Ruslands historie, herunder ikke mindst Stalintidens undertrykkelse, har haft voldsom indflydelse på tænkning og praksis i det nuværende russiske styre, på Ruslands aggressive færd over for Vesten og ønsket om kontrol med de øvrige tidligere Sovjetstater. Mikhail Kasyanov, vicepremierminister og finansminister under Boris Jeltsin og premierminister fra 2000-2004 i Vladimir Putins første regering, taler om dette med direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab, Charlotte Flindt Pedersen. I dag er Mikhail Kasyanov en kritisk stemme i den russiske opposition, som siden juni 2022 har været nødsaget til at opholde sig uden for landet. Han blev erklæret “udenlandsk agent” af styret i 2023.

En kontroversiel, kommerciel, undertrykt, moderlig, erotisk og (indimellem) befriet kropsdel. Etnolog og museumsinspektør Mette Byriel-Thygesen og historiker og journalist Dorthe Chakravarty dykker ned i brystets kulturhistorie, en fortælling om både forargelse og beundring.

Gullaschbaroner, børshajer og champagnepiger. 1. verdenskrigs minutmillionærer var ødsle og fortsatte deres ekstravagante livsstil længe efter, at krigen var slut. Historikeren Poul Duedahl er gået i fodsporene på krigsspekulationens centrale skikkelser og taler med historiker Bo Lidegaard om deres tilholdssteder, netværk og lyssky affærer.

C.E.F. Weyse var på mange måder stereotypen på en guldalderkomponist, der levede under enevælden. Ledsaget af musikalske indslag ved sopran Melissa Baug og pianist Jakob Horsbøl udfordrer musikforsker Jens Hesselager denne opfattelse ved at belyse nogle ofte oversete aspekter af Weyses rolle for dansk musikliv. Det gælder Weyses fokus på lejlighedsværkets betydning, den æstetiske modpol til “rossinismen”, der opstod i de københavnske saloner (her omtalt som “Københavnerklassikken”), samt Weyses jordnære forståelse for kroppen, mad og det fysiske helbred.

Da den første af vikingetidens store ringborge, Trelleborg, blev udgravet i 1930’erne, var den en arkæologisk gåde. Hvem havde bygget den, og hvorfor? Da den største ringborg, Aggersborg, blev opdaget ti år senere, voksede gåden kun endnu mere. Tag med arkæolog Søren Sindbæk på opdagelse, når han taler med historiker Cecilie Nielsen om alt det, vi i dag ved om borgene – og det, vi tror, vi ved.

Vært og tilrettelægger Liv Thomsen fortæller om sit arbejde med at formidle omsorgsfagenes historie. Det er historien om alle de mennesker, der har taget imod os, leget med os, uddannet os, behandlet og trøstet os – fra fødsel til død.

Hvordan udgraver man et flere hundrede år gammelt vrag – når det ligger dybt under havets overflade? Kom helt tæt på og få et smugkig på helt unikke optagelser af en af de mest omfattende arkæologiske udgravninger under vand i Danmark. På scenen er marinearkæolog og museumsinspektør Otto Uldum fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde, der sammen med DR’s Cecilie Nielsen fortæller om det besværlige, farlige og spændende arbejde, når man arbejder med arkæologi under vand.    

Skippere og styrmænd på danske skibe har gennem flere århundreder optegnet oplysninger om vejr og vind i logbøger på rejser verden over. De historiske vejrobservationer er dog aldrig før anvendt systematisk – før nu. Arkivar ved Rigsarkivet Adam Jon Kronegh og Martin Stendel, klimaforsker på DMI, taler om projektet ’Ropewalk’, der kombinerer historie og klima. Med udgangspunkt i skibsjournalernes omfattende data fortæller de om, hvordan tekstgenkendelse og kunstig intelligens åbner nye muligheder for at kortlægge klimaets og vejrets udvikling gennem tiden.

Har du styr på vikingerne, middelalderen og de store begivenheder, der har formet vores land? Eller må du skynde dig at “lexe” dig frem til viden på Danmarks Nationalleksikon, så du kan udfordre dig selv og vennerne på din historiske viden?

Arkæolog og forfatter Jeanette Varberg guider dig igennem spørgsmålene, mens du bliver klogere på Danmarkshistorien og måske endda lærer noget helt nyt.

Der er præmier på højkant til de bedste historiske hjerner – og måske en overraskelse eller to undervejs! Så tag din familie, venner eller bare din egen historiske interesse under armen og kom til en quizoplevelse, der både underholder og udfordrer.

ABBA’s position i musikhistorien er uden sidestykke. De har lavet popsange som, et halvt århundrede efter de blev indspillet, fortsat bliver lyttet til over hele verden. Hvordan lykkedes det for den svenske popgruppe at blive – og forblive – så elsket? Den svenske journalist og kender af popkultur Jan Gradvall har fulgt og interviewet medlemmerne af bandet de sidste 10 år. Han taler med radiovært og musikjournalist Jørgen de Mylius.

Under besættelsen spillede kvinderne en betydelig rolle. De gav husly til eftersøgte, trøstede, opmuntrede og ydede omsorg, når mænd, kærester og sønner blev taget, gik med illegale blade i barnevognen og klarede sig uden forsørger, når de blev nødt til det. For nogle af kvinderne åbnede krigen for en uvant selvstændighed, mens andre måtte lide de største tab. Forfatter Helle Juhl taler med journalist Niels Krause-Kjær om besættelsens kvindeliv. 

Man binder os på mund og hånd’, ‘Ølhunden glammer’, ‘Op og dååååå’ og humørbombens cha cha cha ‒ berømte, minderige og sjove højdepunkter fra dansk revy, som i 2025 fylder 175 år. Revy er en helt unik udtryksform for danskerne. Generationer har gennem tiden oplevet genren. Revy er noget, man går til. En festlig aften, hvor samfundets top og tidens store spørgsmål tages under satirisk behandling. Vi ser samtidig os selv spejlet i samfundssatiren. Forfatter Peter Engholm taler med Rikke Rottensten, museumsinspektør på STORM, om dansk revys historiske højdepunkter, revyen i dag og ikke mindst dens relevans i fremtiden!

Han gav os Jyske Lov med de berømte ord: ”Med lov skal land bygges”. Hvem var han? Kongen spillede en stor rolle i skabelsen af det Danmark, vi kender, med de symboler og fortællinger, der er fundamentet for dansk selvforståelse. Samtidig skabte han et imperium, hvor tyske og slaviske folk var lige så vigtige som de danske undersåtter.

For at fortælle den grænseoverskridende historie har lektor i middelalderhistorie ved Northeastern University i London Lars Kjær været i udenlandske kilder og genlæst gamle danske. Han folder den ud sammen med redaktør og podcastvært Tore Leifer.

I 1700-tallets Danmark udfoldede sig en verden fyldt med eventyrere, handelsmænd og diplomater, der sprængte nationale grænser. Kong Frederik 5. satsede økonomisk og militært på handel med det isolerede Marokko, og som det første europæiske land underskrev Danmark en handels- og fredstraktat med sultanen, der drømte om rigdom og handel med europæiske magter. I samtale med direktør for Dansk Jødisk Museum, Janus Møller Jensen, fortæller historiker Bent Blüdnikow om to jødiske familieklaner, Sumbel og Buzaglo, der oprindelig kom fra Marokko, men slog sig ned i London, Berlin, København, Amsterdam og Altona.

Et forfatterskab med kolossal betydning – og et menneske, forfatterne Jens Andersen og Jesper Wung-Sung lige har skrevet om. Samtale i ord og billeder om Danmarks verdensberømte nationaldigter. Moderator er seniorredaktør Birthe Melgaard.

35 år efter murens fald gør direktør i Tænketanken EUROPA, Lykke Friis, og historiker Bo Lidegaard status over et Europa, der står over for store udfordringer. Er håbets år blot en parentes i et Europa med landkrig, krigsforbrydelser og et nyt jerntæppe – og hvad er læren af 1989?

På trods af en europæisk førsteplads i disciplinen ”børn og unges druk” har danskerne aldrig drukket mindre end i dag. Siden 1980’erne har alkoholforbruget i Danmark været støt faldende, samtidig med at det aldrig har været lettere at købe alkohol overalt og på alle tider af døgnet. Professor, dr.med. og forfatter til ’Det danske alkoholparadoks’ Lars Iversen taler med  speciallæge og tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm om de forandringer i samfundet, som de seneste 40 år har været med til at skrue forbruget mærkbart ned.

Den sorte død og den lille istid. To sammenfaldende hændelser, som på overfladen havde apokalyptiske konsekvenser for Europa. Når man dertil lægger nogle af middelalderens største krige, betyder det, at Europas befolkning skrumpede med ca. en tredjedel i perioden ca. 1300-1450.

Det skulle vise sig at være en velsignelse i forklædning for Europas udvikling mod det moderne. Social mobilitet, reallønsfremgang, bykulturens opblomstring og helt nye måder at handle på medførte økonomiske systemer og nye tanker, som Europa bygger på den dag i dag.

Museumsinspektør ved Middelaldercentret Thit Birk Petersen og centerchef, Andreas Bonde Hansen, tager dig med i en farverig gennemgang af senmiddelalderens store ulykkers positive effekter, og fortæller historien om, hvordan denne periode blev afgørende for Europa, som vi kender det i dag.

På bunden af havet omkring Gotland findes nogle af Nordens bedst bevarede skibsvrag, hvilket skyldes, at vragene ligger på store dybder. Der er tale om flere forskellige typer skibe – både større og mindre handels- og orlogsskibe fra især 1500- 1700-tallet. Marinearkæolog Mikael Fredholm fra VRAK – Museum of Wrecks fortæller om skibene og deres historie, inden de havnede på bunden af Østersøen.

