Program lørdag den 16. oktober 2021

FESTSAL

AUDITORIUM

10:00

Geopolitik og mørke gerninger

Fra korsfarere til fake news: Magten har altid været besat af ekspansion, dominans og kontrol.

10:00 KORSTOGET TIL GRØNLAND. KAMPEN OM ARKTIS I MIDDELALDEREN OG RENÆSSANCEN. Janus Møller Jensen. Moderator: Søren Nørby.

For 500 år siden havde Christian 2. planer om et stort anlagt korstog, der skulle generobre Grønland fra hedningene, udbrede kristendommen og finde den nordlige sejlrute til Asien. Det lyder vildt, men det er i virkeligheden det danske kapitel i historien om de store opdagelser og renæssancens korstog. Oplev historiker Janus Møller Jensen i samtale med militærhistoriker Søren Nørby fra Forsvarsakademiet om den glemte historie om de danske bestræbelser på at finde søvejen til Indien, og hvor man politisk, militært og historisk forsvarede danske interesser i Arktis i håbet om at udbrede kristendommen og samtidig vinde stor og evig profit.

10:20 HEKSEPROCESSERNE: RENÆSSANCENS SKYGGESIDE. Torben Bramming. Moderator: Anders Ellebæk Madsen.

Ribe var i renæssancen en velstående og driftig handelsby med internationalt udsyn og intellektuelle traditioner. Men over byens 4000 indbyggere hvilede også en skygge: Fra velbevarede sagsakter med udførlige vidneudsagn fra de anklagede kvinder ved vi, at byen som en af de få købstæder i kongeriget i 80 år – fra 1572 til 1652 – vedvarende havde trolddomsprocesser med tortur og henrettelser. Overraskende nok var det den moderne videnskab, som var besat af magi, astronomi, matematik, astrologi og alkymi, der fremmede processerne – som også blev legitimeret af Christian 4.s trolddomsforordning. I Ribe var det kongens højadelige lensmand Albret Skeel, der skulle fælde dom i processerne. For modsat hvad mange tror, spillede kirken og dens præster aldrig nogen større rolle i hekseprocesserne. Kirkehistoriker Torben Brammings skelsættende pointe er, at opgøret med troen på hekse tværtimod begyndte, da først tyske og siden danske teologer appellerede til, at det enkelte menneske måtte lære at se indad og forstå egne fejl og mangler frem for at søge ydre forklaringer på al ulykke, der blev tilskrevet trolde og i særdeleshed hekse. Bramming uddyber i samtale med Kristeligt Dagblad-redaktør, cand.mag. Anders Ellebæk Madsen.

10:40 DA RUSLAND FOR 300 ÅR SIDEN BLEV EUROPÆISK SUPERMAGT – OG ET VILKÅR FOR DANMARK. Dan H. Andersen og Mogens Lykketoft.

Da Store Nordiske Krig sluttede i 1721, var Rusland blevet Østersøens dominerende magt, og dets territorium gik hele vejen fra Riga til Finland. Det blev klart for den danske konge Frederik 4. og hans ministre, at Ruslands magt nu var et vilkår i dansk sikkerhedspolitik, og de måtte tage stilling til, hvorledes de skulle positionere Danmark i forhold til Rusland. De poler, der blev skabet dengang, har været udgangspunkt for dansk sikkerhedspolitik lige siden, og i samtale med tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft vil Dan H. Andersen diskutere, hvad det har betydet for Danmark og Europa.

11:10 OVERVÅGNINGENS HISTORIE. Dan H. Andersen og Andreas Marklund. Moderator: Dorte Palle.

Den moderne tids overvågning og spionage har lange rødder i historien. Skønt teknologien har ændret sig gennem 300 år, er formålet og teknikkerne på mange måder uændrede. Forfatteren Dan H. Andersen beretter i samtale med historiker Andreas Marklund fra Enigma om den raffinerede danske spionagetjeneste under Store Nordiske Krig og fører historien op til vore dages elektroniske overvågning. Journalist Dorte Palle er interviewer.

Da vi var sømænd og bonderøve

Hvor meget er vi søfolk, og hvor meget er vi bønder? Kast anker og find dine rødder.

10:00 IKKE FOR LANDKRABBER. Jakob Seerup. Moderator: Liv Thomsen.

