alene ud fra medmenneskelighed. Men hvad var deres rolle? Hvordan blev de rekrutteret? Hvordan opstod flugtorganisationerne? Hvor mange fortsatte med det illegale arbejde? Og hvad er nuancerne i heltefortællingen? Det diskuterer historikerne Tim Ole Simonsen, Christian Aagaard og Simon Ankjærgaard. De har alle tre på forskellig vis arbejdet med oktober 1943, med jødernes flugt, med det illegale arbejde og med Holocaust.

Ved Magersfontein i Sydafrika hæver Det Skandinaviske Gravmonument sig op over den tørre og flade savanne. Skandinaver rejste det i 1928 til minde om de faldne udvandrere, som faldt her på boernes side i den anden boerkrig fra 1899-1902. Hvem var disse udvandrere fra Danmark, Norge Sverige og Finland, som fandt deres endeligt her mere end 12.000 km fra deres hjemlande? Få svaret, når forfatter Peter Agerbo Jensen og ligeledes forfatter og udvandrerekspert Ole Sønnichsen går på scenen. 

Barndommens historie er ganske ofte en historie om voksnes stærke holdninger til, hvad der var godt og skidt for børn. Børnenes egen historie har det derimod knebet med: Kilderne er sparsomme, og voksnes erindringer og forestillinger om barndom kommer ofte i fokus. I dette panel diskuterer tre erfarne forskere ud i jagten på børnenes historie, hvordan man kan nærme sig børnelivet, som det har udfoldet sig blandt drenge og piger i forskellige sociale miljøer og til forskellig tid – og hvorfor denne historie er både spændende og vigtig. De tre forfattere vil også helt konkret fortælle om, hvordan de har opsporet kilder til børns historie, også hvor børn selv kommer til orde,  og hvilke sider af børnelivet det er lykkedes dem at afdække. De tre deltagere er lektor, dr. phil. Charlotte Appel og professor, ph.d. Nina Christensen, som til august udgiver bogen ‘På sporet af børn og bøger’, der handler om børns mediebrug i tiden fra 1750 til 1850, og professor, dr. phil. Ning de Coninck-Smith, som i 2022 udgav bogen ‘Skrammellegepladsen’.

Susie Haxthausen har skrevet romanen “Mosekonens datter” om Inger, som vokser op som datter af den lokale brygger, får sin gang på den lokale herregård og møder modstand af mere end en slags. Hvordan researcher man til og lever sig sig ind i et kvindeliv anno 1770? Og hvordan får man skabt et realistisk billede af 1700-tallets Danmark? Susie Haxthausen i samtale med redaktør Rebekka Hjelholt Svendsen.

Fra 1. verdenskrigs afslutning til vore dage er international kriminalitet blevet påvirket af globale strømninger i samfundsudviklingen, hvor alvorlig og organiseret kriminalitet er mere grænseoverskridende end nogensinde. Derfor etablerede man allerede for 100 år siden, i 1923, den internationale politiorganisation INTERPOL. Men hvilke principper hviler det internationale politisamarbejde på? Gennem udvalgte sagseksempler fortæller tidligere kriminalinspektør Frode Z. Olsen om hovedstrømninger og vilkår for det internationale politisamarbejde. 

To Ruslandskendere, journalist Samuel Rachlin og EU-diplomat og ph.d. i russisk Jon Kyst, fortæller om et hovedværk i det 20. århundredes erindringslitteratur og et uomgængeligt bidrag til forståelsen af Stalintidens rædsler. I ‘Med håb imod håb’ leverede Nadezjda Mandelstam (1899-1980) en kompromisløs kvindes vidnesbyrd om overlevelse og død i Sovjetstaten og et portræt af en undertrykt generation af russiske kunstnere.

Den russiske forfatter Jevgenija Ginzburg (1904-1977) var loyalt partimedlem, historiker og litterat, ansat på universitetet og gift med byens borgmester, da hun i 1937 bliver offer for Stalins udrensninger. Fra at være rettroende leninist i samfundets top – ophørte hun fra den ene dag til den anden med at have et liv – og fik i stedet en skæbne. Prisgivet andres vilje. Erindringsbogen ‘Min tunge vandring’ er verdenslitteratur og fortællingen om en af Ruslands store tragedier; Stalins store udrensninger. Det er en skarp iagttagers vidnesbyrd – og et blik ind i en tid af russisk historie, der også har betydning i dagens Rusland. Journalist og Ruslandskender Anna Libak i samtale med journalist og kulturredaktør ved Weekendavisen, Kathrine Tschemerinsky.

Ruslandseksperterne Flemming Splidsboel Hansen og Niels Bo Poulsen diskuterer, hvad Ruslands historie betyder for den måde, Putin agerer på. Hvilken forklaringskraft har den russiske historie – både når vi skal forstå, hvor Rusland er på vej hen, men også når vi skal forstå, hvorfor Vestens forhold til Rusland er, som det er i dag.

Simon Schultz van Engeland, journalist og historiker, fortæller om den brutale og kaotiske første fase af Holocaust bag Hitlers Østfront i tiden før etableringen af berygtede dødslejre som Auschwitz. Det er historien om massehenrettelser og dødsgrupper, der tog langt over en million civile liv bag frontlinjerne og åbnede et traume i den menneskelige civilisations historie. I samtale med den fremtrædende holocaustforsker Therkel Stræde fortæller Simon Schultz van Engeland blandt andet historien om Babij Jar-massakren i Kyiv i 1941, som overlevende, historikere og frivillige siden 1960’erne har kæmpet for at udbrede kendskabet til, men som først for alvor har fået sin plads i historien efter Jerntæppets fald i 1991.