I mellemkrigstiden blev den gryende forstad til en kampplads, hvor borgerrettigheder, kloakering og retten til egen bolig var til forhandling. Folk flygtede folk ud af de osende og usunde storbyer, og man skulle tro, at de gryende forstæder rundt om storbyerne var lig med det enkle liv. Lys, luft og grønne områder – kunne det blive bedre? Forstadsmuseets museumsinspektører Lisbeth Hollensen og Bitten Larsen guider os fra den tidligste forstadsudvikling, der mest af alt mindede om det vilde vesten, til tiden lige op til 2. verdenskrig, hvor arkitekttegnede villaer og ordnede forhold tiltrak nye familier.

Det er sjældent, at fængselsbetjente hjælper fanger med at flygte. Men det skete under besættelsen i Danmark, hvor modstandsfolk blev befriet fra danske fængsler i farefulde befrielsesaktioner. Historien om besættelsestiden er mere end sabotage og samarbejdspolitik. Historiker Signe Vase fra Fængselshistorisk Selskab taler med historiker og journalist Dorthe Chakravarty om, hvordan fængselsvæsenet kan bruges som en prisme til at forstå danskernes med- og modspil under besættelsen.

Jorden rundt på stolte skibe. Ophold i eksotiske havnebyer. Fødsler i høj sø. Historiker og formand for Historisk Samfund for Sønderjylland, Mikkel Leth Jespersen, har skrevet om en gruppe sønderjyske kaptajnsfruer, der i 1800-tallet sejlede på langfart med deres mænd. En for de fleste ukendt historie, som nuancerer den traditionelle søfartshistories stereotyper og giver et nyt og feminint perspektiv på dansk søfart. Mikkel Leth Jespersen taler med Anni Mogensen, direktør for M/S Museet for Søfart.

Den danske revy oplevede en guldalder under besættelsen. Det at sidde sammen i en sal og grine indforstået af de små, indirekte hentydninger til besættelsesmagten, til krigen og til drømme om frihed, var en vigtig ventil for danskerne. At høre alt det man tænkte og følte, men ikke altid kunne sige offentligt udtrykt på en scene, var en stærk følelse. Så stærk at det store revyteater Apollo på Frederiksberg i januar 1945 blev schallburgteret og flere revyforfattere måtte gå under jorden eller flygte til Sverige. Men der var stadig nok at lytte til, at grine indforstået af og klappe begejstret og samstemmende over.

Journalist og radio-tv-vært Adrian Hughes tager os sammen med kulturjournalist og teateranmelder Jakob Steen Olsen og museumsinspektør på Frederiksbergmuseerne Rikke Rottensten med tilbage til besættelsestidens revy.

Koncert med besættelsestidens musik, skrevet og spillet af bl.a. Poul Henningsen (PH), Kai Norman Andersen, Gerda og Ulrik Neumann, Børge Müller, Leo Mathiesen, Svend Asmussen. Gruppen ’Et Letsindigt Ord’ består af sangerinde Karoline Budtz, Jens Christian Kwella på guitar og Kim Mikkelsen på kontrabas. De kommer igennem tidens revyfavoritter, krydret med enkelte swingnumre og suppleret med små fortællinger om de komponister, tekstforfattere og musikere, der skabte og fremførte musikken.

Demokratiet er ungt og under pres både udefra og indefra. Med historiske eksempler fra antikkens Aristoteles over renæssancens Erasmus til moderne tid taler forfatter og tidligere minister Per Stig Møller med debatredaktør Johannes Henriksen om, hvordan magthavere gennem censur har undertrykt sandheden for at bevare deres magt. De trækker paralleller til nutidens “post-truth”-samfund, hvor løgne og misinformation måske er ved at splintre demokratierne.

To af 2. verdenskrigs mest berømte commando-raids var tyskernes erobring af det på papiret uindtagelige belgiske fort Eben Emael den 10. maj 1940 og englændernes ødelæggelse af den strategisk vigtige flådehavn Saint-Nazaire ved atlanterhavskysten den 28. marts 1942. Med blot 60 soldater erobrede tyskerne i ly af natten og med brug af svævefly Belgiens stærkeste fæstning, som var bemandet med en garnison på 800 soldater. Den britiske Operation Chariot havde langt større tab, men med list lykkedes det at sprænge tyskernes vigtigste atlanterhavshavn i stumper og stykker.

Historiker Martin Husted taler med politisk kommentator og vært på podcasten Hitlers Æselører, Jarl Cordua, om, hvordan det gik til, og hvad perspektiverne var før, under og efter begivenhederne.

Hvordan klædte man sig i oldtiden? Det ved professor ved Nationalmuseet Ulla Mannering alt om, lige fra den ældste stenalder til og med vikingetiden. Her er det facts og ikke forestilling om fortidens klædedragt, man kan høre om. Modeller fremviser oldtidens tøj på scenen, og Ulla Mannering taler med arkæolog og forfatter Jeanette Varberg om skind-, væve- og syteknik, om dragternes farver og om dragterne fra inderst til yderst. At vide hvordan mennesker i Danmarks oldtid gik klædt, bringer os tættere på, hvem de var. For man siger jo, at klæder skaber folk.

Hvem har i 2024 fornyet måden at formidle historie på?

Mød de nominerede forfattere til Årets Historiske Bog.

Joseph Paxtons Crystal Palace, opført i 1851 til Verdensudstillingen i Londons Hyde Park, blev et symbol på den industrielle æra og fremtidens muligheder. Fra starten var bygningen langt mere end blot et ingeniørmæssigt mesterværk – den skabte også intense debatter om modernitet og fremskridt, der rakte langt ud over Englands grænser.

I samtale med lektor i litteraturvidenskab Adam Paulsen udforsker den norske forfatter Eirik Høyer Leivestad historien om Crystal Palace. De taler også om, hvordan Crystal Palace – selvom bygningen gik under i en brand i 1936 – den dag i dag er relevant som idé og kulturelt fænomen.

Prins Aage var søn af prins Valdemar og barnebarn til Christian 9. Hans historie og lange karriereforløb ved Den Kongelige Livgarde og Den Franske Fremmedlegion bidrager til en helt særlig relation mellem Livgarden og Legionen. Historisk leder ved Den Kongelige Livgarde, Eric Bourgois, og vicepræsident I Ordenshistorisk Selskab, Jan René Westh, fortæller prins Aages historie gennem de anerkendelser og ordener, som prinsen modtog.

Frederik 5.s engelske dronning Louise er vild med opera, og hun er selv elev af selveste Händel. Hun sørger for, at københavnerne kan opleve italiensk opera i midten i 1700-tallet – selv om de fleste synes, at den slags udenlandsk underholdning er topmålet af snobberi. Én af dem er komedieforfatteren Ludvig Holberg – og han lægger ikke fingrene imellem. Tag med operaeksperten og musikformidleren Henrik Engelbrecht på en forrygende tur tilbage til København på Holbergs tid og mød de italienske sangere, kapelmestre og komponister, som vender op og ned på danskernes forhold til opera.

For 200 år siden var farlige ideer i omløb på Island – kætterske forestillinger om lighed og retfærdighed. I hemmelighed lagde lyssky personager planer om at lette overklassen for deres økonomiske byrder. Myndighederne var mildt sagt ikke begejstrede for disse forbryderiske tanker, der eroderede selve samfundsfundamentet og måtte bekæmpes. Oprøret skulle for enhver pris holdes nede. Den islandske forfatter Einar Már Guðmundsson har i flere romaner skrevet om perioden og taler med historiker Poul Duedahl om denne tid og om sine fortællinger.

Niklas Natt och Dag vækker middelalderen og sin egen familiehistorie til live i den historiske roman ‘Skæbnen og håbet’. Året er 1434: Kalmarunionen knager i fugerne og styres med usikker hånd fra Danmark af Erik af Pommern, og i nord bryder et oprør ud, ledet af mineejeren Engelbrekt Engelbrektsson. En fortælling om politisk rænkespil og episk kærlighed i middelalderen. 

Historiefortællerne Aske Ebbesen og André Andersen mestrer historiefortællingens gamle kunst og trækker på traditionen fra tidernes første jagthistorier ved bålet. De skaber levende og nærværende fortællinger, der ikke blot genfortæller historien, men åbner for nye lag og farver.

Her er ikke tale om højtlæsning, men om mundtlig overlevering fra fortæller til publikum, hvor magien opstår i mødet. Med humor, improvisation og et stærkt scenisk udtryk gør de fortidens dramaer til vedkommende oplevelser fyldt med stof til eftertanke.

Verdens mest komplicerede militære operation – landgangen i Normandiet 6. juni 1944 – fascinerer og tryllebinder stadigvæk. Det gælder også for tre erfarne historikere og rejseledere som Torsten Granov, Poul Grooss og Niels Klingenberg Vistisen fra Cultours. Hvad hæfter de sig ved som det mest imponerende ved begivenheden og som årsagen til, at D-dag stadig fanger interessen i 2025.

Tusindvis af danske mænd gik frivilligt i tysk krigstjeneste under 2. verdenskrig – og fortrød. Nogle havde held med faneflugten, men mange forsøg mislykkedes. De blev dømt ved tyske SS-krigsretter og endte i straffelejre eller straffeafdelinger ved fronten. Hvis ikke de betalte den ultimative pris og blev henrettet af SS. Med adgang til unikt og hidtil ukendt arkivmateriale kan museumsinspektør fra Frøslevlejren/nationalmuseet Dennis Larsen fortælle en række skæbnehistorier, der føjer et nyt kapitel til dansk besættelsestidshistorie. Samtalepartner er journalist og historiker Bent Blüdnikow.