Fra 1720 til 1801 var Danmark ikke for alvor i krig, og den lange fredsperiode blev et højdepunkt i flådens historie. Men selv i fredstid var livet om bord ikke noget for landkrabber. Flådens togter bød på pirater og beskyttelsespenge, havnebesøg på horehuse og snobberi om rang og ære, kistekammerater, blødende skørbug, tørre beskøjter og den nihalede kat. Stik med til søs, når producent Liv Thomsen interviewer historiker Jakob Seerup fra Bornholms Museum om dengang der fandtes rigtige søfolk.

10:25 DANMARK SOM SØFARTSNATION. Anders Ravn Sørensen og Benjamin Asmussen. Moderator: Liv Thomsen.

Fortællingen om Danmark som søfartsnation har mange facetter. I en samtale med lektor og ph.d. Anders Ravn Sørensen og ph.d. Benjamin Asmussen vil Liv Thomsen diskutere de aftryk, søfarten har sat på vores land; på vores deltagelse i den globale handel muliggjort i sejlskibenes tid og det kulturelle og identitetsmæssige aftryk, som søfartsfortællingen har sat i dansk kultur, kunst og selvforståelse.

10:50 FRA AMAGERDRAGT TIL RØVGEVIR: PORTRÆT AF ET LOKALSAMFUND. Søren Mentz og Peter Henningsen.

I anledning af 500-året for den hollandske indvandring til Amager taler Frilandsmuseets direktør Peter Henningsen med museumsleder Søren Mentz om Amagers overgang fra traditionelt bonde- og sømandssamfund til moderne forstad.

11:15 500 ÅRS HOLLÆNDERKULTUR PÅ AMAGER - OG PÅ FREDERIKSBERG. Christian Aagaard og Caspar Christiansen.

Museumsinspektør Christian Aagaard fra Museum Amager og Frederiksbergs stadsarkivar, Caspar Christiansen, taler om den hollandske indflydelse på Amager og Frederiksberg. Hvorfor var hollænderne succesfulde på Amager, mens Ny Hollænderby på Frederiksberg blev en fiasko? Og er der overhovedet andre hollandske levn tilbage på Frederiksberg end ”Hollændervej”?

12:00

Kampen om demokratiet

Folkestyret til evig forhandling i spændingsfeltet mellem politiske aktører, folkelige bevægelser og kritiske medier.

12:00 EFTER ENEVÆLDEN, FØR DEMOKRATIET. René Karpantschof. Moderator: Tore Leifer.

Danmark fik en grundlov, men ikke demokrati i 1848-49. Ofte fremstilles danskerne og deres historie i de følgende år som en ret fredsommelig affære, hvor man aflyste alle tiltag til revolution, når det blev regnvejr. Men i virkeligheden var der masser af stridbare danskere: oprørte demonstranter, religiøse afvigere, passionerede kunstnere og farlige tjenestepiger. Hør forfatter og samfundsdebattør René Karpantschof fortælle om politisk kaos, revolverdrab og forræderiske sammensværgelser i tiden frem til Påskekrisen i 1920, da demokratiet, som vi kender det i dag, brød igennem. Journalist Tore Leifer er moderator.

12:30 SÅ TÆT VAR DANMARK PÅ AT BLIVE EN DELSTAT I EN SKANDINAVISK UNION. Rasmus Glenthøj og Bertel Haarder.

Denne tekst ville have været svensk. Carl Gustav skulle have fortalt os om corona. Og Danmark ville have været en del af Skandinavien, der ville have været det nordiske svar på Tyskland og Italien. I hvert fald hvis politikere, revolutionære og radikale tænkere havde fået magt, som de havde agt i et krigsplaget Danmark i midten af 1800-tallet. Senere tiders politikere og historikere har kaldt skandinavisterne drømmere og sværmere, der drak punch og champagne og festede, indtil de mødte den politiske virkelighed. Der var nok fester, men der var også meget seriøse og konkrete planer om statskup, kidnapning af den danske kongefamilie, revolution og indsættelse af den svenske konge på den skandinaviske trone. Og det var meget tæt på at lykkes. Vær med, når historiker ph.d. Rasmus Glenthøj og Nordisk Råds præsident, Bertel Haarder, drøfter skandinaviske realiteter.

