Kronborg, Roskilde Domkirke og Gåsetårnet er kendte sjællandske historiske attraktioner. Men også på den anden side af sundet ligger mange skatte fra tiden før 1658, da Skåne var dansk. Den skånske historie er en del af den danske, og forbindelsen var også tæt efter 1660.

Af Rasmus Friis Effersøe

Lidt uden for Lunds centrum ligger Monumentparken. Her afholdt man i middelalderen og renæssancen de skånske landsting, hvor de danske konger og tronfølgere blev hyldet. Slaget ved Lund i 1676 – et af de største og blodigste feltslag i Nordens historie – fandt også sted her. Parken ligger midt i slagmarken, hvor et monument over slaget blev rejst i 1883. I tidens skandinavistiske ånd udtrykker monumentet håb om forsoning.

For historiker Göran Larsson, blandt andet tidligere chef for Malmö Museer og nuværende bestyrelsesformand for Historiska Museet i Lund, indrammer monumentparken den fælles dansk-skånsk-svenske historie, som han er optaget af at formidle. Som han forklarer, har Skåne jo nærmest været dansk dobbelt så lang tid, som det har været svensk.

“I middelalderens Danmark ligger kongemagtens tyngdepunkt på Sjælland, mens ærkebispen sidder i Lund. Lund var indtil 1500-tallet en slags Skånes hovedstad i kraft af at være det kirkelige centrum. Domkirken var den danske hovedkirke, og det siges, at da Dannebrog faldt ned fra himlen i Estland i 1219, blev det grebet af ærkebispen Anders Sunesen, som hængte det op i kirken. I dag sætter man altid Dannebrog op ved hans grav i domkirken den 15. juni,” forklarer han.

Kronprins Frederik (8.) og Edward (7.) prins af Wales. Fotograferet i 1869

Dannebrog falder ned fra himlen under volmerslaget ved Lyndanisse (Tallinn) i Estland den 15. juni 1219 malet af Christian August Lorentzen i 1809 (udsnit). I baggrunden til venstre ses ærkebiskop Anders Sunesen med hænderne strakt mod Himlen.

Kronprins Frederik (8.) og Edward (7.) prins af Wales. Fotograferet i 1869

Tryk af Helsingborg i Civitates Orbis Terrarum (1589) af Georg Braun og Franz Hogenberg.

Et dansk og svensk tårn

Den danske tid bliver i særdeleshed vigtig, når man besøger middelaldertårnet Kärnan, som rejser sig over Helsingborg.
”Når vi formidler på Kärnan, lægger vi meget vægt på at fortælle om den del af historien, hvor Skåne var en del af Danmark. Kärnan er mindst lige så meget danskernes tårn, som det er svenskernes, hvis ikke mere,” fortæller Anna Jönsson, museolog og museumsformidler ved Helsingborgs Museum. I dag er tårnet først og fremmest et lokalpatriotisk symbol for Helsingborg, som bliver gengivet på lokale firma- og foreningslogoer, men som Anna Jönsson påpeger, blev det meste af forsvarsværket revet ned i 1680’erne. Kun tårnet blev tilbage, men var længe i forfald. Derfor har de vigtigste historiske begivenheder i og omkring Kärnan i virkeligheden fundet sted i danskertiden

Hofregnskaber viser, at Margrethe 1. gerne holdt rigshof i Helsingborg,” supplerer Anna Jönssons kollega, historiker og museumsinspektør Pelle Johansson. Helsingborg er ofte centrum for vigtige forhandlinger. Eksempelvis da Margrethe 1. besejrer den svenske kong Albrecht af Mecklenburg og overtager den svenske trone.