For 19. gang har Historielærerforeningen udskrevet Historiekonkurrencen for elever på ungdomsuddannelserne. Temaet for årets konkurrence er ‘Bæredygtighed’. Førstepræmien på 10.000 kr. er sponsoreret af forlaget Systime. Forlaget Praxis sponsorerer innovationsprisen på 10.000 kr. Juryens specialpris på 10.000 kr. er sponsoreret af Forlaget Columbus. Aarhus Universitetsforlag donerer en bog i serien 100 danmarkshistorier til alle vindere. Historielærerforeningen er den faglige forening for historielærere på de gymnasiale uddannelser, og konkurrencen foregår i samarbejde med det europæiske historienetværk EuStory. Margen Ott og Trine Villumsen fra Historielærerforeningen for STX og HF uddeler prisen.

Hvem har skrevet Årets Historiske Bog 2024? Prisen overrækkes af Poul Porskær Poulsen fra Dansk Historisk Fællesråd.

Med Osmannerrigets sammenbrud som følge af 1. verdenskrig opstod den moderne tyrkiske stat. Andre dele af Mellemøsten blev opdelt af de britiske og franske imperier, der fik det nuværende Syrien, Irak, Jordan og Israel/Palæstina lagt under sig som protektorater. Eugene Rogan, professor i moderne mellemøstlig historie ved Oxford Universitet, taler med mellemøstkorrespondent Allan Sørensen om, hvordan de nye grænsedragninger og ændrede magtforhold fik stor betydning for udviklingen af de politiske, nationale og religiøse konflikter, der stadig den dag i dag præger regionen.

I september 1942 holdt daværende statsminister Vilhelm Buhl sin berygtede ”stikkertale”, som opfordrede danskerne til at stoppe modstandsarbejdet, hvilket fik den konservative politiker John Christmas Møller til at gå i rette med Buhl i en radiotale fra London, hvor han opfordrede danskerne til at intensivere modstandskampen. Historiker Lasse Bruun Jonassen og Kulturformidler Nis Vraasø fra Danske Taler går i kødet på talerne. Hvilke argumenter og virkemidler blev brugt i talerne, og hvad var deres virkningshistorie? Fik de den ønskede effekt eller en helt anden?

Foran portrættet står vi står ansigt til ansigt med et andet menneske, som har valgt sin fremtræden – og som portrættet konfronterer os med. Det malede portræt er et møde med et menneske og tiden – hvordan de er blevet skabt, og hvad de er blevet brugt til. Kunsthistoriker Thyge Christian Fønss-Lundberg taler med redaktør og podcastvært Tore Leifer.

Kunstneren Jens Juel (1745-1802) havde flere fremtrædende norske kunder, heriblandt godsejer Peder Anker og hans familie på Bogstad gård. De rejste til København – indtil 1814 hovedstaden i det dansk-norske rige – for at blive portrætteret.

Geir Thomas Risåsen og Marie Fongaard Seim fortæller om, hvad Juels portrætter af datidens norske samfundselite kan fortælle os om tiden? De er kunsthistorikere og konservatorer ved Stiftelsen Norsk Folkemuseum samt kuratorer for en udstilling om Jens Juels portrætter af nordmænd, som åbner i foråret 2025 på Bogstad gård i Oslo.

Påskeøen kom igen på forsiden af nyhederne, da direktør for Kon-Tiki Museet i Oslo, Liv Heyerdahl, og arkæolog og bestyrelsesmedlem på Kon-Tiki Museet Mads Ravn tilbageleverede en række genstande, som Thor Heyerdahl bragte hjem til Norge fra sin banebrydende ekspedition til Påskeøen i 50’erne. Liv Heyerdahl og Mads Ravn fortæller om øens historie, de fascinerede stenstatuer og myterne om øen.

Rock med, når professor i historie på Aarhus Universitet Bertel Nygaard og musiker Jacob Venndt synger, spiller og rock’n’roll’er os igennem den internationale populærkulturs danmarkshistorie fra 1950’erne til i dag. Elvis var kongen af rock – fræk, farlig og støjende. I Danmark modtog anmelderne den hoftevridende sanger med foragt, mens andre mødte ham med fascination og fryd. Lyt til musikken og hør om pop og punk, beatler og blomsterbørn, skrigende fans og koldkrigspolitik.

Hvordan blev det moderne Grønland til? Den danske historiker Bo Lidegaard, den grønlandske historiker Jens Heinrich og den grønlandske klimapolitiske rådgiver og tidligere diplomat Mira Kleist taler om deres nye bog. Her har de fulgt sporet fra de første menneskers indvandring og frem til i dag med grønlænderne som hovedpersoner i deres egen historie, der så vidt muligt bygger på grønlandske stemmer, synspunkter og ideer.

Hvad er en heks? Hvad er magi? Og var man bange for al magi, da man forfulgte hekse og brændte dem på bålet? Svaret er nej. Mennesker har nemlig altid troet på magi – både den gode og den onde. Men hvorfor brændte man så hekse? Og hvorfor stoppede man igen? Det og meget mere giver ph.d. i historie Maria Østerby Elleby svar på. Hun er nemlig ekspert i heksejagten og dens ophør i Danmark og var med til at opbygge HEX! Museum of Witch Hunt. Journalist og historiker Dorthe Chakravarty er moderator.

Gennem nyopdagede kilder fra Tyskland, Sverige og Danmark er forfatter og tidligere politimand Martin Q. Magnussen gået på jagt efter sandheden om Bent Faurschou Hviid. Fra opvæksten på et familiehotel i Asserbo, over tysklandsarbejde, bombesprængninger, koldblodige likvideringer og en desperat flugt fra Gestapo – og til giftpillen den 18. oktober 1944. Martin Q. Magnussen taler med journalist Poul Pilgaard Johnsen om, hvordan vi, 80 år efter befrielsen, kan fortælle den hemmelige historie om Flammen. Det er tid til at portrættere den sande helt.

I dag er Ladegårdsåen gemt under en af Københavns største indfaldsveje. Men siden middelalderen har åen, på godt og ondt, haft afgørende indflydelse på Københavns og Frederiksbergs liv og udvikling. Historikerne Anders Jørn Jensen og Anja Meier Sandreid taler med arkivar ved Københavns Stadsarkiv, Anders Møller, om Ladegårdsåens farverige og brogede historie.

En kunst- og kulturelite satte i midten af 1800-tallet gang i en dansk kulturkamp. Kunsteliten fremhævede den stiliserede naturalisme og antikkens græske og romerske ornamentik, mens den nationalt forankrede kulturelite foretrak de gamle danske almuebroderier som udtryk for ‘ægte folkekunst og gode normer’. Over for disse grupperinger stod en ny industrielite, der udgav populære dame- og modeblade med mønstre af tysk indflydelse, noget der ikke huede hverken kunst- eller kultureliten.

Indretningsarkitekt og mag. art i Europæisk etnologi Kirsten Rykind-Eriksen fortæller om kampen, og om hvordan de selverhvervende brodøser i samme periode kæmpede for at blive en etableret del af det danske erhvervs- og samfundsliv.

I det nordøstlige Skåne har godset Trolle-Ljungby været centrum for videnskab og dannelse, magt og forbrug og for organiserede landarbejderes konflikter med godsejeren. Adelsmanden Knud Gyldenstierne opførte det bevarede renæssanceanlæg i 1630’erne, men området havde altid været herremandseje.

Maria Domeij Lundborg, virksomhedsudvikler og udstillingsproducent, og Sofia Lenninger, afdelingschef for læring og udstillinger, begge fra Regionmuseet Skåne, fortæller om godsets historie. De kan også berette om, hvordan det fik voldsomme følger, at husfruen Sissela Ulfstand omkring 1550 stjal drikkehorn og benfløjte fra den lokale trold.

Kom med en tur ned ad memory lane, når museumsinspektør ved Science Museerne, AU Morten Arnika Skydsgaard og speciallæge og tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm dykker ned i en milepæl i danske børns daglige sundhed: indførelsen af børnetandpleje i 1971. Der diskuteres flourskylninger, faglige intriger, kommunale forskelle, forebyggelse versus behandling – og 12-årige, der var klar til gebis.

Marstal og Ærøskøbing er to små perler i dansk søfarts- og købstadshistorie. Marstal inkarnerer mere end nogen anden by historien om den driftige søfart. Ærøskøbing er måske Danmarks smukkest bevarede søkøbstad. Professor emeritus ved CBS Jens Frøslev Christensen har skrevet bogen ’En fortælling om to byer. Marstal og Ærøskøbings søfarts-, kultur- og identitetshistorie’. Han diskuterer byernes historiske forskelle og rivalisering med forfatter Carsten Jensen, blandt andet kendt for Marstal-romanen ’Vi, de druknede’.

1. verdenskrig var andet end artilleri, maskingeværer og blodig død. Sang spillede en stor rolle for tropperne på begge sider af fronten, både som socialt bindemiddel soldaterne imellem og som udtryk for identitet og sammenhold.

Formidlingsgruppen Westfront 1916 fremfører et sortiment af frække, gruopvækkende, galgenhumoristiske, deprimerede og klarsynede frugter af skyttegravenes kreativitet på begge sider af Ingenmandsland, når The Westfront 1916 Tværnationale Frontschwein-Sängerknaben Boys´ Choir går på scenen. De kan overhovedet ikke synge… men det kunne soldaterne heller ikke!

På tærsklen til det tyvende århundrede lægger søstrene Barrison hele Europa for deres fødder med vovet dans og tvetydige sange. Søstrene tænder op under borgerskabets bortgemte fantasier og leger med samfundets køns- og seksualmorals grænser. Samtidig sætter deres kvindefrigørelse sindene i kog hos de konservative forkæmpere for de gamle værdier.