13:00 POLITISKE SKANDALER GENNEM TIDEN. Tim Knudsen. Moderator: Niels Krause-Kjær.

Hvilken rolle har Danmarks statsministre spillet i det 20. århundredes politiske skandaler? Og hvordan har de løst dilemmaet mellem involvering for at løse problemet og distance for at undgå selv at komme i skudlinjen og blive smudset til? I en samtale med journalist og forfatter Niels Krause-Kjær undersøger professor emeritus i statskundskab og politisk kommentator Tim Knudsen statsministerens skiftende historiske rolle i en række politiske skandaler – fra Alberti, Stauning og Scavenius til Tamil-sagen.

Klæder skaber konger

Konger, kejsere og andre herskere har til alle tider brugt selviscenesættelsen som spejl af deres magt og vælde.

12:00 KONGELIGE PORTRÆTTER I 500 ÅR. Thyge Christian Fønss-Lundberg. Moderator: Kathrine G. Bjerregaard.

Siden renæssancen har Danmarks konger og dronninger været at finde på alt fra malerier og mønter til frimærker og kaffestel. Kunsthistoriker Thyge Christian Fønss-Lundberg fortæller om, hvordan de kongelige har ladet sig afbilde fra Christian 1. på Italiens freskoer til kronprins Frederik på Instagram. Forfatter og historiker Kathrine G. Bjerregaard interviewer.

12:30 TI KONGERS TØJ. Katia Johansen. Moderator: Cecilie Nielsen.

Kongernes garderober fra Christian 4. til Frederik 7. fortæller deres helt egen historie om regenterne og om dagliglivet ved hoffet, som det tog sig ud for skræddere, perlestikkere, kammertjenere, portrætmalere, slotsforvaltere og vaskekoner. Med udgangspunkt i det anmelderroste pragtværk ”Ti kongers tøj” kigger værkets forfatter, tekstilkonservator og tidligere ansvarlig for dragtsamlingen på Rosenborg, Katia Johansen, i en samale med historiker og tv-vært Cecilie Nielsen ind i de kongelige klædekamre, hvis dragter uhyre sjældent udstilles.

13:00 KLÆDT PÅ SOM VIKING. Jim Lyngvild. Moderator: Anja Berth.

I 2018 skabte Jim Lyngvild furore med sin udstilling om vikinger på Nationalmuseet – som også blev en af museets mest populære udstillinger nogensinde. I bogen “Alverdens vikinger” viser han et endnu større udvalg af sine mange dragter til vikingetidens konger og dronninger fra både sagn og historie. Hør ham fortælle, hvordan man (gen)skaber vikingetidens dragter, når vi har så få kilder og fund fra tiden. Journalist Anja Berth er moderator.

14:00

De største og det værste

Personlig karisma og handlekraft. Kollektiv ofring og disciplin. 2. verdenskrig bliver ved med at fascinere.

14:00 CHURCHILL: KRIGER, KUNSTNER, STATSMAND. Jan Hedegaard. Moderator: Søren Anker Madsen.

Winston Churchill var en fænomenal politiker, unik retoriker og en statsmand uden lige. Men han var også en mand med store armbevægelser, et stort forbrug af alkohol, dystre sider og en passioneret interesse for kunst og litteratur. I en samtale med Søren Anker Madsen fortæller journalist Jan Hedegaard hans fascinerende historie.

14:30 CHRISTIAN DEN GRUSOMME. Anders Otte Stensager. Moderator: Adam Holm.

Hvem var ‘Christian den Grusomme” som deltog i “Aktion Reinhardt” – kodenavnet for den tyske plan om at udrydde alle Polens jøder i Generalguvernementet? Historien om kriminalkommissæren fra Stuttgart, Christian Wirth (1885-1944), fortælles for første gang af Anders Otte Stensager, magister i arkæologi med speciale i holocaust-arkæologi. Anders Otte Stensager, som også afslører ukendte danske vinker på historien, interviewes af historiker, ph.d. og journalist Adam Holm.

15:00 SKIBET FRA HELVEDE. Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen. Moderator: Ole Sønnichsen.

Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord var 370 fanger fra kz-lejren Stutthof. En redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse. I deres kommende bog opruller Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen den bemærkelsesværdige historie om, hvordan 2. verdenskrigs rædsler drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. Journalist og forfatter Ole Sønnichsen interviewer.

Hverdagen af i går

Ønsket, håbet og drømmen om det gode liv i udvikling og under angreb. Historiske Dage holder af hverdagen – og fest.

14:00 DET TJENENDE FOLKS DANMARKSHISTORIE. Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley. Moderator: Anders Dalsager.

Vi glemmer alt for ofte de nederste i samfundet, når vi lærer om danmarkshistorien. Det laver ph.d.-studerende Rikke Lie Halberg og gymnasielærer Bertha Rex Coley om på i bogen “Tyendet – det tjenende folks danmarkshistorie”, hvor de sætter fokus på karle, tjenestepiger, daglejere, trælle, au pair-piger og mange flere i anledning af 100-året for ophævelsen af den forhadte tyendelov. Museumsinspektør Anders Dalsager fra Kroppedal Museum er moderator.

14:20 GRØNLANDSKE STEMMER. Kirsten Thisted. Moderator: Britta Søndergaard.

21. juni 2020 – på Grønlands nationaldag – blev statuen af Hans Egede i Nuuk vandaliseret. Siden har debatten for og imod koloniseringen bølget. I 2021 er det 300-året for Egedes landgang i Grønland, hvor koloniseringen og kristningen af nordboerne tog fart, og den danske administration rykkede ind. Kirsten Thisted, lektor i historie ved Københavns Universitet, har indsamlet en enestående mængde breve og korrespondancer fra både grønlændere og danskere bosat i Grønland i 1920’erne – det første årti, hvor Grønland som helhed var en egentlig dansk koloni. Med afsæt i kulturanalyse og samfundsteori, især affektiv teori – hvordan menneskets følelser er med til at skabe dets virkelighed – kommer forfatteren helt tæt på almindelige menneskers ønsker, håb og drømme i en tid præget af kolossale samfundsændringer. Kilderne giver et enestående indblik i, hvad det ville sige at være grønlandsk i kolonitiden. Kom tæt på den grønlandske hverdags nuancerede virkelighed i denne samtale med journalist ved Kristeligt Dagblad Britta Søndergaard.

14:50 VI ELSKER AT HADE FORSTÆDERNE. Poul Sverrild og Mikkel Thelle.

Gennem 150 år har forstæderne forandret rammerne om vores liv. Uendelige énfamiliehuskvarterer og standardiserede lejlighedskomplekser cementerede byernes sociale geografi og skabte forstædernes kritiserede kulturlandskaber. Museumschef Poul Sverrild fra Forstadsmuseet og chef for Dansk Center for Byhistorie, lektor Mikkel Thelle, diskuterer med afsæt i bogen ’Vejene til Hvidovre’ realiteter og myter fra forstædernes hverdagslandskaber.

15:10 ELVIS: FARLIG, VULGÆR, NAIV. Bertel Nygaard. Moderator: Adam Holm.

Bertel Nygaard, lektor i historie ved Aarhus Universitet, synger og snakker om Elvis og hans betydning for den internationale populærkulturs danmarkshistorie fra 1950’erne til i dag. Her er pop, rock og punk, beatler og blomsterbørn, skrigende fans og koldkrigspolitik. Adam Holm sætter strøm til.

16:00

Deutschland für Grünschnäbel

Fra domineret til dominerende. Tyskland er Europas mest beundrede og frygtede land. Og vores vigtigste nabo. Tyskland for begyndere.

16:00 HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT SKABE ÉT TYSKLAND? James Hawes.

Hverken Cæsar eller Merkel lykkedes med det. Bismarck måtte erobre sig til det. Et samlet Tyskland har været en drøm og et mareridt gennem årtusinder, og måske er ideen bare umulig og unaturlig? Professor James Hawes, forfatteren til bestselleren ”Den korte historie om Tyskland”, kaster et lærerigt og tankevækkende lys over vores store nabo.

16:30 DEN MENTALE GRÆNSE MELLEM DANSK OG TYSK. Poul Duedahl. Moderator: Liv Thomsen.

