Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken, foretager den officielle åbning af Historiske Dage 2024.

Afsløringen af bestsellerforfatteren Sven Hazels løgne og forbrydelser under besættelsen har skabt skandale. En af modstandsheltene fra Mindelunden skal fjernes fra sin grav, og skeletterne rasler ud af retsopgøret. Hør forfatter og tidligere politimand Martin Q. Magnussen fortælle om sit dybdegående kildearbejde i forbindelse med bogen ‘Den Falske Løjtnant’. Moderator er journalist Poul Pilgaard Johnsen.

En parlamentarisk tilgang til at løse Europas udfordringer er ikke noget nyt. Siden de germanske stammer forenede sig i Det Tysk-romerske Rige, har Europas vigtigste magthavere samarbejdet og modarbejdet hinanden gennem forhandlinger og valg. Tegner Erik Petri udfylder lærredet, mens kulturarvsforsker Andreas Bonde Hansen fortæller om begivenheder lige fra latrinkollapset i Erfurt i 1184, over valget af de habsburgske firehundredårige Europaherskere til det første valg til Europa-Parlamentet i 1979. Hvordan har valgene udviklet sig over tid, hvem kunne stemme, og hvilke paralleller kan vi drage til det kommende valg til Europa-Parlamentet i juni, hvor 350 millioner borgere har mulighed for at stemme? Præsenteres i samarbejde med Europa-Parlamentets kontor i Danmark.

Det offentlige har holdt styr på folk i århundreder. Engang gav registrene det kølige overblik. I dag er de spændende kilder for slægtsforskere. Kig to arkivfolk i kortene, når etnolog Anders Møller og historiker Eva Greve Mortensen i en samtale med arkivar Peter Wessel Hansen – alle fra Københavns Stadsarkiv – fortæller om gamle folkeregistre, og hvordan de får nyt liv, når arkivets frivillige digitaliserer.

Gustav Vasa og hans sønner havde et kompliceret forhold til Danmark, som i 1500-tallet var stærkere og mere kulturelt raffineret end Sverige. Dyb mistro forsurede relationerne mellem landene, men på trods af det var kontakterne over grænserne stadig omfattende. Kildemateriale viser dog, at denne kontakt i høj grad bestod af fornærmelser, spionage og konger, der forsøgte at tage hinanden ved næsen. Den svenske historiker og forfatter Katarina Harrison Lindbergh fortæller.

Johann Konrad Dippel levede et omtumlet liv i begyndelsen af 1700-tallet. Hans skrifter endte med at blive brændt på bålet, og han selv blev sendt i livsvarigt fængsel på Bornholm. Hvad kan vi lære om oplysning og ytringsfrihed af hans skæbne? Professor i idehistorie Frederik Stjernfelt i samtale med historiker Ulrik Langen.

Mange danskere har gjort en forskel ude i verden. Der er opdagelsesrejsende og eventyrere. Undertrykkende slavehandlere og visionære forretningsfolk. Toneangivende kunstnere, geniale tænkere eller desperate fattige. Alle jagtede de drømmen om et bedre liv. Med baggrund i DR’s populære tv-serie ‘Danskere i verden’ og bogen af samme navn fortæller tv-producer Anne Blume Futtrup og tilrettelægger Søren Hartmann om tilblivelsen af udsendelserne.

Forfatter Mikael R. Lindholm tager os i sin familiehistoriske roman “Linneas bog” tilbage til 1960’erne og 1970’ernes Stockholm, Helsingfors og København, hvor han tegner et hudløst ærligt portræt af sine forældres generation, om faren Erik, der kom til Sverige som finsk krigsbarn, og om at etablere sig som familie, da velfærdsstaten toppede. Forfatter og debattør Lisbeth Zornig er moderator.

Edward Broadbridge og Hans Raun Iversen, forfattere til “Grundtvig. Biografi og breve”, og forskningschef på Frederiksborgmuseet, Lone Kølle Martinsen, går helt tæt på Grundtvig, hvis alsidige begavelse og kolossale energi gjorde ham til en katalysator for udviklingen i samfundet og kirken i et omfang, som næppe nogen anden enkeltperson i noget andet land før ham.

Skolehistorie.au.dk har med 16.500 danske og udenlandske anskuelsesbilleder en af Europas største samlinger af anskuelsesbilleder og -tavler fra perioden 1800-1950. Flere end 11.000 af dem er digitaliserede og tilgængelige på nettet. Jens Bennedsen, som er specialkonsulent ved AU-Library og projektleder for bevaring og digitalisering ved Skolehistorie.au.dk, fortæller om anskuelsesundervisningens historie og om arbejdet med anskuelsesbillederne.

Legepladsens kulturhistorie i ord og billeder fra børns leg i gaden til oprettelsen af de første bemandede legepladser. Kultursociolog og tidligere formand for Dansk Legeplads Benny Schytte fortæller om de politiske og kulturelle kræfter, som anså legepladsen som et vigtigt element i forbedringen af børns vilkår.

Marinarkeologer fra Vrak – Museum of Wrecks har sammen med den svenske marine undersøgt sundet ved Vaxholm uden for Stockholm ved flere lejligheder. I december 2021 opdagede de et meget stort skibsvrag. Skibssiderne var delvis faldet ned på bunden, men skroget var ellers bevaret op til nedre kanondæk. I de faldne sider fandtes kanonporte på to forskellige niveauer – det drejede sig altså om et orlogsskib med to kanondæk. Mål, konstruktionsdetaljer, træprøver og arkivmateriale pegede alle i samme retning – Vasas søsterskib Äpplet var fundet! Marinarkæologen Patrik Höglund fra Vrak – Museum of Wrecks fortæller om de seneste undersøgelser af Äpplet.

Kom og få en musikhistorisk oplevelse, når sangere fra vokalensemblet Musica Ficta fremfører uddrag fra den danske renæssancekomponist Mogens Pedersøns betydningsfulde kirkemusikalske værk “Pratum Spirituale”, der netop er udkommet i en ny, moderniseret udgave. Mellem sangene taler Bo Holten, ensemblets dirigent, om værket med musikforsker Bjarke Moe, som står bag den nye nodeudgave.

Syng dig fra militært søfort til ungeplatform. Det gamle Middelgrundsfort uden for København var igennem 1900-tallet hjem for flere tusinde unge mænd. I dag er øen drevet af unge, der vil skabe fællesskaber og forandring. Øens unge byder ind til fællessang med både gamle soldatersange, noget du kender fra radioen og selvfølgelig en historie eller to. Alle er velkomne til at synge med.

En af de største danske kulturpersonligheder i det 20. århundrede var uden tvivl digteren, tegneren, opfinderen og designeren Piet Hein. Forfatter Peter Borberg har fået adgang til Hein-familiens private arkiv. Og det er ikke småting, dette enorme, private arkiv har åbenbaret om Piet Hein og hans venskaber, ægteskaber og slægtskaber med personer, som kendes fra den nyere danmarks- og verdenshistorie. Her spiller folk som Niels Bohr, Albert Einstein, Erik Scavenius, Karen Blixen, Tove Ditlevsen, Lise Nørgaard, Charles Chaplin og Thor Heyerdal afgørende roller. Borbjerg bliver interviewet af forfatter og journalist Tommy Heisz.

Hvordan lærte vi at finde vej over vandet? Var Magellan virkelig den første, der sejlede Jorden rundt? Hvorfor ved vi så lidt om oceanernes bund? Mød den prisbelønnede svenske forfatter Patrik Svensson, der tidligere er udgivet i 37 lande og nu er aktuel med bogen “Havet og mennesket” – en bog om folk, der har udforsket, kortlagt og forsøgt at underlægge sig havet. Han bliver interviewet af journalist og redaktør Marc-Christoph Wagner.

Rusland har invaderet Ukraine. Krigen er tilbage. På vores kontinent og i vores bevidsthed. Militæranalytiker og orlogskaptajn Anders Puck Nielsen er en af de markante stemmer, som udlægger den nye virkelighed. Sammen med journalist Kasper Junge Wester tager han os gennem den nyere histories vigtigste konflikter og giver os viden, enhver oplyst borger bør have om moderne krig.

Mens Krystyna Skarbeks polske hjemland var besat af Nazityskland, gjorde hun karriere i den britiske efterretningstjeneste under navnet Christine Granville. Churchill kaldte hende sin yndlingsspion, og hun blev hædret med både britiske, franske og polske fortjenstmedaljer. En af Skarbeks mest berømte bedrifter var at sikre frigivelsen af SOE-agenterne Francis Cammaerts og Xan Fielding fra et tysk fængsel, få timer før de skulle henrettes. Den engelske historiker og forfatter Clare Mulley fortæller den utrolige historie om en usædvanlig agent og spion. Præsenteres i samarbejde med Polens ambassade i Danmark.

En af nutidens vigtigste europæiske stemmer gæster Historiske Dage. Timothy Garton Ash er professor i europæiske studier ved universitet i Oxford og skribent for The Guardian. Og så er han en passioneret europæer. Allerede før 1989 nægtede han at affinde sig med opdelingen af kontinentet, og som få andre kæmpede han imod Brexit til det sidste. I samtale med journalist og redaktør Marc-Christoph Wagner vil han fortælle sin meget personlige historie om Europa – om faderens udstationering som besættelsessoldat i Tyskland under 2. verdenskrig, om venner som Václav Havel, om Berlinmurens fald, den jugoslaviske krig og om flygtningedramaet og krigen i Ukraine.

Bibelen vrimler med vigtige, men ofte oversete kvindelige figurer. Fra Eva og Maria til mindre kendte skikkelser som Rakel, Sara og Hagar. I samtale med journalist Else Marie Nygaard vil teolog og forfatter Lisbeth Smedegaard Andersen dykke ned i deres roller og betydninger som moder, trofaste koner, lidenskabeligt elskende figurer eller endog prostituerede.

Den lange historie som handelsplads mellem Det Fjerne Østen og det europæiske kontinent smelter sammen i Oman. Nikolaj Bolko fra Kulturrejser Europa fortæller om, hvordan århundreders samhandel har påvirket Omans kultur i en anden retning end i andre arabiske lande.

