Historiske Dage 2022:

26.-27. marts

5 scener, 60 timer

150 programpunkter

Program: lørdag den 26. marts

DR-SCENEN

RØD SCENE

BLÅ SCENE

GRØN SCENE

ONKEL DANNY-SCENEN

10:00

10:20 OFFICIEL ÅBNING AF HISTORISKE DAGE. Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard.

Københavns kultur- og fritidsborgmester, Mia Nyegaard, foretager den officielle åbning af Historiske Dage 2022.

10:30 NYT LYS PÅ 9. APRIL. Steen Andersen. Moderator: Per Stig Møller.

Hvordan så de danske beslutningstagere på handlemulighederne ved udsigten til et stormagtsopgør? Hvordan bedømte de situationen? Hvad fik de af informationer, og hvad havde de af forestillinger? Arkivar og seniorforsker på Rigsarkivet, ph.d. Steen Andersen har været i de samtidige dokumenter og finder blandt andet, at den største bekymring i regeringen i vinteren 1939-40 var rettet mod Storbritannien, som blev betragtet som fredsforstyrrer og en trussel mod den skandinaviske neutralitet. Forfatter og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller er moderator.

10:30 HVIS HISTORIE? LIVE-TEGNING OG FORTÆLLING. Erik Petri og Vibe Termansen.

Den, der kontrollerer fortiden, kontrollerer fremtiden. Og den, der kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden, skrev George Orwell i den berømte roman 1984. Det gælder alle, men de nationalkonservative, illiberale regeringer i Polen og Ungarn er alligevel gået ti skridt længere, når det gælder om at konstruere en fortid, der skal retfærdiggøre den nutid, der skal skabe fremtiden. Museumsinspektører fyres, historiebøger skrives om, og retorikken over for EU-institutionerne skrues op for at fremmane den rette nationale stolthed, blottet for misgerninger og med Polen og Ungarn i rollerne som bannerførere for det sande Europa. I samarbejde med Europa-Parlamentet i Danmark live-tegner Erik Petri patriotiske helte og stoiske martyrer, mens Centraleuropa-ekspert Vibe Termansen fortæller.

10:30 MED LIVET I BEHOLD - FRA 1848 TIL I DAG. Torben Stevnsborg og Kristine Klinkhammer Adler-Nissen. Moderator: Henning Klarlund.

Sanitetstjenesten er den gren af Forsvaret, som behandler syge og sårede. I 1800-tallet var amputationer stort set uden narkose en hyppig behandling. Med penicillinens opdagelse i 1928 og med produktionen af den i Danmark fra 1943 fik man has på de dødbringende infektioner. Under og især efter 2. verdenskrig sikrer ny præhospital behandling, at alvorligt sårede soldater kan stabiliseres og hjemsendes med en succesrate, ingen tidligere havde forestillet sig. Kom tæt på, når Kristine Klinkhammer Adler-Nissen fra Garderhøjfortet og daglig leder af Militær-Medicinsk Samling og Totalforsvarscenter Flyvestation Værløse, Torben Stevnsborg, i en samtale med konsulent Henning Klarlund tager os med igennem den militære sanitets historie fra 1848 til i dag.

10:50 HISTORISKE STREGER. Kristian Bay Kirk. Moderator: Signe Bergman Larsen.

Hvordan omsætter man historiske begivenheder til en tegning? Hvilke overvejelser gør man sig og hvordan behandler man det originale kildemateriale. Bliv klogere på denne proces, når tegner og illustrator Kristian Bay Kirk forklarer om sin kreative proces, i en samtale med museumsinspektør Signe Bergman Larsen fra Dansk Jødisk Museum, hvor de også kommer ind på museets nye særudstilling Flugt og forfølgelse i det 20. århundrede, som Kristian Bay Kirk har tegnet til.

10:30 REVY I KRIG OG FRED. EN MUSIKALSK REJSE GENNEM 150 ÅRS REVYHISTORIE. Rikke Rottensten og Linnea Voss.

Omkring enevældens ophør i 1849 så den første danske revy dagens lys på scenen i Casino Teatret. Derfra udviklede den sig op gennem 1890’ernes vilde forlystelsessyge, til mellemkrigstid, og til den rammer vore dage. Lyt og nyn med, når museumsinspektør Rikke Rottensten fra Frederiksbergmuseerne/STORM gennemgår dansk revyhistories forskellige perioder, krydret med musikalsk akkompagnement og sang af skuespiller Linnea Voss.

10:30 MØRKETS SKABNINGER. MIDDELALDERENS GRUELIGE GESTALTER. Kåre Johannessen. Moderator: Mads Thernøe.

Spøgelser, underjordiske, nisser, grumme gengangere, vampyrer, varulve, drager, elvere, fæle feer og væmmelige varslere. Middelalderens verden var fuld af alle mulige sære og uhyggelige væsener. Historiker Kåre Johannessen fører os sammen med museumsinspektør Mads Thernøe fra Kroppedal Museum dybt ind i fortidens forestillingsverden. For os er det et univers fra overtroens overdrev, men for datidens mennesker var det ikke fantasi: Man ikke bare troede på monstre og gruelige gestalters eksistens – man vidste, de var der; de var virkelighed! Oplev gravsoen og liglammet, Åmanden og Nøkken og mange flere – hvis du tør!

11:00

11:00 DA KRISTENDOMMEN SKABTE DEN VESTLIGE BEVIDSTHED. Tom Holland. Moderator: Jes Fabricius Møller.

Uanset om vi betragter os selv som kristne eller ej, er vi nødt til at se på kristendommens oprindelse for at kunne forstå, hvem vi er i dag. Det sekulære samfund er nemlig ikke en fornægtelse af kristendommen, men derimod en fortsættelse af den. Da den opstod for 2000 år siden, var den en revolutionær kraft i en aldrig tidligere set skala: den mest radikale bevægelse, historien har kendt. Alle blev inviteret indenfor uanset køn, status og forudsætninger. Det var ikke den ydre storhed og magt, der talte, men den indre tro. Kristendommen vandt gennem tiden herredømmet over Vesten med sin ide om menneskers grundlæggende ligeværd. Den internationalt anerkendte britiske historiker og forfatter Tom Holland tager – med afsæt i bestselleren ”Herredømmet” – os med gennem århundredernes verdenshistorie og viser, hvordan kristendommen har transformeret vores samfund og sind. Han viser, hvordan den stadig den dag i dag er afgørende for vores tænkemåde: fra afskaffelsen af slaveriet over The Beatles og kærlighedsrevolutionen til #MeToo-bevægelsen. Kristendommen har sat sine spor overalt i vores kultur, selv i ateismen. Tom Holland interviewes af historiker Jes Fabricius Møller.

11:30 HISTORIE PÅ DR I

Hvad er DR Historie på vej med?

11:10 KNUD RASMUSSEN OG HANS TID. Kirsten Hastrup. Moderator: Jes Stein Pedersen.

Hvad var det, der drev polarforskeren Knud Rasmussen ud på ekspedition efter ekspedition for at udforske verdens nordligste egne? Og hvorfor blev han og hans rejseberetninger så populære i samtiden? Rejs med antropolog Kirsten Hastrup ind i vinterens hjerte og forstå, hvordan Rasmussen var formet af sin tid – og også selv skubbede til tidens forestillinger. Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen, er moderator.

11:30 DEMOKRATIETS STØRSTE MYTER. Jørgen Møller og Svend-Erik Skaaning. Moderator: Bo Lidegaard.

Medierne er fulde af historier om demokratiets ringe tilstand kloden rundt, men hvor meget sandhed er der egentlig i al den krisesnak? Samfundsforskerne Jørgen Møller og Svend-Erik Skaaning, forfatterne til bogen ‘Syv myter om demokrati’, tryktester sammen med historiker Bo Lidegaard de syv største myter om alverdens folkestyrer. Find blandt andet ud af, om de antikke grækere opfandt demokratiet, om demokrati kun kan fungere i Vesten, om demokrati skaber retfærdige samfund, og om vi virkelig står over for et demokratisk sammenbrud som i mellemkrigstiden.

11:10 MED BØRN SKAL LAND BYGGES. SKRAMMELLEGEPLADSENS HISTORIE. Ning de Coninck-Smith.

Skrammellegepladsen i Emdrup åbnede i 1943 og er siden rejst verden rundt som et minde om, at med børn skal land bygges. Det var relevant lige efter 2. verdenskrig, og det er fortsat et vigtig budskab. Siden dengang har legepladserne undergået mange forandringer, men ofte har de været upåagtede. Historiker, dr.phil. og professor Ning de Coninck-Smith ser nærmere på legepladsens arkæologi.

11:30 STOLTHED OG KORPSÅND. UNIFORMSPRAGT OG -FUNKTION I DEN DANSKE HÆR. Karsten Skjold Petersen. Moderator: Eric Bourgois.
11:50 FORSTÆDERNE KOMMER! TIDLIG FORSTADSUDVIKLING SOM ET OVERSET KAPITEL I DANSK BYUDVIKLING. Bitten Larsen og Lisbeth Hollensen.

For 100 år siden flyttede utallige mennesker fra de tætbefolkede storbyerne og ud i randområderne. Her opførte de små, interimistiske huse på nyligt udstykkede parceller i jagten på eget hus og have. Mange af bosætterne var oprindeligt fra landet og forstod at dyrke haverne som selvstændige økosystemer, der højnede levestandarden gennem selvforsyning. I dag udgør disse tusindvis af parceller mange af villakvarterne i de danske storbyers forstæder. Ikke desto mindre er de ikke et særligt velbeskrevet kapitel i dansk bolig- og byhistorie. Med udgangspunkt i Forstadsmuseets mangeårige arbejde med forstædernes udvikling og historie fortæller museumsinspektørerne Bitten Larsen og Lisbeth Hollensen om den helt tidlige forstadsudvikling, som den i i de københavnske forstæder Brøndby og Hvidovre tog sig ud i mellemkrigstiden.

11:00 POLITIETS UNIFORMER GENNEM TIDERNE. Henrik Stevnsborg.

Politiets opgaver, uddannelse og uniformering har ændret sig radikalt siden 1700-tallet. Professor, dr.phil., Henrik Stevnsborg, Københavns Universitet, gennemgår de skiftende roller med udgangspunkt i betjentenes uniformering.

11:30 NORDENS DETROIT. HENRY FORD I SYDHAVNEN. Lars K. Christensen. Moderator: Adrian Hughes.

I 1924 åbnede Henry Ford en ny og topmoderne samlefabrik i Sydhavnen, som var med til at gøre København til Nordens Detroit. Fords diktatoriske ledelsesstil led dog nederlag i mødet med danske arbejdere, som kæmpede for retten til at drikke øl i frokostpausen og protesterede mod at blive behandlet som ”Neger eller Hottentot”. Industrihistoriker Lars K. Christensen løfter i samtale med tv-vært og bilentusiast Adrian Hughes også kølerhjelmen for historien om dronning Ingrids nære forhold til den Ford Mercury, som Henry Ford personligt forærede hende under hendes besøg i Detroit.

11:00 PARFORCEJAGTEN – JAGT, MAGT OG PRAGT. Kristoffer Schmidt og Jesper Munk Andersen.

Mange af de besøgende i Jægersborg Dyrehave, Gribskovs sydlige del og Store Dyrehave ved Hillerød vil formentlig studse over de snorlige vejsystemer, der gennemskærer områderne. Disse er et levn fra den stort anlagte kongelig jagt parforcejagten, som blev indført af Christian 5. Parforcejagten var et spektakulært og for en nutidig betragter voldsomt skue, hvor man med jagthunde og ryttere jog et udvalgt dyr gennem skoven, til det segnede af udmattelse, hvorefter kongen med sin hirschfænger – en stor jagtkniv – gav dyret nådestødet og viste sig som herre over liv og død. I en samtale mellem museumsinspektør, ph.d. Kristoffer Schmidt fra Museum Nordsjælland og museumsinspektør Jesper Munk Andersen fra Kongernes Samling udfoldes historien om parforcejagten, der i flere tilfælde resulterede i alvorlige ulykker for de danske enevoldskonger.

11:30 KONGEN SKAL DØ. Torben Svendrup. Moderator: Anders Ellebæk Madsen.