Grænselinjen adskiller to forskellige territorier, lovgivninger og retssystemer – og to befolkningers forskellige syn på, hvad der er væsentligt og uvæsentligt. Poul Duedahl, professor i historie, og Liv Thomsen, forfatter og producent, stiller skarpt på grænselandet mellem Danmark og Tyskland fra tiden omkring 1840 og frem. Lige indtil en folkeafstemning i 1920 lagde den nuværende grænselinje endeligt fast.

17:00 BAG KULISSERNE I SYV ÅRTIERS DANSK-TYSK NABOSKAB. Siegfried Matlok. Moderator: Lasse Rodewald.

Få kender det dansk-tyske forhold bedre end fhv. chefredaktør, tv-vœrt og debattør Siegfried Matlok. I samtale med Den Tyske Ambassades presse- og kulturchef Lasse Rodewald vil Matlok give et personligt indblik i vores naboskabs turbulente historiske udvikling og europæiske udfordringer. Han vil give alvorlige, men også muntre eksempler på, hvordan forholdet har ændret sig, og hvad vi kan forvente os af det fremtidige forhold til Danmarks nabo i syd.

17:20 DANSK UDENRIGSPOLITIK I TYSKLANDS SKYGGE. Carsten Staur. Moderator: Bo Lidegaard.

Nuværende ambassadør ved OECD i Paris, Carsten Staur, stiller skarpt på udenrigstjenesten og dansk diplomati i forbindelse med Udenrigsministeriets 250 års-jubilæum og debatterer en række skelsættende begivenheder som 1864, Danmarks optagelse i EU og den danske indsats for Baltikums frihed. Historiker og tidligere udenrigsråd i Statministeriet Bo Lidegaard er moderator.

Det store flip

Tressernes kulturelle skælv gav festival, frigørelse og fed musik. Og brutale betjente i gaderne.

16:00 FRA KONTROL TIL FRISÆTTELSE. 1960'ERNES KØBENHAVN. Lene Floris. Moderator: Ole Sohn.

Med baggrund i bogserien ””København i årtier” går seriens redaktør Lene Floris i samtale med tidligere erhvervsminister Ole Sohn bag om de gængse klicheer om de ”glade tressere” med ungdomsoprør, fri sex, kollektiver, fed musik og hashtåger. Der stilles skarpt på, hvad historiske fotografier kan fortælle om årtiet med de stærke kontraster. De første kontrollerede år med voksende velstand og middelklasse med faste kønsroller, til de senere års frihed på snart alle områder. Redaktør mag.art. Lene Floris og forfatterholdet bag bøgerne har gennemgået mange tusind fotografier, og over 250 fotografier er repræsenteret i bogen “København i 1960’erne”.

16:30 ROSKILDE FESTIVAL: DET PERMANENTE UNGDOMSOPRØR. Anna Ullman. Moderator: Klaus Lynggaard.

Roskilde Festival er uden sidestykke 68-generationens største bidrag til dansk kulturliv. Efterkrigstidens unge mennesker ville sætte kroppen fri og give fællesskabet plads i et utopisk frirum. Med afsæt i bogen ‘De sidste drømmere. Roskilde Festival i et halvt århundrede’ fortæller forfatter, kritiker og journalist Anna Ullman i samtale med forfatter og musikanmelder Klaus Lynggaard om, hvordan Roskilde Festival som selverklæret holdningsfestival har udviklet sig både med og imod tankegodset fra ungdomsoprøret.

16:50 LOVENS LANGE ARM. Frederik Strand. Moderator: Søren Anker Madsen.

Politiets uropatrulje håndterede i mere end tre årtier nogle af de mest brutale, dramatiske og historiske konflikter i København. De stod over for voldelige konfrontationer med brutale rockere, oprørske og ildspåsættende bz’ere og farlige narkohandlere over hele København. Historiker og leder af Politimuseet, Frederik Strand, fortæller i en samtale med journalist Søren Anker Madsen historien om politiets hårde halse.

17:10 MONOPOLBRUD: DA DR FIK KONKURRENCE. Sissel Bjerrum Fossat og Per Stig Møller. Moderator: Kurt Strand.