Ytringsfrihed og dens grænser, nationalisme, danskhed og politisk agitation er emner, vi diskuterer i dag. Men bag retten til overhovedet at åbne munden ligger årtiers hidsige kampe i løbet af 1800-tallet. Hør lektor i historie Claus Møller Jørgensen og professor i idehistorie Frederik Stjernfelt diskutere, hvordan Trykkefrihedsselskabet gik forrest og var med til at sætte den politiske dagsorden.

Tove Ditlevsens forfatterskab er kult – hendes liv var turbulent. Forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen i samtale med journalist Johanne Mygind om Tove Ditlevsen og øjebliksbilleder af et levet liv.

Årets præsidentvalg i USA er Demokraterne mod Republikanerne, og på trods af deres uenigheder er der én ting, de er rørende enige om: USA skal være nummer ét i verden. Idéhistoriker og USA-ekspert Lars Erslev Andersen og journalist Adrian Hughes stiller skarpt på denne opfattelse.

Kvinderne i Det Hvide Hus har fulgt amerikanske præsidenter gennem omvæltninger, krige, kriser og beslutninger, der forandrede verden. Men kvinderne har ofte stået i skyggen af deres mænd. Hvad har de selv udrettet og betydet for USA? Siden 1789 har kvinderne fået større og større betydning i det politiske spil og den dramatiske kamp om magten. I samtale med journalist Lilian Gjerulf Kretz stiller USA-journalisterne Agnete Wismer og Kirstine Vistoft Knudsen skarpt på førstedamer, der i særlig grad har sat deres aftryk.

Undertøjet har gennem tiderne formet kroppen, så den passede til moden. Den historiske forening Tråde i tiden dykker ned i et par tidspunkter fra historien og fremviser, hvordan undertøjet har hjulpet med at danne den ønskede silhuet.

I 1859 spænder Brita Caisa Seipajærvi skiene på for at gå den lange vej fra Finland til Norges ishavskyst. Målet er Bugøynes, hvor det siges, at havet koger af torsk. Brita Caisa er en smuk og stærk kvinde, som kan helbrede dyr og mennesker. Med sig på rejsen har hun sine to små sønner, som er født uden for ægteskab og med forskellige fædre. Romanen ‘Kniven i ilden’ er inspireret af den norske forfatter Ingeborg Arvolas egen tiptipoldemors liv. Ingeborg Arvola bliver interviewet af litteraturformidler Gyrith Ravn.

En officer i krig har det farligste og mest krævende arbejde i verden, fysisk såvel som psykisk. Det er hans opgave at få sine folk til at gøre noget, som de helst vil undgå, nemlig at sætte livet på spil. I samtale med historiker Rasmus Dahlberg fortæller udenrigskorrespondent og forfatter Henrik Bering om en række prominente officerer fra Napoleon til McChrystal. Hvad gjorde de rigtigt, hvad gjorde de forkert, og hvad lærte de af deres oplevelser?

Kim Larsens første soloplade, ‘Værsgo’, var tænkt som et lille frikvarter uden for Gasolin’s fastere rammer, og Larsen havde selv ingen større forventninger til albummet. Men hans sprudlende og legende fusion af folkesang, viser, beat og blues skrev sig direkte ind i den danske folkesjæl – med evergreens som ‘Joanna’ og ‘Det er i dag et vejr’. Forfatter Henrik Marstal taler med journalist og musikanmelder Dorte Hygum Sørensen om dette ganske særlige album, og Vang & Jessen Duo leverer et par friske takes på et par sange fra pladen.

Den store nordiske krig fra 1700-1721 var en afgørende periode, der adskilte et århundrede med krig fra et århundrede med fred mellem de nordiske lande. De svenske historikere Joachim Östlund og Andreas Marklund og den tyske historiker Dorothée Goetze taler om periodens mentalitetsforandringer, som bidrog til en ændring fra at opfatte krig som en normal dagligdagsoplevelse og politisk strategi, til at fred kunne lanceres som et seriøst strategisk alternativ.

Den stille tyske universitetsby Jena i 1790’erne. En bemærkelsesværdig gruppe unge oprørere lancerer Romantikken og inspirerer en ny tids tænkning. Blandt dem er folk som Goethe, Schiller, Fichte og Schlegel, som gennem deres uenigheder, gensidige støtte, lidenskabelige kærlighedshistorier, hjerteskærende sorg og radikale ideer lancerer Romantikken og inspirerer en ny tids tænkning. Den tyske forfatter og historiker Andrea Wulf fortæller om, hvordan vi stadig er præget af romantikernes radikale forestillinger om individets kreative potentiale, kunstens og videnskabens betydning og høje mål, naturens enhed og frihedens sande mening. Redaktør og podcastvært Tore Leifer er moderator.

Historien om voldanlægget Dannevirke, der er UNESCO-verdensarv, er historien om Danmarks oprindelse. Lars Erik Bethge, som er museumsleder på Danevirke Museum, udlægger historien om det historiske forsvarsværk, der lagde grundstenene til, at der kunne skabes et samlet landområde mod nord for danerne. I disse år gennemgår Danevirke Museum en større renovering, og i 2024 er det planen, at en helt ny museumsbygning skal stå klar. Hør Lars Erik Bethge fortælle om Dannevirkes historiske betydning og forbindelse til det danske mindretal. Moderator er Poul Struve Nielsen, som er redaktør for Grænseforeningens magasin, Grænsen.

Teatermanden Dario Fo var en rabiat teatersatiriker, der tog store kampe på scenen og betalte en høj politisk og personlig pris. Det fik han i 1997 Nobelprisen i litteratur for, og i Danmark vandt hans groteske komik særlig genklang. Hør hans nære ven hertillands, Bent Holm, fortælle om Fos brogede liv og værk.  Om en kreativ vulkan og anarkistisk oppositionsstemme i et forbenet regime.

4.500 danskere fik fra midten af 1940’erne og 40 år frem det hvide snit. Et mørkt hjørne af psykiatrien og en behandling, der langtfra gjorde patienterne raske. Forfatter Janne Aagaard i samtale med medicinhistoriker Jesper Vaczy Kragh.

Mød de nominerede forfattere til Årets Historiske Bog.
Julie Andersen-Mølgaard: ‘Turen gik til Vesttyskland. Danske turister i Vesttyskland 1949-1970.’
Silvia Goldbaum Tarabini: ‘Danske jøders liv og død i Theresienstadt.’
Søren Mentz: ‘Frederik 5. Den elskværdige europæer.’
Anders Ravn Sørensen og Benjamin Asmussen: ‘Maleriets forbandelse – jagten på et kunstværk og dets ejere.’
Claus Møller Jørgensen: ‘Trykkefrihed. Nationalitet og politik i dansk guldalder.’

Efter 2. verdenskrig blev tidens fremmeste arkitekter sluppet løs i forstaden. Der blev eksperimenteret med form og materialer med det formål at bygge bedst mulige boliger til flest mulige mennesker i et miljø med lys, luft og masser af plads til udvikling. Hvad og hvorfor byggede de, som de gjorde? Seniorforsker ved Nationalmuseet Vibeke Andersson Møller vurderer og diskuterer sammen med museumsinspektørerne Lisbeth Hollensen og Bitten Larsen fra Forstadsmuseet resultaterne, der kom ud af anstrengelserne.

Fra dagligdagens detaljer til krig, magt og kærlighed – den lyslevende fortid i romanens fortælling. Forfatter Kristian Bang Foss i samtale med arkæolog Jeanette Varberg om bronzealderens handel, rejser og civilisationernes undergang.

Efter næsten 30 år som direktør i Den Gamle By går Thomas Bloch Ravn på pension. I samtale med Clement Kjersgaard giver han et indblik i de seneste tre årtiers udvikling på museet, hvilke principper der er lagt til grund for denne, og hvilke konflikter der har været undervejs. Alt sammen krydret med gode anekdoter.

Den almindelige opfattelse af kvindens stilling i middelalderen sidestiller hende nærmest med en genstand, der knap nok tillægges menneskelighed. Kvinder kunne som udgangspunkt ingenting og måtte ingenting; alt skulle gå gennem manden, og en kvinde kunne ikke handle selvstændigt. Men faktisk viser samtidige kilder et noget mere nuanceret billede. Hør om aktive, selvstændige og magtfulde kvinder, som havde en hel del flere muligheder, end vi ofte regner med – og ikke kun dronninger og fyrstinder, men helt almindelige kvinder. Forskelsbehandling fandt skam sted – men ofte til kvindens fordel. Det ser vi et eksempel på, når vi runder af med den ganske særlige duelform, hvor en kvinde skulle kæmpe mod en mand.

Diskussion om Danmark og Sverige i 1500-tallet med forfatter Maria Helleberg og arkæolog Amanda Wuopio. Om Gustav Vasa, det stockholmske blodbad og den svenske frihedskrig.

Under den kolde krig og frem til Murens fald forsøgte tusindvis af borgere at undslippe diktaturet i DDR via Østersøen. Flere end 6.000 østtyskere var – ofte på dramatisk og eventyrlig vis – villige til at krydse åbent hav for at nå friheden. Langt de fleste blev afsløret af Stasi og endte i fængsel, og op mod 200 personer mistede livet. Næsten 1.000 mennesker klarede dog den farefulde færd, og for mange af dem blev danske kyster og danske søfolk deres redning. Journalist Jesper Clemmensen har nærstuderet perioden og dens menneskeskæbner og diskuterer den med direktør for Tænketanken EUROPA Lykke Friis.

Hvem har i 2023 fornyet måden at formidle historie på?