Det var farligt at være dansk konge i vikingetid og højmiddelalder. I en periode på 300 år blev der dræbt ikke mindre end otte konger, en svoger til kongen og et par brødre. Omstændighederne omkring kongemordene viser, hvordan middelalderen fungerede socialt, politisk og religiøst. Især fyldte religionen meget. Den var del af alt, hvad man foretog sig, gennemsyrede samfundet fra konge til smed, og ifølge historiker Torben Svendrup lød en forklaring på mordene i samtiden ofte, at Gud eller djævlen blandede sig direkte i historien. I dag kan vi måske ryste på hovedet af denne bogstavelighed, men den skal tages alvorligt, hvis vi vil forstå middelalderen. Fortiden må forstås ud fra sine egne præmisser – ikke ud fra nutidens.Mød Torben Svendrup i en samtale med redaktør, cand.mag. Anders Ellebæk Madsen.

12:00

12:00 KAMPEN FOR ET FORENET SKANDINAVIEN. Rasmus Glenthøj og Morten Nordhagen Ottosen. Moderator: Rasmus Dahlberg.

1800-tallets skandinavister drømte om et fælles Skandinavien fra Nordkap til Ejderen. Lige siden har vi afskrevet dem som upålidelige og halvfulde sværmere. Men skandinavisterne gik med seriøse planer om statskup, kidnapning af kongefamilien og en skandinaviske union under svensk krone. Vær med, når historikerne Rasmus Dahlberg, Rasmus Glenthøj og Morten Nordhagen Ottosen løfter skandinavisterne op af punchbowlen.

12:00 UDENLANDSK KAPITAL. Kenn Tarbensen. Moderator: Jesper Strandskov.

Skibsreder A.P. Møller sagde det igen og igen: Han var en arg modstander af socialdemokraternes positive indstilling til udenlandske virksomheder, som ville investere i Danmark. Han advarede direkte imod Jens Otto Krags kampagner for at tiltrække udenlandske investeringer. Kommunisterne var enige med skibsrederen. Udenlandsk kapitalinfiltration, kaldte de det. Efter Danmarks tilslutning til EF i 1972 var løbet kørt – men en mere og mere ideologisk venstrefløjskritik af multinationale virksomheder fortsatte. Mød arkivar og seniorforsker hos Rigsarkivet Kenn Tarbensen – som har skrevet bogen ‘Det multinationale gennembrud. Holdninger til udenlandske investeringer i dansk erhvervsliv 1945-1980’ – i en samtale med professor emeritus, dr.merc. Jesper Strandskov.

12:20 DA DANSKERNE FRYGTEDE DEN TOTALE UDSLETTELSE. Casper Sylvest. Moderator: Bo Lidegaard.

I januar 1962 dumpede en pjece ind ad brevsprækken hos samtlige danskere. Afsenderen var Statsministeriet, og overskriften lød ‘Hvis krigen kommer’. Den kolde krig havde gjort ord som prøvesprængninger, civilforsvar og radioaktivt nedfald til allemandseje. Senere råbte miljødemonstranter nej tak til atomkraft, og det sovjetiske atomkraftværk Tjernobyl nedsmeltede i en stråleregn. Men i dag kan du på sikker afstand flyve med historikerne Bo Lidegaard og Casper Sylvest hen over paddehatteskyerne og overskue, hvordan danskerne dengang håndterede deres atomfrygt.

12:40 LIVTAG MED TIDSÅNDEN. Jes Fabricius Møller. Moderator: Bo Lidegaard.

Da den radikale avis Politiken i 1893 sendte stjernereporteren Henrik Cavling til Harboøre for at dække en tragisk drukneulykke, følte mange kirkeligt orienterede sig misforstået og taget som gidsler i hovedstadspressens jagt på sensationslystne overskrifter. Behovet for en egen stemme i offentligheden stod klart, og 1. oktober 1896 udkom Kristeligt Dagblad første gang.
Forfatter og historiker, dr.phil. Jes Fabricius Møller har skrevet avisens historie gennem 125 år, og med udgangspunkt i bogen fortæller han i en samtale med Politikens tidliger chefredaktør Bo Lidegaard et stykke dramatisk pressehistorie; om forholdet til den radikale storebror på Rådhuspladsen og om at kæmpe sig fra udkanten af medielandskabet til at finde sin plads som specialavis i brændpunktet for samfundsdebatten, hvor et emne som religion spiller en ny og kraftfuld rolle i disse årtier.

12:10 INKARIGET. DRØMMENE, FASCINATIONEN OG MYTERNE. Inge Schjellerup. Moderator: Anne Knudsen.

Inkariget havde ikke et skriftsprog og kendte hverken til hjul eller jern. Hvordan kunne det enorme imperium fungere? Arkæolog og projektseniorforsker ved Nationalmuseet Inge Schjellerup går i en samtale med antropolog og og tidl. chefredaktør på Weekendavisen Anne Knudsen bag om drømmene, fascinationen og myterne om Inkariget og øser af sin viden om herskere, statsorganisation, krige, religion, hverdagsliv, sygdom og sundhed.

12:30 DE HVIDE BUSSER PÅ MUSEUM – OG I FILM. Ole Predbjørn Vang. Moderator: Troels Brandt.

Danmarks Busmuseum i Skælskør er storleverandør af gamle busser til historiske danske film. Senest har museet forsynet ”Hvidstensgruppen II. De Efterladte” med fire busser. De tre af busserne er årgang 1930, 1931 og 1938 og er identiske de busser, som kørte i kolonnen fra Neuengamme til Padborg i april 1945. Tag med på en fortælling i ord og billeder, når museumsleder Ole Predbjørn Vang fortæller om de hvide bussers liv efter krigen – i Skælskør og på film. Efterskoleforstander Troels Brandt er moderator.

12:50 KATASTROFEN DER RAMTE FREDERIKSBERG. Tim Ole Simonsen og Christian Aagaard. Moderator: Simon Ankjærgaard.

Den 21. marts 1945 bombede Royal Air Force Gestapos hovedkvarter Shellhuset og ved en fejl området omkring Den franske skole på Frederiksberg. I timerne og dagene efter angrebet blev der udført et kæmpe redningsarbejde, hvor både brandfolk og civile ydede en heltemodig indsats. Men hvad gik galt? Efterfølgende blev der rejst stor kritik af redningsindsatsen, var det berettiget? Historiker Tim Ole Simonsen fra Brandmuseet i samtale med historiker og forfatter Christian Aagaard fra Museum Amager. Historiker og forfatter Simon Ankjærgaard er moderator.

12:00 REVY I KRIG OG FRED. EN MUSIKALSK REJSE GENNEM 150 ÅRS REVYHISTORIE. Rikke Rottensten og Linnea Voss.

Omkring enevældens ophør i 1849 så den første danske revy dagens lys på scenen i Casino Teatret. Derfra udviklede den sig op gennem 1890’ernes vilde forlystelsessyge, til mellemkrigstid, og til den rammer vore dage. Lyt og nyn med, når museumsinspektør Rikke Rottensten fra Frederiksbergmuseerne/STORM gennemgår dansk revyhistories forskellige perioder, krydret med musikalsk akkompagnement og sang af skuespiller Linnea Voss.

12:30 EN MORDERS BEKENDELSER. Niels Peter Juel Larsen. Moderator: Hans Hertel.

Ole Kollerøds historie er et omvendt H.C. Andersen-eventyr, hvor alt ender grueligt galt. Det er historien om den lille mand, der ønskede sig et fornuftigt liv, men endte med i 1840 at blive halshugget på Amager Fælled for mord. Et højt begavet menneske, hvis liv går til grunde i en af de uroligste perioder i dansk historie, men også en menneskelig eksemplifikation på spørgsmålet om, hvem der havde skylden. Var den alene var Ole Kollerøds, eller gjorde dommere og politiets forfølgelse et lovlydigt liv umuligt? Forfatter og journalist Niels Peter Juel Larsen har gennemskrevet og oversat Ole Kollerøds levnedsbeskrivelse fra 1800-tallets nordsjællandske dialekt til moderne retskrivning og dykker i en samtale med forhenværende professor og litteraturforsker Hans Hertel ned i en unik og farverig dokumentation af den sjællandske almuens liv i starten af det 19. århundrede.

12:00 VEDBÆK FOR 7.000 ÅR SIDEN. Morten Fischer Mortensen. Moderator: Anja Olsen.

Vandstanden var 5 meter højere, og klimaet var 2-3 grader varmere, da de første mennesker slog sig ned i Vedbæk. De levede i den varmeste periode, der er målt siden sidste istid. Ny forskning gør os klogere på den tids livsvilkår, og hvordan mennesket udnyttede og overlevede i nogle helt anderledes landskaber og klimaforhold. Ph.d. Morten Fischer Mortensen, som er museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet og uddannet biolog, arbejder i krydsfeltet mellem naturvidenskab og kulturhistorie og fortæller i en samtale med museumschef ved Rudersdal Museer, Anja Olsen, om, hvordan pollen, plantedele og insekter kan bruges til at rekonstruere fortidens klima, fortidens landskaber og give os viden om fortidige menneskers liv.

12:30 SPAREKOST OG MADSPILD. Kira Funder Kristensen.

1. verdenskrigs måder at håndtere mad og måltider på har forbavsende ligheder med dem, vi kæmper med i dagens klimakrise. Danmark var ikke med i 1. verdenskrig, men danskerne fik alligevel krigen at føle. Fra 1917 blev Danmark omfattet af handelsblokaden af Tyskland, og hverdagen fik smag af varemangel og rationering. Husholdningslærerinder måtte ud til danskerne og demonstrere, hvordan man kunne lave mad ud fra viden om ernæring og med brug af den nyeste teknologi. Mosede Forts skoletjeneste fortæller og laver mad anno 1917.

13:00

13:00 DEN DANSKE DRØM OM REVANCHE, 1700-1721. Lars Christensen. Moderator: Per Stig Møller.

Da Danmark med kong Frederik 3. i spidsen gik i krig i år 1700, var målsætningen klar: Man ville revanchere det forsmædelige nederlag til svenskerne 1657-1660 og for stedse fjerne truslen fra svenskerne og deres allierede, hertugen af Gottorp. Forfatter og historiker, ph.d. Lars Christensen fortæller med udgangspunkt i sin seneste bog indlevet om store nordiske krig, civilbefolkningens store lidelser, felttog, der strakte sig over tusindvis af kilometer, og samfund, som langsomt blev nedbrudt. Da krigen sluttede i 1721, var Europa forandret, og en ny stormagt var dukket op ved Østersøen: Rusland. Lars Christensen bliver interviewet af tidligere udenrigsminister Per Stig Møller.

13:30 DR'S SIDSTE UDENRIGSMINISTER: ØJENVIDNE TIL TYSKLANDS GENFORENING. Markus Meckel og Lasse Peter Rodewald.

Med Berlinmurens fald den 9. november 1989 ramte spørgsmålet om Tysklands genforening pludselig den internationale dagsorden. Sammen med Markus Meckel, DDR’s sidste udenrigsminister og en af datidens vigtige oppositionelle aktører, ser kultur- og pressechef ved Tysklands ambassade i København, Lasse Peter Rodewald, tilbage på den spændende og hæsblæsende historiske proces og spørger, om Tysklands genforening den 3. oktober 1990 var selvskreven efter murens fald, eller om historien kunne have taget en anden drejning.

13:00 HVIS KRIGEN VAR KOMMET. Iben Bjørnsson og Ib Bager.

Gennem de senere år har forskellige versioner af den tidligere østbloks planer for en invasion af Danmark cirkuleret i medierne. Men hvad var egentlig vores planer for at forvare os? Hvordan ville vi have modsat os en invasion af Sjælland og København? Iben Bjørnsson fra Koldkrigsmuseum Stevnsfort i samtale med pensioneret generalmajor Ib Bager.

13:30 FRA D-DAG TIL TYSKLANDS KAPITULATION. KRIGENS SIDSTE ÅR. Poul Grooss, Niels Vistisen, Martin Cleemann Rasmussen, Torsten Granov og Peter Præstgaard.

I 2018 og 2019 udsendte Cultours en serie på 25 mails med autentiske billeder, videoer og lyd om afgørende begivenheder i 2. verdenskrigs sidste år, hvor kampenes bitterhed og intensitet nåede et hidtil uhørt niveau med tab af flere menneskeliv og mere materiel end i de andre krigsår. Serien er nu blevet udgivet som bog. Hør om bogen, baggrunden og arbejdet med den, og mød en række militærhistorikere, som alle har bidraget: Kommandør Poul Grooss, major, cand. mag. Niels Vistisen, cand. mag. Martin Cleemann Rasmussen, direktør, cand. mag. Torsten Granov og cand. mag. Peter Præstgaard.