Med serierne ’Gåden om Danmarks første konge’ og ’Gåden om Odin’ er DR gået en ny vej med historieformidling på tv. Men hvordan gør man egentlig arkæologisk og historisk forskning om eksempelvis germansk jernalder til en spændende og medrivende tv-fortælling? Kom og hør idekvinden bag serierne, vært Cecilie Nielsen fortælle.

Rødstrømper, Lesbisk Bevægelse, køn, seksualitet og feminisme – en tid, hvor det private var politisk, og historien om syv kvinders liv i begyndelsen af 1970’erne bliver fortællingen om en tid. I dag er værdier og normer igen i opbrud – og historien et erfaringsgrundlag. Hvad kan historikeren og historien bruge biografier til? Historiker og forfatter Pernille Ipsen i samtale med journalist og forfatter Pia Fris Laneth.

En flok skandinaviske kvinder brød fra 1885 til 1919 med samfundets konventioner, var skandaløse kunstnere og var samtidig med til at bane vejen for det samfund, vi har i dag. Det var kvinder, der så tidens forventninger til dem, så de roller og den livsbane, som familien, samfundet og opdragelsen havde udstukket for dem – og blæste det hele et langt stykke. De åd af livet i store glubske lunser, tog toget til Paris, blev gravid med mænd, de ikke var gift med, forsørgede sig selv for den litteratur, de skrev og gjorde nøjagtig som det passede dem. Set som en samlet flok skubbede de for alvor til grænserne for, hvad man kan sige og skrive, grænsen for, hvad en kvinde kan og burde, og grænserne for, hvad der er skamfuldt og moralsk forkert. Mag.art. i litteraturhistorie og journalist Sara Alfort har gravet deres historier frem og folder dem ud i en samtale med historiker og forfatter Dorthe Chakravarty. 

Marie Krogh blev Danmarks kun fjerde kvindelige dr.med. i 1914. Seks år senere, i 1920, modtog August Krogh Nobelprisen i fysiologi/medicin. Med opdagelsen af iltens vej fra lungerne ud i blodet var August og Marie Krogh pionerer inden for den danske medicinske verden, men der er hverken rejst statuer til deres ære, ligesom der heller ikke findes så meget som et maleri af dem i det nationale portrætgalleri på Frederiksborg Slot. I samtale med Dorthe Chakravarty fortæller journalist og forfatter Hanne Sindbæk om parret August og Marie Krogh, dansk videnskabs glemte stjerner, der skaffede insulinopskriften til Danmark og lagde grunden til Novo Nordisk.

Den erfarne diplomat Peter Svave skulle i 1540’erne som den danske konges gesandt til den tyske kejser og de tyske rigsdage sikre, at Danmark blev holdt uden for den religionskrig mellem tyske riger, som reformationen gav næring til.  Svave opnåede at opretholde freden med kejseren i en turbulent tid, hvor krig hørte til dagligdagen, og hvor Svave selv konstant var i konflikt med sin lutherske samvittighed. I en samtale med redaktør Anders Ellebæk Madsen fortæller dr.theol. Martin Schwarz Lausten om Svaves sidste rejser til de tyske rigsdage, hvor spændingerne mellem kejseren, de tyske lutheranere og Christian 3. nåede et dramatisk højdepunkt. 

Under den tyske besættelse eksploderede efterspørgslen på dansk kultur. Det Kongelige Teater spiller hele 14 danske operaer i de fem sæsoner – og man opfører endda også en ny opera, skrevet af en amerikansk jøde med jazzbaggrund; en rød klud i hovedet på nazisterne. Hitler beslutter at sprænge Det Kongelige Teater i luften – men planen bliver ændret i sidste øjeblik. Tag med operaeksperten og musikformidleren Henrik Engelbrecht tilbage til en tid med mørklægning, rationering – og opera!

Kun få mennesker er aktuelle 150 år efter deres død. Nicolai Frederik Severin Grundtvig er en af dem. Hør Jes Stein Pedersen og historiker Lone Kølle Martinsen i samtale om Grundtvig og hans virke. Og om de mange og ofte modstridende forståelser af Grundtvig.

Viktor Orbáns Ungarn er EU’s smertensbarn. Med udgangspunkt i bogen “Orbánland” opruller journalist og forfatter Lasse Skytt i en samtale med og forfatter, journalist og seniorforsker ved den amerikanske tænketank Cato Institute Flemming Rose den nyere ungarske historie i forsøget på at give svar på, hvad der sker i Ungarn, og hvad vi kan lære af det.

Lyt med når journalist Niels Krause-Kjær og professor emeritus Poul Villaume taler om de to første bind af hans flerbindsværk om den kolde krig, der bygger på den nyeste internationale forskning i den kolde krigs historie, blandt andet baseret på nyåbnede arkiver i øst og vest.

På få uger måtte man meldte udsolgt, da konsulent Claus Corfixen og musiker Mika Vandborg i 2020 lancerede deres brætspil ‘The World War II Trivia Game’. Nu tager de to herrer sammen med historiemagasinet Æra på landevejen og indbyder alle med interesse for 2. verdenskrig til både at lytte, snakke og ikke mindst: Spille med.

Hvilken betydning fik en flok ydmyge sønderjyders indsats i Afrika for krigens gang under 1. verdenskrig? Det er næsten for utroligt til at være sandt, men der er tale om virkelige hændelser, når Tom Buk-Swienty i ‘Safari fra helvede’ fortæller historien om en flok sønderjyder, der forklædt som danske sømænd i det tyske kejserriges tjeneste under 1. verdenskrig blev sendt på mission til kolonien Tysk Østafrika. I en samtale med historiker og journalist Cecilie Nielsen gør Tom Buk-Swienty os klogere på et i dag så godt som glemt stykke verdenshistorie.