Kultur- og fritidsborgmester Christopher Røhl foretager den officielle åbning af årets festival. 

Den danske middelalder var i virkeligheden en riddertid. Tildeling af ridderslag og storslåede ridderspil var centrale i kongelige fester. Ridderne var datidens superhelte, men modsat vikingerne har de ikke fået deres egen tid. Historikerne Hans Bonde og Kåre Johannessen diskuterer, om det burde være tilfældet.

Den 16. april 2024 blev Børsen hærget af en voldsom brand, der ødelagde store dele af den historiske bygning. Branden var desværre ikke et enkeltstående tilfælde, da Slotsholmen gennem tiden har været scene for flere ødelæggende brande. Tim Ole Simonsen var til stede som indsatsleder ved branden på Børsen. Han er desuden også uddannet historiker. Han taler med journalist Kristina Lund Jørgensen om den begivenhedsrige dag og om, hvordan den indskriver sig i Slotsholmens lange og dramatiske brandhistorie.

I 1947 gik de danske husmødre på gaden for at demonstrere imod efterkrigstidens rationering og politikernes affejende indstilling til husmødrenes bidrag til samfundet. Historiker, forfatter og projektleder i Kvinderådet, Astrid Elkjær Sørensen, synliggør kvindernes politiske historie i 1940-1970’erne, og sammen med historiker Dorthe Chakravarty dykker hun ned i historien bag de danske husmødre og trækker tråde op til nutidens kvindebevægelser.

I overgangen mellem krig og fred i 1945 blev der vedtaget love med tilbagevirkende kraft, dødsstraf blev genindført, og tusindvis af mennesker blev dømt for landsforræderi. Opgøret var fuldt af dilemmaer. Var opgøret retfærdigt, og tjente det et formål? Eller var det et juridisk galehus, hvor politikerne løb fra deres ansvar? Retshistoriker Ditlev Tamm fortolker i samtale med historiker Steen Andersen opgøret 80 år efter begivenhederne – hvor retsopgøret stadig er et emne, vi vender tilbage til og diskuterer igen og igen.

Den danske sønderjyde Christian Støckler var fyrbøder på det tyske krigsskib Dresden, sejlede på Stillehavet og Atlanten og deltog i dramatiske søslag, indtil skibet endeligt blev indhentet af engelske orlogsfartøjer og skudt i sænk ved Falklandsøerne. Christian Støcklers dagbog blev bearbejdet og udgivet i 1934 og bliver nu genudgivet med introduktioner af historikerne Andreas Persson, Søren Nørby og René Rasmussen. René Rasmussen taler med journalist og historiker Anders Olling.

Den jødiske anklager Fritz Bauer satte alt ind på at retsforfølge naziforbrydere efter 2. verdenskrig – og på at tvinge Tyskland til at se sin egen fortid i øjnene. Da den kolde krig begyndte, var de allierede ellers villige til at lægge fortiden bag sig, og Holocausts arv var i fare for at blive glemt. Den amerikanske journalist og forfatter Jack Fairweather fortæller den dramatiske og tankevækkende historie.

Historiker og DR-vært Peter Ørbæk får i et særligt live-event lavet sit stamtræ. Oplysninger om hans forfædre og genealogi bliver formidlet på scenen af arkivar ved Rigsarkivet, Adam Jon Kronegh. Bliv klogere på, hvordan man finder slægtshistoriske oplysninger ved hjælp af forskellige arkivalier, og hør, hvilke overraskelser der måske kan gemme sig et stamtræ.

Fotograf Christian H. Nielsens projekt ‘København før og nu’ er blevet kult takket være Nielsens unikke evne til nøjagtigt at genskabe gamle fotografier af København. Vær med, når han tager os helt tæt på hovedstadens mennesker og særlige steder gennem tre århundreder, fra både tårnets top og små, gemte hverdagslokationer. Interviewer er historiker Cecilie Nielsen.

Dronning Louise og hendes døtre var i slutningen af 1800-tallet en del af “Europas svigerfamilie” og dermed del af et omfattende kongeligt netværk på tværs af kontinentet. Hvorfor var det så vigtigt for dronningen at få sine døtre placeret som ægtefæller hos ‘de rigtige’ konger og fyrster? Og hvad betød det for døtrene og deres liv? Hør om kongerøgelse, slægt og pligt, men også om bastardunger, depressive og utro ægtemænd, homoseksualitet og meget mere. Ph.d. og forfatter Marianne Abrahamsen taler med redaktør Vibe Skytte.

Skuespiller Bodil Jørgensen tager os med tilbage til sin barndom i Vejen, hvor hun blev formet af ikke mindst bedsteforældres dybe langsommelige liv og faderens sjove indfald, mens hun fandt sine egne små rum til fantasien under trappen, i haven og på cykel i det fri. Sammen med journalist Joan Øhrstrøm taler hun om, hvordan det var at vokse op i 1960’ernes og 1970’ernes provinsdanmark, længe før mobiltelefonen stjal opmærksomheden og fik mange til at glemme, at livet er et eventyr, man skal gribe som et barn.

Det 15. århundrede er århundredet, der gik tabt i Islands historie. Pesten huserede, og nationen blev pludselig kastet ind i hvirvelstrømmen af europæisk politik og kommercielle interesser. Det har været medvirkende til, at utroligt mange kilder er gået tabt, hvorfor man ved meget lidt om, hvad der foregik i Island i 1400-tallet. Derfor ved man også meget lidt om en af de mest magtfulde kvindeskikkelser i Islands historie, adelskvinden Ólöf den Rige Loftsdóttir. Nu er historien om Ólöf og Island i 1400-tallet blevet vækket til live af den islandske historiker og romanforfatter Sigríður Hagalín Björnsdóttir. Hun taler med programredaktør og kommunikationschef ved Nordatlantens Brygge, Birgir Thor Møller.

Danmark går efter besættelsen igennem en kulturel revolution, der på blot to generationer fjerner bondekulturen, hylder storbyen og taber provinsen. Journalist og forfatter Niels Krause-Kjær taler med professor emeritus i litteratur- og kulturvidenskab Johs. Nørregaard Frandsen om brydningstiden, hvor også Krause-Kjærs seneste roman udspiller sig. Her dømmer hovedpersonen Erik om at erobre verden. Han og hans generation var for unge til at spille en rolle i modstandsbevægelsen, men som landmænd skal de nu redde Danmark i de moderne tider.

1700-tallets storhandelstid er fortællingen om handel og søfart, om kolonier og slavehandel, om skabte og tabte formuer – bygget på, at Danmarks neutralitet i tidens mange krige betød, at danske skibe kunne sejle frit på verdenshavene. Den florissante handels mænd og kvinder, bygninger og monumenter er stadig en levende del af Danmarks og Københavns historie – og er en del af vores fælles historie, vi har sat til diskussion.  Historiker og forfatter Kåre Lauring i samtale med historiker Dorthe Chakravarty.

”Hvad sku’ det være?” Købmandsgårdene og købmandstraditionerne lever videre på mange danske museer. Hvad er det, der gør, at borgerne bliver ved med at være fascinerede af de gamle varer, købmandsdiske og indpakning i brunt papir? Museumsinspektør Jakob Caspersen fra Lützhøfts Købmandsgård i Roskilde i samtale med museumsdirektør fra ROMU Morten Thomsen Højsgaard om det ualmindelige i det almindelige.

Hvad kan gamle gravsten fortælle? En hel masse! Jødiske begravelsespladser må ikke sløjfes. De kaldes derfor Beit Olam – Evighedens hus. Reglen er blevet respekteret i Danmark, og uden for København findes 10 bevarede begravelsespladser. De er vigtige danske og jødiske kulturminder, er vidnesbyrd om det levede jødiske liv i hele Danmark og rummer utallige personlige historier, der kan belyse dette. Museumsdirektør ved Dansk Jødisk Museum, Janus Møller Jensen, taler med Johnny Wøllekær, stadsarkivar i Odense.

Hvordan så Warszawapagtens krigsbillede ud under den kolde krig? Og hvordan havde Danmark stået, hvis den kolde krig var blevet varm? Hvad kan faktisk dokumenteres, og hvad er myter om Warszawapagtens og NATO’s planer i relation til det danske område? Seniorforsker Steen Andersen fra Rigsarkivet taler med historiker Bo Lidegaard om helt nye opdagelser i danske og polske arkiver.

Limfjordstangen – en smal landstrimmel mellem hav og fjord – har i århundreder været et af Danmarks mest udsatte kystområder. Historikerne Line V. Knudsen og Anders Bloksgaard taler med journalist Malene Fenger-Grøndahl om, hvordan sandflugt, storme og oversvømmelser formede tilværelsen, hvordan befolkningen tilpassede sig, og hvordan myndighederne greb ind for at kontrollere naturen. Kun med opfindsomhed, slid og mod var det muligt at blive boende.