13:10 GULDET DER REDDEDE OS FRA RAGNAROK. Mads Ravn. Moderator: Adrian Hughes.

Hvad fortæller et af Danmarks historiens største guldfund om en kaotisk periode i Danmarkshistorien? Guldfundets billeder, runer og kontekst antyder, at indholdet af vikingetidens samfund og religion allerede blev skabt i 500-tallets kaos – i et samfund, der blev til kongeriget Danmark. Forskningschef ved Vejlemuseerne Mads Ravn vil i en samtale med vært Adrian Hughes fra DR diskutere betydning af guldfundet i Vindelev og guldfundets betydning for at forstå fortidens samfund og klima.

13:40 MAGT OG GULD – VIKINGER I ØST. Charlotta Lindblom. Moderator: Cecilie Nielsen.

Hvor mange ved, at Jellingkongerne var indgifte i de tidligere polske kongeslægter. Forbindelserne mod øst bliver sjældent fremhævet. Vikingerne var meget mere end krigere, de var også rejsende, diplomater, kosmopolitter og tilflyttere. Museumsinspektør Charlotta Lindblom fra Vejlemuseerne fortæller om de andre sider af vikingerne i en samtale med vært og historiker Cecilie Nielsen fra DR.

13:00 ÅRETS HISTORISKE BOG. Poul Porskær Poulsen.

Mød de nominerede forfattere til Årets Historiske Bog.

13:30 HVAD ER NORDSLESVIG? Carsten Porskrog Rasmussen. Moderator: Lennart S. Madsen.

I 1920 blev Slesvig delt, men hvordan og hvorfor blev grænsen trukket, som den blev? Og stemte det med resultatet af afstemningerne? Museumsinspektør, dr.phil Carsten Porskrog Rasmussen fra Museum Sønderjylland sætter tingene på plads i en samtale med museumsinspektør Lennart S. Madsen fra Museum Sønderjylland.

13:00 KRONPRINS, KONGE OG SØOFFICER. Rasmus Dahlberg, Søren Nørby og Jakob Seerup. Moderator: Jes Fabricius Møller.

Frederik 9. var Danmarks sømandskonge. Den tatoverede konge elskede at være på havet og havde allerede i en ung alder valgt at blive officer i den danske flåde. Lær den folkekære regent bedre at kende, når historikerne Rasmus Dahlberg og Søren Nørby, begge ansat ved Forsvarsakademiet, og museumsinspektør ved Bornholms Museum Jakob Seerup taler med historiker Jes Fabricius Møller om Frederik i flåden.

13:30 SKURKE OG HELTE I DANMARKSHISTORIEN. Asser Amdisen. Moderator: Ole Sønnichsen.

Fem af Danmarks mest udskældte statsledere – Ulfeldt, Griffenfeld, Struensee, Estrup og Scavenius – set i bagklogskabens lys.  Asser Amdisen diskuterer, om vi med vores aktuelle viden og værdisæt i dag ville have dømt dem, som samtiden gjorde dengang. Havde vi udskammet Ulfeldt i dag? Havde vi ladet Griffenfeld rådne op i et fængsel? Havde vi givet Struensee retssystemets hårdeste straf? Havde vi lagt Estrup for had? Og dømt Scavenius som forræder efter 2. verdenskrig?

14:00

14:00 HISTORISKE DAGES FORNYELSESPRIS. Henrik Thorvald Rasmussen.
14:10 ÅRETS HISTORISKE BOG. Poul Porskær Poulsen.

Hvem har skrevet Årets Historiske Bog 2021? Prisen overrækkes af Poul Porskær Poulsen fra Dansk Historisk Fællesråd.

14:30 FRIVILLIGT FANGE I AUSCHWITZ. Jack Fairweather.

Ville du frivilligt lade dig tage til fange og sendes til Auschwitz? Det er ikke et retorisk spørgsmål, men en fortælling om den polske antinazist, antikommunist og nationalist Witold Pilecki. Journalist og forfatter Jack Fairweather er manden bag værket ’Den frivillige. Den sande historie om manden, der infiltrerede Auschwitz’, som fortæller om netop manden, der frivilligt lod sig tage til fange og afslørede nazisternes forfærdelige forbrydelser mod menneskeheden. 

14:00 GENFORENINGEN SET FRA SYD. Karl Christian Lammers og Jens A. Christiansen. Moderator: René Rasmussen.

I 2020 markeres 100-året for genforeningen af Sønderjylland med Danmark, men ikke syd for grænsen. De dansksindede i Sydslesvig kom i mindretal ved afstemningen i 1920, og Tysklands territorium blev mindre. Hvilken rolle har den dansk-tyske grænse egentlig spillet politisk og i den almindelige tyskers bevidsthed siden dengang? Hvad har grænsen mod nord betydet for flertalsbefolkningen i Slesvig-Holsten og for det danske mindretal i Sydslesvig gennem de seneste 100 år? Følg debat med Karl Christian Lammers, der er lektor emeritus i tysk samtidshistorie på Københavns Universitet, og Jens A. Christiansen, der er generalsekretær i Sydslesvigsk Forening og en del af det danske mindretal i Sydslesvig. Museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland, stiller spørgsmålene og trækker det store perspektiv.

14:30 TEATER TIL TIDEN OM TIDEN - I 300 ÅR. Peter Christensen Teilmann. Moderator: Simon Ankjærgaard.

I 2022 markeres 300-året for dansk teaters revolutionerende start i 1722, hvor teater skrevet på dansk, spillet på dansk og for et nyt dansk og ikke-teatervant publikum indtog de skrå brædder. Det var i den grad teater til tiden om tiden, da Ludvig Holberg satte Den politiske kandestøber på scenen i Lille Grønnegade Teatret midt i København i 1722. Den politiske kandestøber var en brandaktuel komedie i 1722, på dansk og for et nyt dansk publikum midt i et nedslidt København og et enevældigt Danmark, hvor borgerne så småt søgte politisk indflydelse. Kandestøberen og de andre kendte Holbergkomedier har været spillet og fortolket løbende siden da – og bliver det stadig, også her i 2022. Holbergs komedier har noget ved sig, der både synes eviggyldigt og samtidigt har potentiale til at slå ned på skiftende tiders samfunds- og kulturliv og sætte skarpt komisk lys på aktuelle tendenser. I en samtale med historiker og forfatter Simon Ankjærgaard tager Peter Christensen Teilmann, som er forfatter til artikler og bøger om bl.a. Holberg og dansk teater og til daglig direktør for Teatermuseet i Hofteatret, os med tilbage til dansk teaters fødsel.

14:00 SER MAN DET. ANSKUELSESUNDERVISNING MELLEM UDENADSLÆRE OG POWERPOINT. Jens Bennedsen.

Skolehistorie.au.dk har med 16.500 danske og udenlandske anskuelsesbilleder en af Europas største samlinger af anskuelsesbilleder og -tavler fra perioden 1860-1950. Flere end 10.000 af dem er digitaliserede og tilgængelige på nettet. Jens Bennedsen, som er specialkonsulent ved AU-Library og projektleder for bevaring og digitalisering ved Skolehistorie.au.dk, fortæller om anskuelsesundervisningens historie og om anskuelsesbillederne, som med tiden blev næsten identisk med denne undervisningsform.

14:30 BEDST PÅ DANSK. Erik Skyum-Nielsen og Pia Tafdrup. Adrian Hughes.

Ludvig Holberg, Johannes V. Jensen og Karen Blixen er nogle af Danmarks mest kendte forfattere. Men hvorfor er de også blandt de bedste? Hvordan sætter de prikken over i’et, opfinder x-faktoren og tilføjer lige netop det pift af je ne sais quoi, som gør deres fortællinger så fantastiske, at de og deres skabere går over i danmarkshistorien? Denne treenighed af læseheste: tv-vært Adrian Hughes, litteraturekspert Erik Skyum-Nielsen og forfatter Pia Tafdrup kan heldigvis ikke bare gøre dig klog på sprog, men på forfatternes dansk, som også er emnet for sjette og sidste bind af Dansk Sproghistorie, der udkommer senere på året.

14:00 DET MODERNE KØBENHAVN SKABES. Peter Wessel Hansen, Jakob Ingemann Parby, Kirsten Benn Lykkebo og Anders Møller. Moderator: Jes Fabricius Møller.

Efter at være gemt bag voldene droppede København efter 1850 grænserne og udviklede sig til en moderne metropol med alt, hvad det indebærer af ændret døgnrytme, drømme og larm. Fire historikere – medforfattere til otte bind om ”København og historien” – fortæller om byens udvikling. Om volde og magt, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder, metro og mangfoldighed. Historiker Jes Fabricius Møller er moderator.

14:30 FØL PÅ FORTIDEN. Anne, Emiliano og Erik Pilø Melillo.

Historiske genstande er historiske kilder og fremragende redskaber for alle, der formidler historie. Hør forfatterne til bogen ”70 historiske genstande”, historikerne Anne, Emiliano og Erik Pilø Melillo, fortælle om historieformidling med genstande. Det kan være ting, du som historieformidler tager med i tasken, eller det kan være historiske genstande, som vi finder på gader og stræder.

14:00 VEJEN TIL EUROPA. Jakob Dannneskjold-Samsøe. Moderator: Adam Holm.

Historien om Europas tilblivelse fra neanderthalerne til i dag fortalt på 25 minutter. Historiker ved Lunds Universitet Jakob Danneskiold-Samsøe fortæller om opfindelser, sprog, katedraler, medicin, handel, kultur, økonomi, krige og revolutioner – på tværs af landegrænser, perioder og traditionelle faggrænser. Historiker og journalist Adam Holm modererer.

14:30 KØBENHAVN KLAGER. Ulrik Langen og Peter Wessel Hansen. Moderator: Dorthe Chakravarty.

Med udgangspunkt i et nyt forskningsprojekt fortæller historiker, professor Ulrik Langen fra Københavns Universitet og arkivar Peter Wessel Hansen fra Københavns Stadsarkiv, hvordan klager medvirkede til at skabe og forandre den sociale orden i 1700-tallets København. Folk klagede over alt fra lugt og støj til sociale og økonomiske konflikter i forsøget på at påvirke forholdene i byen, og i 1700-tallets København opstod en særlig klagekultur, der bundede i opfattelsen af, at hovedstadens borgere havde særlige krav på at blive hørt af bystyret. De både målrettede og strategiske klager var et vigtigt element i kampen for indflydelse på beslutninger og forandringer i byen i perioden før folkestyrets indførelse. I en samtale med historiker og forfatter Dorthe Chakravarty giver Ulrik Langen og Peter Wessel Hansen eksempler på klager om arbejdsmarked og handelsliv, byens fysiske forhold, sociale konflikter og mægling og forhandlingen af hverdagspolitik mellem borgere og bystyre.

15:00

15:00 LOV MIG AT DU SKYDER DIG SELV. Florian Huber. Moderator: Adam Holm.

I 1945, da den tyske hær trak sig tilbage og nederlaget syntes uundgåeligt, rullede en bølge af selvmord ind over landet, og titusinder almindelige tyskere valgte døden – for sig selv og deres børn – i stedet for at acceptere Det Tredje Riges nederlag og det, de frygtede, der kunne følge efter. De mistede viljen til at leve og valgte at forgifte, hænge, skyde eller drukne sig. Og derefter blev de glemt. Hvorfor begik så mange civile tyskere selvmord i kølvandet på 2. verdenskrig? Hvad var det for en mentalitet, der var bygget op? Og hvorfor har masseselvmordet i generationer været tabu? På baggrund af sin bog ”Lov mig, at du skyder dig selv” fortæller den tyske historiker Florian Huber om det største masseselvmord i tysk historie og om, hvordan det blev hemmeligholdt af de overlevende. Historiker og journalist Adam Holm er moderator.

15:30 KA’ DE LI’ ØSTERS? K. Thomas Jensen. Moderator: Adrian Hughes.

Biolog K. Thomas Jensen og tv-vært Adrian Hughes serverer østersens natur- og kulturhistorie i Danmark og byder måske endda på smutture til Sydafrika, Middelhavet, Frankrig og Amerika. De graver også østersen frem fra køkkenmøddingen, dykker ned i arternes biologi og serverer de rå fakta om den eksklusive spises rolle som konsumvare og økosystemingeniør og nok så vigtigt; som Casanovas foretrukne elskovsmiddel. Måske var det derfor, at allerede stenalderens sankere slugte østers med stor vellyst?