I 1988 talte vi om monopolbrud, da TV2 tog konkurrencen op med DR. Tag med tilbage til 80’erne, og hør om de overvejelser politikere og journalister gjorde sig dengang. I dag har den teknologiske og politiske udvikling ført til en opløst og atomiseret medieverden. Nu råber politikerne højt om fælles tv-oplevelser og om sammenhængskraft. Hvorfor var monopolbruddet vigtigt dengang, og ville man have handlet anderledes i dag? Svarene på disse to og en række andre kritiske spørgsmål om Danmarks ændrede mediebillede forsøger historiker, ph.d. Sissel Bjerrum Fossat at besvare sammen med en af monopolbruddets hovedpersoner: tidligere formand for Radiorådet Per Stig Møller. Journalist, mediekommentator, mangeårig DR-ansat og vært på P1’s “Mennesker og Medier” Kurt Strand interviewer.

Program søndag den 17. oktober 2021

 

FESTSAL

AUDITORIUM

10:00

Lang tid, tæt på

Når mure falder, og tårne styrter i grus, mærkes historiens vingesus. Underneden er vi umærkeligt fanger i de lange linjers fængsel.

10:00 DOMMEDAG NU OG DA. EUROPAS UNDERGANGE OG GENOPSTANDELSER DE SENESTE 1.000 ÅR. Erik Petri og Andreas Bonde Hansen.

Igennem de seneste 1.000 år har Europa oplevet krig, korrumpering og kollaps. Hvad enten der har været tale om politik, sygdom eller en skøn kombination, er Europa altid genopstået i en ny form. Med fire historiske nedslag live-tegner og fortæller Kurfyrsterne – tegner Erik Petri og kulturarvsforsker, ph.d. Andreas Bonde Hansen – i samarbejde med Europa-Parlamentet i Danmark, hvordan nye Europa’er er opstået efter gigantiske og pludselige omvæltninger.

10:40 ENGLAND – DET MEST SPLITTEDE LAND I EUROPA? James Hawes. Moderator: Clement Kjersgaard.

Professor og bestsellerforfatter James Hawes viser, at England er delt på kryds og tværs af historie, geografi og endda geologi. Gennem århundreder blev splittelsen skjult af en fransktalende elite, siden af opfindelsen af Storbritannien og endelig af Det Britiske Imperium. Nu, hvor imperiet er væk og Det Forenede Kongerige er truet af Brexit, kan intet længere skjule, at England måske er det mest splittede land i Europa. Tv-vært og skribent Clement Kjersgaard er moderator, og samtalen tager udgangspunkt i Hawes’ bog ”Den korte historie om England”.

11:15 10.000 ÅRS EPIDEMIHISTORIE. Jeanette Varberg og Poul Duedahl.

Mikrobernes sejrsgang gennem årtusinderne fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til hele verdens befolkning blev ramt af COVID-19. Den historiske perspektivering kan ikke fortælles bedre end af de to forfattere; museumsinspektør Jeanette Varberg og professor Poul Duedahl.

En anden side af historien

Ofre eller heltinder? Kvinders rolle i historien bliver i disse år gravet frem, omformuleret og foldet ud på nye måder.

10:00 KVINDE KEND DIN HISTORIE. Gry Jexen. Moderator: Anders Olling.

Historieformidlingen skal følge med tiden, og kvinderne skal have en naturlig plads. Historiker Gry Jexen skriver kvinderne ind i historien på en positiv og moderne måde på sin instagram og podcast ‘Kvinde Kend Din Historie’. I 2020 kom plakaten med kvinder fra danmarkshistorien, hvor historierne rykkede ind på børneværelset, og i maj 2021 udgiver hun sin første bog. I samtale med Anders Olling fra Politiken Historie fortæller hun om sit formidlingsarbejde, og hvordan hun udfordrer grænserne for, hvor og hvordan historie kan formidles til både voksne og børn.

10:20 DEN FØRSTE MARGRETE. Charlotte Sieling og Jesper Fink. Moderator: Merete Pryds Helle.

Året er 1402, og Margrete 1. har samlet Danmark, Norge og Sverige i en union, som hun egenhændigt styrer gennem sin adoptivsøn, kong Erik. Unionen er omgivet af fjender, og Margrete planlægger derfor et ægteskab mellem Erik og den engelske prinsesse Philippa. En alliance med England vil styrke Kalmarunionen og sikre den mod angreb. Men en konspiration er undervejs, som sætter Margrete i et umuligt dilemma, der kan koste hende alt. Fortsættelse følger i storfilmen ‘Margrete den Første’. Kom bag om filmen og mød filmens instruktør og manuskriptforfatter i en samtale med forfatter Merete Pryds Helle.