De nominerede er:

Holmegaard Glasfestival – Holmegaard Værk/Museum Sydøstdanmark
Museum uden hæmninger – Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum
Periodisk – Rakkerpak Productions
Historiejagten – Kronborg Slot/Nationalmuseet
Skalk Junior – Magasinet Skalk

For 18. gang har Historielærerforeningen udskrevet Historiekonkurrencen for elever på ungdomsuddannelserne. Temaet for årets konkurrence er ’Krig og Fred’. Førstepræmien på 10.000 kr. er sponsoreret af forlaget Systime. Forlaget Praxis sponsorerer to priser på hver 5.000 kr., som går til bedste digitale og kreative produkt. Juryens specialpris på 10.000 kr. er sponsoreret af Forlaget Columbus.  Aarhus Universitetsforlag donerer en bog i serien 100 danmarkshistorier til alle vindere. Historielærerforeningen er den faglige forening for historielærere på de gymnasiale uddannelser, og konkurrencen foregår i samarbejde med det europæiske historienetværk EuStory.

Hvem har skrevet Årets Historiske Bog 2023? Prisen overrækkes af Poul Porskær Poulsen fra Dansk Historisk Fællesråd.

De nominerede er:

Julie Andersen-Mølgaard: ‘Turen gik til Vesttyskland. Danske turister i Vesttyskland 1949-1970.’
Silvia Goldbaum Tarabini: ‘Danske jøders liv og død i Theresienstadt.’
Søren Mentz: ‘Frederik 5. Den elskværdige europæer.’
Anders Ravn Sørensen og Benjamin Asmussen: ‘Maleriets forbandelse – jagten på et kunstværk og dets ejere.’
Claus Møller Jørgensen: ‘Trykkefrihed. Nationalitet og politik i dansk guldalder.’

Danske kvinder fik stemmeret i 1915 og adgang til offentlige embeder i 1921. Men spørgsmålet om Guds ord i kvindemund gav konflikter mellem konservative og liberale. Lektor i systematisk teologi Else Marie Wiberg Pedersen beretter i samtale med journalist Dorthe Chakravarty om kvinders snørklede vej til præstekjolen og kirkens rolle i kampen for ligestilling – fra de første kvindelige prædikanter i 1500-tallet til i dag.

Udforsk de moderne byers fortid, og få et glimt af det liv, der engang udfoldede sig, når byhistorikerne Jens Toftgaard og Mikkel Thelle drager på historisk byvandring sammen med historiker og journalist Dorthe Chakravarty.

Forfatter Maria Helleberg og arkæolog Amanda Wuopio har skrevet en guidebog til historiens steder, mennesker og begivenheder i Danmark og Sverige.

”Söndringens tid är förbi och hon borde ej funnits i Andans fria, oändliga Värld”. Med disse ord og en laurbærkrans hilste Esaias Tegnér sin danske digterkollega Adam Oehlenschläger ved magisterpromotionen i Lunds Domkirke den 23. juni 1829. Begivenheden kan ses som en slags afslutning på det århundredgamle fjendskab mellem de danske og svenske riger og et startpunkt for skandinavismen med dens vægt på den fælles arv og historie – som også gav en mulighed for at fremhæve Skånes rolle som en del af både den danske og den svenske historie. Göran Larsson, historiker og bestyrelsesformand for Det Historiske Museum ved Lunds Universitet, fortæller.

Københavns Drengekor har nu i et århundrede været en vigtig del af dansk musikliv. Forfatteren Henrik Engelbrecht fortæller om korets historie fra den spæde start i en nedslidt skole i Hindegade i 1924 – og om den betydning, det har haft gennem tiden. Og selvfølgelig synger drengene også selv et par eksempler på de danske sange, som stadig i dag er helt centrale i korets repertoire, under ledelse af dirigent Kim Glies Nandfred.

Hør historien om, da ‘cake walk’ (lagkagedansen) kom til København i 1903 og skabte furore, da jitterbuggen og twist forførte ungdommen med deres “barbariske” bevægelser, og da “punkerne”, også kendt som swingpjatterne, satte danserestauranterne på prøve under 2. verdenskrig. Per Rock fortæller og danser eksempler på scenen med sin dansepartner Maria Larsen.

To år efter invasionen gør en af Danmarks førende Ruslandskendere status over Ukrainekrigen og det for altid forandrede Rusland.  Journalist og forfatter Samuel Rachlin tegner i samtale med journalist og Ruslandskender Uffe Gardel et dystopisk billede af kræfterne i Kreml, men også et varmt og kærligt portræt af den russiske folkesjæl og overleverne i landets moderne lidelseshistorie.

Kvinders spor gennem historien er overalt omkring os, hvis bare vi kigger godt efter. Forfatter Inger Christine Løwe vil gøre os klogere på 14 markante kvinder så forskellige som en dronning, en husholderske og en ravkunstner, der måske ikke har præget historiebøgerne mest, men som har været her hele tiden, og hvis spor også den dag i dag kan ses, følges og optrevles. Historiker Cecilie Nielsen er moderator.

Friis Arne Petersen har om nogen befundet sig i verdensbegivenhedernes centrum, for eksempel til møde med den amerikanske præsident i Det Ovale Kontor. Danmarks vel nok mest markante diplomat i nyere tid åbner i samtale med journalist Kurt Strand en sjælden dør til diplomatiets maskinrum og sin karriere som direktør for Udenrigsministeriet og som ambassadør i Washington, Beijing og Berlin. De vender også Danmarks tiltagende aktivistiske rolle på den storpolitiske scene gennem de seneste fire årtier.

Med stor selvsikkerhed satte skuespilleren Betty Nansen i 1917 sit navn på facaden af sit nye teater midt på Frederiksberg Allé. Samme teater, hvor en meget ung Dagmar Hansens udseende havde vakt furore et par årtier tidligere. Kvinderne har både på, bag og uden for scenen spillet en hovedrolle i det frederiksbergske forlystelsesliv i mere end 150 år. Hvor de har udfordret underholdningsbranchens gængse stereotyper for, hvad kvinder kunne, burde og måtte. Som oftest med succes, men også en succes, der kostede både privat og professionelt. Journalist, radio-tv-vært og gammel frederiksbergdreng Adrian Hughes tager os sammen med kulturjournalist og teateranmelder Jakob Steen Olsen og museumsindspektør på Frederiksbergmuseerne Rikke Rottensten med tilbagetil det festlige – og feminine – Frederiksberg.

Den engelske historiker og professor i globale studier ved Oxford University Peter Frankopan giver et fascinerende indblik i, hvordan klimaforandringer gennem tiderne har haft afgørende indflydelse på menneskets udvikling. Fra et vulkanudbrud på Island, der påvirkede Osmannerrigets fald, til vikingesamfundets opståen som følge af mislykkede høstår og soludbrud i 1700-tallets Nordamerika. Peter Frankopan interviewes af historiker Jes Fabricius Møller.

Året er 1848. Der er våbenhvile i treårskrigen, og enevælden er under afvikling. I København sidder en lille gruppe og arbejder på udkastet til en grundlov. Forfatter Peter Winther-Schmidt fortæller i en samtale med forfatter og journalist Tommy Heisz om sit arbejde med – i spændingstrilogiens form – at digte over en af danmarkshistoriens mest definerende brydningstider, hvor en splittet nation står på tærsklen til store forandringer.

Mellem 950 og 1200 fandt flere af danmarkshistorien vigtigste begivenheder sted: Hedenskaben veg for kristendommen, landet blev samlet, og en tid herskede Danmark over England. Tag med arkæolog og historiker Else Roesdahl og historiker og redaktør Anders Olling på en rejse gennem en dramatisk periode i Danmarks historie.

Med udgangspunkt i arbejdet med romanen “Absalon – magt & afmagt” tager cand.mag. i informations- og medievidenskab og organist Anne Bjerre Braüner os med på en rejse gennem Absalons liv. Braüner har undersøgt mange kendte kilder om højmiddelalderen for at skabe et nuanceret billede af Absalon. Han var en mand med et ben i både den kirkelige og den militære verden, og Braüner udforsker, hvordan han forenede disse roller. Hun stiller spørgsmål om Absalons personlige liv, hans forhold til kærlighed og de religiøse og etiske dilemmaer, han stod overfor – især om absolution og Guds tilgivelse. Braüner bliver interviewet af redaktør og cand.mag. Morten Hammeken.

Da Ingeniørforeningen i Danmark skulle flytte ud i det nye Ingeniørhus ved Kalvebod Brygge, stødte man på nogle flyttekasser i kælderen i det gamle domicil i Ingerslevgade. De viste sig at indeholde eksemplarer af alle numre af Ingeniørens ugeblad fra 1876 og frem. Redaktør Erik Lyngsøe Petersen fik ideen, at denne kulturarv skulle gøres tilgængelig for alle, og et crowdfundingprojekt blev stablet på benene. Siden er andre tidskrifter tilføjet, så ”Danmarkshistorien” dækker vort lands teknologiske historie fra 1822 til 2013. Og det er med fri adgang og ingen ophavsretsbegrænsninger! Akademiingeniør Michael Deichmann fra Ingeniørforeningens Selskab for historisk teknologi (IDA HITEK) fortæller.

Hvornår er der tale om en finansiel krise? Hvilke konsekvenser har kriserne? Og kan vi gøre noget for at forhindre dem i at opstå? Professor Finn Østrup følger pengene og undersøger historiske årsager og konsekvenser af finansielle udsving og menneskelige fejlslutninger og fortæller om banksvindel og spektakulære straffesager gennem tiden.

Hvem var de kvinder, der blev anbragt på Kvindehjemmet på Sprogø? Hvordan var deres hverdag på øen, hvor de blev holdt isoleret fra det omgivende samfund og deres familie? Hvordan opstod ideen om at isolere bestemte kvinder på en øde ø? Og hvorfor blev denne ide betragtet som en del af det, der gjorde den danske åndssvageforsorg til ”verdens bedste”? Historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum, Sara Smed, historiker, ph.d. Stine Grønbæk Jensen og historiker og tv-vært Cecilie Nielsen diskuterer. 

Christian Johannsen var tysk pilot i 1. verdenskrig. Han var i 1920’erne kendt som ‘Danmarks bedste flyver’ og gennemførte bl.a. Danmarks første luftbårne forbryderjagt. Han fløj i 1929 fra England til Kina for den kinesiske flåde og krydsede i 1931 Atlanten i flyvemaskine som den første dansker. I 1930’erne blev han involveret i Tysklands hemmelige genoprustning og opnåede i 1943 rang af kaptajn i Luftwaffe. Men i 1948 vendte han hjem til Danmark, hvor han slog sig ned som lappeskrædder i Lyngby. Hør den vanvittige historie om den sønderjyske pilots utrolige oplevelser, når museumsinspektør René Rasmussen fra Museum Sønderjylland – som har skrevet en ny bog om Christian Johannsen – går på scenen.