15:00 HUNDREDE ÅRS HAD OG KÆRLIGHED MELLEM CHRISTIANSBORG OG GRÆNSEFORENINGEN. Axel Johnsen. Moderator: Carsten Porskrog Rasmussen.

Ingen græsrodsbevægelse er kommet så tæt på beslutningsprocesserne i centraladministrationen som Grænseforeningen. Fra at være udskældt som en flok uforbederlige chauvinister i 1930’erne blev Grænseforeningen mere og mere en del af det gode selskab. I 1938 lukkede Grænseforeningen socialdemokraten og folketingets formand Hans Rasmussen ind i hovedstyrelsen, og nu begyndte den store mainstreaming, der efter maj 1945 gjorde foreningen mere politisk korrekt end selveste statsministeren. Efter 1950 fik det danske mindretal i Sydslesvig behov for skoler, sportspladser, biblioteker og fritidshjem, og det blev Grænseforeningen, der byggede en stor del af det – for statens penge. Grænseforeningen havde faste sæder i det politisk yderst velbeskyttede udvalg, der fordelte pengene til Sydslesvig, og danske politikere havde faste sæder i Grænseforeningens ledende lag. Kom med historiker og direktør for Museum Sønderjylland, Axel Johnsen, igennem nogle af de mest bemærkelsesværdige op- og nedture i et langt og intenst forhold mellem Grænseforeningen og Christiansborg. Museumsinspektør dr.phil. Carsten Porskrog Rasmussen indleder og modererer.

15:30 STRANDINGEN – KRIGSFANGERNE PÅ LANGELAND I SOMMEREN 1945. Peter Krogsted Nielsen. Moderator: Thomas Harder.

Den 1. maj 1945 gennes 1.400 tyske krigsfanger – fra Belgien, Frankrig og Sovjetunionen – ombord på en flydedok på Rügen. De skal sejles fra deres tyske fangelejre i det østlige Tyskland til Flensborg. Men undervejs angribes det skib, der fører flydedokken, af engelske Mosquito-jagerfly. I panikken kapper skibets kaptajn linen til flydedokken, hvorefter den flyder rundt på må og få, indtil den om aftenen den 4. maj strander ud for Langeland. På dette tidspunkt er Danmark stadig besat, men inden man har nået at få bjærget alle krigsfanger i land, har tyskerne kapituleret, og pludselig står den danske stat med udfordringen: Hvad gør man med 1.400 tyske krigsfanger på Langeland? Historiker Peter Krogsted Nielsen fortæller i en samtale med oversætter og forfatter Thomas Harder om den dramatiske færd på flydedokken, strandingen, oprettelsen af en flygtningelejr på den lokale skole, samarbejdet mellem Dansk Røde Kors, befrielsesregeringen og udlandet om at få fangerne hjem igen og – ikke mindst – om det store lokale engagement på Langeland for at hjælpe de tidligere krigsfanger og de venskaber, der opstod mellem krigsfanger og langelændere.

15:00 HVILKE BRILLER? Mikkel Skov. Moderator: Sara Fredfeldt Stadager.

Virtual-reality er et medie, som vinder indpas på museer og kulturhistoriske institutioner. Mikkel Skov, som er producer ved Makropol, har været med til at udvikle den prisvindende VR-installation ’Nattens Ende’, som man kan opleve på Dansk Jødisk Museum. I en samtale med museumsinspektør Sara Fredfeldt Stadager fra Dansk Jødisk Museum vil han komme ind på, hvilke fortællermæssige og etiske overvejelser man gør sig, når man omsætter historiske begivenheder som de danske jøders flugt i oktober 1943 til virtual reality.

15:20 DET HOMOFOBISKE KØBENHAVN. Rakel Haslund-Gjerrild. Moderator: Søren Anker Madsen.

I starten af 1900-tallet rystede flere store retsforfølgelser af homoseksuelle København. Herman Bang blev karikeret i både smudspressen og blandt kultureliten, og såkaldt ”Omgængelse mod Naturen” blev straffet med forbedringshusarbejde. Samtidig blev den flamboyante maler Kristian Zahrtmann hyldet for farvestærke malerier, der vendte traditionelle kønsroller på hovedet. Her blev stærke, politiske kvindeskikkelser portrætteret, mens smukke, nøgne mandekroppe skildredes med et begærende blik. Men hvordan forholder disse værker sig til Zahrtmanns stærkt homofobiske samtid? Det giver forfatter Rakel Haslund-Gjerrild sit bud på.

15:40 1. VERDENSKRIG – FORTALT MED FLAG. Anton Pihl.

I Europas historie er 1. verdenskrig 1914-1918 én af de begivenheder, der førte til flest nye lande og flest nye flag. Millioner af soldater og civile mistede livet i løbet fire års blodig konflikt, som involverede hovedparten af Europas stater. Men 1. verdenskrig gjorde det også muligt for nye nationer at finde deres plads på Europakortet. Museumsinspektør og flagekspert Anton Pihl taler om Den Store Krig og det, der fulgte, ved hjælp af flag: Nuværende flag og historiske flag og et par flag, som i dag er forbudte i dele af Europa.

15:00 TORTUR I DANMARK. Tyge Krogh. Moderator: Eva Maria Lassen.

Danmark har en fremtrædende rolle som torturnation. Særligt i oplysningstiden brugte man – fuldt lovligt – tortur til at tvinge tilståelser ud af folk. Det er stort set forbigået i dansk historieskrivning. Seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder Eva Maria Lassen eksaminerer historiker ved Rigsarkivet Tyge Krogh om tortur i Danmark siden 1500-tallet.

15:20 FRA RYGVENDT MODEL TIL HOVEDPERSON: HVEM VAR IDA HAMMERSHØI? Jesper Wung-Sung . Moderator: Dorthe Chakravarty.

Mange kender hende fra en lang række malerier af den berømte danske maler Vilhelm Hammershøi. I københavnske stuer blev Ida – født Ilsted, gift Hammershøi – gang på gang portrætteret af sin mand, der satte sit maleri over alt. Men hvem var Ida egentlig? Forfatter Jesper Wung-Sung har i romanen Kvinde set fra ryggen fortalt Idas historie, der i høj grad var præget af, at hun var sin mands foretrukne model, ubevægelig og gerne rygvendt. Romanen er et eksempel på genren exofiktion, der i disse år er særligt populær i dansk litteratur. Jesper Wung-Sung interviewes af historiker og forfatter Dorthe Chakravarty.

15:40 MYTERNE OM 1700-TALLETS DRONNINGER. Kristoffer Schmidt og Jesper Munk Andersen.

Dronninger som Frederik 4.s Louise, Christian 6.s Sophie Magdalene og Frederik 5.s Juliane Marie var indflydelsesrige politiske aktører. Alligevel er deres virke og eftermæle delvist fordrejet, navnlig af eftertidens skønlitterære og kunstneriske portrættering. Christian 7.s dronning, Caroline Mathilde, er f.eks. blevet ophøjet til en af 1700-tallets vigtigste historiske personer på grund af hendes affære med Johann Friedrich Struensee. Hendes ”modstander”, enkedronning Juliane Marie, skildres derimod som en kynisk, beregnende og magtbegærlig person. Den historiske virkelighed er dog en anden. Caroline Mathildes reelle indflydelse og kløgt er nok mindre, end hvad historiske romaner og film lader forstå, og Juliane Maries ageren skal ses i et mere positivt lys. Også ældre tiders historikertradition har medvirket til nogle knap så flatterende portrætter. Eksempelvis er Sophie Magdalene blevet skildret som en ødsel person, hvis eneste interesse var at tære på statsfinanserne til fordel for opførelsen af overdådige slotte og produktionen af unyttige regalier og smykker. Kom og hør museumsinspektør Jesper Munk Andersen fra Kongernes Samling og museumsinspektør ph.d. Kristoffer Schmidt fra Museum Nordsjælland aflive nogle af disse myter, der har klæbet sig til dronningerne og forstå baggrunden for myterne.

15:00 FARLIG, VULGÆR, NAIV. Bertel Nygaard og Søren Pind.

Elvis var kongen af rock – fræk, farlig og støjende. I Danmark blev den hoftevridende sanger modtaget med foragt, men også med fascination og fryd. Lektor i historie på Aarhus Universitet Bertel Nygaard og tidligere folketingspolitiker Søren Pind rock’n’roll’er os gennem den internationale populærkulturs danmarkshistorie fra 1950’erne til i dag. Hør om pop og punk, beatler og blomsterbørn, skrigende fans og koldkrigspolitik.

15:30 GASOLIN'. DANMARKS MEST IKONISKE ROCKBAND. Jacob Wendt Jensen og Niels Ole Baadsgaard. Moderator: Tommy Heisz.

Et halvt århundrede er gået, siden Gasolin’ udgav debutalbummet Gasolin’ med åbningsnummeret Langebro. Siden er det blevet til utallige rockklassikere som Rabalderstræde, Kvinde min og This is my life. Hvordan er det gået til, at Gasolin’ – flere årtier efter bandets opløsning – står tilbage som et af dansk rockhistories mest ikoniske bands? Forfatterne Jacob Wendt Jensen og Niels Ole Baadsgaard sætter i en samtale med journalist Tommy Heisz og med udgangspunkt i bogen Gasolin’ – Gudernes vilje Danmarks største rockorkester i en historisk ramme. Et halvt århundrede er gået, siden Gasolin’ udgav debutalbummet Gasolin’ med åbningsnummeret Langebro. Siden er det blevet til utallige rockklassikere som Rabalderstræde, Kvinde min og This is my life. Hvordan er det gået til, at Gasolin’ – flere årtier efter bandets opløsning – står tilbage som et af dansk rockhistories mest ikoniske bands? Forfatterne Jacob Wendt Jensen og Niels Ole Baadsgaard sætter i en samtale med journalist Tommy Heisz og med udgangspunkt i bogen Gasolin’ – Gudernes vilje Danmarks største rockorkester i en historisk ramme.

16:00

16:00 I LENINS FODSPOR MED LEIF DAVIDSEN. Leif Davidsen. Moderator: Ole Sønnichsen.

Sovjetstatens grundlægger Vladimir Lenin opholdt sig i 1910 en måned i København, og hver dag spadserede han fra sit beskedne logi på Vesterbrogade til Det Kongelige Biblioteks læsesal. Lige præcis det historiske udgangspunkt er omdrejningspunktet for Leif Davidsens nyeste roman Lenins bodyguard, der udkommer op til Historiske Dage og begynder i den periode, der skabte Sovjetstaten og den kommunisme, som også i dag præger Putins Rusland.

16:30 HISTORIE PÅ DR II.

Hvad er DR Historie på vej med?

16:00 BØRNEDILEMMAER I STORPOLITIK. Marco L. Petersen og Nana Groth.

Under genforeningen havde børn og unge ingen stemmeret, men de spillede alligevel en vigtig rolle i valgkampen. De blev ikke kun brugt som et symbol på plakater og i tekster, men deltog også aktivt i valgkampen. Hvordan de blev påvirket og instrumentaliseret, og hvordan deres historie kan formidles til et yngre publikum i dag, fortæller historikeren Marco L. Petersen fra Dansk Centralbibliotek i Flensborg og Nana Groth fra Groth-Østergaard Animation.

16:20 KØBENHAVNS FORUNDERLIGE HISTORIE. Hanne Fabricius. Moderator: Dorthe Chakravarty.

Københavns sagnomspundne gravhøje, gravsoen på Skt. Clemens Kirkegård, Absalons og Valdemar Atterdags København, Christianshavns historie, københavnsk ålesuppe, baggårde med retirader, grev Schimmelmann, der spøger i Bredgade, drikkeboder og dansesaloner, rufferi, verdenskrig og bz’ere. Arkæolog og historieformidler Hanne Fabricius kender alle historierne, og hun taler med historiker Dorthe Chakravarty ikke bare om dem, men også om hovedstadens udvikling fra middelalderby til metropol – smeltediglen, der altid har tiltrukket folk langsvejs fra, og som har sat og stadig sætter deres unikke præg på byen.

16:50 NYT OM DET GAMLE KØBENHAVN. Niels Henrik Andreasen, Hanna Dahlström, Vivi Lena Andersen og Rikke Simonsen. Moderator: Dorthe Chakravarty.

Store anlægsarbejder og metrobyggeriet har givet nye spor og fund. Opdagelserne har kastet et skarpere lys over Københavns historie og ændret afgørende på forståelsen af hovedstadens opståen og udvikling. Vær med, når fire arkæologer – medforfattere til otte bind om ”København og historien” – fortæller om de nyeste erkendelser og om istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere. Historiker og forfatter Dorthe Chakravarty er moderator.