De nominerede er:
Hans Bonde: ‘Den danske riddertid’
Emil Andersen, Rasmus Voss og Christian Sune Pedersen: ‘Den allerliderligste skare. En fortælling om kolonisterne i Grønland 1728-1731’
Mette Sandbye ‘Fra Instamatic til Instagram-Familiealbummets fortællinger’
Sofie Lene Bak ‘Trods og tragedie – En biografi om Olga Eggers’
Henrik Lundbak ‘Under Tysklands Førerskab – Hverdag Og Tilpasning På Vejen Mod Hitlers Nye Europa 1941-42’

Kun et menneskeligt drama i den danske kongerække er så fyldt med det stof, som drømme og mareridt væves af, at det jævnligt har kaldt på kunstnerisk fortolkning, nemlig den skæve trekant mellem Christian 7., hans barnebrud, den alt for kvindelige Caroline Mathilde, og den fremmede, Struensee. Kunsthistoriker Charlotte Christensen taler med redaktør og podcastvært Tore Leifer om dronning Caroline Mathildes farverige historie, og hvordan den afspejlede sig i samtidens billedkunst. 

I samlingerne på Österlens Museum findes fantastiske tekstilskatte fra området i det sydøstlige Skåne, der kaldes ‘Kniplingehjørnet’. Mari Hansen, inspektør på Österlens Museum i Simrishamn, taler med journalist og historiker Dorthe Chakravarty om det, der kendetegner skånsk knipling, og som gør den anderledes end andre former for knipling. Hun fortæller også om, hvordan museet arbejder med at gøre samlingerne mere tilgængelige – for alle.

Arnold Krog fra Den Kongelige Porcelænsfabrik og Fanny Garde fra Bing & Grøndahl var skæbnerivaler, der gjorde dansk porcelæn verdensberømt fra slutningen af 1800-tallet. Han fornyede det musselmalede stel, hun designede det legendariske mågestel. Fanny var ud af en kærlig præstefamilie på Fejø, Arnold benhårdt opdraget på jernstøberiet i Frederiksværk. Journalist og forfatter Michael Holbek taler med historiker Cecilie Nielsen om to kunstnere, som viede deres liv til at hylde den danske natur under den blanke glasur.

Allerede i 1500-tallet manglede vi arbejdskraft i Danmark, og hollandske arbejdere blev inviteret hertil. Siden har vi ofte under højkonjunktur hentet arbejdskraft fra udlandet. Hvilken betydning har det haft for Danmark gennem tiden? Forfatter og beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek taler med podcastvært og kommunikationrådgiver Jarl Cordua.

Historiker og journalist Simon Schultz van Engeland har dokumenteret, hvordan nazismens mørkeste mørke er viklet ind i Danmarkshistorien. Et ukendt antal danskere i tysk tjeneste endte i Hitlers dødsgrupper, og i samtale med Martin Q. Magnussen, tidligere politimand og forfatter til en række bøger om besættelsestiden,  kommer han ind på en række skæbner, der af vidt forskellige årsager endte med at gøre tjeneste i den allermest morderiske del af Hitlers krigsmaskine.

Den danske officer og modstandsmand Svend Truelsen gik under 2. verdenskrig imod samarbejdspolitikken og opbyggede et hemmeligt efterretningsnetværk, som sendte afgørende oplysninger til de allierede. Historiker Trine Engholm Michelsen taler med chefredaktør Christian Jensen om, hvordan et enkelt menneskes enorme indsats var med til at styrke Danmarks kamp mod nazisterne og landets position efter krigen.

Hvad er der med middelalderen? Bliver vi fascinerede af noget ganske fremmed, eller er der dele af den, som minder os om vores egen tid? Forfatter Martin Jensen taler med professor ved Nationalmuseet Martin Wangsgaard Jürgensen om, hvorfor det netop er middelalderen, der har inspireret ham til at skrive historiske romanserier som ‘Kongens Hunde’, ‘Eske Little’ og senest en roman om Valdemar Atterdag. 

I 2026 er det 1.200 år siden, at benediktinermunken Ansgar i 826 indledte sin missionsrejse til Danmark som udsending for den tysk-romerske kejser, Ludvig den Fromme. Ansgars ankomst markerede for alvor begyndelsen på det religiøse skifte, der i løbet af 800- og 900-tallet førte Danmark ind i den kristne-latinske kulturkreds, og på længere sigt forankrede landet i den vestlige civilisation. Ansgar er sidenhen blevet fortolket og brugt på forskellig vis – ofte for at forme forståelsen af fortiden ud fra samtidens behov og interesser. Historiker ved Moesgaard Museum Kasper H. Andersen bringer dig sammen med historikerne Anders Olling og Hans Erik Havsteen tættere på ”nordens apostel”.

Caroline Mathilde er citeret for ovenstående, men var hun blot en naiv og uerfaren dronning, eller var hun i virkeligheden en magtfuld strateg? Karoline Stjernfelt, skaber af tegneserietrilogien ‘I morgen bliver bedre’ om det danske kongehus i 1700-tallet, gennemgår danmarkshistoriens måske mest berømte trekantsdrama, set fra den unge dronnings perspektiv.

Vores huse er fyldt med historiske hemmeligheder og spor fra fortiden, som åbenbarer sig, når vi renoverer. Restaureringsarkitekt og lektor i historisk byggeteknik Søren Vadstrup taler med DR-vært Peter Ørbæk om, hvordan vi har bygget og indrettet os gennem tiden – og inspirerer til, hvordan vi stadig kan bruge vigtige ingredienser, som for eksempel komøg, til at renovere med respekt for dansk byggetradition.

Besættelsen i Aarhus kulminerede i begyndelsen af 1945 med en voldelig duel mellem modstandsbevægelsen og nazistiske terrorister. Da jubelen endelig kunne bryde ud i maj 1945, havde modstandsfolk længe planlagt freden og retsopgøret efter krigen. Alligevel kastede krigen lange skygger og har i årtier præget utallige familier. Leder af Besættelsesmuseet i Aarhus, Søren Tange Rasmussen, har kortlagt hidtil oversete sider af besættelsestidens Aarhus. Han taler med podcastvært og kommunikationsrådgiver med Jarl Cordua.

På øen Øsel ud for det estiske fastland fandt man i 2008 og 2010 to bådgrave med over 40 døde krigere. Fundet blev dateret til omkring år 750 – tiden lige før eller i begyndelsen af vikingetiden. Skeletterne efter de døde viste tegn på hårde kampe, og de var begravet med fornemme våben. Eric Östergren, arkæolog og formidler ved Vrak – Museum of Wrecks, fortæller om fundene, som nu vises på museet i Stockholm.

Efter årtiers planlægning og byggeri slog Grand Egyptian Museum (GEM) officielt dørene op den 1. november 2025. Museet ligger kun to kilometer fra Giza-pyramiderne og er i dag verdens største museum dedikeret til én enkelt civilisation: oldtidens Egypten. Museet rummer over 100.000 genstande, der spænder fra den førdynastiske periode til romersk tid i Egypten. Tine Bagh, rejseleder, ægyptolog, ph.d. i nærorientalsk arkæologi og museumsinspektør ved Ny Carlsberg Glyptotek, og Dorthe Younes, ejer af Younes Rejser, taler om museets hovedattraktioner, alle fundene fra Tutankhamons grav, der aldrig tidligere har været udstillet samlet, Khufus solbåd og hans mors, dronning Hetepheres’ fine møbler og smykker.

I 1939 opfordrer lederen af det norske nazistparti, Vidkun Quisling, Adolf Hitler til at invadere Norge, og fra 1942 og besættelsestiden ud har han den diktatoriske magt i landet.
Mere end 80 år senere falder den norske journalist og forfatter Trude Lorentzen på en netauktion over en gammel kuffert, der har tilhørt Quisling. Det leder hende på en rejse i ind- og udland efter den mand, hvis navn i dag er synonymt med ordet forræder, men som indledte karrieren som nødhjælpsarbejder i Sovjetunionen og som nær medarbejder til Fritjof Nansen. Trude Lorentzen taler om Quislings fascinerende liv med journalist Anne Pilegaard Petersen.