Før det danske rige blev dannet i anden halvdel af 900-tallet, blomstrede en række mindre kongeriger, som takket være arkæologien bliver stadig lettere at analysere. I de seneste år er det skånske kongesæde Uppåkra blevet en arkæologisk sensation, og vi ved nu meget mere end tidligere om dette og de andre skånske jernalderriger. Den svenske historiker Dick Harrison fortæller.

Forfatter og antropolog Dennis Nørmark, politisk leder for Enhedslisten, Pelle Dragsted, og journalist Niels Krause-Kjær taler om arven fra andelsbevægelsen og de folkelige fællesskaber – for at undersøge, hvilke ideer vi kan bruge i samfundet i dag.

En række kvindelige skandinaviske forfattere udfordrede normerne i perioden 1915-1966 – det år p-pillen kom til Danmark. I en tid, hvor traditionelle værdier om moderskab og hustrurollen var i centrum, insisterede kvinderne på retten til at elske dem, de ville, rejse hvorhen de ville og være meget mere og andet end hustru og mor. De satte alt på et bræt, og deres bøger provokerede i samtiden. Forfatter Sara Alfort i samtale med ph.d. i litteraturhistorie Elisabeth Skou Pedersen.

Danmarks runesten er en helt enestående kulturarv – og et kæmpe magtsymbol. Ny forskning har vist vejen til en større fortælling om dronning Thyra og Gorm den Gamle. Historiker Cecilie Nielsen i samtale med Nationalmuseets runeekspert Lisbeth M. Imer.

Per Lau Jensens slægtsroman følger familien Jensen og Danmark gennem 100 år. I samtale med journalist Tonny Vorm vil han behandle, hvordan det enkelte menneske blev påvirket af  begivenheder som 1. verdenskrig, mellemkrigstiden, besættelsen, den kolde krig og de glade tressere. Hvad betyder begivenhederne for familien Jensen og deres livsvalg?

Da Danmark i 1920 overtog Nordslesvig, var landsdelen nedslidt og mishandlet – menneskeligt og materielt. Fire års verdenskrig havde sat dybe spor. Journalist og forfatter Niels Jensen fortæller i samtale med journalist Mona Østerlund om de store infrastukturprojekter – broer, veje, elektricitetsforsyning, kortlægning og meget andet – der i perioden frem til 1940 løftede Sønderjylland op på niveau med resten af landet. Det kostede milliarder, men den dag i dag nyder landsdelen godt af de ekstraordinære investeringer fra 1920 til 1940.

Som gammel mand fortæller Ritou sin livshistorie til en ung kvindelig kok, som han møder, mens han samler trøfler på et bjerg i Sydfrankrig. En beretning der fører hende fra Fransk Indokina i 30’erne over Sydfrankrig og Paris, til Hongkong, Algeriet og endelig London. I samtale med redaktør Sune de Souza Schmidt-Madsen vil Mich Vraa fortælle om sin roman om den mand, der senere blev til prins Henrik.

Mange kender historien om Mindelunden, de mange henrettelser, grave og mindesten, men Anna Wagn, der er formidlingsleder i Mindelunden, har gennem en årrække arbejdet målrettet på at ændre formidlingen. Stedet kalder fortsat på ro og fordybelse, men kalder også på aktiv formidling, særligt til de yngste besøgende. Hør Anna Wagn fortælle om sit arbejde, de nye formidlingsmæssige rammer og det ændrede fokus.

Total krig er måske et tysk udtryk, men intet samfund under 2. verdenskrig var så totalmobiliseret som det britiske. Flere end 7 millioner kvinder blev mobiliseret ikke blot i industrien, men også gennem værnepligt, og over 400.000 kvinder var i uniform. WW2 Tommies tager et blik på kvindernes vitale bidrag, som hurtigt blev glemt i eftertidens historieskrivning.

Det Grønlandske Hus i Løvstræde i hjertet af København fejrer i 2024 50-årsjubilæum. De grønlandske foreninger i København og omegne formulerede allerede ønsket om et eget hus i 1960’erne. Huset skulle danne rammen for grønlandske foreningsaktiviteter, sprog, sang, fest, mad og diverse kulturarrangementer i København. Få historien bag Det Grønlandske Hus, som i dag er et centralt centrum for og med Grønland som omdrejningspunkt, præsenteret af huset direktør, Leise Johnsen.

Vi kan godt være stolte af vores musikpædagogik her til lands. Eksponenterne er særligt børnemusikken fra Danmarks Radio, hvor vi har oplevet og nydt ørehængere fra velkendte favoritter fra udsendelser med Kaj og Andrea, Bamse og Kylling og som nyeste skud på stammen med Onkel Reje. Musikere som Bjarne Jes Hansen, Søren Kragh-Jacobsen, Alberte Winding og Mads Geertsen har haft fokus på børnene, og et eksempel på genrens store popularitet er 1990’ernes succes med Åh Abe-koncerterne. Hvad er historien bag dette progressive syn på børnemusikken herhjemme, og hvorfor har man insisteret på at tage børn så alvorligt i dette arbejde, som man vitterligt har? Det diskuterer forfatter Espen Strunk med redaktør Tommy Heisz og kvinden bag hånddukken Lotte og mangeårig B&U medarbejder ved DR, Iben Wurbs.

Efter 2. verdenskrig besluttede den svenske rigsdag, at Sverige skulle være alliancefrit i fredstid for at kunne være neutralt i krig. På trods af dette havde Sverige et omfattende vestligt samarbejde med NATO, og da den svenske flåde jagtede mistænkelige ubåde i skærgården, føltes det som om, krigen var meget nær. De svenske historikere Olle Larsson og Andeas Marklund om 1980’ernes kolde krig fra et svensk perspektiv.

Finlands historie er på mange måder dramatisk. Afgørende for udviklingen har været nærheden til Rusland – noget, som er højst aktuelt i dag. Få indblik i de vigtigste vendepunkter i Finlands historie formidlet af den svenske historieprofessor Martin Hårdstedt fra Umeå Universitet, bosiddende i Finland.

Thor Heyerdahl er Norges mest berømte forsker og eventyrer. Hans spektakulære ekspeditioner og dristige teorier var unikke, og beretningerne fra hans mange rejser er gået verden rundt. Direktør for Kon-Tiki Museet i Oslo, Liv Heyerdahl, i samtale med arkæolog og bestyrelsesmedlem på Kon-Tiki Museet Mads Ravn, som er forsknings- og samlingschef på VejleMuseerne.

Hvor og hvornår i musikhistorien kan man tale om en særlig nordisk tone, og hvordan adskiller den sig fra andre landes musikalske karakterer? Ledsaget af musikalske indslag fortæller pianist, musikformidler og radio- og tv-vært Mathias Hammer om de mange instrumenter, som er unikke for Norden, og om folkemusikkens stærke tilstedeværelse og indflydelse på Nordens musikalske stil og kultur. De klassiske kammermusikalske eksempler på Nordens rige musikhistorie bliver spillet og fremført af danske og internationale musikere under ledelse af violinist og kunstnerisk leder af festivalen Soundscape, Niklas Walentin.

Nibinds-romanserien om jomsvikingen Arnulf samler hele den nordiske og fælleseuropæiske vikingetid i én stor saga. Men kan skønlitteratur byde på historisk troværdighed? Kom og hør daneskjalden Susanne Clod Pedersen i samtale med historikeren Kåre Johannessen. Det bliver bare ikke kedeligt!

Vi byder på episk drama med den nordiske mytologi som ramme. I Ulvegabet har Fenrisulven sprængt sin lænke og udrydder nu alt på sin vej. Vølven Snehild må drage til dværgenes underjordiske rige og få smedet en ny lænke for at stoppe den blodtørstige ulv. Historisk romanforfatter Anne-Marie Vedsø-Olesen i samtale med redaktør Sunes de Souza Schimdt-Madsen om spændingen mellem fantasy, historie og fiktion.

Hvor er provinsen? Professor Johs. Nørregaard Frandsen svarer i samtale med journalist Niels Krause-Kjær på, hvor og hvad provinsen er. Det, der sker ‘ude på landet’, gennemsyrer nyere dansk kultur som fortællinger, hvor provinsen bliver en kampzone i et ideologisk opgør. Provinsen er det hjemlige, det autentiske og ofte også modfortællingen til livet i byen. Men for det moderne menneske er provinsen måske først og fremmest et sted, der ikke er, et utopia.

Det er 80-året for verdens mest komplicerede militære operation – landgangen i Normandiet 6. juni 1944 – og den fascinerer og tryllebinder stadigvæk. Det gælder også for tre erfarne historikere og rejseledere som Torsten Granov, Poul Grooss og Niels Klingenberg Vistisen fra Cultours. Hvad hæfter de sig ved som det mest imponerende ved begivenheden og som årsagen til, at D-dag stadig fanger interessen i 2024?

Tag med historikerne Mette Kia Krabbe Meyer og Mette Sandbye på en rejse gennem sølvkorn og pixels i et samfund, hvor fotos i 200 år er gået fra overklassemagi til hvermandseje. Fra det første daguerreotypi af et faldefærdigt skur på Gråbrødre Torv til Google Street View.

Hundredtusindvis af børn har været anbragt på specialiserede institutioner i Danmark siden begyndelsen af 1900-tallet. Gennem et omfattende arkivstudie og i samarbejde med tidligere anbragte har museumsinspektør fra Forsorgsmuset i Svendborg Jeppe Wichmann Dam Rasmussen samlet og formidlet fortællinger fra den oplevede børneforsorg i Danmark. I samtale med generalsekretær for Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen, vil han berette om de ofte barske historier, der giver et tydeligt socialhistorisk billede af afsavnet, ensomheden og også volden, der prægede anbringelserne frem til de nødvendige reformer i 1970’erne. 