”Da man slipper Albrecht fri efter nogle år, sker forhandlingerne blandt andet her, da Helsingborg er et vigtigt sted og derfor giver den største propagandamæssige effekt. Alle Albrechts allierede blev tvunget til at betale en løsesum, og underskrivelsen af garantien for betalingen foregik på højtidelig vis på Helsingborg Slot i september 1395,” forklarer han. Da Margrethes adoptivsøn Erik af Pommern bliver erklæret myndig, foregår det også i Helsingborg. Det samme gælder forhandlingerne med den engelske delegation, der skal lede til Eriks bryllup med prinsesse Philippa af England.

Relationerne fortsatte efter 1658

Skåne blev svensk i 1658, men ifølge Göran Larsson fortsatte meget alligevel, som om intet var hændt. ”Der fandtes bestemmelser om, at man ikke måtte have kontakt i krigstid, men ellers fortsatte livet, og det var naturligt, at handelen fortsatte på tværs af sundet, og at man havde slægtninge og kontakter på den anden side,” forklarer han.

Med 1800-tallets skandinavisme anerkendte både den danske og svenske politiske magt hinanden og styrkede det gensidige gode forhold, men ifølge Larsson var dette for folk fra Lund blot en fortsættelse af status quo.

”Indtil et godt stykke ind i 1900-tallet orienterede skåninge sig mere mod Danmark. På en måde kan man betegne København som Skånes kulturelle og økonomiske hovedstad helt frem til 2. verdenskrig, mens Stockholm var den politiske hovedstad. I mange skildringer fra Lund fremgår det, at man læste Berlingske og Politiken for at holde sig opdateret, og hvis man skulle i byen og more sig, tog man til København,” forklarer Göran Larsson.

”Man taler om, at der sker en forsvenskning af Skåne efter 1658, men jeg vil jo hævde, at forsvenskningen er noget, der sker med radio og tv. Der får man et fællesskab i Sverige, hvor alle ser det samme og lytter til det samme, og så opstår en sproglig udjævning, hvor også de skånske dialekter drejer sig mere i retning mod svensk. Frem til midten af 1900-tallet giver ingen danskere eller skåninge udtryk for, at det er svært at forstå hinanden. Det er anderledes nu.”

For første gang har Historiske Dage deltagelse af svenske museer. I Øksnehallen er både Helsingborgs Museum, Tycho Brahe Museet på Ven, Kulturen i Lund, Lunds Domkirke og Historiska museet vid Lunds universitet repræsenteret. Du kan også møde Gustav Vasa i skikkelse af den svenske skuespiller Robin Wohlin, der fortæller om sin flugt gennem et besat Sverige og om at blive valgt enstemmigt som konge i et land, hvor de fleste politikere er døde, og som ikke har nogen allierede.

Danmark i Lund. Vores fælles historie
Göran Larsson
DR-scenen lørdag den 18/3 2023 kl. 12.00

Tycho Brahe og Cassiopeias nye stjerne
Anders Worm og Sverker Haraldsson
Blå Scene lørdag den 18/3 2023 kl. 13.10 

Uppåkra – Nordens magtcentrum i jernalderen
Mats Roslund
Rød Scene lørdag den 18/3 2023 kl. 15.20

“Det store Sverige var lykkeligt under din regering”
Robin Wohlin som Gustav Vasa
Onkel Danny-scenen lørdag den 18/3 2023 kl. 16.50

Den danske middelalderby Lund – i skyggen af domkirken
Mattias Karlsson
Blå Scene søndag den 19/3 2023 kl. 13.10

Øverst: Morgenen efter stormen på København 1659 af Christian Mølsted (1919). Maleriet viser kong Frederik 3., der inspicerer den lille fregat Højenhald, der spillede en vigtig rolle i forsvaret af København. I vinteren 1658 havde svenskerne krydset de tilfrosne bælter og ved Roskildefreden erhvervet Skånelandene. Efterfølgende indledte man en belejring af København, og natten mellem den 10. og 11. februar 1659 gjorde man det største forsøg på at storme og trænge ind i byen. Uden held. Stormgade i København er navngivet efter stedet for svenskernes hovedangreb.