Theodor Mortensen satte i begyndelsen af 1900-tallet et enormt aftryk i zoologiens verden. Han rejste kloden rundt på jagt efter viden om marinbiologi, opnåede international anerkendelse og bidrog markant til opbygningen af samlingen på Zoologisk Museum i København. Som den første dansker modtog han i 1951 The Linnean Society of Londons guldmedalje, som blot to gange siden er givet til en dansk forsker. Uden for videnskabelige kredse er han dog siden røget i glemmebogen. Forfatterne Sara Fasmer Hansen og Tine Fasmer Hansen har givet Theodor Mortensen fornyet opmærksomhed og bliver interviewet af journalist Niels Krause-Kjær.

Da Danmark i 1658 måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, var det mere end et territorialt nederlag. Det kostede landsdelenes befolkning tabet af identitet, traditioner og livsstil samt økonomiske byrder. Modstanden kom hurtigt, og snaphaner og gønger førte en sej kamp mod den nye overmagt. Alligevel ændrede historieskrivningen med tiden billedet: svenske historikere talte om naturlig svenskhed, mens Danmark efterhånden tav om det tabte land. Nogle taler ligefrem om et “erindringstab”. Historiker Stig Wørmer fortæller.

Ystad er en tidligere dansk by med over 800 års historie. Præcis hvor gammel byen er, ved ingen, da svenskerne brændte rådhuset og arkiverne ned i 1569. Vi ved dog, at der eksisterede en etableret by i 1267, da et franciskanerkloster blev grundlagt der. Med udgangspunkt i klostret taler museumsinspektør ved Klostret i Ystad Ingela Berglis med journalist og historiker Dorthe Chakravarty om Ystads danske historie fra middelalderen og frem til tiden omkring 1658 – da det østdanske Ystad blev en sydsvensk by efter freden i Roskilde.

Hvem har i 2024 fornyet måden at formidle historie på?

For 20. gang har Historielærerforeningen udskrevet Historiekonkurrencen for elever på ungdomsuddannelserne. Temaet for årets konkurrence er ‘Sind og frisind’. Førstepræmien på 10.000 kr. er sponsoreret af forlaget Systime. Forlaget Praxis sponsorerer innovationsprisen på 10.000 kr. Juryens specialpris på 10.000 kr. er sponsoreret af Forlaget Columbus. Aarhus Universitetsforlag donerer en bog i serien 100 danmarkshistorier til alle vindere. Historielærerforeningen er den faglige forening for historielærere på de gymnasiale uddannelser, og konkurrencen foregår i samarbejde med det europæiske historienetværk EuStory. Margen Ott og Tina Svane Boisen fra Historielærerforeningen for STX og HF uddeler prisen.

Hvem har skrevet Årets Historiske Bog 2025? Prisen overrækkes af Poul Porskær Poulsen fra Dansk Historisk Fællesråd.

Historien om Hans Bent Lund er en hidtil ukendt fortælling om en dansker, som distribuerede falske engelske pund under 2. verdenskrig og blev millionær. Senere blev han livslang agent for CIA. Historiker Christian Holtet taler med Selskabet for Arbejderhistories formand, Mads Bruun Pedersen.

Torup Slot uden for Malmö er en af Nordens bedst bevarede renæssanceborge. I 1600-tallet blev slottet, dets daværende ejer Corfitz Ulfeldt og hans kone, kongedatteren Leonora Christina, centrum for de dansk-svenske opgør, men gennem tiden har andre markante personligheder sat deres præg på stedet – fra fru Görvel Fadersdatter Sparre, som lod Torup Slot opføre, til friherreinden Henriette Coyet, af mange kaldet ”Skånes ukronede dronning”. Jan Erkinantti, projektleder på Torups Slot, fortæller.

Tag med på en rejse gennem århundredets store begivenheder set gennem reporteren Tintins øjne. Tintin-eksperterne Lauge Hendriksen og Mads Strandberg undersøger, hvordan Hergés ikoniske figur afspejler sin samtid – fra kolonitid og verdenskrige til rumkapløb og modernitet – og hvorfor Tintin stadig taler til os i dag. 

Edvard Munch er Norges største kunstmaler gennem tiden, men også en kunstner, der skabte på bekostning af kvinder, familie og helbred. Den norske historiker og forfatter Ivo de Figueiredo taler med litteraturredaktør Peter Nielsen om Munchs liv og samtid i et Europa under voldsom forandring. Fra barndommen, der er præget af sygdom og faderopgør, til han får sit store gennembrud i 1886 med ’Det syge barn’ og maler det ikoniske ’Skriget’ i 1893.

Kulturelt og politisk står Europa ved en skillevej. Er vi en civilisation i opløsning, eller kan historien hjælpe os med at genopdage nogle af de kvaliteter og dyder, som førte til videnskab, oplysning og velstand? Professor og forfatter Bent Meier Sørensen indkredser den europæiske histories største lærestreger i samtale med mangeårig minister Bertel Haarder.

Indtil den enevældige konge Christian 5. i 1670 indhegnede området til eget brug, var skoven i den nuværende Dyrehave nord for København uplejet. Men det ændrede sig igennem 1700-tallet, og siden blev skovene drevet efter forsttekniske principper, og vildtet plejet. Det var til glæde for kongehusets jagter og senere også for Dyrehavens folkelige publikum, der kunne bruge området som park og forlystelsessted. Historiker Niels Christensen har gennem flere år arbejdet med at skrive Dyrehavens samlede historie. Han taler med journalist og historiker Bent Blüdnikow.

Tiden omkring år 1400 var den moderne finansspekulations fødsel. Hansestæder, sild, dyre krydderier fra fjerne egne og en voldsom social forandring i samfundet ændrede fundamentalt måden at blive velhavende på. Væk var riddernes feudalvælde, og nu indtraf købmændenes og spekulanternes tid. Andreas Bonde Hansen, centerchef ved Middelaldercentret Nykøbing Falster, fortæller om, hvordan man kan lære af disse købmænd og spekulanter og gøre sin lykke ud fra 1400-talsmetoder.

Kan man spille teater i krigstid? Og hvilken berettigelse får scenekunsten, når ens land er besat? Cand.mag. i teater- og performancestudier Emil Møller Christensen og museumsinspektør på Frederiksbergmuseerne Rikke Rottensten belyser i samtale med journalist og forfatter Niels Krause-Kjær, hvorledes den tyske besættelse påvirkede Frederiksbergs teaterliv, der trods krigens mørke og utryghed oplevede en blomstringstid.

Ved befrielsen i 1945 er Danmark frit, men splittet. Der venter et brutalt retsopgør for dem, der samarbejdede med nazisterne under krigen. Det gælder for blandt andre fabriksejer Karl Skov – hovedkarakteren i filmtrilogien ‘De forbandede år’. Mød instruktør og manuskriptforfatter, Anders Refn, og hovedrolleindehaver og medforfatter på manuskriptet til trilogiens tredje del, Jesper Christensen. De taler med ekspert i retsopgøret Ditlev Tamm og historiker og DR-vært Bjørn Meyer om krigens dybe spor.

I en tid, hvor alle taler om militær og kulturel oprustning, vender mange blikket mod de nordiske samfund og deres historie. Her er årtierne under og efter napoleonskrigene helt central. De nordiske landegrænser blev trukket på ny og danskere, svenskere, nordmænd, finner og islændinge oplevede både tab, løsrivelse, frigørelse og undertrykkelse. Samtidig spirede den skandinavistiske bestræbelse på et forenet Norden. Den norske historiker Morten Nordhagen Ottosen og den danske historieprofessor Rasmus Glenthøj taler med tv-vært og historieformidler Liv Thomsen.

For 40 år siden blev Olof Palme dræbt på åben gade i Stockholm. Forfatterne Christian Kirk Muff og Anders Christiansen har på ny undersøgt en af historiens største mordgåder og giver et bud på, hvad der egentlig skete, da den svenske statsminister døde på stedet af et enkelt skud i ryggen. Det er en rystende og dramatisk fortælling om en nøje planlagt militæroperation og om et Sverige med mørke og hemmelige kræfter på spil. Er sandheden blevet holdt skjult? Moderator er journalist Ole Sønnichsen. 

Falsled Kro er historien om to ildsjæle, Lene og Sven Grønlykke, der købte en gammel, nedslidt landevejskro og forvandlede den til den gastronomisk højborg, som kroen stadig er i dag, mere end 50 år senere. Grønlykke-parret hentede franske kokke til Danmark i en tid, der ellers stod på udkogte kartofler, meljævnet pandesovs, frostvarer og konserves. Journalist og madanmelder Jesper Uhrup Hansen taler med gastronomiredaktør Ole Troelsø.

Modernitetens gennembrud og hele to verdenskrige. Kvindefrigørelse, velfærd og studenteroprør. Hvordan har det 20. århundredes begivenheder været med til at forme tænkningen og centrale europæiske idéer som frihed, lighed og demokrati? Tyske Wolfram Eilenberger, filosof og forfatter til et trebindsværk om nogle af århundredets største europæiske tænkere, taler med lektor i litteraturhistorie Adam Paulsen om tænkerne og deres betydningsfulde idéer.