Så snart vi skyller ud i toilettet, er vi indhyllet i et spil af kultur, magt og ideologi. Renlighed og hygiejne har historisk markeret identitet, magt og status, og det ydmyge toiletpapir har været med til at ændre måden, vi forstår kroppen på. I Danmark kan vi spore papir brugt til personlig hygiejne til slutningen af 1800-tallet, hvor det sammen med det nye wc blev afgørende for at holde kroppen sund og god nok til tidens normer. Historiker Mikkel Bang Maesen og journalist og tv-vært Adrian Hughes udruller toiletpapirets kulturhistorie og ser på det absorberende materiale som en del af en fremskridtsfortælling om hygiejne, modernisering og rationalitet.

Scenen er sat lige efter 1. verdenskrig, hvor den danske Rigsdag i februar 1919 sender en fredsdelegation til Paris for at repræsentere de danske interesser. I Pernille Schous nye roman bliver den danske delegation ramt af et mord, der skaber yderligere forviklinger og problemer for den i forvejen svære mission. Pernille Schou er uddannet historiker, og romanens fiktive univers bygger på research af de virkelige historiske begivenheder i både Sønderborg og Paris. Pernille Schou fortæller om arbejdet og om sin slet skjulte dedikation til Agatha Christie.

Med udgangspunkt i sin roman “Indre Ø” om tre generationer på Østerbro fortæller forfatter Cæcilie Lassen om karakteren Kaj: Vi hylder en helt og skræmmes af en skurk. Men glemmer vi, hvor hurtigt man kan gå fra det ene til det andet i samfundets øjne? Ved Danmarks befrielse i 1945 var en frihedskæmper en frihedskæmper, uanset om han eller hun også var kommunist. Få år efter var Europa delt, og den kolde krig brudt ud. Den, der holdt med de forkerte, var en forræder. Cæcilie Lassen i samtale med historiker Dan H. Andersen.

Organiseret kriminalitet og det russiske regime har et helt særligt historisk bånd. I Sovjetunionen var det smuglernetværk og den uformelle økonomi, der opvejede for den sovjetiske planøkonomis fiaskoer og gjorde det muligt for både de kriminelle og KGB-mændene at tjene penge. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 stod disse to grupper klar til at gribe magten og ressourcerne i Rusland, og også i dag eksisterer der et særligt bånd mellem Kreml og landets kriminelle netværk. Den britiske historiker og Ruslandskender Mark Galeotti og direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, Charlotte Flindt Pedersen, tager os igennem den historiske russiske kriminelle underverden.

Hitler var fascineret af de teknologisk avancerede gengældelsesvåben, raketter og jetfly, og antallet af tvangsarbejdere, der omkom i arbejdet med at udvikle dem, var højere end antallet af dræbte allierede soldater. Historiker og kommandør Poul Grooss og cand.mag. og direktør Torsten Granov, begge rejseledere hos Cultours, fortæller om, hvordan de allierede, straks efter krigen, tog forskerne til sig og videreudviklede våbnene.

Fra omkring 960 til 1660 drog de danske konger magtfuldt igennem riget for at iscenesætte og legemliggøre rigsstyret, overvåge retsplejen og lokaladministrationen og for at forny og sikre loyalitetsforholdet til lensmænd og fogeder. Rejsekongedømmet var simpelthen det uundværlige bindemiddel til rigets sammenhængskraft og var måske mere end bare en primitiv forløber for det egentlige styre, som nogle tidligere har opfattet det som. Historiker, dr. phil. Erland Porsmose diskuterer med Dansk Jødisk Museums direktør, Janus Møller Jensen.

Takket være slægtsforskning dukker der hele tiden nye historier op om helt almindelige mennesker. De måtte klare sig under vanskelige forhold som krige, sandflugt – og store reformer fra oven! Historiker Rasmus Wichmann diskuterer i samtale med Per Hundevad Andersen fra Danske Slægtsforskere og på baggrund af sin bog ‘Slægtsforskerens guide til napoleonstiden’, hvorvidt napoleonskrigene skabte et mere retfærdigt samfund eller blot banede vejen for en junta.

Nye fund giver os løbende nye brikker til at forstå og fortolke katedralens lange historie i Lund, Skåne og Danmark såvel som i Sverige. I anledning af kryptens 900-års jubilæum har hundrede forskere bidraget til et forskningsprojekt om kirkens historie. Melissa Isla Venegas, arkæolog og domkirkeguide i Lunds Domkirke, fortæller om resultaterne.

Historiker Michael Böss udforsker i samtale med historiker og journalist Dorthe Chakravarty fascinationen af irsk kultur og keltisk kristendom som et spejl for det moderne menneskes søgen efter mening og identitet. Böss, der har rejst meget i Irland, ser denne interesse som en del af en bevægelse mod en fleksibel, mindre intellektuel og postdogmatisk kristendom, inspireret af oldkirken og tidlig middelalder.

Enevælden gennemførte omfattende administrative, sociale, økonomiske og kulturelle ændringer af det danske samfund, og Danmark var ved enevældens fald i 1848 et helt andet land end i 1660. Tag plads på tronen sammen med historikerne Michael Bregnsbo og Asser Amdisen, når de kaster blikket på den enevældige styreforms indtog og fald i Danmark.

Børn læste flere og mere forskellige slags bøger i oplysningstidens og guldalderens Danmark, end vi hidtil har troet. De kastede sig over historier beregnet til hele familien og fik oplevelser gennem billedark og teaterplakater. Charlotte Appel, lektor i kulturhistorie, og Nina Christensen, professor i børnelitteratur, fortæller om børn og voksnes fælles læsekultur og samspillet mellem bøger og andre medier i samtale med litteraturredaktør Jes Stein Pedersen.

Nu skal det ikke handle om konger og adelige. Hovedpersonerne er derimod den store majoritet af danskere, der udgjorde samfundets nederste klasser, og som sjældent bliver trukket frem i lyset – tiggere, fattiglemmer, bødler, psykisk syge, prostituerede, natmænd, rakkere, fæstebønder, husmænd, landarbejdere, tyende og de første industriarbejdere. Lærer og forfatter Hans Gregersen og journalist Jes Stein Pedersen tager os på en tour de force gennem Underdanmark fra 1600-1933, hvor reformerne med Kanslergadeforliget lagde grunden til vores nuværende velfærdssamfund. 

Kvinder tildeles sjældent en særlig prominent rolle i krigshistorien. Ikke desto mindre spillede en række kvinder afgørende roller under 2. verdenskrig som blandt andet kurerer, spioner og piloter. I samtale med historiker Nina Bisgaard vil den engelske historiker og forfatter Clare Mulley fortælle om de oversete helte og løfte lidt af sløret for sin kommende bog om Agent Zo alias den polske modstandskvinde Elżbieta Zawacka. Præsenteres i samarbejde med Polens ambassade i Danmark.

I begyndelsen af 1870’erne var Louis Pio – Socialdemokratiets grundlægger – en alvorlig torn i øjet på de danske myndigheder på grund af sit flammende engagement og sin skarpe pen. Pio blev fængslet, og da han – på dødens rand – blev løsladt i 1875, begyndte han straks at planlægge socialistiske eksperimenter i Amerika. I Pios øjne tilbød ”frihedens land” langt mere lovende forhold for arbejderbevægelsen, og de danske myndigheder gjorde hvad de kunne for at styrke ham i troen. Lektor i amerikanske studier Anders Bo Rasmussen har undersøgt Pios liv og aktiviteter i Amerika og vil i samtale med journalist Niels Krause-Kjær udfolde, hvorfor der egentlig bør være mere opmærksomhed på Pios liv i Amerika.

Der findes et sted i Europa, hvor det hele to gange i nyere tid er lykkedes befolkningen at slippe af med antidemokratiske styrer gennem fredelige valg: Polen. I 1989 fik den frie fagforening Solidaritet forhandlet sig til en fredelig overgang til demokrati ved østblokkens første delvist frie valg den 4. juni – længe inden Berlinmuren faldt. Og den 15. oktober 2023 stemte polakkerne det nationalkonservative Lov og Retfærdighed (PiS) fra magten med en rekordstor valgdeltagelse på 74 procent. Men det betyder ikke, at PiS er kastet på porten. Ved Europa-Parlamentsvalget tilbage i 2019 steg valgdeltagelsen markant til 45 procent, og PiS fik et overvældende resultat. Så hvad vil den stigende polske stemmelyst betyde for Europa-Parlamentsvalget til juni? Erik Petri livetegner og historiker Vibe Termansen fortæller om den historiske baggrund for Polens splittelse mellem autokrati og demokrati. Præsenteres i samarbejde med Europa-Parlamentet i Danmark.

Som følge af den finske krig 1808-09 mistede Sverige sin østlige rigsdel, Finland, som blev en del af det russiske imperium. Hvad skete der med den svensktalende befolkning og svensk identitet i Finland efter 1809 og frem til i dag? Det forklarer historieprofessor Martin Hårdstedt fra Umeå Universitet. Han har for nylig udgivet en bog med titlen ‘Finlands svenske historie’.

I 1930 blev omkring 200 genstande, som gennem århundrederne var blevet samlet og sendt til København, tilbageleveret til Islands Nationalmuseum – heriblandt nogle af Islands dyrebareste skatte. Hvorfor blev disse genstande oprindeligt sendt til Danmark, hvorfor kom de tilbage til Island, og hvilken betydning havde dette for den islandske nationale selvbevidsthed? Og hvordan står sagen med de håndskrifter og genstande, der stadig er i dansk ejerskab? Helga Vollertsen, museumsinspektør på Islands Nationalmuseum, fortæller og perspektiverer til den generelle debat om tilbagelevering af kulturgenstande til deres oprindelsesnationer.

Tower Fechtbuch, Walpurgis Fechtbuch eller Ms. I.33. Verdens ældste fægtemanual fra første halvdel af 1300-tallet har mange navne. Den opbevares i dag på Royal Armouries Museum i Leeds i England. Du kan høre museets formidlere fortælle om manuskriptet og dets baggrund. Samtidig kan du opleve en praktisk demonstration af teknikkerne med skjold og sværd.