Historien om Barrison er nu blevet til musicalen ’Feberen’, som bliver fremført i Det Kongelige Teaters Skuespilhus i foråret 2025. Dramatiker Line Mørkeby har skrevet manuskript frit baseret på den virkelige historie om den danske pigegruppe, som historikeren Hans Henrik Appel er ekspert i. De taler med  Rikke Rottensten, museumsinspektør på STORM om arbejdet med at omsætte en eksplosiv historisk fortælling om kvindefrigørelse og provokation til en moderne scenekunstoplevelse.

Den gensidige vekselvirkning mellem lande og kulturer er et historisk fænomen, der har eksisteret lige så længe, klodens verdensdele har været befolket. Gennem det perspektiv kaster historiker Lars Hovbakke Sørensen i samtale med journalist og historiker Dorthe Chakravarty lys over, hvordan og ikke mindst hvorfor, kulturerne og civilisationerne udviklede sig så forskelligt i de forskellige dele af verden.

I 1983 føres den kendte danske journalist Flemming Sørensen til anklagebænken i Düsseldorf under stor bevågenhed. Han er tiltalt for spionage for det østtyske diktatur. Sørensen erklærer sig uskyldig, og en næsten samlet dansk og vesttysk offentlighed stiller sig bag ham. Anklagen bliver kaldt paranoid, og sagen falder fra hinanden. Flemming Sørensen går fri.

Men hans forsvar er bygget på en løgn. Flemming Sørensen har i to årtier været spion for Stasi, og hans hemmelige arbejde som stikker har sendt talrige mennesker i fængsel. Forfatter Ole Sønnichsen har undersøgt sagen om Flemming Sørensen og taler om den med journalist Niels Krause-Kjær.

I årene op til Berlins kapitulation den 2. maj 1945 blev byen sønderbombet, og størstedelen af den lå i ruiner, da krigen sluttede. Midt i dette kaos befandt fire danskere sig – de to unge journalister Paul E. Stemann og Arild Hvidtfeldt samt diplomaterne Vincens Steensen Leth og Frederik Holck Colding fra den danske ambassade. I samtale med tv-vært og historiker Cecilie Nielsen fortæller historiker og forfatter Tom Buk-Swienty om de unikke øjenvidneskildringer fra en af verdens helt store skæbnestunder – og om, hvordan han snublede over de fire danskeres beretninger ved et rent tilfælde.   

Måske var Danmark og danskerne i 1930’erne og under besættelsen slet ikke så gode og idealistiske over for jøderne, som vi ellers gerne vil tro. Historiker Signe Bergman Larsen og Louis Meyer, ‘manden bag dramadokumentarserien Hugo – Görings jødiske ven’, diskuterer, hvorfor Danmarks afvisning af jødiske flygtninge er blevet fortrængt, og hvordan man som efterkommer forholder sig til en jødisk slægtning, der var venner med Hermann Göring.

Hvordan er livet på en ø, hvor havet både binder og adskiller? Den finlandssvenske forfatter Karin Erlandsson udforsker i romanen ’Hjem’ Ålands historie gennem ti livskapitler, der spænder fra 800-tallet til nutiden, fortalt fra kvinders og børns perspektiv. På Åland må nogle begive sig ud på havet, mens andre må blive tilbage og forholde sig til fraværet: til længslen, uroen, frygten for russerne, selvstændigheden og den ålandske identitet. Hun taler med den svenske historiker Andreas Marklund.

Det historiske voldanlæg Dannevirke er Nordens største forsvarsværk og det største fortidsminde i Nordeuropa. I 2026 skal et nyt museum stå færdigt. Det skal på moderne vis fortælle historien om, hvorfor Dannevirke kaldes for Danmarks fødselsattest. A.P. Møller Fonden har doneret mere end 60 millioner kroner til byggeriet, som kong Frederik tog første spadestik til, da kongeparret besøgte Sydslesvig i oktober måned som en del af et tiltrædelsesbesøg i Tyskland. Mød museumsleder Lars Erik Bethge, der i samtale med Poul Struve Nielsen, redaktør for magasinet Grænsen, giver et indblik i Dannevirkes lange historie, samt hvordan fortiden kommer endnu mere til syne i det fremtidige museum og den tilhørende oplevelsespark.

Hvordan blev luftskibe symbolet på fremskridt, krig og eventyr? Fra 1900 til 1939 gennemgik luftskibene en fascinerende udvikling med store tekniske ambitioner og høje kommercielle forventninger. Johnny Speich fra ‘Frimærke-, Brev- & Postkortsamleren’ fører dig gennem denne æra, illustreret med historiske billeder, postkort og dokumenter, der bringer luftskibenes historie til live. Fra de første ballonflyvninger og drømmen om passagertransport over Atlanten til luftskibenes rolle i 1. verdenskrig og deres anvendelse i tysk propaganda.

Med digitaliseringen af 237.000 kartotekskort er dansk søfartshistorie nu tilgængelig som aldrig før. Kartoteket rummer en guldgrube af viden om danske skibe, søfolk og rederier og giver alle søfartsinteresserede et unikt redskab til at søge information. i fortiden. Per Hundevad Andersen, leder af Danskernes Historie Online, fortæller.

Fremtiden var til debat, mens søfarten foretog en omstilling fra sejl til damp og fra vind til kul – og en af danmarkshistoriens største virksomheder tog sine første skridt. I 1884 ankom Peter Mærsk Møller og hans familie til sejlskibsbyen Svendborg. Her købte Peter et dampskib og forsøgte forgæves af overbevise de lokale om, at fremtiden tilhørte den nye tids teknologi. Hør historiker og afdelingsleder ved Svendborg Museum Nils Valdersdorf Jensen fortælle den dramatiske historie. Han bliver interviewet af redaktør og podcastvært Tore Leifer.

Oplev den svenske bestsellerforfatter Sverker Sörlin og meteorolog og klimaformidler Jesper Theilgaard tage os med på en kulturhistorisk og populærvidenskabelig rejse, som også er en personlig forskningsekspedition, som finder nøglen til klimaforandringerne i tusind år gamle iskrystaller. Det handler om sne. Om sneen inden i os, men også om den sne, der beskytter verden. Det er en samtale om sneen som forbundsfælle og som modstander.

Danske komponisters toner og arrangementer har lagt lydspor til en række af det 20. århundredes mest populære og tidstypiske danske film og tv-serier. Mange ikoniske øjeblikke oplevet på det store lærred har netop opnået status som højdepunkt takket være sit akkompagnement fra et følelsesladet lydspor. Men hvor har de danske filmkomponister fået deres inspiration fra? Hvilke andre musikalske kilder har givet dem idéer til at skabe deres materiale? Og hvordan har skabelsen af filmmusik egentligt udviklet sig?

(Gen)oplev og lyt til det 20. århundredes Danmarkshistorie gennem den musik og de temaer, der satte stemningen i tidens mest populære danske film og tv-serier.

Koncerten præsenteres og spilles af kunstnerisk leder Niklas Walentin, Snorre Kirk Trio og gæster.

Hvorfor er mordet på den svenske statsminister Olof Palme i 1986 ‘verdens største historie’, som indkapsler alle den nyere histories konflikter i et eneste dræbende skud?

Christian Kirk Muff og Anders Christiansen tager dig med på rejse ind i de mest gådefulde og meget hemmelige dele af Sverige. De står bag podcasten ‘Det Hemmeligste Af Det Hemmelige’, som fokuserer på den kolde krigs hemmeligheder. Ikke mindst mordet på Olof Palme har de gjort til en livsmission at opklare.

I mere end fire årtier gennemsyrede den kolde krig danskernes liv – konfrontationen mellem to imperier gjorde ikke blot Danmark til en del af det amerikanske imperium, men formede også det hverdagsliv, danskerne levede. Hvilket samfund skulle Danmark være? Historiker Rasmus Mariager i samtale med journalist Niels Krause Kjær.

At lægge vægt på det nordiske har gennem tiden været et kraftfuldt, men også fleksibelt argument i politiske og kulturelle diskussioner. Fra skandinavismens idealer i 1800-tallet til dagens “new Nordic”-bølge i politik og markedsføring, bruges det nordiske på vidt forskellige måder i de nordiske lande. Historieprofessor Johan Strang fra Helsinki Universitet belyser dagens debat om det nordiske samarbejde gennem historiske eksempler. Præsenteres i samarbejde med Hanaholmen – Kulturfonden för Finland och Danmark.

Den 16. april 2024 brændte Christian 4.’s Børsen-bygning og et vigtigt stykke danmarkshistorie gik op i flammer. Men hvordan går det egentlig med genopbygningen? Direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, gør status et år efter og svarer på spørgsmål fra DR’s Cecilie Nielsen.

Hvordan har det været at være sygeplejerske gennem det 20. århundrede? Romanforfatter og sygeplejerske Berit Alberg dykker ned i faget og dets udvikling med udgangspunkt i sin farfars søster Ninna Nielsen, familiens første sygeplejerske. Gennem sit forfatterskab undersøger hun de mange dilemmaer og udfordringer, sygeplejersker stod over for – både i deres fag og i mødet med omverdenens holdninger. Hun taler med redaktør Mette Nielsen. 

Kvinderne har altid været en del af Danmarkshistorien, men alt for ofte er de blevet overset, misforstået eller udsat for ekstreme vurderinger. Fra middelalderens glemte dronninger som Filippa og Agnes til 1700-tallets Caroline Mathilde, der reduceres til en passiv figur i skyggen af Struensee. Historien er fuld af absurde og kønsprægede vurderinger: Leonora Christine som den opvakte elev, Marie Grubbe som idiot, og Thit Jensen som barnemorder.

Historiker og forfatter Maria Helleberg dykker ned i kvindernes rolle i historien og i, hvordan de er blevet skildret – både som helgener, skurke og karikaturer. Kom og oplev en burlesque-lignende rejse gennem kvindehadets og historiens komiske kritik.