Byhistorie bliver som regel fortalt, som om den kun handler om menneskers liv. Men købstæderne har gennem århundreder været fulde af vilde dyr, husdyr og kæledyr. Svin, heste, hunde, rotter, snoge og lopper er i tidens løb gået, løbet, krøbet, svømmet og fløjet ind og ud af byen og dens historie. Dyrene har fyldt byerne med deres lugte og lyde, daglige rutiner, nysgerrighed og trangen til at lege med eller æde hinanden. Antropolog og projektleder ved Holstebro Museum Lotte Isager taler med udgangspunkt i ’Dyrenes byhistorie i Holstebro’ med biolog og naturformidler Vicky Knudsen.

I Danmark hører den kongelige begravelsestradition ikke kun fortiden til, men lever og ånder også i dag. Især er den knyttet til Roskilde Domkirke, for selv om der findes andre kongelige gravkirker, er det i Roskilde, at flest danske regenter er begravet. Her kan man ifølge traditionen finde gravmæler for 40 konger og dronninger. Tag med  museumsinspektør ved ROMU i Roskilde Laura Maria Schütze og historiker Jes Fabricius Møller til Roskilde Domkirke – en tur, der bevæger sig gennem 1.000 års danmarkshistorie med gravmonumenter, stemninger og kongelige skæbner.

Leonora Christina, datter af Christian 4., blev i 1663 fængslet, mistænkt for landsforræderi. Gennem mere end 20 år i cellen i Blåtårn i København skrev hun klassikeren ‘Jammers Minde’ – om de kvindelige medfanger, uvisheden og følelsen af at være offer for en uretfærdighed. Den er for nylig blevet moderniseret af kritiker og forfatter Benedicte Huang, der bringer værket tættere på nutidige læsere. Hun taler om historie, litteratur og Leonora Christinas skæbne med historiker og tv-vært Cecilie Nielsen. 

Hvordan kan et område præget af historiske spændinger udvikle sig til et med fredelig sameksistens? Museumsleder Hauke Grella og arkivleder Nina Jebsen – begge fra Deutsches Museum Nordschleswig i Sønderborg – taler om historiske erfaringer med danisering og germanisering, samspillet mellem det danske flertal, det tyske mindretal og de nytilflyttede, og om hvordan sprog, kultur og identitet stadig forhandles i det historisk belastede grænseland.

Den romerske digter Catul, der både er blevet kaldt chokpoet og Roms største popstjerne, blev 30 år gammel. Han døde i år 54 før vor tidsregning, og hvis det ikke var, fordi man i Verona omkring år 1300 havde fundet den eneste samling af hans digte, der eksisterede, ville han være gået i glemmebogen. Historiker og oversætter Morten Skou Andersen har gendigtet Catuls vilde og eksplicitte digte til nutidigt dansk og vil introducere til hans liv, værk og samtid. Interviewer er historiker Hans Erik Havsteen.

Danmarkshistoriens mest folkekære komiker Dirch Passer ville være blevet 100 år i 2026. Forfatter Ole Sønnichsen og skuespiller Ghita Nørby taler med journalist Søren Anker Madsen om Dirch Passer og hans liv som komiker og menneske. Kom med bag om myten om den sjove mand og helt derind, hvor blandingen af sceneskræk, nysgerrighed over for livet og kærlighed til komikken skabte geniet, som vi alle holdt af.

Hvad kan danskerne lære af finsk forsvarsvilje og af den finske historie – fra svensk herredømme over zarens styre til vinterkrigene mod Sovjetunionen? Historiker Michael Böss og historieredaktør Anders Ellebæk Madsen drøfter den finske historie og beredskabet mod truslen fra Rusland.

1950’erne var årtiet, hvor forstædernes åbne land blev indtaget af topmoderne boligbyggerier. Her var plads til drømme om det gode liv i forstaden for unge familier med far på arbejde og mor hjemme ved børn og kødgryder. Museumsinspektørerne Lisbeth Hollensen og Bitten Larsen fra Forstadsmuseet fortæller om, hvordan forstaden indfriede drømmene om tryghed, velfærd og faste rammer.

Da skibet Vasa sank i Stockholm i august 1628, fulgte omkring 30 personer med ned i dybet. Søfolk, hustruer og børn var blandt de omkomne. Da vraget blev hævet og udgravet, fandt man rester efter 15 personer. Hvem var de, og hvordan havde de haft det? Forskere ved Vasamuseet har undersøgt skeletterne i samarbejde med eksperter i DNA og osteologi. Anna Maria Forssberg, historiker og forsker ved Vasamuseet, fortæller om opdagelserne.

Mennesket er et åndsvæsen og et historisk væsen. Vi er altid formet af noget, der er større end os selv. Hvad betyder historien for, at vi kan forstå os selv som åndsmennesker? Forfatter og mangeårig minister Bertel Haarder taler med podcastvært og kommunikationrådgiver Jarl Cordua.

Hvordan håndterer et samfund sine helte, forrædere og flygtninge, når krigen er slut? Efter 2. verdenskrigs kamp for fred fulgte en ny kamp for retfærdighed i Danmark. Vær med, når historikerne Henrik Lundtofte og Bo Lidegaard taler om, hvordan staten balancerede mellem retsopgør og forsoning, og hvordan idealer om demokrati og retfærdighed blev sat på prøve i mødet med kollaboratører, modstandsfolk og flygtninge.

Dansk Rekylriffel Syndikat var som våbenproducent kendt over hele Danmark. Især under besættelsen, hvor firmaet samarbejdede med tyskerne. Siden skiftede firmaet navn til DISA, og siden 1980’erne har virksomheden i stedet tjent sine penge som producent af støbemaskiner til industrien. Firmaet havde 125-årsjubilæum i 2025. Historiker Ole Jeppesen og seniorkonsulent i DSA Poul Erik Arre taler med historiker ved Centre for Business History, CBS, Joachim Lund, om firmaets lange historie og blakkede ry.

Begyndelsen af det 20. århundrede er en historisk brydningstid, hvor især kvinderne må sige farvel til det velkendte og sikre, hvis de vil tage kampen op mod de regler og kulturelle spændetrøjer, samfundet til stadighed strammer hårdere om dem. I romantrilogien ’Frederiksstadkrøniken’ er en dyb kile drevet ind i landsdommer Wilhelm Kroghs husholdning. Wilhelms rasen går ud over tjenestepigen Marie, og ældstedatteren Dottie kæmper for at finde sit eget ståsted. Hun finder så småt sin egen vej, der viser sig at føre til filmfabrikken i Valby, væksthuset for den spæde filmindustri, et sted fyldt med muligheder og spirende drømme under ledelse af Ole Olsen, hendes fars modstander. Forfatter Marie Louise Cornelius taler med journalist og historiker Dorthe Chakravarty.

Værdikampen i slutningen af 60’erne skabte mange nye initiativer. I de største byer opstod nye selvejende daginstitutioner på initiativ af ventelisteforældre, boligbevægelser og andre græsrødder. De antiautoritære satte sig igennem. I omkring 50 institutioner besluttede initiativgrupper og pædagoger at eksperimentere med kollektiv ledelse. Kommunerne var ikke begejstrede. De selvejende institutioner var besværlige og passede ikke ind i de etablerede systemer. Med tiden blev antallet også reduceret, men nogle findes stadig og er fortsat populære. Hvorfor? Klaus Wilmann, tidligere formand for Børnerådet, fortæller historien.

En pagt med Satan, myrdede spædbørn og en diabolsk sort kat som djævelsk medhjælper. Det kunne være anklagerne mod de hekse, der blev dømt til at lide en af de mest grufulde skæbner: at blive levende brændt foran en dømmende menneskemængde. Heksejagten hærgede i hele Europa. Men hvad var det egentlig, man frygtede? Og hvordan blev almindelige mennesker gjort til hekse? Ph.d. i trolddomshistorie Maria Østerby Elleby taler med historiker og journalist Dorthe Chakravarty om en tid, hvor mistro, magi og myndighed smeltede sammen.

Fra midten af 1920’erne skruede Sovjetunionen op for internationale aktioner rettet mod dets landflygtige modstandere. Det begyndte med Operation Trust og fortsatte med kidnapninger og likvideringer af politiske eksilfigurer, bl.a. venstrekommunisten Lev Trotskijs tilhængere. I 1960’erne droslede Moskva ned for denne aktivitet, men de seneste 25 år har den fået en blodig renæssance. Journalist og forfatter Poul Funder Larsen taler med journalist Brita Kvist.