Rued Langgaard var en af Danmarks absolut største komponister i det 20. århundrede. Men han var også en skæv outsider, som blev forbigået og evigt følte sig sat i skyggen af Carl Nielsen. Først i de senere år er han blevet taget alvorligt af orkestre i hele verden, og hans musik indspilles nu af de dygtigste musikere. Hvem var denne særling, som skrev så smuk musik? Langgaard-eksperten Bendt Viinholt Nielsen fortæller historien om Langgaard i samtale med musikjournalist Jens Cornelius, og sopranen Signe Asmussen og pianisten Berit Johansen Tange synger spiller et par af hans sange.

Poul Schierbeck trådte ind på scenen som en af landets vigtigste komponister og melodiskabere allerede i en tidlig alder og står bag en lang række af de allermest sungne danske sange, men mange kender i dag næppe navnet. Hør sopranen Signe Asmussen og pianisten Berit Johansen Tange give eksempler på hans skønne sange – fx ‘Det er i dag et vejr – et solskinsvejr’ og ‘I Danmark er jeg født’– og hør Schierbeckbiografen Christine Canals-Frau fortælle om hans liv i samtale med musikjournalist Jens Cornelius.

Nederlaget i krigen i 1864 er et kollektivt traume, der har sat dybe spor i dansk selvopfattelse og identitet. 1864 er blevet brugt politisk, når Danmark har mødt omverdenen og krav fra andre lande, bl.a. i diskussioner om Storebæltsbroen, statslige arbejdspladser i Sønderjylland og klimapolitik. Historikerne Jens Wendel-Hansen og Rasmus Glenthøj diskuterer med redaktør og podcastvært Tore Leifer, hvordan og hvorfor nederlaget stadig sidder i os i dag.

Året er 1800. Mens bølgerne fra den franske revolution endnu skyller ind over Europa, mødes en gruppe unge, dristige mennesker i Jena. De taler, tænker og teoretiserer sammen. Ordet frihed er på alles læber, og sammen skaber de et sted, hvor filosofien kan få frit løb: de frie ånders republik. Den tyske forfatter og redaktør Peter Neumann fortæller om denne skelsættende tid. Peter Neumann bor i Berlin, arbejder som redaktør på Die Zeit og er uddannet i i filosofi, statskundskab og økonomi fra universiteterne i Jena og København. Han bliver interviewet af ph.d. i filosofi Martin Pasgaard-Westerman.
Præsenteres i samarbejde med Goethe-Institut Danmark.

Den tyske videnskabsmand Alexander von Humboldt (1769-1859) står i dag som en af naturvidenskabens fædre. Hans bidrag til videnskaben er helt afgørende for, hvordan vi i Vesten forstår og opfatter naturen som en sammenhængende organisme. Den tyske historiker og forfatter Andrea Wulf fortæller om Alexander Humboldts eventyrlige liv med opdagelsesekspeditioner til Sydamerikas højeste bjerge og vildeste floder samt rejser helt ind i Sibiriens inderste kulde. Journalist og redaktør Marc-Christoph Wagner er moderator.

Dyk ned i Roms guldalder fra år 69-138 e.Kr. I samtale med udenrigsredaktør Anna Libak tager den engelske historiker Tom Holland os gennem levende scener fra ødelæggelsen af Jerusalem og Pompeji til opførelsen af Colosseum og Hadrians Mur og belyser, hvordan Roms fred hvilede på militær vold og magtanvendelse over for de ydre naboer og fjender, hvilket skabte grundlaget for oprør og imperiets fald. 

‘Mellem lys og skygge’ er første bind i en planlagt romanserie om tre københavnske familier. Romanen udspiller sig i det spæde 20. århundrede og følger unge kvinder som Dorothea, der gør sig klar til at indtage livet uden for sin mors korreksende opsyn, og veninden Rebecca, som i al hemmelighed drømmer om at blive læge. Forfatter Marie Louise Cornelius fortæller om at skildre en brydningstid, hvor særligt kvinder må give afkald på det velkendte og sikre, hvis de vil tage kampen op mod de regler og spændetrøjer, samfundet til stadighed strammer hårdere om dem.

Historien om et barnedrab – og en fortælling om moderskabets mørke rum og kvinders virkelighed før abortens frigivelse. Forfatter Camilla Stockmann i samtale med historiker Dorthe Chakravarty.

Da 1. verdenskrigs sluttede, og våbenhvilen trådte i kraft, var tusindvis af dansksindede sønderjyder taget til fange som tyske soldater. Ingen vidste, hvor mange de var, eller hvor de var, da en fuldstændig ukendt kaptajn C.H. Jørgensen tog initiativ til Krigsfangekontoret, som endte med at hjælpe over 7.000 sønderjyske krigsfanger hjem fra alverdens lande. Hvordan fandt man frem til de sønderjyske krigsfanger? Hvor var de? Og hvordan holdt Krigsfangekontoret styr på krigsfangerne? Forfatter Ditte Kolbæk har gravet ny viden frem om Krigsfangekontoret og giver svarene i en samtale med museumsinspektør René Rasmussen fra Musuem Sønderjylland.

Historien om Anna Ancher er også et særligt stykke dansk transformationshistorie om Skagens fattige fiskersamfund, der omdannes til feteret kunstnerkoloni. Midt i denne fortælling finder vi en pige og kvinde, der kommer til at skabe dansk kunsthistorie. Anna Ancher fik, i modsætning til sine søskende, lov til at forfølge sin passion for maleri. Forfatter og illustrator Zarah Juul fortæller om de overvejelser, hun har gjort sig om at formidle Anna Anchers historie til børn.

Sygdom, selvmord og konkurser. Tag med historikerne Anders Ravn Sørensen og Benjamin Asmussen, når de jagter et maleri af Jens Juel. De tager på en sælsom rejse gennem historiens kilder og leverer en forunderlig fortælling om danske rigmænd og kunstsamlere, som på hver deres vis, på tværs af århundreder, er blevet ramt af et maleris forbandelse. Redaktør og podcastvært Tore Leifer guider os gennem turen.

‘Palle alene i verden’ udkom i 1942, er udkommet på 30 sprog og har indgået i flere landes undervisningsplaner. Men hvorfor skrev Jens Sigsgaard bogen? Dette og meget mere om Jens Sigsgaard liv vil blive fortalt af cand.pæd. Claus Henriksen, som har været initiativtager til og redaktør af en nyligt udkommet bog om cand.psych., forfatter, forstander for Frøbelseminariet og internationalt anerkendt småbørnspionér Jens Sigsgaards liv og levned.

Tvang eller tillid? Spørgsmålet blev centralt under coronapandemien, men har hærget, siden vi begyndte at vaccinere mod kopper i 1700-tallet. Modstandere har talt om kolignende gevækster, autisme hos småbørn eller ændringer af cellernes dna. De mener ikke, at det er virus, der er farlig. Farlige er derimod vaccinerne – og man kan ikke stole på hverken eksperter eller fortalere for vacciner. Idehistorikerne Rikke Alberg Peters og Jakob Bek-Thomsen i samtale med forfatter og professor i historie Poul Duedahl.

Engang var døden hyppig, nærværende og synlig. Dog tog livet kampen op mod døden, da et drastisk fald i dødeligheden fandt sted i løbet af 1900-tallet. Kom på historisk stuegang med historikerne Signild Vallgårda og Morten Arnika Skydsgaard, når de diagnosticerer, hvorfor danskernes dødelighed dalede.

Fortiden taler for sig selv, når reenactmentgruppen Westfront 1916 beretter om soldaternes oplevelser under 1. verdenskrig. Gennem deltagernes breve, dagbogsnotater og erindringsskrifter skildres virkelige erfaringer og oplevelser, når gruppens medlemmer låner krop og stemme til de gamle frontkæmperes trængsler og rædsler, men også muntre stunder, der kædes sammen og perspektiveres af den nutidige historiker.

Tidens gang på slagmarken 1715-1864 illustreret gennem primært danske uniformer fra perioden. Se og hør alt om de forskellige uniformstyper og deres tilhørende udstyr.

Juleaften 1939. Lidt over tre uger efter at krigen mellem Finland og Sovjetunionen er brudt ud, ankommer den første gruppe danske læger og sygeplejersker til Finland som en del af den massive internationale hjælpeindsats, som Finland modtog under vinterkrigen 1939-40. I samarbejde med Hanaholmen og Kulturfonden for Finland og Danmark diskuterer den finske historiker Aapo Roselius baggrunden for og omfanget og bredden af den danske hjælpeindsats og de fortsatte dansk-finske civile/humanitære kontakter under krigsårene 1941–1945 med et særligt fokus på hjælpen til de finske krigsbørn.

Året 1814 blev skæbnesvangert for “ægteskabet” mellem Danmark og Norge. Siden 1380 havde tvillingriget været vævet sammen, men efter 434 års samvær skød en svensk kronprins en kile ind i alliancen. Historikerne Ruth Hemstad og Rasmus Glenthøj tilbyder skandinavisk parterapi og forklarer farvellet, så selv vi danskere forstår trangen til at ville være herre på eget fjeld.

Mange elsker at hade Aula, men hvordan var det tidligere? Hvordan var forholdet mellem skolen og hjemmene tilbage i historien, hvad mente forældrene om skolen – og havde de mere end et ord at skulle have sagt? Historien starter i tiden omkring 1. verdenskrig, hvor der blev eksperimenteret med de første forældremøder. I mellemkrigsårene pegede frivillige forældreråd i retning af et stadig mere formaliseret samarbejde med skolenævn, kontaktbøger og skolebestyrelser. I dag forgår samarbejdet på digitale platforme. Historiker, professor Ning de Coninck-Smith fra DPU/Aarhus Universitet tager os med på en rejse ind i det komplicerede forhold mellem forældrene og skole og ser på, hvordan det har ændret sig over tid.