16:00 HYRET PÅ EN SUPERTANKER. Thomas Løppenthin.

Det danske rockband Klichés unikke tilgang til musikken, teksterne og ikke mindst det knusende hårde arbejde med skabelsen af de to nyskabende mesterværker ‘Supertanker’ (1980) og ‘Okay Okay Boys’ (1982) udgør en af de vigtigste brikker i dansk musikhistorie. Forfatteren Thomas Løppenthin arbejdede i to år med at researche historien om Kliché, som mundede ud i bogen ‘Supertanker’. Oplev hans unikke og medrivende foredrag om dette banebrydende orkester live på Historiske Dage.

16:50 FALCK ZONEN RYKKER UD. Torsten Lang-Jensen og Torben Mogensen.

Den første hestetrukne ambulance i Danmark kørte rundt i København allerede i 1889. Sophus Falck etablerede et redningskorps i 1906, og Falcks ambulancer dominerede ambulancekørslen i godt hundrede år – i tredive år i konkurrence med redningskoprset Zonen. Bortset fra ganske få læger var der ingen sundhedsfaglig eller politisk interesse for, hvad der skete med patienterne, inden de ankom til sygehuset. Først i 1992 bestemte en bekendtgørelse, at ambulancepersonalet skulle have en uddannelse. Med udgangspunkt i sin bog ”Når tiden tæller” fortæller fhv. overlæge og præhospital chef i Region Syddanmark Torsten Lang Jensen i en samtale med fhv. lægelig direktør for Hvidovre Hospital Torben Mogensen om den enorme udvikling inden for det præhospitale område.

16:10 MATTHIAS MOTH. DA VIDENSKABEN OG VERDEN ÅBNEDE SIG. Anja Olsen. Moderator: Adrian Hughes.

Matthias Moth var den mest indflydelsesrige og ordentlige embedsmand under Christian 5. I dag er han totalt overset, fordi han ikke gjorde andet end at være Kongens bedste mand, mens kongen hentede inspiration fra Solkongen, gik på parforcejagt og fik ikke mindre end 12 børn. Da kongen døde, mistede Moth sine mange poster og helligede sig i stedet det danske sprog – så vi i dag kan takke ham for de danske ordbøger og for dansk sprogvidenskab. Museumschef ved Rudersdal Museer, Anja Olsen, fortæller historien om livet omkring kongen i 16-1700 tallet og om videnskaben og verden, der åbner sig, set gennem Matthias Moth. Journalist Adrian Hughes interviewer.

16:30 AUGUST BOURNONVILLE - EN BALLETTRADITION FRA 1800-TALLET. DENGANG OG I DAG. Erik Aschengreen, Dinna Bjørn og dansere fra Den Kongelige Ballet.

August Bournonville (1805-79) er Den Kongelige Ballets trumfkort. Hvordan placerer den danske koreograf og balletmesters idéer sig i 1800-tallets guldalder – og hvordan arbejder man i dag med sådan en ballettradition? Bournonvilleinstruktør, tidligere balletmester i Oslo og Helsinki, Dinna Bjørn, ballethistoriker, tidligere anmelder Erik Aschengreen og dansere fra Den Kongelige Ballet udfolder magien.

16:00 HVORDAN KAN MAN REKONSTRUERE 2. VERDENSKRIG? Jesper Clemmensen, Thomas Albrektsen, Simon Ankjærgaard og Ole Sønnichsen. Moderator: Søren Anker Madsen.

Jesper Clemmensen, Thomas Albrektsen, Simon Ankjærgaard og Ole Sønnichsen har alle skrevet dramatisk fortalte beretninger om begivenheder og personer under 2. verdenskrig. Men hvor meget kan man egentlig tillade sig for at gøre kildematerialet levende og tilgængeligt? Og hvad kan man gøre for at værne om de historiske fakta?

16:30 DE SENESTE 50 ÅRS VERDENSHISTORIE - OG DE NÆSTE 50. Clement Kjersgaard.

Hvad venter der verden det næste halve århundrede – og kan historien spille en anden rolle i samfundsdebatten end den gør idag? Clement Behrendt Kjersgaard – student fra Hong Kong, uddannet i filosofi, politik og økonomi fra Universitetet i Oxford, studievært og grundlægger/udgiver af bladene RÆSON og historiemagasinet ÆRA (der fik 6 hjerter af 6 i Politiken) trækker de lange linjer op med god tid til spørgsmål og debat.

17:00

17:10 VELFÆRDSSTATENS LUTHERSKE RØDDER. Nina Javette Koefoed og Kristian Ditlev Jensen.

Danskerne har stor tillid til velfærdstaten. Og den tillid er funderet i arven fra Martin Luther, hvis nytænkning for 500 år siden har sat sig spor i velfærdsstatens grundprincipper om sociale ydelser, gratis uddannelse, ligestilling og familiepolitik. Historiker Nina Javette Koefoed fra Aarhus Universitet og præst og forfatter Kristian Ditlev Jensen trækker tråde fra Luther til i dag.

17:10 EN BOGBINDERS FORTÆLLING. Martin Davidsen.

Siden forfatteren Martin Davidsen flyttede til Helsingør, har han været optaget af sin nye hjembys fascinerende historie og smukke rammer. Det har inspireret ham til en romanserie om den nysgerrige Laurits Bogbinder, der har sit liv og virke i Helsingør i midten af 1530’erne. Romanserien baserer sig på virkelige begivenheder og livsvilkår og har et til dels historisk persongalleri, der suppleres af fiktive personer omkring den også fiktive hovedperson.

Program: søndag den 27. marts

DR-SCENEN

RØD SCENE

BLÅ SCENE

GRØN SCENE

ONKEL DANNY-SCENEN

10:00

10:30 HUSE OG MENNESKER. HVORFOR GÅ PÅ BYVANDRING? Per Nielsen og Hanne Fabricius.
Hvorfor går vi rundt i gaderne og ser på huse? Historikeren Per Nielsen taler med arkæolog og forfatter Hanne Fabricius om sjove oplevelser i byens gader, den skjulte historie bag facaden og nye perspektiver på velkendt historie – og om hvorvidt byvandringer overhovedet har nogen værdi som historieformidling. Per Nielsen laver byvandringer i Aarhus, København og det tidligere Dansk Vestindien. Hanne Fabricius er kendt for sin deltagelse i DRs Historiequizzen og talrige byvandringer i København.
10:30 POLITIETS UNIFORMER GENNEM TIDERNE. Henrik Stevnsborg.

Politiets opgaver, uddannelse og uniformering har ændret sig radikalt siden 1700-tallet. Professor, dr.phil., Henrik Stevnsborg, Københavns Universitet, gennemgår de skiftende roller med udgangspunkt i betjentenes uniformering.

11:00

11:00 DEN STATSLIGE INGENIØRKUNSTS HISTORIE. Sigge Winther Nielsen. Moderator: Niels Wium Olesen.

Er det danske demokrati blevet et teater udført af politikere, presse og embedmænd fanget i deres eget spin? Ph.d. i statskundskab Sigge Winther Nielsen retter skytset mod dansk politik og taler med historiker Niels Wium Olesen om, hvorfor vælgernes ønsker forsvinder op i den blå luft. Og hvordan vi fikser det ved at opbygge en entreprenørstat.

11:30 ALT HVAD VI VED OM NEANDERTALEREN. Rebecca Wragg Sykes. Moderator: Trine Kellberg-Nielsen.

For over 30.000 år siden uddøde det moderne menneskes nærmeste slægtning, neandertaleren. Hvordan vi ved, at de ligesom os primært var højrehåndede, kender til detaljer i deres ånds- og sexliv, og hvordan det for eksempel var at være barn for 100.000 år siden? En af verdens førende forskere i neandertalere, Rebecca Wragg Sykes fra University of Sheffield, bringer os i en samtale med lektor i forhistorisk arkæologi på Aarhus Universitet Trine Kellberg-Nielsen tæt på vores forhistoriske slægtninge.

11:00 OPBRUD OG OMSTILLING GENNEM 1.000 ÅR. LIVE-TEGNING OG FORTÆLLING. Erik Petri og Andreas Bonde Hansen.

Opbrud, omvæltninger og nytænkning er på alles læber i Europa i en tid, hvor den grønne omstilling og den digitale revolution ændrer vores samfund med lynets hast, mens politikerne forsøger at styre den nye virkelighed med lovgivning. Men omstilling og innovation er langtfra noget nyt på det europæiske kontinent, hvor indbyggerne med jævne mellemrum har måttet tænke nyt, når krige og katastrofer, klimaforandringer og teknologiske landvindinger har tvunget dem til at omstille samfundene – og sig selv. I samarbejde med Europa-Parlamentet i Danmark live-tegner Erik Petri 1.000 års europæisk omstilling, mens kulturarvsforsker, ph.d. Andreas Bonde Hansen fortæller.

11:40 DANSKE STATSMINISTRE OG GENFORENINGEN 1920-2020 . Axel Johnsen. Moderatorer: Andreas Bach Mortensen og Nicolai Søndergård Kjær.

Lige siden 1920, da statsminister Niels Neergaards udtalte de senere så berømte ord: ”De skal ikke blive glemt” om det danske mindretal i Sydslesvig, der ikke kom ”hjem” efter Sønderjyllands genforening med Danmark, har én ting stået klart: Det danske mindretal i Sydslesvig og Danmarks grænse til Tyskland har haft stor politisk betydning, og de danske statsministre har haft det højt på dagsordenen. Vi husker Thorvald Stauning ord: ”Grænsen ligger fast” og Poul Nyrup Rasmussens ord: ”Så længe I holder fast i os, holder vi fast i jer”. Kom og hør direktør ved Museum Sønderjylland, Axel Johnsen, diskutere danske statsministres politiske håndtering af den dansk-tyske grænse og det danske mindretal i Sydslesvig med værterne fra Altingets populære podcast ”Danske Statsministre”, Andreas Bach Mortensen og Nicolai Søndergård Kjær.

11:00 NIELS STENSEN – KONGELIG ANATOM OG FYRSTELIG GEOLOG. Jesper Brandt Andersen. Moderator: Ole Sønnichsen.

Niels Stensen (1638-1686) er en af de danske naturvidenskabsmænd, som har haft størst betydning, og gennem 350 år har han fascineret og inspireret både fagfolk og lægfolk i ind- og udland. I løbet af et enkelt årti, 1660’erne, gjorde han en lang række epokegørende opdagelser inden for anatomi, geologi og krystallografi. Hør forfatter Jesper Brandt Andersen fortælle om dem og andre dele af det liv, der endte med at blive saligkåret af pave Johannes Paul II.

11:20 BYENS KVARTERER, EKSISTENSER OG UTROLIGE HISTORIER. FORTÆLLESTAFET. Københavns Byvandrerlaug.

Fortællestafet med Allan Mylius Thomsen om gæstgiverkvarterene inden for byportene, Mads Kristian Mikkelsen fra Vandrehistorien om da H. C. Andersen kom til byen, Elin Fredrikson og Nynne Vidgren fra Ghosttour om dengang en brud formørkede solen og om natmændenes forbandelser, Lisa Elsbøll om indlemmede distrikter, Christian Holm Donatzky fra History Tours om Niels Bohr, Torben T. Frandsen fra Weirdwalks om da hash og pot kom til byen og Dorte Persson fra Fruentimmerture om blåstrømper, rødstrømper og netstrømper.

11:00 AT FORTÆLLE SIN EGEN HISTORIE. ELLER ALLES? Maria Helleberg.
Hvor går de etiske grænser? Hvad stiller vi op med modsætninger og politisering? Hvad bortsorterer vi? Med baggrund i Thy-serien redegør Maria Helleberg for overvejelserne, når hun skal fortælle en historie, som mange selv kender.
11:30 HISTORIELÆRERFORENINGENS HISTORIEKONKURRENCE. Espen Espensen og Trine Villumsen.

For 16. gang har Historielærerforeningen udskrevet Historiekonkurrencen for elever på ungdomsuddannelserne. Temaet for årets konkurrence er ’En ny begyndelse’. Førstepræmien på 10.000 kr. er sponsoreret af forlaget Systime, mens anden- og tredjepræmien på henholdsvis 5.000 og 3.000 kr. er sponsoreret af Historielærerforeningen. Der er også mulighed for at vinde præmier i form af boggavekort fra Saxo.com og spil fra Bezzerwizzer. Historielærerforeningen er den faglige forening for historielærere på de gymnasiale uddannelser, og konkurrencen foregår i samarbejde med det europæiske historienetværk EuStory.