Når man rekonstruerer og bygger historiske skibe i model, har man brug for den omfattende eksisterende forskning og af kilder og arkivmateriale om 15- og 1600-tallets bygge- og konstruktionsmetoder. Poul H. Beck fra Orlogsmuseets Modelbyggerlaug fortæller om arbejdet med blandt andet modeller af hovedskibet Maria fra 1510, linjeskibet Dannebroge fra 1690 og det britiske linjeskib St. George fra 1780`erne. Modellerne ses i dag udstillet på Orlogsmuseets udstilling i Tøjhuset i København og på Strandingsmuseet i Thorsminde. 

Notre Dame i Paris blev genåbnet 8. december, efter at katedralen siden den rystende brand i 2019 havde været gennem en længere genopbygning. Forfatter og mag.art. i litteraturvidenskab Andreas Rude taler med historieredaktør Anders Ellebæk Madsen om katedralens arkitektoniske udtryk og dens dybere kulturelle og symbolske betydning. Hvordan har Notre Dames historiske rolle været som samlingspunkt for fransk historie, kultur og arkitektur, og hvordan har den fortsat indflydelse på vores forståelse af identitet og fælles arv?

Afrund en hæsblæsende dag på Historiske Dage – eller indled aftenen – med god musik i godt selskab med bodegaduoen Thomas og Amalie. De har i de sidste mange år turneret både bodegaer, runde fødselsdage og gadefester tynde med diverse Giro 413-hits og synge-med-venlige klassikere fra nyere tid. Det bliver en kæmpe fest med danske såvel som internationale sange om livet på søen, kærlighed, kolonihaver og meget, meget mere – alt sammen i bedste fællessangsånd. 

Clement Kjersgaard taler med interessante gæster og bevæger sig rundt i historiens store begivenheder.

Folketællinger, registerkort og lokale kirkebøger er hovedingredienserne i god slægtsforskning. Men hvordan bliver informationssøgning og statistikker til tv? Kom med bagom to populære tv-formater med slægtsforskning i centrum, når historiker og tv-vært Peter Ørbæk fra ‘Fortidens hemmeligheder’ tager en snak med Rigsarkivets Adam Jon Kronegh fra ‘Forsvundne arvinger’ om fremgangsmåder og udfordringer i tv-formidlingen af historikerens arbejde. 

I midten af 1800-tallet var Osmannerriget under pres fra alle sider. Det kulminerede med de blodige og voldsomme opstande i det multietniske og religiøst tolerante Damaskus i 1860. Reformer og udefrakommende aktører havde favoriseret det kristne mindretal på bekostning af det muslimske flertal, og pludselig blev mennesker, der havde levet dør om dør gennem generationer, bitre fjender. I løbet af en uge blev mindst 15.000 kristne indbyggere dræbt. Konflikten afslørede store sprækker i Osmannerrigets styrke og sammenhængskraft, som gav de europæiske stormagter blod på tanden i forhold til at ekspandere deres magt og territorier i Mellemøsten. Eugene Rogan, professor i moderne mellemøstlig historie ved Oxford Universitet, taler med historiker og journalist Adam Holm.

Vores viden om antikkens Grækenland er traditionelt præget af frie mænds nedskrevne tanker, arkitekturen og kunsten. Kun fragmentariske beretninger findes fra epokens slaver, kvinder, fattige og fremmede, men også disse har værdi. Professor ved Nationalmuseet, Christian A. Thomsen, har ønsket at bringe dem længere frem i lyset, hvilket har resulteret i den nye bog ‘Stemmer fra antikken’. Han taler om projektet med journalist Anne Sofie Allarp.

Dødsstraffen blev genindført i Danmark som led i retsopgøret efter den tyske besættelse. Det historisk set urene bøddelhverv blev modvilligt accepteret af det danske politi, og et større antal betjente blev udpeget til at tage aktiv del i henrettelserne af i alt 46 dødsdømte danske landssvigere i årene 1946-1950. Historiker og specialkonsulent ved Politimuseet Anders Brandt Lundager fortæller om, hvad overvejelserne forud for valget af bødler var, hvorfor politiet i sidste ende blev udpeget til at udføre opgaven, og hvordan politiet håndterede henrettelserne?

Historiker og forfatter Anders Lundt Hansen og historiker Cecilie Nielsen tager os med tilbage til den tidlige middelalders Danmark og historien om de store ringborge, der er optaget på UNESCO’s liste over verdens umistelige kulturarv. De taler om de haller, byer, runemonumenter og talrige andre fæstninger, som kong Harald og hans bygmestre måtte tage højde for, da de skulle begynde at bygge. Og de kommer også forbi stormændene, der ikke ligefrem var begejstrede for kongens store og dyre anlæg.

Komponistens Rued Langgaard (problemfyldte) liv og værk hænger uløseligt sammen. Og den nylige afsløring af Dora From som genstanden for Langgaards store, men ulykkelige kærlighed kaster nyt lys over mange af hans kompositioner, hvoraf nogle, som er skrevet årtier efter, peger tilbage på hans afgørende møde med Dora i sommeren 1913. Kom tættere på geniet og hans musik, når redaktør og koncertvært i DR P2 og kunstnerisk leder af Rued Langgaard Festival i Ribe, Esben Tange og pianist Berit Johansen Tange med biografiske nedslag og klavermusik kaster nyt lys på Langgaard.

Da litteraturkritikeren, samfundsdebattøren og provokatøren Georg Brandes besøgte Polen i 1880’erne og 90’erne, var det et folk uden stat han mødte. Polen var blevet annekteret af stormagterne Tyskland, Rusland og Østrig, men polsk kultur og åndsliv levede endnu, og ”det polske spørgsmål” spøgte stadig i international politik. Historiker Michalina Petelska fra universitetet i Gdansk fortæller om Georg Brandes’ interesse for Polen, hans kontakt med polske kulturpersonligheder og hans betydning for den polske frihedskamp.

Ejler Borch var modstandsmand i BOPA under besættelsen og deltog som 18-årig i aktionen mod det tyske benzindepot Tankstelle i Vanløse, København, den 16. februar 1945. I dag er han 99 år gammel og en af de sidste tilbageværende modstandsfolk. Hør ham fortælle om sine oplevelser i samtale med journalist Anders Hauch Fenger og journalist og historiker Simon Kratholm Ankjærgaard.

I 1066 blev norske kong Harald 3. Hårderåde dræbt i et forsøg på at erobre England. Tag med arkæolog fra Aarhus Universitet Sarah Croix, forfatter til ‘Den sidste viking’, på togt, når hun fortæller, hvordan der med nederlaget blev sat punktum for det nordiske herredømme og den sagnomspundne vikingetid.

Fra 1966-88 var fregatten Peter Skram en aktiv del af NATOs flåde. I dag ligger den, sammen med torpedomissilbåden Sehested og ubåden Sælen, som museumsskib på Holmen i København. Peder Skram og søsterskibet Herluf Trolle blev konstrueret af Orlogsværftet og bygget på Helsingør Værft i perioden 1964-67. Marinehistoriker Søren Nørby fortæller om skibets projektering og bygning, indretning, våbensystemer, det revolutionerende gasturbinemaskineri, som for første gang blev benyttet til fremdrivning ombord i et større NATO-skib. Derudover fortæller han om skibets operative virke under den kolde krig.

Selv om afstanden mellem Sjælland og Fyn mange steder er større end mellem Skåne og Sjælland, tænker de færreste danskere på det betydelige samspil, der har været på tværs af Øresund gennem århundreder. En kommende antologi giver en række eksempler på, hvordan dette samspil har fungeret de seneste to århundreder. Antologiens redaktører, historieprofessor ved Lunds Universitet Hanne Sanders og tidligere stadsarkivar på Frederiksberg, Ph.D., Henning Bro, diskuterer øresundsregionens historiske udvikling med arkivar i Tårnby kommune, Peter Damgaard.

Historikerne Cecilie Nielsen og Emma Paaske fordyber sig i den danske dronningerækkes store personligheder og fortæller om deres nye bog ‘Danske dronninger’. Fra vikingetidens Thyra, over middelalderens Margrethe 1. og renæssancens Sophie af Mecklenburg, til vores samtids dronninger, Margrethe 2. og Mary.

Efter en frygtelig husbrand på Lolland, hvor kun en far og hans søn overlever efterlades den femårige dreng hos svigerinden i København, mens faren tager til Amerika for at søge lykken. Den nu forældreløse Laurits vokser op og bliver tryllekunstner på Apollo-varietéen i Hvidbjerg i den tro, at hans far er død. Men da Laurits en dag får en besked om, at hans far måske alligevel lever, bliver hans tilværelse vendt på hovedet.

Skuespiller og forfatter Søren Pilmarks historiske romaner handler om det østjyske provinsteater Apollo i årene omkring 1900. I samtale med historiker Dorthe Chakravarty fortæller han om sin research, de historiske kilder, han har lænet sig op ad i sit arbejde, og hvilke overvejelser man skal gøre sig, når man giver sig i kast med at skrive historisk fiktion. 

Hvordan bringer man en glemt opera til live? I forbindelse med udgivelsen af Tekla Griebel Wandalls ‘Kong Hroars Skjalde’ i en ny, videnskabelig udgave, stilles der skarpt på den kvindelige komponists liv og værk. Hvilke udfordringer har der været med at udgive operaen, der i sin tid aldrig blev opført? Redaktør Thomas Husted Kirkegaard taler med udgiver Frederik Døj Erforth Larsen, og baryton Asmus Hanke og pianist Berit Johansen Tange fremfører udvalgte sange fra operaen.