ARP (Air Raid Precautions) var en stor og primært frivillig organisation, som var udset til at bære hovedparten af ansvaret for organisering af beskyttelsen af civile. Trods 1,2 millioner frivillige kunne civilforsvaret ikke håndteres uden et stort bidrag fra alle borgere. Reenactment-gruppen WW2Tommies inddrager publikum og levendegør en undervisningssituation i Storbritannien i 1941 og underviser i, hvad forventningerne var til almindelige borgere før, under og efter et luftangreb.

TV 2-serien ‘Badehotellet’ holdt gennem 10 sæsoner danskerne naglet til skærmen, mens de fulgte badegæster og hotelpersonalets glæder og tragedier. Forfatterne Stig Thorsboe og Hanna Lundblad skabte en medrivende historiefortælling om kærlighed, konflikt, virkelighedsflugt, mænd og kvinder, gæster og personale, jyder og københavnere. Rammen om det hele var det gamle badehotel. Dette hotel er lige nu ved at blive genskabt i Oplevelsescenter Nyvang ved Holbæk. Manuskriptforfatter Hanna Lundblad taler med historiker Mie Ellekilde fra Nyvang om de mange temaer, som Badehotellet omfatter, herunder Stig og Hannas oprindelige tanker for serien, og hvordan disse spiller sammen med Nyvangs formidlingstemaer.

Når man står i skyggen af den store pyramide eller befinder sig mellem de imponerende søjler i et af Egyptens templer, kan man lukke øjnene og forestille sig livet langs Nilen for flere tusinde år siden. Tine Bagh, rejseleder, ægyptolog, ph.d. i nærorientalsk arkæologi og museumsinspektør ved Ny Carlsberg Glyptotek, og Dorthe Younes, ejer af Younes Rejser, taler om Egyptens mange velbevarede oldtidsbyer, templer og grave. For 40 år siden tog Tine til Egypten for at skrive sit speciale, men hun endte med at bo der i tre år og er siden vendt tilbage igen og igen. Hver gang opdager hun noget nyt og tager drømmen om oldtidens Egypten med hjem.

I 2026 er det 250 år siden, at forordningen om indfødsret blev indført i Danmark. Det betød, at kun indfødte i den danske konges riger – også nordmænd, slesvigere og holstenere – kunne få offentlige embeder. Lovens formål var at begrænse tyske embedsmænds dominans, men den blev samtidig et skelsættende udtryk for den gryende forestilling om nationalt tilhørsforhold. Siden udviklede indfødsretten sig i retning af det moderne statsborgerskabsbegreb i tiden efter 1. verdenskrig. I anledning af jubilæet har folketingspolitiker og formand for Folketingets Indfødsretsudvalg Mikkel Bjørn skrevet en bog om det, han kalder “nationens inderste forsvarslinje”. Han taler om den historiske udvikling med historiker Jes Fabricius Møller.

Da den første børnepsykiatriske klinik åbnede på Rigshospitalet i 1935, var den blot et eksperiment, og feltet var end ikke lægefagligt anerkendt. Siden er ventelisterne til psykiatrien vokset, og børn og unges mistrivsel ligeså. Hvis vi gerne vil forstå, hvorfor stadig flere børn diagnosticeres med psykiske sygdomme, må vi kende de historiske årsager og udviklinger i børnepsykiatrien. Medicinhistorikerne Jennie Sejr Junghans og Jesper Vaczy Kragh taler om den historiske udvikling.

Rigshofmester, statholder og rentemester Christoffer Valkendorf var en af 1500-tallets mest magtfulde politiske skikkelser i Danmark. Historiker Poul Grinder-Hansen og kunsthistoriker Birgitte Bøggild Johannsen er gået i Christoffer Valkendorfs fodspor. Men hvordan har det egentlig været? Og hvorfor er Valkendorf en aktuel skikkelse i dag? Det taler de om med redaktør og podcastvært Tore Leifer.

Det historiske forhold mellem USA og Rusland er notorisk kompliceret. Fra USA’s køb af det indtil da russiske Alaska i 1867 over den kolde krigs intense rivalisering til Putins fremkomst har de to stormagter stået overfor hinanden utallige gange som konkurrenter, fjender og samarbejdspartnere. Mød den russiske forfatter Elvira Bary, som gennem mange år har været bosiddende i USA. Hun taler med Ida Sparre-Ulrich, chefredaktør på Det Udenrigspolitiske Selskabs magasin ’Udenrigs’, om USA og Ruslands sammenfiltrede forhold og viser, hvordan politiske interesser, usikkerhed og behovet for gensidig anerkendelse – snarere end skæbnebestemt fjendtlighed – har lagt grunden til forholdet mellem de to stormagter.

Findes der en virkelig Tintin? Var han i virkeligheden den danske eventyrer Palle Huld? Tintin-eksperterne Lauge Hendriksen og Mads Strandberg fra ‘Tintin Podcast’ dykker ned i de personer, begivenheder og ideer, der inspirerede Hergé til at skabe verdens mest berømte reporter. Kom på en spændende opdagelsesrejse mellem fiktion og virkelighed, hvor myte og menneske mødes.

I flere år har marinarkæologer fra Vrak – Museum of Wrecks dokumenteret og identificeret vrag efter den svenske orlogsflåde, og resultaterne præsenteres nu i en database, der er åben for alle.
Flere af vragene ligger ved Karlskrona – orlogsbyen, som blev anlagt i 1680’erne som et værn mod Danmark. Da flådebasen blev bygget, brugte man mange gamle krigsskibe som fundament for kajer, broer og andre anlæg. I urolige tider blev skibe også sænket for at tjene som kanonplatforme eller blokere strategiske sund. Patrik Höglund, marinarkæolog og forskningskoordinator ved Vrak – Museum of Wrecks i Stockholm, fortæller om fundene.

Der har været lige så mange mennesker med queer-identiteter ved hofferne som i resten af samfundet, men livsbetingelserne for disse var naturligvis meget forskellige fra andre menneskers. Forfatter og LGBTQIA+ aktivist Lars Oskan-Henriksen taler med historiker Emma Paaske om 39 bemærkelsesværdige royale liv, der har udfordret normerne i 17 europæiske kongehuse, fra 1300-tallet og helt frem til vores tid.

Mad har til alle tider været en afgørende del af den menneskelige tilværelse. Som statusmarkør, kulturkamp og som noget, mange har måttet kæmpe for at få på bordet. Brødrene Adam og James Price taler med madhistoriker Caroline Nyvang fra Det Kongelige Bibliotek om dansk mad og madkultur fra 1600-tallet og frem til i dag og giver en smagsprøve på den kommende DR-serie ‘Brødrene Price tager en bid af Danmarkshistorien’.

I dag huskes Olga Eggers som en af de mest ekstreme nazister, men hendes liv rummer mange fortællinger. Hun gik fra at have stjernestatus som forfatter, forkæmper for retfærdighed og seksuel frigørelse – til at blive rabiat og højtråbende nazist. Historiker Sofie Lene Bak taler med journalist og historiker Sarah von Essen om sorg og skuffelse, om at forstå kærlighedens væsen – og om længslen efter forsoning.

Rejseholdet blev etableret i 1927 for at assistere det lokale politi i særligt alvorlige sager. I begyndelsen handlede det især om økonomisk kriminalitet, men senere blev drab med ukendte gerningsmænd denne eliteenheds speciale. True crime-forfatter Peer Kaae taler med journalist og historiker Simon Kratholm Ankjærgaard om en række af de første og største af disse drabssager fra årene 1927-1948. Blandt andet om likvideringen af digterpræsten Kaj Munk under besættelsen og helt nye oplysninger om, hvordan dette drab blev opklaret.

Jebsen-familien fra Aabenraa står bag handelsimperiet Jebsen & Co., der trækker tråde fra det dansk-tyske grænseland til det fjerne Hongkong. Familien har dybe rødder i det tyske mindretal i Sønderjylland, og i en ny bog udlægges det, hvordan det gennem historien har gavnet familien at have en fod i både Danmark og Tyskland. Forfatterne Jens Christian Hansen og Flemming Højbo taler med redaktør på Magasinet Grænsen, Poul Struve Nielsen.

Deres forbrydelse var, at de havde forsøgt at undgå krigstjeneste i den tyske hær ved ulovlig udeblivelse, desertion eller ulydighed. Med lokalbefolkningen som vidner sled 10.000 straffefanger 1916-1918 under umenneskelige forhold med blandt andet at bygge den grænsebefæstning tæt på den daværende Kongeågrænse, der kendes som Sikringsstilling Nord. Forsvarslinjen er i dag kendt som verdens bedst bevarede feltbefæstningslinje fra 1. verdenskrig. Forfatter Egon Weber Paulsen taler med museumsinspektør ved Museum Sønderjylland René Rasmussen om de militære straffefanger i Sønderjylland eller Tysk Sibirien, som en straffefange navngav landsdelen.