11:00 HVORFOR DRIKKER JEPPE? 300 ÅRS DANSK TEATERHISTORIE FORTALT GENNEM DE MEST BERØMTE CITATER. Christoffer Berdal og fire skuespillere.

”Hvorfor drikker Jeppe?” ”Hvad forstår bønder sig på agurkesalat?” ”Lad dog barnet”. Hør med, når instruktør Christoffer Berdal graver sig ned i dansk dramatiks enorme skattekiste og lader fire skuespillere læse sig igennem et udpluk af højdepunkterne. Hør med egne ører, hvorfra nogle af de berømte citater, vi alle kender, stammer, og bliv klogere på 300 års dansk teaterdigtning.

11:30 STORE NORDISKE KRIG KORT FORTALT. Dan H. Andersen. Moderator: Anders Olling.

Kan man koge en kompleks krig, der involverede store dele af Nord- og Østeuropa, som varede hele 21 år og ændrede magtbalancen i Europa til det, vi kender i dag med Rusland som stormagt, ned til 30 minutter? Historiker Dan H. Andersen, som er forfatter bag det anmelderroste tobindsværk Store Nordiske Krig, gør forsøget i samtale med Politiken Histories Anders Olling.

12:00

12:00 500 ÅRS DANSKE EKSPEDITIONER. Anne Mette Jørgensen og Christian Sune Pedersen. Moderator: Cecilie Nielsen.

Opdagelsesrejser, heltebedrifter og mødet med det fremmede har altid fascineret. Alligevel er den samlede danske ekspeditionshistorie ikke blevet fortalt. Vær med, når projektseniorforsker Anne Mette Randrup Jørgensen og forskningschef Christian Sune Pedersen, begge Nationalmuseet, med afrejse fra den 5. Thuleekspedition taler med journalist og tv-vært Cecilie Nielsen om nye vinkler på næsten 500 års danske ekspeditioner.

12:30 KNUD RASMUSSEN OG DET ULTIMATIVE EVENTYR. Knud Michelsen. Moderator: Jes Stein Pedersen.

Den 5. Thule-ekspedition fik betydning langt uden for Danmark og banede ikke blot vejen for Knud Rasmussens verdensberømmelse, men også for en ny forståelse af forbindelserne mellem de arktiske folk. Nogen mener endda, at ekspeditionen var det ultimative eventyr. Derfor er det også spot on, når arktisk forsker Knud Michelsen, forfatter til ‘Rejsen til det oprindelige folk’, i dagens anledning bliver interviewet om Rasmussens store slæderejse af Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen. Han er nemlig også medlem af Eventyrernes Klub.

12:10 DANMARK OG TYSKLAND I EUROPAS SPEJL OG SKYGGE. Karl-Christian Lammers og Lasse Peter Rodewald.

Med danskernes ja til EF i 1972 fik det dansk-tyske naboskab gradvist et mere udpræget europæisk perspektiv. Men hvad har vi lært af 50 års europæisk partnerskab? I en samtale mellem lektor emeritus ved Saxo-Instituttet og tysklandsekspert Karl Christian Lammers og kultur- og pressechef ved Tysklands ambassade i København, Lasse Peter Rodewald, ses på forskellene og lighederne i de to landes europæiske interesser i årtierne efter krig og besættelse. Og afspejler efterkrigstidens danske og tyske europapolitik sig i nutidens tilgang til EU?

12:40 STORM OVER STILLEHAVET. Peter Harmsen. Moderator: Ole Sønnichsen.

Historien om 2. verdenskrig i Asien begynder længe før angrebet på Pearl Harbor i 1941 og kan kun forstås, hvis man kender forhistorien om regionens konflikter. Peter Harmsen har boet i Kina og fortæller om det ældgamle fjendskab mellem Japan og Kina, som førte til øgede spændinger og kampe i 1930’erne og ultimativt til udbredelsen af verdenskrigen til Asien.

12:00 DEN DYRE LANGSIDE. Torkil Fosdal.

I 1955 indviede Københavns Idrætspark den store ikoniske hovedtribune med det enorme betontag. Dens tilblivelse handler blandt andet om ambitiøse OL-drømme, et sydamerikansk soltag, sindrige trappesystemer, en mytisk vindeltrappe og store budget- og kontraktstridigheder med hovedentreprenøren Christiani & Nielsen. Torkil Fosdal, forfatter til bogen “Hvis tribunerne kunne tale”, giver i en samtale med fodboldhistoriker og forfatter sit bud på, hvorfor byen fik et imponerende bygningsværk, som bare ikke gav tilskuerne læ for vind, regn eller sne.

12:30 MIN MORFAR – KONGELIG HOFFOTOGRAF POUL JOHANSEN. Prinsesse Eleonore-Christine af Schaumburg-Lippe.

Prinsesse Eleonore-Christine af Schaumburg-Lippes morfar Poul Johansen var Kgl. Hoffotograf til sin død 18.august 1973. Han blev uddannet af den meget prominente danske fotograf Peter Elfelt fra firmaet Elfelt. Poul Johansen overtager senere i livet firmaet Elfelt og dermed en gigantisk dansk kulturarv. En kulturarv, som i dag befinder sig på Det Kgl. Biblioteks Elfelt-arkiv. Poul Johansen kendte altid sin plads som Kgl. Hoffotograf, og trådte aldrig over den “usynlige linje”, men bl.a. brevvekslingen mellem Kong Frederik 9. og Poul Johansen er med til at vise det venskab, som opstod gennem årene.

Der bliver mulighed for at se en masse skønne billeder, som Kgl. Hoffotograf Poul Johansen fotograferede af de Kongelige, fotografier som flere vil kunne genkende.

12:00 KVINDELIGE HERREMÆND. Grethe Jacobsen. Moderator: Dorthe Chakravarty.

Margrethe 1. var ikke den eneste magtfulde kvinde i middelalderen og reformationstiden. Rundt om i landet sad flere adelige kvinder som herremænd med stor magt på lige fod med mændene. Alligevel er de blevet glemt af historikerne. Grethe Jacobsen, historiker og tidligere 1. bibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek, sætter fokus på kvinder, køn og magt i samtale med historiker og journalist Dorthe Chakravarty.

12:20 PIGELIV PÅ LANDET. Birgit Løgstrup. Moderator: Dorthe Chakravarty.

Historien om livet på landet i det førmoderne Danmark har stort set altid mænd i hovedrollerne. Her skal det handle om kvinder og piger. Mød mejersker, malkepiger, ammer og fiskerpiger – og hør om skolegang, opdagelse og klædedragt. Historiker og adjungeret professor ved Aarhus Universitet Birgit Løgstrup i samtale med historiker og journalist Dorthe Chakravarty.

12:40 ADMIRAL HANS JØRGEN GARDE: DEN AKADEMISKE OFFICER. Rasmus Dahlberg og Søren Nørby.
12:00 GENSYN MED MADEN FRA EN FJERN BARNDOM. Nanna Simonsen.

Klassisk dansk mad, som mormor lavede den, går aldrig af mode. Lad dig inspirere til at koge suppe på kørvel, bage rugbrød og spise korngrød, når kogekone Nanna Simonsen genintroducerer os til nationale klassikere, egnsspecialiteter og mange andre næsten glemte retter.

12:30 GASTRONOMIENS HISTORIE I DANMARK. Espen Uldal.

Danmark står stærkt i den gastronomiske verden. Men hvordan er vi gået fra at være en kulinarisk udørk til at have nogle af verdens bedste restauranter? Journalist Espen Uldal serverer historien om en gruppe livsnydere og et broderskab af franske kokke. Der er eventyrlyst, frækhed, stædighed og passion på menuen.

13:00

13:00 DE NYESTE BANEBRYDENDE MÅDER AT OPDAGE DIN SLÆGTSHISTORIE PÅ. Ilan Melchior.

Ilan Melchior fra MyHeritage, som er verdens største it-service inden for slægtsforskning, giver et indblik i det nyeste inden for opdagelse af ens slægtshistorie.

13:30 SANDHEDEN OM ELVIRA MADIGAN OG SIXTEN SPARRE. Katinka Lindhe. Moderator: Adrian Hughes.

I 1889 skød den svenske løjtnant Sixten Sparre først sin unge elskerinde Elvira Madigan og herefter sig selv. Hændelsen er gået over i historien som en romantisk udgang på en umulig kærlighedsaffære. Men hændelsen var ikke var en fælles beslutning. Elvira vidste ikke, at hun skulle dø. Der var tale om overlagt mord. Kathinka Lindhe, der er kandidat i filosofi, tidligere radiojournalist, bibliotekar og slægtsforsker – og Sixtens Sparres oldebarn – interviewes af journalist Adrian Hughes.

13:00 SLAVEEJERENS DØD. Niels Brimnes. Moderator: Cecilie Nielsen.

I anden halvdel af 1700-tallet var H.C. Schimmelmann Danmarks skatmester, en af Nordeuropas mest velhavende personer og landets største slaveejer. Dermed var han på flere måder en af hovedarkitekterne bag den handelspolitik, der i de sidste årtier af 1700-tallet både bragte hidtil uset velstand til København og flyttede kinesisk te, indisk bomuld og slavegjorte afrikanere rundt på kloden. Dagens rejse begynder dog ved slaveejerens dødsleje i 1782, og guiderne er historiker Niels Brimnes og tv-vært og historiker Cecilie Nielsen, som sammen fører os ind i et kontroversielt kapitel af danmarkshistorien.

13:30 KORSTOGET TIL GRØNLAND. Janus Møller Jensen. Moderator: Lars Bisgaard.

Har Danmark ført korstog mod Grønland? Historiker og direktør for Dansk Jødisk Museum Janus Møller Jensen mener ja. I en samtale med historiker Lars Bisgaard vil de afdække og diskutere Christian 2.’s forberedelser til at generobre Grønland efter tabet af forbindelsen til de norrøne bosættelser. Det handler om penge, jagt på ressourcer, magt og søvejen til Indien i skarp konkurrence med andre af tidens stormagter i Europa.

13:50 HVAD BETØD DET STOCKHOLMSKE BLODBAD FOR SKANDINAVIENS HISTORIE? Maria Helleberg.

Kan statsterror føre til revolution og nytænkning? Sprog, styreform og økonomi: Hvad skete der for Danmark, Sverige – og Norge? Er vi alle børn af blodbadet? En unik begivenhed i Europas historie set som den store gamechanger. Med udgangspunkt i romanen Min Kristina redegør Maria Helleberg for nye opdagelser og ideer.

13:00 DA H.C. ANDERSEN SANG OPERA PÅ DET KONGELIGE TEATER. Henrik Engelbrecht.

I 1819 kommer den 14-årige H.C. Andersen til København. Drømmen er at blive operasanger – og han opsøger alle og enhver, der måske kan hjælpe ham med at gøre drømmen til virkelighed. Andersens stemme er ikke gået i overgang endnu, han er 1,85 høj – og han taler klingende fynsk. Alligevel lykkes det for ham at blive aspirant i Det Kongelige Operakor, og at synge i koret ved de første danske opførelser af Mozarts Figaros bryllup og Webers Jægerbruden. Operaeksperten Henrik Engelbrecht fortæller den vilde historie om en ukendt side af H.C. Andersens store katalog af ambitioner.

13:30 EN JØDISK SLÆGTSHISTORIE. Mirjam Capelle. Moderator: Bent Blüdnikow.

Da Mirjam Capelle er 11 år gammel, tager hendes mor hende med ned i kælderen, hvor fjernsynet står. Det, der toner frem på skærmen, er mareridtsagtigt: skeletagtige kroppe i koncentrationslejre. Mindet står prentet i hukommelsen og er udgangspunktet for en oprulning af Mirjam Capelles erindringer. Morens traumer fra krigen, hvor hun som jøde måtte flygte med sin mor til Sverige, overføres til Mirjams barnesind. At vokse op med en kaotisk mor og en kontrollerende far forstærker Mirjams følelse af at være forkert. I voksenlivet bliver hun gift med tysk mand, og som mor til fire sætter hun sig for at undersøge sin fortid i håbet om at kunne give sig selv og sine børn en bedre fremtid. Parallelt med undersøgelsen af sin egen personlige historie dykker hun ned i slægtens historie, fra flugten fra Vitebsk i Polen i 1905 over livet i København i starten af 1900-tallet til flugten over Øresund og deportation til Theresienstadt. Det er en fortælling om at finde håb, selv når alt ser håbløst ud – og at finde en plads i familiens lange historie. Mirjam Capelle i samtale med historiker Bent Blüdnikow.