Fandtes der overhovedet en vikingetid? Byggede dronning Thyra Dannevirke? Blev der engang valgt en kvindelig pave? Opfandt lægen Guillotin rent faktisk guillotinen? Udkæmpede Bismarck virkelig en duel med wienerpølser? Dræbte helten Sgt. York egenhændigt 25 tyskere, erobrede 35 maskingeværer og tog 132 til fange i et enkelt raid? Hvad er sandt, og hvad er falskt? Det er om at være på vagt i disse tider. Historikerne Kåre Johannessen og Jakob Danneskiold-Samsøe viser os, at meget af det, som vi betragter som historiske kendsgerninger, enten er en bevidst fordrejning af sandheden eller i værste tilfælde noget forbistret sludder.

I september 1944 iværksatte den tyske besættelsesmagt en landsdækkende operation mod det danske politi og grænsegendarmeri: Aktion Möwe. Omkring 2000 politifolk og 140 grænsegendarmer blev anholdt og deporteret til tyske kz- og arbejdslejre, hvilket i sidste ende førte til opløsningen af det danske politi med store konsekvenser til følge. Historiker ved Politimuseet Anders Brandt Lundager taler med journalist og forfatter Tommy Heisz om beslutningsprocessen frem mod aktionen, de indre tyske magtkampe, forberedelserne og de vidt forskellige forløb, aktionen havde rundt om i Danmark.

Hvordan kunne to nabolande med samme udgangspunkt i 1940 opleve så forskellige forløb under 2. verdenskrig? Norge blev forsøgt omdannet til en korporativ etpartistat under Vidkun Quislings styre, som dog mødte stor folkelig modstand og var afhængigt af tysk beskyttelse. Samtidig opererede den norske eksilregering fra London og erklærede medlemskab af Quislings parti, Nasjonal Samling, strafbart. Danmark gik derimod samarbejdets vej, hvilket blandt andet muliggjorde redningen af landets jøder, mens mange norske jøder blev udleveret. Den norske historiker Terje Emberland, forsker ved HL-senteret i Oslo, og hans danske kollega Claus Bundgård Christensen dykker sammen ned i forskelle og ligheder i de to landes besættelseshistorier.

Blandt andre den kvindelige modstandskæmper Jutta Graae spillede en vigtig rolle i det illegale efterretningsarbejde under besættelsen. Andre vigtige aktører var Svend Truelsen, som koordinerede Shellhus-bombningen fra London, og Ebbe Munck – forbindelsesleddet mellem den britiske efterretningstjeneste SOE og den danske.Historiker og DR-vært Bjørn Meyer taler med Trine Engholm, lektor ved Forsvarsakademiet og forfatter til en bog om Jutta Graae og en kommende bog om Svend Truelsen, og med Dorthe Gad, der producerer tv-serier om Jutta Graae og Ebbe Munck.

København-Bonn-erklæringerne fra 1955 fastslår, at bekendelsen til dansk eller tysk nationalitet og kultur i det dansk-tyske grænseland er fri og ikke må efterprøves. Erklæringerne anses derfor som grænselandets ’grundlov’, og i 2025 fylder de 70 år. Det fejrer Grænseforeningen ved at tage temperaturen på de to regeringserklæringer, der også blev indgået som et led i at få Vesttyskland ind i NATO i årene efter 2. verdenskrig. Hvilken betydning har erklæringerne for grænselandets mindretal, det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland, i dag? Og kan man forestille sig noget lignende i andre lande? I debatten gennemgås også erklæringernes historiske kontekst samt hvordan erklæringerne blev startskuddet til et fornyet og forstærket dansk-tysk forhold. Jens A. Christiansen, generalsekretær i Sydslesvigsk Forening (SSF), taler med Poul Struve Nielsen, redaktør for magasinet Grænsen.

Der går en snor mellem 1600-tallets schæferi og nutidens pulserende Midtjylland. I over 400 år har samspillet formet en mentalitet, som trækker tråde fra St.St. Blichers hosekræmmer til nutidens midtjyske succeshistorier. Forhistorie vægter det gode købmandsskab og en unik jernvilje fjernt fra København. Direktør for Museum Midtjylland, Kristine Holm-Jensen, og journalist, podcastvært og uldjyde Thomas Skov taler om uldjydementaliteten.

Hvordan kan små stater påvirke verden trods begrænsede magtressourcer? Og hvordan kan man samtidig navigere mellem stormagterne? Docent Stefan Nygård fra Helsinki Universitet sætter fokus på Danmark og Finlands historiske erfaringer. Han retter særlig opmærksomhed mod samspillet mellem kultur og politik, hvor Georg Brandes og det moderne gennembruds litteratur bidrog til at forme en særpræget nordisk internationalisme.

Den italienske læge og pædagog Maria Montessori (1870 – 1952) er i Danmark især kendt for hendes pædagogiske materialer: legetøj, små møbler mv. Derudover er hun berømt for at have udviklet et system af læremidler for mentalt handicappede børn, som siden viste sig at være velegnet også til alle andre børn. Hendes syn på opdragelse og undervisning var naturvidenskabeligt funderet, og hun fremhævede betydningen af børns selvvirksomhed og selvstændighed. Sandra Dinny Rebild, bestyrelsesmedlem i Dansk Pædagogisk Historisk Forening og pædagog med speciale i Montessori-pædagogik og -filosofi, fortæller.

Hvordan har kvinder gennem tiden givet udtryk for deres følelser for andre kvinder, og hvordan er kvindekærlighed blevet beskrevet i litteraturen? Historiker Karin Cohr Lützen taler med historiker og journalist Dorthe Chakravarty om kvinders kærlighed til kvinder gennem 200 år – fra kvindevenskaber til flydende kærlighed og fra homoseksualitet til queer.

Christianshavn var engang et fattigt og berygtet arbejderkvarter, kendt for sine mange værtshuse. Antallet toppede i 1880 med 94, nu er der kun 7 tilbage. Kunsthistoriker Ove Bjørn Petersen og historiker Anders Bjørn fra Christianshavns Lokalhistoriske Forening & Arkiv fortæller om det muntre værtshusliv før og nu – og om nogle af dets skyggesider.

Kom tæt på Romerriget, de romerske hære og legionærernes liv og udstyr i det første århundrede efter vor tid. Reenactmentgruppen Legio VI Victrix Cohors II Cimbria har gennem små 20 år formidlet historien om Romerriget, den romerske hær og den romerske indflydelse på Skandinavien i jernalderen. I mødet med gruppens passionerede medlemmer i nøjagtige rekonstruktioner af rustninger, våben og udstyr kommer publikum helt tæt på antikkens store kulturelle og militære supermagt. Cohors II, der i dag har afdelinger i Danmark og Sverige, har gennem årene deltaget i en lang række historiske events i Skandinavien og Europa og har medvirket i bøger, tv-dokumentar- og udstillingsproduktioner.

Thorvald Stauning er både Danmarks længst siddende parlamentarisk valgte statsminister og den længst siddende minister for Grønland. Han var overbevist om, at Danmarks rolle var at beskytte Grønlands sårbare befolkning og kultur mod ulykkelig vestlig indflydelse. Journalisterne Niels Nørgaard og Arne Hardis diskuterer Grønlands historie mellem de to verdenskrige. De berører også personer som Knud Rasmussen, der støttede Thorvald Stauning under retssagen mod Norge om retten til Østgrønland ved Den Internationale Domstol i Haag – en sag, som Danmark, og dermed rigsfællesskabet med Grønland, vandt.

Grønlands udvikling i krigsårene var kompleks og dramatisk. Øen var en vital mellemstation for de allierede, meteorologiske data fra den lange østkyst viste sig afgørende for krigens forløb i Europa og kryolitminen i Ivigtut leverede en vigtig komponent til produktionen af aluminium, som skulle bruges til flyvemaskiner. Journalisterne og forfatterne Peter Harmsen og Tommy Heisz taler om Grønlands betydning for krigens forløb, men også om den forandrede dagligdag i det grønlandske samfund.

Ved afslutningen af Nürnbergprocesserne i 1946 blev nogle af historiens største krigsforbrydere dømt til døden, men hundredtusinder af nazistiske mordere og kollaboratører forblev på fri fod. Da den kolde krig begyndte, var de allierede villige til at lægge fortiden bag sig, og Holocausts arv var i fare for at blive glemt. Fritz Bauer, en homoseksuel jødisk mand, overlevede nazisternes regime og tvang sine landsmænd – og verden – til at konfrontere deres medskyld i folkemordet.

Den britiske journalist og forfatter Jack Fairweather har tegnet et nyt portræt af Bauer baseret på hans upublicerede familiedokumenter, nyligt frigivne tyske arkiver og eksklusive interviews med personer, der kendte ham. Han taler med historiker og seniorforsker ved DIIS Cecilie Felicia Stokholm Banke.

Historikerne Per Boje og Jeppe Nevers har taget, hvad der ligner et endeligt opgør med gårdmandslinjen i dansk historieskrivning. I årtier blev landbruget betragtet som det økonomiske fundament for det moderne Danmark, men i dag har vi brug for en ny fortælling, hvor industriens historie kommer i fokus. Historikerne Per Boje og Jeppe Nevers taler med journalist Arne Hardis om, hvordan fortællingen om landbrugseksporten og andelsbevægelsen kom til at dominere historieskrivningen – og hvordan den bidrog til at muliggøre en landbrugspolitik, der hæmmede den økonomiske vækst.

Brugen af fossile brændsler har siden 1800-tallet ændret vores dagligdag dramatisk. I Danmark blev vi for alvor sorte, da forbruget af strøm, benzin, tøj, bolig, kød og legoklodser steg i takt med drømmen om fremskridt og velfærdsstat. Udnyttelsen af fossile brændsler har skabt vores samfund – og medført katastrofale klimaændringer. Museumsinspektør på Odense Bys Museer Sissel Bjerrum Fossat taler med journalist Matthias Dressler-Bredsdorff.