For godt og vel 125 år siden holdt Sigmund Freud det første af sine mange berømte “onsdagsmøder” i en lejlighed i Wien, og disse møder skulle vise sig at blive startskuddet på den moderne psykoanalyse og -terapi. Visionære hoveder som Freud, Jung og Adler skabte en af grundpillerne i vestlig civilisation – løftet om personlig udvikling og helbredelse af psyken gennem en ny og revolutionerende forståelse af sjælen. Den tyske psykolog og forfatter Steve Ayan fører os sammen med journalist og pyskoanalytiker Tine Byrckel gennem historien om psykologiens århundrede – fra onsdagsmøderne i Fin de Siècle-tidens Wien til verdensomspændende videnskab.

Den berygtede sikkerheds- og terrororganisation SS indsamlede fra 1939-1945 rapporter fra hele Tyskland om, hvad befolkningen tænkte, mente og følte. Journalist og forfatter Peter Harmsen fortæller om de tophemmelige rapporter, der blev til gennem et tæt netværk af informanter og handler om alt lige fra synet på dagligvaremangel til reaktionen på jødeforfølgelserne og opfattelsen af Hitlers evner som leder. Moderator er journalist Tommy Heisz. 

Hvordan blev Mekka ikke bare islams helligste by, men også et spejl på århundreders konflikt, kolonialisme og politisk kontrol i Mellemøsten? Historiker og mellemøstkorrespondent Waleed Safi har været i Mekka – forklædt som pilgrim. Ikke for at finde Gud, men for at forstå, hvorfor Mellemøsten gang på gang styrter i grus. For hvad siger hajj – den muslimske pilgrimsfærd – om regionens historie? Kom med på strejftog i Mellemøstens historie med fortællinger om profeten Muhammed, kolonial opdeling og talrige arabiske nederlag.

De danske dronninger har gennem tiden været langt mere end kønne vedhæng – de har haft masser af indflydelse og har været afgørende for det Danmark, vi kender i dag. Historikerne Cecilie Nielsen og Emma Paaske løfter sløret for den nye sæson af ‘Dronningeriget’ på DR2 og fortæller om, hvilken magt der følger med at være gift med en konge. 

Italien var centrum for Europas første store imperium og hjemsted for renæssancen. Landet har lagt jord til store personligheder som Julius Cæsar, Frans af Assisi og Giuseppe Garibaldi – og intrigante paver, hærgende barbarer og kunstneriske genier. Den canadiske historiker og forfatter Ross King tager os med på en panoramisk gennemgang af tre tusinde års italiensk historie.

Hvordan så de danske byer ud i middelalderen? Hvad var lovene? Hvordan adskilte lovgivningen i byerne sig fra lovene på landet? I 1200-tallet blev lovene for det danske rige formuleret og nedskrevet. På samme tid fik byerne egen lovgivning og retsvæsen. Lyt med, når journalist og historiker Dorthe Chakravarty taler med retshistoriker Helle Vogt om lovene i byerne og om kontrasten mellem land og by i middelalderen.

Børnesynet har gennem historien været bestemmende for, hvad forældre, pædagoger og lærere kan og bør gøre og afholde sig fra at gøre. Med undervisningsminister Mathias Tesfayes kritik, med begrebet PDO – Pisse Dårlig Opdragelse – og med ønsket om, at forældre, pædagoger og lærere igen skal træde i karakter som myndige autoritetsfigurer, er børnesynet igen blevet et omstridt emne. Men er det såkaldt ’moderne børnesyn’ den eneste grund til, at opdragelsen er forfaldet og forældre, pædagoger og lærere har mistet myndighed og autoritet? Idéhistoriker Jens Erik Kristensen giver os en tour de force gennem børnesynets og pædagogikkens idehistorie for at belyse den aktuelle strid.

Da skibet Vasa drog af sted på sin jomfrurejse i august 1628, var det ikke kun de kostbare bronzekanoner, der imponerede. Skibet var også udsmykket med mere end 700 skulpturer malet i stærke farver. Foran kastede den forgyldte galionsløve sig frem med Vasa-våbnet mellem poterne, og øverst på agterspejlet var den unge konge afbildet. Skulpturerne var ikke blot dekorative, men fungerede også som propaganda. Historiker og forsker ved Vasamuseet i Stockholm Anna Maria Forssberg fortæller om Vasaskibet som propagandainstrument.

Øllet har været menneskets tætte følgesvend siden bondestenalderen. Særligt i middelalderen gik øl fra at være et nødvendigt næringsmiddel, der næppe smagte godt for moderne smagsløg, til et eksklusivt eksportprodukt, afgørende for nogle af Europas økonomiske og kulturelle motorer. Andreas Bonde Hansen, centerchef ved Middelaldercentret Nykøbing Falster, beretter om, hvordan middelalderens øl smagte, hvordan det blev afgørende i et af europæisk histories største økonomiske opsving, samt hvilke overvejelser der ligger bag Middelaldercentrets eget arbejde med at udvikle en middelalderøl.

Svend Estridsen fik den danske kongemagt forærende, da en hare hoppede ud foran kong Magnus’ hest, så Magnus faldt af og døde. Københavns Brandvæsens firmafest resulterede i, at en stor del af København brændte ned i 1728. Alexander Fleming opfandt tilfældigt penicillinen gennem en gammel madpakke og en petriskål i 1928. Styres historiske begivenheder ofte af rene tilfældigheder? Historiker Kåre Johannessen taler med journalist og radiovært Adrian Hughes.

Hvad er det, der foregår i Rusland? Og hvordan kan et så nærtliggende lands befolkning tilsyneladende se så anderledes på verden? Hvilket tankegods ligger bag de russiske forestillinger – og har det at være russisk ændret sig?  Det giver Tine Roesen, lektor i russisk litteratur, og Annika Hvithamar, religionssociolog med speciale i den russisk-ortodokse kirke, deres bud på. De har for nylig bidraget til den første større fremstilling af russisk idéhistorie på dansk.

Harald Plum var en excentrisk millionær, forretningsmand og en af danmarkshistoriens største svindlere. I 1929 døde han under påfaldende og dramatiske omstændigheder. Konklusionen fra Rejseholdet lød dengang på selvmord, men med hjælp fra eksperter og gennem grundig research har historisk krimiforfatter Jacob Jonia afdækket en anden og mere mørk sandhed om Harald Plums endeligt. Han taler med litteraturanmelder Bo Tao Michaëlis.

Mens resten af Danmark fejrede befrielsen, faldt bomberne over Rønne og Nexø den 7. og 8. maj 1945. Sovjetiske fly lagde byerne i ruiner, 10 bornholmere mistede livet, og hjælpen lod vente på sig. Men hvorfor hylede sirenerne aldrig? Hvorfor måtte Nexø brænde i syv timer, før brandfolk og assistance nåede frem? Jurist og forfatter Frederik Madsen taler med historiker Tim Ole Simonsen om, hvordan en række myter om begivenhederne har domineret den bornholmske historieskrivning.

Dansk Skolescene blev oprettet i København i 1924 og var det første teater i Danmark, der lod børn fra 10 år komme i teatret i selskab med jævnaldrende. Tiltaget blev mødt både af begejstring og modstand fra blandt andet kommunalpolitikerne på Frederiksberg. De kommunalpolitiske holdninger til emnet er her lavet til en reading og får liv gennem skuespillerne Søren Sætter-Lassen, Peter Gilsfort, Christian Steffensen og Thomas Kirk. Skuespiller og historiker Helle Bøgeskov fletter de kommunalpolitiske holdninger sammen med en introduktion til teatret og dets skaber Thomas P. Hejle.

Otte år og 10.000 sider senere er bogserien 100 danmarkshistorier nu fuldendt. Hvordan gik det? Nils Arne Sørensen, medlem af seriens styregruppe fra start til slut, og Poul Duedahl, forfatter til seriens første bind, ser sig tilbage og sammenligner med tidligere brede danmarkshistoriske fremstillinger. Hvor står serien i forhold til dem, der udkom for 20 eller 50 år siden. Hvilke spørgsmål spiller vi i dag til danmarkshistorien, som vi ikke tidligere fandt relevante, og hvilke har fået mindre betydning? Adrian Hughes stiller spørgsmålene, og sammen rister de en rune over de 100 bind.