Hofteatret fra 1767 ligger midt på Slotsholmen, dør om dør med Christiansborg Slot og Folketinget. Hofteatret er lukket for tiden for at gennemgå den mest omfattende, men nænsomme restaurering nogensinde. Ikke for at føre det tilbage til, som det var, da det åbnede for mere end 250 år siden, men for for første gang at få den enestående historie frem fra væggene om, hvordan Hofteatret selv har været et væksthus for udviklingen fra enevælde til demokrati. Hør Teatermuseet i Hofteatrets direktør, Peter Christensen Teilmann, fortælle om den udvikling og i samtale med historiker og journalist Simon Ankjærgaard dykke ned i nogle af de markante historier fra de seneste snart 300 år.

Der er sket meget med landbruget, siden Rasmus Hage Dallands oldefar droppede sin plan om at føre fødegården videre for i stedet at blive soldat. 100 år senere har oldebarnet, der har levet hele sit liv i Københavnsområdet, sat sig for at undersøge den udvikling, landbruget i Danmark har gennemgået de seneste 100 år. Det er en historie om romantik, effektivitet, ambitioner og ensomhed. Journalist og historiker Dorthe Chakravarty interviewer.

Danskernes Historie Online – som tidligere hed Slægtsforskernes Bibliotek – er Danmarks største digitaliseringsprojekt inden for litteratur om lokal- og personalhistorie. Der er mere end 40.000 titler online, som er frit tilgængelige, og gode søgemuligheder såsom fritekstsøgning i de mange millioner af sider, der er online. Få indblik i de mange muligheder, når Per Hundevad Andersen, som er leder af Danskernes Historie Online, tænder computeren.

Man siger, at vinderen skriver historien. Men når man ser på Tysklands udvikling efter 1950, tyder noget på, at tyskerne godt nok tabte 2. verdenskrig militært, men alligevel vandt krigen i den forstand, at Tyskland lige siden har været den stærkeste økonomiske magt i Vesteuropa. Samtidig var NATO nødt til at bruge tyske officerer til at holde kommunisterne stangen. Premierløjtnant og historisk forfatter Niels Henrik Black Petersen fortæller.

Arkitekt og forfatter Bent Hammeken har gennem sit liv oplevet et stadigt større kollektivt erindringsbedrag, når det gælder besættelsestiden. Derfor har han nu samlet mod til at berette om smertefulde oplevelser fra den tid, set med barnets øjne. Krigen gav store ar på sjælen i mange familier, hvor man gennem generationer fortrængte holdninger og hændelser under besættelsen. Det gælder ikke mindst i Hammekens egen familie, der i årene efter krigen måtte leve med stigma og skyld. Bent Hammeken taler om sine oplevelser med sin brors barnebarn, redaktør og cand.mag. Morten Hammeken.

Tag med journalisterne Henriette Bendix og Preben Lund på en rejse fra de allertidligste bedøvelsesmetoder, hvor en flaske whisky forhåbentlig slog patienten ud, over brugen af æter og kloroform og frem til nutidens topmoderne anæstesimetoder. Journalist Ulla Abildtrup interviewer.

Danmark var i oldtiden udsat for både klimaændringer og ekstreme hændelser. Disse naturkatastrofer ramte lokalt, men var forårsaget globalt. Således har især fjerne vulkanudbrud påvirket vort hjemlige klima, ligesom jordskælv og tsunamier har. Arkæolog og professor på Aarhus Universitet Felix Riede taler med videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen om, hvordan en bred vifte af videnskabelige landvindinger hen over de seneste år har gjort, at vi nu ved meget mere om fortidens klima og miljø, og hvordan det påvirkede befolkningen. 

Området omkring Vesuv er omgærdet af myter og mystik, som stammer fra over 2.500 års historie. Nikolaj Bolko fra Kulturrejser Europa fortæller om græske templer i Pæstum og fortidsbyen Pompeji, smukke kyster og Napolis umiskendelige charme, der med sin fattige, betændte og dramatiske historie er indbydende forførende og i evig forandring.

Den almindelige opfattelse af kvindens stilling i middelalderen sidestiller hende nærmest med en genstand, der knap nok tillægges menneskelighed. Kvinder kunne som udgangspunkt ingenting og måtte ingenting; alt skulle gå gennem manden, og en kvinde kunne ikke handle selvstændigt. Men faktisk viser samtidige kilder et noget mere nuanceret billede. Hør om aktive, selvstændige og magtfulde kvinder, som havde en hel del flere muligheder, end vi ofte regner med – og ikke kun dronninger og fyrstinder, men helt almindelige kvinder. Forskelsbehandling fandt skam sted – men ofte til kvindens fordel. Det ser vi et eksempel på, når vi runder af med den ganske særlige duelform, hvor en kvinde skulle kæmpe mod en mand.

‘Den inderste kerne’ er en biografisk roman om seismologen Inge Lehmann, som ikke blev anerkendt i sit hjemland, før hun var langt oppe i 70’erne. Forfatter Lotte Kaa Andersen taler med videnskabsjournalist Anja Phillip om sin research, i forbindelse med hvilken hun blandt andet har talt med Inge Lehmanns familie og fået adgang til private breve, personlige papirer og en dagbog, som ingen kendte til

Gustav Vasa himself forklarer grevefejden, dackefejden og frygten for sønnen og arvingen Erik 14.s skæbne.

Begyndte Danmark, da Gudme-fyrsterne rejste deres vældige haller på Fyn i 400-tallet, da Ribe blev grundlagt som den første handelsby i Norden omkring år 700, eller da Erik Klipping underskrev sin håndfæstning i 1282? I samtale med historiker og tv-vært Cecilie Nielsen tager historiker og forfatter Anders Lundt Hansen os på rejse gennem de første 1000 år af Danmarks historie fra omkring år 400, hvor danerne første gang optræder i skriftlige kilder, til år 1400, hvor Danmark er blevet et etableret kongedømme. 

Vi ser nærmere på nogle af de største sladderhistorier og skandaler i danmarkshistorien. På mystiske dødsfald, de kendtes seksualitet og politikernes heftige druk. Sladderekspert Ditte Okman og tv-vært Jakob Thygesen tager udgangspunkt i DR-serien ”Sladderhistorier”.

Journalist Lea Wind-Friis begynder at granske sin familiehistorie, da hun får overrakt sin oldefars erindringer. Jens Thomsen var foreningsmand, folketingsmand, men først og fremmest landmand. Han var blandt dem, der gik forrest i 1930’ernes kamp for landbrugets vilkår, og mens det nazistiske rige voksede sig stærkt i Tyskland, voksede splittelsen mellem land og by herhjemme. Bøndernes politiske kamp for landbrugets bedste bragte dem under besættelsen tæt på nazisterne. Og efter befrielsen ramte retsopgørets anklager om tyskvenlig adfærd – eller endda landsforræderi. Lea Wind-Friis fortæller i en samtale med forfatter og journalist Danni Travn om sit arbejde med bogen ‘Bondehjerte’ og de historiske uoverensstemmelser mellem land og by – uoverensstemmelser, der stadig den dag i dag kan anes.

Den tyske besættelse skabte dilemmaer for de fleste involverede. I samtale med journalist Kathrine Tschemerinsky fortæller forfatter Kirsten Thorup om at vække 2. verdenskrig til live og gøre historien til fortælling.

København, marts 1945. I Steffen Jacobsens fiktive univers ligger tegningerne til konstruktionen af en atombombe klar i Shellhuset. Det får stormagter til at gå i aktion. Steffen Jacobsen skriver i sin seneste spændingsroman om de begivenheder, der førte til bombningen af Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i marts 1945 — og om tiden derefter. Han taler om den epokegørende periode med journalist og historiker Simon Ankjærgaard.

Kannibalsk. Sexfikseret. Musikalsk. Fjollet. Vild. Hvorfor er det, at den sorte afrikaner igen og igen havner i de samme roller, når han eller hun optræder i ugebladenes vittighedstegninger eller i bøger og på film? På baggrund af ‘Den sorte bog’ fortæller historiker og forfatter Søren Hein Rasmussen om, hvordan afrikanere er blevet fremstillet i de seneste 120 års underholdningsmedier. Vi skal advare om, at der vil blive fremvist stereotype portrætteringer af sorte mennesker, som nogle kan finde stødende eller nedværdigende.

Københavns Drengekor har nu i et århundrede været en vigtig del af dansk musikliv. Forfatteren Henrik Engelbrecht fortæller om korets historie fra den spæde start i en nedslidt skole i Hindegade i 1924 – og om den betydning, det har haft gennem tiden. Og selvfølgelig synger drengene også selv et par eksempler på de danske sange, som stadig i dag er helt centrale i korets repertoire, under ledelse af dirigent Kim Glies Nandfred. 

Stina Ekblad har spillet en række ikoniske roller på danske tv-skærme og teaterscener og er uddannet skuespiller i Odense. Men hun er født i Finland og har i årtier været tilknyttet teatret Dramaten i Stockholm. I sin erindringsbog ‘Her bruser strømmen forbi’ trækker hun på store nordiske forfattere som Edith Södergran, Henrik Nordbrandt og Cora Sandel. Hun er med andre ord en ægte skandinav, og i samtale med journalist Dorte Hygum Sørensen fortæller hun om sit liv som skuespiller, sit finlandssvenske ophav og sin kærlighed til Norden, kunsten og litteraturen.

Den stridslystne vikingekonge Erik den Røde er sagnomspundet. Efter et drab flygter han fra Norge til Island, hvor han gifter sig. Herfra udforsker han et landområde mod vest, kalder det Grønland og grundlægger et nybyggersamfund. Men hvad var Erik egentlig ude efter i Grønland, og hvad fik ham og hans sønner til at drage videre vestover til Vinland og Amerika? Tag med den norske historiker Øystein Morten på en opdagelsesrejse til oldnordiske bosætninger i polare egne, når han i samtale med historiker og journalist Dorthe Chakravarty dykker ned i sagaen om Erik den Røde.

I 1563 længtes Danmark og Sverige efter krig. Den danske kong Frederik 2. ønskede at genoprette Kalmarunionen, mens hans fætter Erik 14. ville konsolidere Sverige som en stærk nordeuropæisk magt. Begge parter regnede med en kort krig og storsejr, men det gik stik modsat. Krigen varede syv lange år og bragte økonomisk tilbagegang og affolkede landsbyer med sig. Den svenske historiker og forfatter Katarina Harrison Lindbergh har nærstuderet krigen gennem breve og dagbøger og bringer os helt tæt på.