Siden 1800-tallet er vragene ved Häringe syd for Stockholm blevet nævnt i litteratur og folkeminder. De er blevet kædet sammen med et slag, der omtales i de islandske sagaer, mellem Olav den Helliges fosterfar og en høvding ved navn Sote. Men hvad er egentlig op og ned? Marinearkæologen Håkan Altrock fra VRAK – Museum of Wrecks har for nyligt ledet et forskningsprojekt ved Häringe, der har bragt svaret nærmere.

Gennem tusinder af år har religioner og stormagter kæmpet om Jerusalem, der har været scene for de største myter og det ene drama efter det andet. Og intet tyder på, at freden vil indfinde sig foreløbig. Bliv klogere på den bjergtagende by, når journalist Hans Henrik Fafner tager os med på en tidsrejse gennem fem tusind års fascinerende historie – helt op til nutiden, hvor Jerusalem atter står midt i en voldsom konflikt.

Med Roskildefreden i 1658 blev Skåne og dermed også Lunds stift svensk. Historieskrivningen om Skånes overgang har ofte haft en nationalt præget karakter og har handlet om hård forsvenskning af samfundet. Men i praksis forblev meget i regionen dansk i en periode, ikke mindst inden for kirken.

Hanne Sanders, dansk historieprofessor fra Lunds Universitet, taler med lektor i historie ved Aarhus Universitet Charlotte Appel om overgangstiden, hvor Skåne beholdt mange danske love, en dansk kirke og danskfødte præster. At Lund fik et universitet i 1666-68 skyldtes for eksempel danske kirkelove, der stillede krav om universitetsuddannelse for præster, og det var Lunds domkapitels store, danske jordejendomme, der finansierede universitetet.

Christian 4. var først gift med den stille nordtyske fyrstedatter Anna Cathrine og siden til venstre hånd med den flotte, temperamentsfulde og purunge adelsfrøken Kirsten Munk, der blev hans livs store, men ødelæggende kærlighed. Til sidst havde han et forhold til den trofaste kammerpige Vibeke Kruse. Men han holdt sig ikke bare til dem. Gennem sit lange liv og styre levede han i tumultariske kærlighedsforhold og blev far til mere end 20 børn født både i og uden for ægteskabet. Og det påvirkede i høj grad hans daglige virke som landets øverste, som konge.

Forfatter Hans Gregersen har tegnet et fornyet og personligt billede af renæssancekongen i forhold til hans ægteskaber og taler om det med historiker og journalist Dorthe Chakravarty.

Den er blevet beskrevet som både lyrisk, syngende, kølig og melankolsk, og den har i århundreder fascineret og rørt mennesker over hele verden. Den nordiske tone er noget helt særligt, hvad end man finder den hos jazzpianister som Jan Johansson, hos popgrupper som ABBA eller som traditionel musik til dansk folkedans. Men hvor kommer den nordiske tone fra, og hvordan lyder den egentlig? Pianist og journalist Julian Svejgaard er radiovært på P8 Jazz og udøvende folkemusiker, og han vil gennem konkrete eksempler gøre dig klogere på musikkens svar på hygge og smørrebrød.

Hofteatret ligger godt gemt midt på Slotsholmen, lige bag Folketinget – og nu genåbner det i 2025 efter fire års altomfattende, men nænsom restaurering og istandsættelse. Hør Teatermuseet i Hofteatrets direktør, Peter Christensen Teilmann, i samtale med historiker og journalist Simon Ankjærgaard om, hvordan man kan lave et moderne (teater)museum i en 300 år gammel fredet bygning – og hvad fremtiden byder på.

Vores forhold til Rusland er mildt sagt kompliceret. Podcasten Kongerækken undersøger i den nye serie ‘Kulturens vugge’, hvordan landets historie kan hjælpe os med at forstå nutidens Rusland. Lyt med, når podcastens værter, journalist Anders Olling og historiker Hans Erik Havsteen, diskuterer, hvorfor Ruslands dåbsattest ikke er så nem at tidsfæste, og hvorfor tsar Ivan den Grusomme er vigtig for forståelsen af Stalins terrorregime før og efter 2. verdenskrig.

Richard Jensen var en usædvanlig og kontroversiel skikkelse i 1900-tallets danmarkshistorie og ikke mindst i den røde skyggeverden, han færdedes i. Op gennem 1930’erne levede han et dobbeltliv som Kominterns og Moskvas mand i Danmark. Han smuglede våben og penge til revolutionære aktiviteter og producerede falske pas til partikammerater og flygtninge. Da han blev smidt ud af Danmarks Kommunistiske Parti, fortsatte han sit illegale arbejde og havde kontakter til både underverdenen og samfundets top, herunder den socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen.

Journalist og forfatter Lars Halskov har på basis af adgangen til mange fortrolige dokumenter skrevet om Richard Jensen. I samtale med journalist Hans Mortensen går han tættere på denne mytiske skikkelse.

For 300 år siden forliste to danske slaveskibe på vej til Skt. Thomas. Men det har været uvist hvor. Nu er der fundet to skibsvrag i Costa Rica, og et dansk forskerteam undersøger, om det mon er resterne af de danske skibe fra 1700-tallet? Arkivar Adam Jon Kronegh fra Rigsarkivet og marinearkæolog Andreas Kallmeyer Bloch fra Vikingeskibsmuseet dykker ned i det 300 år gamle mysterie om de to slaveskibe. Hvad skete der ombord? Hvordan afgør man, om de to skibsvrag er danske? Og hvilken betydning har det for de lokale i Costa Rica?

Et sort kapitel: Kom med til Dansk Vestindien og hør folkene bag DR’s store serie ‘Slave af Danmark’ fortælle om udfordringerne ved at fortælle om Danmarks fortid som slavenation, nuanceret og set fra både plantageejernes og de slavegjortes perspektiv

Rygraden i dansk økonomi – de familieejede virksomheder – beskæftiger hver fjerde person på arbejdsmarkedet. Berit Hertz er indbegrebet af dette stykke danmarkshistorie. Seks generationer af familien Hertz har ejet og drevet juvelerfirmaet P. Hertz. I 2007 overtog Berit forretningen som den første kvinde, siden firmaet i 1834 blev etableret. Berit Hertz taler med erhvervsjournalist Flemming Højbo, der blandt andre har portrætteret familien Hertz i bogen ‘I familiens navn’.

Hvem var kristendommens første budbringere? Hvorfor påtog de sig opgaven? Hvilke forhold medvirkede til, at missionen lykkedes? Og hvilken kulturel rolle indtager apostlene i vores moderne samfund? Forfatter Erik Bjerager taler med journalist Else Marie Nygaard om de første kristne forkyndere og deres afgørende betydning for både kristendommens udbredelse og Vestens kulturgrundlag. Erik Bjerager har rejst i apostlenes fodspor til 15 apostelgrave og valfartssteder i otte lande, herunder Israel, Tyrkiet, Italien og Indien.

Omdelte din farmor illegale tryksager? Udførte din oldefar jernbanesabotage? Siden 2009 har modstandsdatabasen gjort det muligt at søge på familiemedlemmer og pårørende for at se, om de var aktive i modstandskampen under besættelsen og på hvilken måde. Hvordan er databasen blevet skabt, hvilke kilder er den baseret på, og hvordan vil den udvikle sig fremover? Museumsinspektør Gry Scavenius Bertelsen fra Nationalmuseet/Frøslevlejrens museum er ansvarlig for modstandsdatabasen og taler om den med historiker Tim Ole Simonsen.

I år er det 80 år siden, at Danmark blev befriet, og de danske jøder atter kunne vende hjem fra landflygtigheden i Sverige. Men hvad prægede tiden i eksil? Afsavn, frygt, håb? Der er skrevet forbløffende lidt om eksiltiden. Lyt med, når museumsinspektør Signe Bergman Larsen taler med redaktør af Jødisk Orientering, Michael Rachlin, om et helt nyt forskningsprojekt med udgangspunkt i museets samling af fotoalbums fra de danske jøders ophold i Sverige.

Der gik et gys gennem de fleste danskere, da Børsen, en af landets mest ikoniske bygninger, brændte den 16. april 2024. Københavnere stimlede sammen foran bygningen, ansatte reddede kunstskatte ud af flammerne, og alle sendte tanker til de 400 år, hvor Børsen har været kulissen for Danmarks forvandling fra renæssancens autoritære og magiske verden til et moderne demokrati. Hør forfatter og lektor i virksomhedshistorie Anders Ravn Sørensen fortælle Børsens vægtige historie i samtale med journalist og historiker Dorthe Chakravarty.

Danmark var i begyndelsen af 1900-tallet hjemsøgt af en bølge af sager om fødsler i skjul og drab på nyfødte. Bag forbrydelserne stod desperate mødre, som var blevet svigtet af barnets far, hvorefter samfundet havde vendt dem ryggen. I et Danmark, der ellers var trådt ind i en tidsalder med moderne tanker, demokrati og teknologisk revolution, var kvinderne stadig fanget i et system, der trak tråde tilbage til en dyster fortid. Journalist og forfatter Tommy Heisz taler med leder af Danmarks Forsorgsmuseum, Sarah Smed, om et mørkt kapitel af danmarkshistorien.

Den danske middelalder var i virkeligheden en riddertid. Tildeling af ridderslag og storslåede ridderspil var centrale i kongelige fester. Ridderne var datidens superhelte, men modsat vikingerne har de ikke fået deres egen tid. Burde de det? Det taler idrætshistoriker Hans Bonde med middelalderhistoriker Thomas Kristian Heebøll-Holm og journalist og historiker Adam Holm om, med udgangspunkt i Bondes bog ‘Den danske riddertid’.