Vores fortid er fuld af oversete og glemte historier. Værterne fra DR-podcasten ‘Huller i historien’, Anne Sofie Skovlund og Bjørn Meyer, fortæller om nogle af de mest fascinerende og oversete historier.

Cæsar, Maria Stuart, zar Alexander 2. og Olof Palme. Hvorfor gentager attentatet sig som politisk redskab – fra antikken til vores moderne demokrati? Forfatter Maria Helleberg fortæller om attentater og politiske mord på statschefer og ledende skikkelser gennem historien. Hun ser nærmere på motiverne, konsekvenserne og de sjældne tilfælde, hvor attentatet faktisk førte til noget bedre.

Flandern, Somme, Verdun og Isonzofronten var nogle af 1. verdenskrigs mest blodige slagmarker, hvor de faldne og sårede måtte tælles i hundredtusinder. Cand.mag., rejseleder og direktør Torsten Granov har besøgt alle de nævnte fronter mange gange og fortæller om frontafsnittene og om englændernes, franskmændenes, italienernes og ikke mindst tyskernes krigsførelse.

Valdemar Atterdag er kendt som den handlekraftige konge, som genopbyggede Danmark efter en tid med opløsning og økonomisk kaos, men hans plyndring af byen Visby på Gotland i 1361 er også berygtet for sin voldsomhed. Hvad kendetegnede Valdemar Atterdags magt, og var han helt så heltemodig, som eftertiden har opfattet ham?
Forfatter Martin Jensen har skildret Valdemar Atterdag i en ny historisk roman. Han taler med professor ved Nationalmusset Martin Wangsgaard Jürgensen om, hvorfor han har valgt at portrættere Valdemar Atterdag, som han gør.

Det fortælles, at Christian 5. nederlaget i den skånske krig (1675–1679) lod vinduerne på Kronborg mure til, så synet af de tabte landskaber på den anden side af Øresund ikke skulle ødelægge hans appetit. De mørke vinduer på Kronborg er måske en god metafor for, hvordan bevidstheden om det gamle Østdanmark er sunket ned i glemslen. Historikeren Göran Larsson fortæller med udgangspunkt i det store slag ved Lund i 1676 om byen Lund i Danmarks historie før og efter overgangen til Sverige.

Enhver krig starter med en politisk idé. Hvad er krig? En fortsættelse af politik, bare med andre midler, svarede General von Clausewitz, alletiders største militæranalytiker. Men hvilken politik er det så, der fører til krig? Militæranalytiker Anders Puck Nielsen og journalist Kasper Junge Wester giver dig historiske eksempler, der klæder dig på til at forstå, hvorfor krige bryder ud igen og igen, uanset hvor meget mennesker og stater forsøger at undgå dem.   

Boomerne kan ikke sådan forkastes: Med ungdomsoprør, rødstrømper, opgøret med den sorte skole og meget andet lagde de grunden til det samfund og de rettigheder, som de yngre generationer i dag tager for givet.
Journalist og forfatter Gretelise Holm er fra 1946 og således medlem af den største årgang, der nogensinde er født i Danmark. Hun kaster sammen med journalist Lone Kühlmann blikket på udviklingen fra 1940’erne til i dag og de store og gennemgående temaer, der har optaget hende: krig og fred, social retfærdighed og ligestilling samt retssikkerhed i forholdet mellem stat og borger.

Var Grundtvig visionær eller vanvittig? Efter sin død blev Grundtvig et symbol på kompromisset og den altfavnende danskhed og kirke, men det er noget sludder, mener historiker Asser Amdisen. Han giver et anderledes og livligt bud på en forståelse af Grundtvig – og på, hvad vi kan bruge ham til i dag.

Hofteatret ligger godt gemt midt på Slotsholmen, lige bag Folketinget – og er nu genåbnet efter flere års altomfattende, men nænsom restaurering og istandsættelse. Hør Teatermuseet i Hofteatrets direktør, Peter Christensen Teilmann, i samtale med historiker og journalist Simon Ankjærgaard om, hvordan man kan lave et moderne (teater)museum i en 300 år gammel fredet bygning – og hvad fremtiden byder på.

Livet som lægemissionær i Manchuriet i 1909-1924 var ikke nogen dans på roser. Hvorfor overhovedet rejse ud til det fjerne og fremmedartede Manchuriet? Forfatter Prami Larsen taler med præst og journalist Sørine Gotfredsen om sin farfars historie – om at stå i gæld til kristendommen og kæmpe mod sygdom, død og intriger for den umulige opgave at omvende kineserne.

Hvad skete der egentlig bag kulisserne den nat i 1772, hvor Struensee blev arresteret? Hør om de dramatiske begivenheder og konsekvenserne for Struensee, Caroline Mathilde og ikke mindst det danske samfund. Karoline Stjernfelt, skaber af tegneserietrilogien ’I morgen bliver bedre’ om det danske kongehus i 1700-tallet, taler med Teatermuseet i Hofteatrets direktør Peter Christensen Teilmann.

På bunden af Øresund har man for nylig gjort det hidtil største fund af et skib af kogge-typen – middelalderens vigtigste handelsskib. Og ud for Costa Ricas kyst har man også gjort sensationelle opdagelser i form af to danske slaveskibe, som har været forsvundet siden 1710. Havbunden er fyldt med arkæologiske skatte og spor efter vores fortid, og i disse år har marinarkæologerne travlt med at finde dem – som DR har vist i ‘Gåden i dybet’ og ‘Mysteriet om Slaveskibene’. Marinarkæologerne Andreas Kallmeyer Bloch fra Nationalmuseet og Otto Uldum fra Vikingeskibsmuseet fortæller om de nyeste fund og deres kommende undersøgelser. DR-vært Cecilie Nielsen er moderator.

I tiden op til besættelsen tog man de første spæde skridt til at opbygge en luftbeskyttelse, der kunne beskytte borgerne mod den moderne krigsførelse. De første dele hvilede alene på frivillige kræfter, men senere opbyggede både kommuner og staten et større beredskab, der kunne træde til ved skader og bombeangreb. Men hvor effektivt var beredskabet, og hvordan gik det de gange, luftbeskyttelsen skulle stå sin prøve? Historiker og indsatsleder i Hovedstadens Beredskab, Tim Ole Simonsen, taler med historiker Christian Aagaard.

Bertel Thorvaldsen lavede statuer af nogle af tidens store polske personligheder og blev på den måde hvirvlet ind i et politisk og nationalt spil. Hans rytterstatue af hærføreren og frihedskæmperen Jozef Poniatowski var så kontroversiel, at den blev konfiskeret af de russiske myndigheder, og sammen med andre nationale klenodier var den et særskilt emne under de polsk-russiske fredsforhandlinger i 1921. Nogle af hans statuer blev ødelagt under 2. verdenskrig, men møjsommeligt genskabt og genopstillet på prominente pladser i Warszawa. Hør den polske historiker Mariusz Kolmasiak, forsker ved Lazienki-museet i Warszawa, fortælle om Thorvaldsens kunst og dens politiske og nationale betydning i Polen.

Krig har mange helte, men hvem husker fredens? Kom med, når en af verdens førende fredsforskere Isabel Bramsen sammen med journalist Anne Sophia Hermansen dykker ned i nogle af historiens mest afgørende øjeblikke af dialog, diplomati og ikkevoldelig modstand: Hvordan opstod freden? Og hvad kan vi lære af dem, der turde tro på fred midt i ufredens tid?

I fem årtier holdt historiker og dr.phil. Birgitte Possing det løfte, hun havde givet sin mor. Vi er alle født ind i en tilfældig slægt, på et tilfældigt tidspunkt i historien – og vi kan alle spejle os i, at både slægt og tid skaber klangbunden i vores liv. Men hvordan sker det? Og hvordan flettede Birgitte Possing som forskerdetektiv det eksistentielle, det menneskelige og det nære ind i sin rejse gennem skiftende miljøer, normer, tidsånd og sociale omvæltninger, klasser og køn? Det fandt hun ud af, da hun endelig åbnede æsken. Birgitte Possing taler med journalist og historiker Dorthe Chakravarty.

Raquel Rastenni var en af de mest kendte og bedst sælgende danske sangerinder efter 2. verdenskrig og til langt op i 1960’erne, men hun var meget mere end en simpel popsanger. Den jødiske kvinde fik ikke noget forærende, men voksede ud af fattigdommen, og på trods af hårde vilkår og flugt under besættelsen, skabte hun sin egen karriere i en mandsdomineret underholdningsbranche. Torben Kitaj, journalist og forfatter til den første biografi om Rastenni, taler med journalist og forfatter Nathalie Ostrynski.