13:00 VØLVENS ROLLE I JERNALDERENS DANMARK. Anne-Marie Vedsø Olesen. Moderator: Søren Anker Madsen.

I jernalderens Danmark rådførte magthaverne sig hos en vølve. Gennem en tilstand af ekstase mente man, at vølven kunne rejse frit mellem Yggdrasils ni verdener og se ind i fremtiden og fortiden. Anne-Marie Vedsø Olesen har beskæftiget sig indgående med vølvens rolle i den nordiske mytologi og jernalderens bysamfund. I hendes romantrilogi Vølvens vej følger vi en ung kvindes dannelsesrejse og indførsel i vølvevisdommen.

13:30 DEN UFORTALTE HISTORIE. Cæcilie Lassen. Moderator: Dan H. Andersen.

Cæcilie Lassen fortæller i sin nye roman om den franske revolution, grundlaget for vores selvforståelse i Vesten, der gav os menneskerettighederne og det repræsentative demokrati. Men er det faktisk demokratisk? Dengang og nu? Under revolutionen afprøvede man i den folkelige bevægelse andre og langt mere direkte former for demokrati, men de blev tromlet af den nye statsmagt og skrevet ud af historien. Måske er det på tide at finde dem frem? Den ufortalte historie fortæller også om dem, der indledte stormen på Bastilien, og som efterfølgende blev slået ned i en ny opstand i 1795. De revolutionære blev selv ofre for revolutionen. Bliv klogere på den franske revolution, og hør om alt det, vi normalt fortier, når vi genfortæller begivenhedernes gang. Cæcilie Lassen i samtale med historiker og forfatter Dan H. Andersen.

13:50 AT REJSE TILBAGE I HISTORIEN. Martin Cleemann Rasmussen, Niels Vistisen, Kathrine Bjerregaard, Torsten Granov og Allan Have Larsen.

Stalingrad, Normandiet, Påskeøen, Gotland, Pompeji og Tjernobyl er alle steder med en spændende historie, som tiltrækker mange turister. Men hvad er det, der er så fascinerende ved at søge tilbage til de steder, hvor store begivenheder udspillede sig og stå på scenen for historiens teater? Cultours historiske ekspertrejseledere fortæller om, hvad det er som flere og flere søger, når de tager på disse rejser. Hvad er det, man oplever, hvad giver det af indsigt og viden at besøge stederne? Hvilke tanker om historien og menneskerne i den gør man sig på disse rejser? Cultours erfarne ekspertrejseledere fortæller om noget af det, man kan opleve og tage med sig hjem fra rejser til Stalingrad, Normandiet, Påskeøen, Gotland, Pompeji, Tjernobyl og andre af Cultours mange mål for historiske rejser. Mød cand. mag. Martin Cleemann Rasmussen, cand. mag., major Niels Vistisen, cand. mag., forfatter Kathrine Bjerregaard, cand. mag., direktør Torsten Granov og cand. mag. Allan Have Larsen.

13:00 HVORFOR DRIKKER JEPPE? 300 ÅRS DANSK TEATERHISTORIE FORTALT GENNEM DE MEST BERØMTE CITATER. Christoffer Berdal og fire skuespillere.

”Hvorfor drikker Jeppe?” ”Hvad forstår bønder sig på agurkesalat?” ”Lad dog barnet”. Hør med, når instruktør Christoffer Berdal graver sig ned i dansk dramatiks enorme skattekiste og lader fire skuespillere læse sig igennem et udpluk af højdepunkterne. Hør med egne ører, hvorfra nogle af de berømte citater, vi alle kender, stammer, og bliv klogere på 300 års dansk teaterdigtning.

13:30 KONGERÆKKEN VENDER TILBAGE. Anders Olling og Hans Erik Havsteen.

14:00

14:00 DRONNINGENS ERINDRINGER 1940-1972. Tom Buk-Swienty. Moderator: Adam Holm.

Hvordan husker Dronning Margrethe tiden, før hun blev dronning? Opvæksten, oplevelserne og de personer, hun omgav sig med? På baggrund af 14 samtaler med Dronning Margrethe har forfatter og historiker Tom Buk-Swienty skrevet om dronningens formative år. Hvordan forholder man sig som forfatter og historiker, når man skal frembringe erindringer hos sin hovedperson? Ikke mindst, når denne hovedperson er selveste Hendes Majestæt Dronningen? Det får vi et indblik i, når Tom Buk-Swienty interviewes af journalist og historiker Adam Holm.

14:30 SLOTTE TIL IDIOTER. Rasmus Skovgaard Jakobsen.

I Brejning nær Vejle lå Den Kellerske Åndssvageanstalt. Her gemte samfundet undermålerne og idioterne væk. Dem som havde en uhæmmet seksualitet, dem som var løgnagtige, dovne og dyriske. Dem som var svage i ånden: De åndssvage. I anledning af Vejlemuseernes kommende udstilling ”Slotte til idioter” vil ph.d. i historie og museumsinspektør ved Vejlemuseerne Rasmus Skovgaard Jakobsen fortælle om racehygiejne, dyrisk liderlighed, disciplin, straf og hverdag i 1900-tallets åndssvageforsorg og perspektivere til nutiden. For selvom nutidens forsorg har bevæget sig langt fra fortidens syn på de defekte, så er fiksering, isolation og racehygiejne ikke kun noget som hører fortiden til.

14:10 AGENT FOR SOVJET. Julie Birkedal Riisbro og Niels Erik Rosenfeldt. Moderator: Bent Blüdnikow.

Hvad hedder den måske mest indflydelsesrige danske kommunist gennem tiden? Historikerne Riisbro og Rosenfeldt tegner et portræt af dekorationsmaleren Georg Laursen, som før og under den kolde krig arbejdede for verdensrevolutionen. Han blev født i 1889 i Svendborg og blev som ung glødende kommunist. I 1910’erne var han hemmelig kurer for Lenin, og han spionerede for Sovjetunionen i Berlin i de brølende 20’ere. Han blev siden hen rekrutteret til den myteomspundne og hemmelige kadreafdeling i Moskva og var med til at monitorere danske og skandinaviske kommunister – og andre politikere. Undervejs oplevede han på nært hold de frygtelige interne udrensninger, men overlevede selv på nærmest mirakuløs vis. Dr.phil. Niels Erik Rosenfeldt og cand.mag. Julie Riisbro viser i en samtale med historiker og journalist Bent Blüdnikow, at Georg Laursens skæbne er et vidnesbyrd om en radikaliseret ung mand, der var en lille brik i den kolde krigs store skakspil. Hans historie er samtidig historien om et Europa i opbrud. Han nåede aldrig at opleve jerntæppets fald, idet han døde i 1977.

14:30 EN KONGEDATTERS LIV. Marita Akhøj Nielsen og Lene Schøsler. Moderator: Maria Helleberg.

Leonora Christina skrev sin selvbiografi i foråret 1673, mens hun var fængslet i Blåtårn. Hun skrev den på fransk, da det var datidens internationale sprog, og hun gerne ville have, at hendes skæbne blev kendt i hele Europa. Hun havde haft et vildt liv, og hendes beretning er fuld af spænding, had og kærlighed, død og humor. Men hvad skrev hun egentlig? Redaktør Marita Akhøj Nielsen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og professor emerita Lene Schøsler fra Københavns Universitet har nyoversat selvbiografien til moderne dansk med respekt for originalens indhold og skiftende stilleje. Forfatter Maria Helleberg taler med dem om Leonora Christinas franske selvbiografi og en kongedatters dramatiske liv.

14:50 KVINDER I KOMMUNALPOLITIK. Mona Klüver Roed Dalsgaard. Moderator: Dorthe Chakravarty.

Arkivar Mona Klüver Roed Dalsgaard har undersøgt udviklingen i kvinders lokalpolitiske repræsentation ved de frederiksbergske kommunalvalg siden 1909, og i 2021 oplevede Frederiksberg Kommune samtidig for første gang et kvindeligt flertal blandt de valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer. Sammen med moderator Dorthe Chakravarty udbreder Mona Klüver Roed Dalsgaard udviklingen af den kvindelige repræsentation ved de frederiksbergske kommunalvalg og tendenser i denne forbindelse.

14:00 HILSEN FRA AMERIKA. DANSKE UDVANDRERES POSTKORT, BILLEDER OG BREVE. Lene Nørgaard Munch. Moderator: Ole Sønnichsen.

Omkring 375.000 danskere emigrerede mellem 1870 og 1900 til Amerika. Det er mere end hver sjette indbygger, og rigtig mange danske familier kan tælle mindst én, der vovede springet. Deres oplevelser ved rejsen og den første tid i Amerika beskrev de gennem postkort og breve hjem til familien i Danmark. Disse helt personlige beretninger har kulturhistoriker og forfatter Lene Nørgaard Munch studeret, og det danner udgangspunktet for en samtale med journalist og redaktør Ole Sønnichsen. Det er udvandrernes beretninger på første hånd om besværet med at skaffe penge at leve for, rejsegenvordighederne, om de usle rønner, der tjente som boliger, om naturkatastrofer, ulykker, ægteskaber, børnefødsler, død og sygdom. Det er drømmen om Amerika fortalt af dem, der pludselig selv stod midt i virkeligheden.

14:30 FRA ELLEHAMMER TIL AIRBUS. Ole Steen Hansen. Moderator: Torben Steno.

Flyvningen er det 20. århundredes store eventyr, den sidste store opdagelsesrejse på vores planet. Og Danmark har spillet en rolle i den. Oplev forfatter og luftfartsjournalist Ole Steen Hansen i samtale med journalist Torben Steno om flyvningens pionértid med Ellehammer på Kløvermarken på Amager og den første trafikflyvning i Danmark, til etableringen af SAS, de navnkundige nordpolsruter, charterturismen og lavprisruterne.

14:20 ROMANTISKE MANDSKOR. Holmens Herrekvartet og Bjarke Moe.

Den mest udbredte korsang i 1800-tallet var mandskor. De dybe og bløde klange var ideelle til at udtrykke romantikkens forestillinger om den sublime kunst. Og samtidig var korene sociale samlingspunkter, hvor meget andet end musik var på dagsordenen. Kom og lyt til romantisk musik opført af Holmens Herrekvartet, når den sammen med musikhistoriker Bjarke Moe tager på en opdagelse i 1800-tallets musikalske verden ‒ med sange om naturen og årstiderne, om den ulykkelige kærlighed og livets glæder, af komponister såsom Weyse, Lange-Müller, Gade og Schumann. Holmens Herrekvartet er udsprunget af det blomstrende musikliv i Holmens Kirke i København og består af sangerne Jakob Skjoldborg, Frederik Schøning, Emil Ritter og Jakob Soelberg. Alle har de deres daglige virke som solister og korsangere i bl.a. Holmens Vokalensemble, Ars Nova Copenhagen, DR KoncertKoret, Mogens Dahl Kammerkor og Det Ny Teater. Musikhistoriker Bjarke Moe introducerer.

14:00 HVORFOR DRIKKER JEPPE? 300 ÅRS DANSK TEATERHISTORIE FORTALT GENNEM DE MEST BERØMTE CITATER. Christoffer Berdal og fire skuespillere.

”Hvorfor drikker Jeppe?” ”Hvad forstår bønder sig på agurkesalat?” ”Lad dog barnet”. Hør med, når instruktør Christoffer Berdal graver sig ned i dansk dramatiks enorme skattekiste og lader fire skuespillere læse sig igennem et udpluk af højdepunkterne. Hør med egne ører, hvorfra nogle af de berømte citater, vi alle kender, stammer, og bliv klogere på 300 års dansk teaterdigtning.

14:30 EN FEJRING AF FESTEN. Ditlev Mahler og Elisabeth Colling. Moderator: Adrian Hughes.

Vi har festet siden tidernes morgen. Nogle fester er religiøse, andre er knyttet til skarpe hjørner og mærkedage. De fleste byder på rigelige mængder af mad og drikke og på musik, sang og dans. Du er inviteret med, når arkæolog på Nationalmuseet Ditlev Mahler, forfatter og filmklipper Elisabeth Colling og journalist Adrian Hughes fejrer festen til alle tider og i alle dens afskygninger, fra stenalderens jægere og samlere til fasterlavn på Amager

15:00

15:00 VIOLINER I VERDENSKLASSE. Niklas Walentin, Nightingale String Quartet m.fl.