Society for Combat Archaeology slår sig sammen med Royal Armouries Museum (Leeds) i en slagkraftig sceneoptræden for at bringe kampteknikkerne fra 1400-tallets pansrede riddere til live. Det gør de ved hjælp af autentiske pladerustninger og et udvalg af våben, herunder stagevåben og sværd. Oplev på nært hold, hvordan riddere kæmpede, forsvarede sig og bevægede sig, og få et sjældent indblik i de teknikker, der prægede middelalderens krigsførelse!

Gadeaktivisme og politisk vold blev – også i Danmark – en fremtrædende del af den politiske kultur i 1930’erne. Historikerne Charlie Krautwald og Claus Bundgård Christensen taler om en tid, hvor demokratiet var til forhandling og fascismen marcherede frem.

Holger Danske var besættelsestidens største sabotageorganisation, som fra begyndelsen i 1943 voksede til en vidt forgrenet organisation. Ved befrielsen i maj 1945 stod omkring 400 mand klar til en eventuel slutkamp med tyskerne. Holger Danske udførte sammen med BOPA en væsentlig del af den københavnske sabotage, og fra vinteren 1943-44 udførte Holger Danske mindst 120 likvideringer af stikkere og danskere i tysk tjeneste. Seniorforsker ved Rigsarkivet Peter Birkelund taler om Holger Danske med sin kollega ved Rigsarkivet, historiker Steen Andersen.

Hvem har ret til at bestemme, hvad der skal ske med de kranier og knogler, Danmark indsamlede som kolonimagt? Skal de leveres tilbage – og i så fald til hvem? Eller går vi som samfund glip af nye og vigtige videnskabelige opdagelser, hvis kranierne genbegraves? DR-vært Bjørn Meyer fortæller historien bag kranieindsamlingerne og går tæt på argumenterne for og imod, at kranierne skal hjem. 

Hvordan i alverden gik det til, at næsten 1000 danske borgere endte på bålet dømt for trolddom og hekseri? Tag med historikerne Emma Paaske og Louise Kallestrup på en gruopvækkende tur til 1600-tallets Danmark fuld af magi, djævlebesættelser, forbandelser og angiveri af naboen – og bliv klogere på myter og fakta, når det gælder de danske hekseforfølgelser.   

Forfatter Anne-Cathrine Riebnitzskys er klar med en ny historisk roman. Riebnitzsky har denne gang kastet sig over årene op til Jesu fødsel. En karavanefører på vej hjem ser en mægtig ny stjerne på himlen, og samtidig sker det i to af Judæas mindste landsbyer, at to meget forskellige kvinder bliver gravide. Den ene er for gammel til, at det burde kunne ske. Den anden er for ung og risikerer stening, hvis hendes forlovede ikke vil have hende. Judæa regeres af tyrannen Herodes, som mister sit nære venskab med Romerrigets kejser Augustus, der foranstalter en folketælling i Herodes rige. Anne-Cathrine Riebnitzsky taler med journalist Lene Johansen.

Krigen mellem nord og syd fra 1861-65 mærkes stadig i dagens USA. Historiker Martin Cleeman Rasmussen har besøgt mange af krigens slagmarker og har især beskæftiget sig med Gettysburg og baggrunden for konflikten. Han fortæller om de store linjer, om de enkelte soldaters forhold og om de blodige begivenheders store konsekvenser for USA’s efterfølgende historie.

I 2021 opdagede marinearkæologer fra VRAK – Museum of Wrecks et spærringsanlæg ved Karlskrona i Blekinge, konstrueret af træ og fældet vinteren i 1113. Tusindvis af pæle blev slået ned i havbunden for at forsvare indløbet til Lyckebyåen i det daværende Danmark i den sene vikingetid og tidlige middelalder. Både kirken, kongen og lokale stormænd ønskede kontrol over området, og spærringen har sandsynligvis spillet en vigtig rolle i at forhindre fjender i at komme i land. Skulle jerneksporten beskyttes? Eller var spærringen et forsvar mod piratangreb? Marinearkæolog Mikael Fredholm fra Vrak fortæller om forskningsprojektet, der tog udgangspunkt ved Karlskrona, men siden har bragt undersøgelserne til andre steder langs Sveriges østersøkyst.

Hvordan sikrer vi, at fremtidige generationer får adgang til vores teknologiske fortid? I HITEK (IDA´s selskab for historisk teknologi) er man bekymret over den mangelfulde indsats for at bevare den teknologiske kulturarv. Michael Deichmann fra HITEK sætter fokus på de udfordringer, vi står overfor, når det gælder bevarelsen af historiske maskiner, køretøjer og andre teknologiske artefakter. Hvordan kan vi kan beskytte og bevare teknologiske kulturgenstande, så deres historiske og kulturelle værdi ikke går tabt for eftertiden?

Rovmorderen Bulottis navne titter op over glemslens hav, men hvorfor var det nu, han blev en kriminel celebrity? Først nu har vi fået styr på den pæne anarkists fortid og bevæggrunde, efter at professor Garbi Schmidt har stået på hovedet i arkiver i hele Europa. Hun taler om denne intense og drabelige true crime-fortælling med historiker Claus Bundgård Christensen.

Forfatter og journalist Nathalie Ostrynski er dansk med polsk-jødisk baggrund. Dette ophav har hun udforsket i bogen ‘De mørke bånd’, hvor hun har fundet dystre svar på sin families selvpålagte tavshed om årene før og efter 2. verdenskrig. Årtiers undertrykte følelser får først et sprog, da hun sætter sin slægtshistorie ind i tragedien om Hitlers og Stalins folkemord. Moderator er journalist Karoline Kjær Hansen.

Hvilken musik lyttede og dansede folket til, inden fonografen, grammofonen og radioen leverede tidens toner og spillede op til dans? Og hvor mange af folkets toner kan vi stadig spore i nutidens musik? Tag med accordeonist – og ’Årets P2 Kunstner 2024’ – Bjarke Mogensen på besøg i folkemusikkens danske og nordiske historie, og lyt blandt andet til en svensk hyrdehymne fra 1700-tallet, en fantasi over en bornholmsk folkemelodi og toner fra Griegs ’Peer Gynt’ og Carl Nielsens Aladdin. 

Danmark er fuld af levn, der vidner om den tyske besættelse – lige fra mindesten og bunkere til de mere ukendte våbenhuler og skinflyvepladser. Historiker Christian Aagaard ved, hvor man kan finde de mest interessante steder. Han taler med historiker og journalist Simon Kratholm Ankjærgaard om, hvorfor det stadig er vigtigt at mindes, her 80 år efter befrielsen.

21. marts 1945. Bag vinternøgne træer på Frederiksberg Allé er et engelsk bombefly netop styrtet ned i et garageanlæg ved siden den katolske pigeskole Institut Jeanne d’Arc. Klokken er kvart over elleve, og om få minutter vil skolen ved en tragisk fejltagelse blive bombet.

Den katastrofale fejlbombning kostede 116 mennesker livet, heraf næsten 90 børn. Mange kender de voldsomme tabstal, men når vi kommer tæt på de enkelte elever og familier, hvis liv blev flået i stykker på få minutter, og hører de hundredvis af skæbner, der blev traumatiseret igennem årtier og generationer, begynder krigen for alvor at vise sit grusomme ansigt. Forfatter Martin Sundstrøm taler med historiker og journalist Dorthe Chakravarty om heltene fra Den Franske Skole.

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I denne live-udgave af P1-programmet ‘Kampen om historien’ vil Adam Holm og en gæst gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.

Når man siger “Den danske sang”, så siger man næsten også automatisk Aksel Schiøtz. Ingen er som han indbegrebet af netop Carl Nielsens og Weyses sange. Operaeksperten Henrik Engelbrechts fortæller den gribende og medrivende historie om Aksel Schiøtz’ liv og skæbne – fra ung talentfuld skolelærer i 30’erne med hang til jazz og kirkemusik, over tiden som operaelev ved Det Kongelige Teater, som feteret folkehelt og populær grammofonstjerne under krigen … frem til den katastrofale sygdom og forsøget på en ny karriere som baryton og sangpædagog. 

De seneste to år er der indsamlet nye vidnesbyrd fra danske jøder bosat i Israel. Vidnerne fortæller om deres oplevelser under 2. verdenskrig, om flugten til Sverige eller deres oplevelser i Theresienstadt. Det er både barske, rørende og til tider overraskende historier. Men er der overhovedet mere at tale om? Findes der vidner, der ikke tidligere har fortalt deres historie foran et kamera, og hvorfor er det vigtigt at tale med dem?

Bag projektet står den danske ambassade i Israel i et samarbejde med Dansk Jødisk Museum, der sikrer bevarelsen af vidnesbyrdene for eftertiden. Journalist og forfatter Hans Henrik Hafner har interviewet vidnerne, og han taler med Signe Bergman Larsen fra Dansk Jødisk Museum og ambassadør Thomas Winkler om samarbejdet, indsamlingen og vigtigheden af fortsat at have fokus på denne del af historien. 

Hør historien om, da “cake walk” (lagkagedansen) kom til København i 1903 og skabte furore, da jitterbuggen og twist forførte ungdommen med deres “barbariske” bevægelser, og da “punkerne”, også kendt som swingpjatterne, satte danserestauranterne på prøve under 2. verdenskrig. Per Rock fortæller og danser eksempler på scenen med sin dansepartner Mathilde Dam.

I 1978 bliver den bulgarske dissident Georgi Markov angrebet på Waterloo Bridge med en paraply, der tilsyneladende afgiver gift. Den mest berygtede uopklarede drabssag under den kolde krig involverer en dansk mand med kodenavnet Piccadilly. Journalist Ulrik Skotte har jagtet historien i et kvart århundrede. Han taler med journalist og forfatter Hans Davidsen-Nielsen.