Ingen andre steder i verden findes så mange velbevarede trævrag som på Østersøens bund. Mange af dem er den svenske flådes skibe. Nogle er gået under i kendte søslag, mens andre ligger gemt og glemt ved kajer, brofundamenter eller spærringsanlæg. Gennem marinarkæologiske undersøgelser og arkivstudier er mere end 20 skibe blevet identificeret de seneste år, og deres historie er blevet bragt til overfladen. Metodikken til at identificere orlogsfartøjer er udviklet, ligesom vi har fået ny viden om, hvordan det foregik, når man sænkede skibene. Marinarkæologen Patrik Höglund fra Vrak – Museum of Wrecks fortæller om blandt andet Gustav Vasas “Kravel”, tredækkeren Enigheten og det erobrede danske skib Tu Løver.

Få konflikter har haft en lige så ødelæggende og samtidig kreativ virkning på hele Europas historie som Trediveårskrigen. Tyskland blev knust og mistede en fjerdedel af sin befolkning, Danmark blev svækket, Sverige en stormagt, mens Nederlandene, Portugal og Schweiz blev selvstændige. Krigen har samtidig efterladt sig mange vidnesbyrd i form af bevarede dagbøger. Den svenske historiker Dick Harrison fortæller.

77 år efter befrielsen dukker en dansk urne helt uventet op i England. Nede i den ligger knoglerester af modstandsmanden Preben Holger Larsen, som Hitlers regime slog ihjel i en koncentrationslejr under 2. verdenskrig. Historikerne Bjørn Meyer og Peter Ørbæk har i DR-dokumentaren “Knoglerne fra kz-lejren” undersøgt, hvad der skete med Preben, og hvorfor nogen lige præcis tog hans urne med fra kz-lejren.

Hvordan griber et regionalhistorisk museum en udstilling om en stor og skelsættende, verdenshistorisk begivenhed an, så den bevarer den lokale forankring? Det var den store udfordring, da Museum Sønderjylland besluttede at lave udstillingen ‘Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918.’ Udstillingen tager udgangspunkt i de sønderjyske krigsdeltageres egne oplevelser og de mange hundrede genstande, de har bragt med sig hjem fra krigen. Næsten uanset hvor man kigger hen i 1. verdenskrig, viser det sig nemlig, at der gemmer sig en sønderjyde et eller andet sted. Historikeren Kåre Johannesen interviewer den ansvarlige for udstillingen, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland René Rasmussen.

Vi danskere betragter vores vikingeforfædre som erobrere af England, og mange er fortrolige med navne som Alfred den Store, Bjørn Jernside og Svend Tveskæg, men hvilken historie gemmer sig bag de drabelige fortællinger, vi møder i bøger og tv-serier? Forfatter til både historiske romaner og senest den populært formidlede historiske fagbog ‘Økser over England’, Martin Jensen, i samtale med museumsinspektør, ph.d. ved Museum Odense Mogens Bo Henriksen.

Nibinds-romanserien om jomsvikingen Arnulf samler hele den nordiske og fælleseuropæiske vikingetid i én stor saga. Men kan skønlitteratur byde på historisk troværdighed? Kom og hør daneskjalden Susanne Clod Pedersen i samtale med historikeren Kåre Johannessen. Det bliver bare ikke kedeligt!

I middelalderen brugte man sjældent ordet ‘tyv’ om en person, der tog andres ting. Derimod ser vi oftest formuleringen, at ting blot blev ‘taget’. Historiker, ph.d. Frederik Lynge Vognsen har undersøgt middelalderens kilder om borttagelse. I samtale med professor i retshistorie Helle Vogt vil han forklare, hvordan ejendomsretten blev udviklet og moderniseret i senmiddelalderens Danmark. Tyve var i 1400-tallet sjældent kun ‘tyve’.

Hvordan påvirker det en at skulle tegne og fortælle om skæbner, der lige så godt kunne have været ens egne familiemedlemmers? Hvor griber man til fiktion, og hvor insisterer man på den faktuelle virkelighed? Samtale mellem tegner og illustrator til den grafiske novelle ‘I Nødens Stund’, Tatiana Goldberg, og museumsinspektør ved Dansk Jødisk Museum Signe B. Larsen.

Gennem dramatiske krigshændelser, den oprindelige tronfølgers død og politiske omvæltninger gik Frederik 3. fra at være en ‘grim ælling’ til at gribe magten gennem et klogt orkestreret kup i 1660. Historikerne Lars Christensen og Asser Amdisen kaster lys over Frederiks liv og komplekse personlighed.

I romanserien om Tabita og Vittu skildrer forfatter Iben Mondrup forholdet mellem Grønland og Danmark gennem to børns adoptionsoplevelse. De skal finde sig til rette i en familie, hvor fortiden helst skal udslettes, fordi den er sprængfuld af fortielser og spændinger mellem to kulturer. Mondrup er selv opvokset i Grønland, og i samtale med historiker Dorthe Chakravarty fortæller hun om arbejdet med at skildre de menneskelige konsekvenser, det havde, da mere end 150 børn mellem 1950’erne og 1970’erne blev bortadopteret til Danmark.

De grønlandske gavebørn er mørk dansk kolonihistorie, der går levende rundt iblandt os. Sörine Gejl, fotograf og tidligere museumsleder i Grønland, bringer den nære fortids synder til live og kaster nyt lys på, at der er behov for oprejsning og erkendelse, hvis det dansk-grønlandske fællesskab skal bestå.

Det danske nederlag til Preussen i 1864 præger stadig vores selvforståelse, siger historiker Jens Lei Wendel-Hansen, som har skrevet bogen ‘De træer, de drypper endnu– 1864 i dansk politik’. De dryppende træer er taget fra Johan Ottosens tekst til de dansksindede sønderjyders kampsang ‘Det haver så nyligen regnet’. Jens Lei Wendel-Hansen udlægger sin analyse, der trækker tråde helt frem til Ruslands krig i Ukraine, når han bliver interviewet af Grænseforeningens direktør, Hanne Sundin.

Journalist og tidligere tv-vært Mikkel Fønsskov fortæller om en dansk religionskrig, som de fleste i dag har glemt, men som næsten rev landet midt over i 1700-tallet. Med en fattig daglejer og en ung, visionær præst som omdrejningspunkt opruller Fønsskov i samtale med radiovært Søren Dahl en fejde mellem oplysning og blind tro, som bølgede over Danmark i en tid uden demokrati og frihed.

Fortiden findes ikke. Den er forbi, passé, over and out. Til gengæld er sporene efter den talrige, og de er til stede overalt omkring os. Historieprofessor Poul Duedahl efterforsker historien, for det er den, der fortæller, hvem vi er, hvor vi hører til, hvad der er godt og skidt, og som tilmed peger os i retning af, hvad der venter forude. Han bliver interviewet af journalist Kirsten Langkjær Albris fra DR Historie.

To af dansk politiks mest toneangivende stemmer sætter hinanden stævne i en samtale om betydningen af arbejde og ansvar i dansk historie – og
deres kritik af strømninger i samfundets herskende klasser, der gør oprør mod samfundskontrakten.
(NB! Dette arrangement er aflyst, da Alex Vanopslagh og Kaare Dybvad har måttet ændre planer på grund af Søren Papes pludselige død.)

I 1700-tallet vrimlede København med fattige. Der var tiggere, almisselemmer, løsgængere, værdigt og uværdigt trængende, tvangsarbejdere og fornemme betlere. Og så var der de husarme. De var fattige fra middelstanden – det vi i dag kalder middelklassen. Fattigdom var nemlig ikke kun et problem for dem, der levede på sultegrænsen. Historiker Peter Wessel Hansen fra Københavns Stadsarkiv taler med journalist og historiker Dorthe Chakravarty om de folk fra samfundets bedre lag, der levede med frygten for, at ulykker, sygdom eller alder skulle sende dem ud i tiggeri eller ind på de frygtede fattiggårde.

Mange af de mest skelsættende drabssager i dansk kriminalhistorie er ikke begået med en genstand som en kniv eller en pistol, men med hænderne alene. Hør lederen af Politimuseet, Frederik Strand, fortælle om disse sager, om gerningsmændene, deres sociale baggrunde, mulige årsager til drabene og meget mere. Historiker og journalist Simon Kratholm Ankjærgaard interviewer.

Forfatterparret Lise Ringhof og Erik Valeur fortæller om deres historiske romantrilogi om familien Brinch og dens udvikling gennem det 20. århundredes danmarkshistorie. Moderator er journalist og forfatter Tonny Vorm.

Jernbanerne har overalt skabt udvikling og store forandringer. Særligt i regioner, der grundet terræn har været utilgængelige, har jernbanerne været en helt særlig livsnerve. Nogle af de mest klassiske og meget spektakulære spor er lagt i Alperne. Lyt med på en fortælling om guddommelig skønhed langs sporene, der skærer sig gennem sten, skov og gletsjere. Nikolaj Bolko fra Kulturrejser Europa giver et indblik i historien.

Vi har manglet fortællingen om de jøder, der blev arresteret under jødeaktionen i oktober 1943. De jøder, for hvem det ikke lykkedes at flygte til Sverige. Historiker Silvia Goldbaum Tarabini i samtale med journalist Kathrine Tschemerinsky om de danske jøders fangenskab i Theresienstadt.

Rock med, når professor i historie på Aarhus Universitet Bertel Nygaard og musiker Jacob Venndt synger, spiller og rock’n’roll’er os igennem den internationale populærkulturs danmarkshistorie fra 1950’erne til i dag. Elvis var kongen af rock – fræk, farlig og støjende. I Danmark modtog anmelderne den hoftevridende sanger med foragt, mens andre mødte ham med fascination og fryd. Lyt til musikken og hør om pop og punk, beatler og blomsterbørn, skrigende fans og koldkrigspolitik.