Efter 1. verdenskrig og Trianontraktaten i 1920 mistede Ungarn to tredjedele af sit territorium. Det er gået hårdt ud over den ungarske selvforståelse og har spillet ind på landets rolle regionalt og europæisk. Historiker og journalist Vibe Termansen taler med historiker Adam Holm om, hvordan landets historiske erfaringer har haft indflydelse på Ungarns forhold til Europa, østblokken og EU. Og fokus er på Viktor Orbán, der med henvisninger til netop landets fortid dygtigt og skræmmende har transformeret landet til at være EU’s sorte får.

Er historien ved at gentage sig i Europa? Med udgangspunkt i Nazitysklands første militære udfald – besættelsen og remilitariseringen Rhinlandets i marts 1936 – drøfter Carlo Masala, som er professor i international politik ved Bundeswehr-universitetet i München og forfatter til bogen ’Hvis Rusland vinder’, med seniorforsker ved Institutt for Forsvarsstudier i Oslo Niels Bo Poulsen, hvordan historiske analogier kan bruges i den nuværende sikkerhedspolitiske tænkning. Der stilles også skarpt på spørgsmålet om, hvordan tysk og europæisk historie indgår i tyske politiske og militære beslutningstagere beslutningsgrundlag og verdensbillede.

Verdens mest komplicerede militære operation – landgangen i Normandiet 6. juni 1944 – fascinerer og tryllebinder stadigvæk. Det gælder også for tre erfarne historikere og rejseledere som Torsten Granov, Poul Grooss og Niels Klingenberg Vistisen fra Cultours. Hvad hæfter de sig ved som det mest imponerende ved begivenheden og som årsagen til, at D-dag stadig fanger interessen i 2025.

I 1897 blev det jødiske socialistparti BUND stiftet som alternativ til Theodor Herzls zionistiske projekt, som man var modstander af. Det blev en velorganiseret politisk bevægelse i Østeuropa/Rusland, som kæmpede for de jiddischtalende jøders kulturelle selvstændighed, etniske ligestilling og arbejderrettigheder i de samfund, de levede i. Historiker Morten Thing taler med Kenn Schoop fra Selskabet for Arbejderhistorie.

Bjørn Erichsen er forlagsboghandler, amatørpianist og koncertarrangør, da Danmark bliver besat af Tyskland. Han bliver hurtigt fascineret af nazismen og tilbyder sig til både Frits Clausen og senere til Werner Best som ‘rigsmusikleder’ i et fremtidigt Danmark under nazistisk styre. Han leverer stikkerbreve med navne på personer i dansk musikliv, som han mener er tyskfjendtlige – og anbefaler dem, der er det modsatte. Men da krigslykken vender, begynder Bjørn Erichsen at få kolde fødder; han donerer nu penge til modstandsbevægelsen og ender som nærmest fredløs i krigens sidste uger, jaget af begge sider. Musikhistoriker og forfatter Henrik Engelbrecht fortæller historien om en mand, der satsede forkert og fik sin straf for det.

Ludvig 14. iscenesatte sin magt med pomp og pragt, satte sit præg på en hel europæisk epoke og lod sin magt række langt ud over Frankrigs grænser. Også til Norden havde han stærke forbindelser – både politisk og kulturelt. Lars Christensen, historiker og forfatter til en ny biografi om Ludvig 14., taler om Solkongen med tidligere minister, dr.phil. Per Stig Møller.

Som europæere ved vi ikke længere, hvem vi er. Vi fornægter vores dybeste rødder, kan ikke enes om, hvor vi kommer fra, eller hvor vi skal hen. Vi bilder os ind, at vi er undfanget i renæssancen og jomfrufødt i oplysningstiden. Sandheden er, at vi identitetsmæssigt kommer i lige linje fra kristendommen. I sin eksistentielle ensomhed og tomhedsangst er det vestlige menneske fanget mellem sine romantiske forestillinger og de grænser, som teknologien og naturen sætter. Gud er en hypotese, som dette oplyste, teknologiafhængige masseindivid mener at kunne klare sig uden. Men hvis det ikke længere er kristent, hvad er det så? Det taler præst og journalist Sørine Gotfredsen med historiker Henrik Jensen om.

Hvad var der sket med Danmark, hvis den kolde krig var blevet varm? Seniorforsker Steen Andersen fra Rigsarkivet har ledet et stort forskningsprojekt og skrevet en ny bog om Danmark og Polen under den kolde krig. Sammen med tidligere oberst Lars R. Møller løfter han sløret for, hvordan Danmark reelt indgik i østblokkens militære strategi. De taler om, hvordan Warszawapagten fra 1961 og frem øvede et scenarie, hvor Danmark skulle besættes, og hvor atomvåben var en mere eller mindre fast bestanddel af besættelsen.

Den 15. januar 1920 fik Ellen Jensen-Saltø papir på, at hun var ansat som landets første kvindelige kriminalbetjent. Siden 1914 havde hun arbejdet i politiet som civil fingeraftryksekspert, og i 1919 afhørte hun børn og unge piger og ofre for sædelighedsforbrydelser. Ellens resultater var så klare, at chefen for Københavns Opdagelsespoliti besluttede at ansætte hende som regulær kriminalbetjent – landets første kvindelige. I årtierne efter efterforskede og opklarede hun utallige sager, blandt dem Dagmar Overby-sagen og mordet ved Damhussøen. Hvem var Ellen Jensen-Saltø, hvad fik hende til at søge ind i politiet, og hvordan blev hun modtaget af sine mandlige kolleger og chefer? Forfatter Frode Z. Olsen taler med journalist og forfatter Tommy Heisz.

På scenen, indenfor på de dunkelt belyste teatre, blev billedet af det pæne, højborgerlige Frederiksberg slukket, når der blev blændet op for Lommerpiger og Kaas-Kræs, frække forestillinger og vovede plakater, der i ly af natten blev stjålet fra udhængsskabene. Og helt op i dette årtusinde er dynamikken mellem facadens for- og bagside, spændingen mellem det pæne og det vovede, fortsat. Mest tydeligt i tv-serien ‘Klovn’, hvor Casper jagter Irma-piger og andre kvinder, med Frank halsende bagefter i den moderne almindeligmandsuniform: cap og hvide sneakers. Museumsinspektør på Frederiksbergmuseerne Rikke Rottensten taler med kulturjournalist og teateranmelder Jakob Steen Olsen og journalist og historiker Dorthe Chakravarty.

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. Vær med til en live-optagelse af DR-programmet ‘Kampen om historien’, hvor vært og historiker Asser Amdisen sammen med sine gæster går bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.

Den 14. oktober 1066 nær Hastings i Sydengland dræbte Vilhelm af Normandiet sin værste konkurrent til den engelske krone og vandt sig tilnavnet Erobreren. Anders Lundt Hansen gør op med nogle af de vikingemyter, der knytter sig til hans liv og bedrifter, og fortæller om, hvordan Vilhelm Erobreren endegyldigt afsluttede den nordiske dominans i England. Historiker og tv-vært Cecilie Nielsen er moderator.

Forfatter Niels Peter Juel Larsens liv formes afgørende af én begivenhed: nazisternes henrettelse af hans far, politibetjent og modstandsmand Poul Larsen. Gennem sansninger, erindringer og historiske nedslag taler Juel Larsen med journalist og historiker Simon Ankjærgaard om Gestapos metoder i Danmark under besættelsen, barndommens chok, ungdommens jagt på farens bøddel og voksenlivet som kompromisløs journalist.

Kongelige børn er på mange måder som alle andre børn. Men de er også født til at være andet og mere, og dette livsvilkår har altid stillet særlige krav til deres dannelse, personlige fremtræden og opdragelse. Historikerne Ning de Coninck-Smith og Kristoffer Schmidt, medforfattere til bogen ‘Børn som ingen andre’, giver os et sjældent indblik i de kongeliges barndom. Historiker Emma Paaske interviewer.

Gennem et vildtvoksende net af Tvindskoler forbereder Mogens Amdi Pedersen unge danskere på en samfundsomstyrtende verdensorden og bygger den pyramidelignende medlemsorganisation, Lærergruppen. Mens han selv går under jorden i 1979, kapper kammeraterne deres familiebånd, bandlyser medierne og ofrer formue og fremtid for at følge lederens kompromisløse linje, der skifter karakter fra socialisme til kolonialisme. Journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen taler med journalist Line Holm om målet, der helliger midlet og giver alvorlige omkostninger for både medlemmer og elever.

Dirch Passer fik hele Danmark til at le. Han var geniet, som elskede scenen, men også kæmpede med dens pris. I anledning af at Dirch Passer ville være fyldt 100 år i 2026 taler journalist og forfatter Jacob Wendt Jensen med filmskribent og forfatter Christian Monggaard om mennesket bag legenden.