Af Henrik Thorvald Rasmussen

I Riddersalen på Christiansborg Slot hænger en farverig eksplosion af mere end 1.000 års danmarkshistorie. Det drejer sig naturligvis om de vævede gobeliner, Dronning Margrethe 2. fik i fødselsdagsgave, da hun fyldte 50 år.

Konger, dronninger og skelsættende begivenheder tegner historien, og på Historiske Dage kan du få den fortalt på en måde, som du ikke har prøvet før.

Historiker Peter Birch og kunsthistoriker Oskar Feldbæk griber til henholdsvis sværdet og penslen, når de med udgangspunkt i en af gobelinerne går ind i en faglig ’battle’. Den ene repræsenterer historiefaget og den anden kunsten.

Gobelinerne er skabt af kunstner Bjørn Nørgaard, og udført af franske vævere, der var 10 år om arbejdet.

På Historiske Dage kan du opleve Gobelin Battle søndag den 11. marts 2018 klokken 12.00 på Grøn scene.