Amati-familien fra Cremona i Norditalien fremstillede i 1500-1700-tallet nogle af verdens første og stadig bedste violiner og strygeinstrumenter, underviste store navne som Stradivari og Guarneri og var med til at udvikle violinen og resten af den moderne strygergruppe, vi kender i dag.
Nogle af Amati-familiens instrumenter ejes af Augustinus Fonden, som har en af Europas fineste samlinger mesterinstrumenter, der lånes ud til unge danske musikere. Lyt til – og hør om – violiner og strygere i verdensklasse, når violinist Nikas Walentin, Nightingale String Quartet og lånere fra Augustinus Fondens Instrumentsamling fortæller om Amati, deres instrumenter og det særlige bånd, der knyttes mellem musiker og instrument i løbet af processen, hvor kunstneren søger efter et instrument, som passer til kunstnerens jeg, hvor instrumentet bliver en repræsentant for sin egen kunstneriske stemme, og hvor ensemblet skal få fire vidt forskellige kunstneriske stemmer til at passe sammen.
Ved koncerten og præsentationen – som er en optakt til Augustinus Fondens Festkoncert 27. april i Glassalen i Tivoli – spilles store kammerværker af to revolutionerende komponister: danske Nancy Dalberg og hende lærer, Johan Svendsen.

15:40 HISTORIEN OM EN HASHSMUGLER. Ole Retsbo.

Sten Lundager var en af Danmarks første og største hashsmuglere. Som ung hippie i 60’erne lærte han marokkanske bønder, hvordan man laver hash. I dag er Marokko verdens største hash-eksportør. Sten Lundager smuglede hash over hele verden og var leverandør til det danske jetset. Historien om Sten Lundager er også historien om hashens indtog i Danmark og et tilbageblik på 50 års forsøg fra politi og myndigheder på at stoppe indførslen af hash i en tid, hvor over halvdelen af danskerne ryger eller har røget det forbudte stof. Ole Retsbo har lavet historien om Sten Lundager til DR. Men kan man lave historien om en kriminel uden at forherlige ham og den kriminalitet, han har begået?

15:20 PÅ TOGT. Erik Gøbel. Moderator: Rasmus Dahlberg.

Stå til søs med historikerne Rasmus Dahlberg og Erik Gøbel, der kaster sig ud i de danske sejlskibstogter i langfarternes storhedstid fra 1600 til 1850. Der er både vilde eventyr og hverdagslig rutine. Det skal handle om sejlruter og havne, mytteri, slaveoprør, sygdom og forlis – og om navigation, mandskaber, kost og kvinder.

15:40 DEN GLEMTE HISTORIE OM ÅNDSSVAGEFORSORG OG VELFÆRDSSTATENS BEHANDLING AF DE SKÆVE EKSISTENSER. Jesper Vaczy Kragh. Moderator: Poul Duedahl.

Lyt med, når professor i historiker Poul Duedahl og ph.d. i medicinhistorie Jesper Vaczy Kragh dykker ned i oversete skæbner og fortæller den glemte danmarkshistorie om åndssvageforsorgen og velfærdsstatens behandling af skæve eksistenser. Det er en samtale om tvangssterilisation, skam og ægteskabsforbud – men også en historie om relationer og håb om forandring.

15:00 HISTORIEN OM LEGO. Jens Andersen. Moderator: Adam Holm.

Historien om LEGO er ikke blot en eventyrlig fortælling om en virksomhed, der gik hen og blev verdens største legetøjsproducent. Det er også en biografisk fortælling om slægten Kirk Kristiansen, som gennem 100 år har skabt og udviklet LEGO til det, vi kender i dag. Hvordan begyndte det hele i 1916, og hvem var snedkeren Ole Kirk Christiansen, som var manden bag? Journalist og historiker Adam Holm interviewer forfatter Jens Andersen om LEGOs fascinerende historie.

15:30 DET HEMMELIGE HOFTEATER – ET KULTURHISTORISK BRÆNDPUNKT PÅ SLOTSHOLMEN. Peter Christensen Teilmann. Moderator: Simon Ankjærgaard.

Lige bag Folketinget og Christiansborg ligger Hofteatret, og det har det gjort siden 1700-tallet. Hofteatret har flere gange på afgørende tidspunkter i Danmarkshistorien været et brændpunkt eller et væksthus for samspillet mellem den royale, politiske og kulturelle magt. Det var her, enevældens magtpolitiske rænker kunne smedes – det kostede kongens livlæge J.F. Struensee livet. Det var her, det var muligt for de få, der kunne gå kunstens vej – som fx H.C. Andersen – at bevæge sig op ad den sociale rangstige, for her havde Det Kongelige Teater sine elevskoler for ballet mm. Det var her, at Frederik 7 og Grevinde Danner i 1850’erne havde deres eget kulturelle fristed i en tid, hvor de var voldsomt kritiseret af eliten og udsat for sladder blandt folk i København. Og meget mere. Teatermuseet i Hofteatrets direktør, Peter Christensen Teilmann, folder historien ud i en samtale med historiker og forfatter Simon Ankjærgaard.

15:00 HISTORIKERTOPMØDE. Clement Kjersgaard, Gry Jexen m.fl.

Hvad er fremtiden for historiefaget? Clement Kjersgaard, der i 2021 lancerede historiemagasinet Æra, stiller det spørgsmål til  Gry Jexen fra “Kvinde Kend Din Historie” og en række historikere. 

15:00 DERFOR UDDØDE MAMMUTTEN. Eske Willerslev. Moderator: Anja Olsen.

Eske Willerslev har studeret mammuttens forsvinden for 4000 år siden og lavet en omfattende kortlægning af økosystemer. I Vedbæk gjorde man i 1975 nogle meget rige og velbevarede fund fra jægerstenalderen. DNA-forsker, professor og director for Københavns Universitets Centre of Excellence GeoGenetics, Eske Willerslev, i samtale med museumschef ved Rudersdal Museer, Anja Olsen.

15:30 MASŁOCHA – EN DANSK-POLSK KÆRLIGHEDSHISTORIE I KRIGENS SKYGGE. Maria Małaśnicka Miedzianogóra.

Lone Mogensen var aktiv i den danske modstandsbevægelse under besættelsen. Lucjan Masłocha stod i spidsen for den danske afdeling af en polsk efterretningsorganisation. De blev ført sammen af kampen mod nazisterne, organiserede en effektiv indsamling og udsmugling af hemmelige tyske oplysninger og blev til sidst skudt af Gestapo få dage efter deres bryllup. Begge ligger begravet i Mindelunden. Forsker og forfatter Maria Małaśnicka Miedzianogóra præsenterer en sand historie om krig og kærlighed.

16:00

16:10 DEN MUSLIMSKE VERDEN I 1300-TALLET – EN UNDERBELYST PERIODE. Anne-Cathrine Riebnitzsky. Søren Anker Madsen.

1300-tallets Andalusien tilhørte den muslimske verden, der var førende inden for lægevidenskab, matematik, astronomi og filosofi. Den berømte fæstning Al Qalat, som i dag kan ses i det, der nu hedder Alcalá la Real, var indtil 1341 et center for handel og videnskab og søgt af både muslimske, kristne og jødiske handelsfolk og videnskabsmænd. Perioden var dog samtidig præget af stridigheder med de kristne barbarer, og forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky giver en unik indsigt i en historisk periode, som er underbelyst i litteraturen.

16:10 EN NY OG TILTRÆNGT HISTORIE OM KØBENHAVN. Hanna Dahlström og Peter Wessel Hansen. Moderator: Clement Kjersgaard.

Arkæologer graver og finder nyt, mens historikere pløjer sig gennem nye kilder og læser gamle værker. Lyt med, når arkæolog Hanna Dahlström og historiker Peter Wessel Hansen – medforfattere til ottebindsværket ”København og historien” – sammen med journalist og studievært Clement Kjersgaard drøfter, hvordan Københavns historie bedst fortælles, hvordan historien skabes, og hvorfor der er behov for en ny historie om København.

16:00 MED PÅ MODEN. Mikkel Venborg Pedersen, Marie Riegels Melchior og Chris Pedersen.

Klæder skaber folk, siger man. Men hvad har vi danskere taget på, når vi ville være med på moden? Og hvordan har vi brugt moden til at udtrykke rang, stand og identitet eller forfølge vores drømme og idealer? Få indblik i tøj og accessories til hverdag og fest gennem 400 år, når Mikkel Venborg Pedersen, seniorforsker på Nationalmuseet, Marie Riegels Melchior, lektor i europæisk etnologi ved Københavns Universitet, og journalist Chris Pedersen syr modens kultur- og stilhistorie sammen.

16:00 FRA PEST TIL CORONA. Morten Arnika Skydsgaard. Moderator: Kåre Mølbak.

De seneste 700 år har mindst et dusin epidemier ramt Danmark. Hvert sygdomsudbrud har dog gjort os klogere på, hvordan vi skal håndtere det næste tilfælde lidt bedre, så en epidemi ikke længere udvikler sig til en katastrofe som under pestens hærgen i 1600-tallet. Dengang anbefalede professor i medicin Ole Worm, at de smittede stakler smurte sennep under fødderne. Hvorfor det forslag næppe gjorde fra eller til, kan medicinhistoriker og læge Morten Arnika Skydsgaard sikkert godt forklare, ligesom han i samtale med Kåre Mølbak, tidligere direktør for Statens Seruminstitut, vil diskutere, hvorvidt og hvordan fortidens epidemiberedskab spillede en rolle i myndighedernes håndtering af coronaepidemien.

16:00 GODE SILD. Jakob Ørnbjerg. Moderator: Mikkel Frey.

I 1700-tallet boomede sildefiskeriet i Danmark. Endda i en sådan grad, at et lille ukendt fiskerleje ved Limfjordens bred på få år kunne udvikle sig til en hovedrig købstad. Den fede fisk var ”Nordens sølv” og skabte tusinder af arbejdspladser og satte simpelthen Danmark på det europæiske spisekort. Så hop med ombord, når historiker og forfatter til ‘Det vilde sildeboom’, Jakob Ørnbjerg, sammen med lystfisker om en hals og journalist Mikkel Frey nyder en sildemad og gennemtrawler sildens danmarkshistorie.

Den skandinaviske revolution

Det er ikke ukendt, at den skandinavistiske bevægelse i midten af 1800-tallet førte til forhandlinger om at oprette en skandinavisk union. Men at der samtidig var konkrete planer om revolution – støttet af både førende danske politikere og store europæiske statsmænd – er ”revolutionerende nyt”.

Homo i 1800-tallets København

Sidst i 1800-tallet var opfattelsen, at man kunne forføres til homoseksualitet af dekadente borgerlige, der skaffede sig seksuelle ydelser mod betaling og blev opfattet som perverse og udnyttende. Som modtræk kæmpede disse borgerlige for at få anerkendt homoseksualitet som en naturlig ting. En af dem var juristen Poul Andræ.

Ballettens eksotiske udfordring

Klassiske balletforestillingers fremstilling af eksotiske karakterer er blevet problematisk i dagens Danmark. Skal man tilpasse kunstformen til moderne tider eller holde fast i ballettens tradition?

Slesvig-Holsten tabte også i 1864

Slesvig-holstenerne drømte om en plads som selvstændig stat i et liberalt og føderalt Tyskland, men måtte i lighed med mange andre tyske områder se sig indlemmet i et mere autoritært tysk rige under preussisk lederskab.

Epidemier har drevet verden fremad

Landbrugets og dyreholdets udbredelse og tættere handelssamkvem skabte grundlaget for store epidemier. Men omvendt har epidemierne i sig selv medført store kulturelle og samfundsmæssige ændringer.

Fri og farlig ungdom. Elvis 1955

Der var folk, der elskede ham, og der var folk, der elskede at hade ham. Kulturikonet ændrede ikke bare vores syn på musik, men også på sex, køn og race.

Klæder skaber konger

Med officielle portrætter fortæller de kongelige, hvordan vi bør opfatte dem. Men private portrætter og aflagte klæder kan fortælle en mere jordnær historie.

Modstandskampens mange ansigter

Et håb om frihed, forandring eller tilbagevenden til det velkendte? Modstandskampen under besættelsen havde mange ansigter. “Når man bekæmpede tyskerne, var det med henblik på at få dem ud af landet, men hvad ville der ske derefter? Man var drevet af en forestilling om en ren tavle – en helt ny situation. Nogle tænkte; ‘Hvorfor ikke starte på en frisk?,’” siger Niels Wium Olesen.