10:50 ERINDRINGER, KØN OG MAGT. Ritt Bjerregaard og Birgitte Possing.

Hvordan kan erindringer bruges af historikere og interesserede læsere, og hvad betyder det, at erindringerne er skrevet af henholdsvis kvinder og mænd? Mød tidligere fremtrædende politiker Ritt
Bjerregaard, der selv har skrevet hele tre erindringsbøger, i samtale med forfatter og dr.phil. Birgitte Possing, som står bag flere biografier og værker om at skrive biografi, til en snak om erindringsbrug, køn og
magt.

11:10 FEMØ: ALLE ØLEJRES MODER. Anne Brædder, Vibeke Vasbo, Karen Syberg og Karina Willumsen. Moderator: Adrian Hughes.

I år fejrer Femølejren 50-års-jubilæum. Rødstrømpebevægelsens grundtanke var at skabe et frirum for alle kvinder og et forum for politiske drøftelser. Hvordan gik det med det? Og hvordan udviklede ølejren sig i de første år – og i årtierne der fulgte? Hvilke konflikter ulmede blandt gruppen af initiativtagere? Og hvilken rolle spiller Femølejren i dag? Oplev en levende snak om politiske bevægelser, feminisme, køn, seksualitet og ligestilling. Anne Brædder er historiker fra RUC og har skrevet ‘100 danmarkshistorier’ om Femø, Vibeke Vasbo var medstifter af ølejren og fortsatte med at være aktiv, da den feministiske bevægelse tog over, Karen Syberg husker ølejren og mediedækningen af den i 70’erne, og Karina Willumsen tilhører den yngre generation, som deltager i Femølejren i dag. Journalist Adrian Hughes styrer løjerne.

12:00

Med følelserne helt uden på tøjet

1800-tallets københavnske borgerskab badede i nymodens kunstformer som opera og ballet. Og med forbudte følelser helt uden på tøjet.

12:00 HOMO I 1800-TALLETS KØBENHAVN. Karl Peder Pedersen. Moderator: Adrian Hughes.

Historiker Karl Peder Pedersen fortæller om portrættet af Poul Andræ (1843-1928), der skildrer en af 1800-tallets første forkæmpere for seksuel ligestilling. Poul Andræ voksede op i det københavnske borgerskabs øverste lag som søn af statsminister C.G. Andræ, og allerede fra helt ung var han klar over, at han var homoseksuel. Eller det vil sige, han var klar over at han var tiltrukket af mænd, men havde ikke nogen forklaring og kur mod denne ‘lidelse’, som blev beskrevet som kontrærseksuel. Journalist Adrian Hughes er moderator.

12:30 DA H.C. ANDERSEN SANG OPERA PÅ DET KONGELIGE TEATER. Henrik Engelbrecht.

I 1819 kommer den 14-årige H.C. Andersen til København. Drømmen er at blive operasanger – og han opsøger alle og enhver, der måske kan hjælpe ham med at gøre drømmen til virkelighed. Andersens stemme er ikke gået i overgang endnu, han er 1,85 høj – og han taler klingende fynsk. Alligevel lykkes det for ham at blive aspirant i Det Kongelige Operakor, og at synge i koret ved de første danske opførelser af Mozarts Figaros bryllup og Webers Jægerbruden. Operaeksperten Henrik Engelbrecht fortæller den vilde historie om en ukendt side af H.C. Andersens store katalog af ambitioner.

13:00 AUGUST BOURNONVILLE - EN BALLETTRADITION FRA 1800-TALLET. DENGANG OG I DAG. Erik Aschengreen, Dinna Bjørn og dansere fra Den Kongelige Ballet.

August Bournonville (1805-79) er Den Kongelige Ballets trumfkort. Hvordan placerer den danske koreograf og balletmesters idéer sig i 1800-tallets guldalder – og hvordan arbejder man i dag med sådan en ballettradition? Bournonvilleinstruktør, tidligere balletmester i Oslo og Helsinki, Dinna Bjørn, ballethistoriker, tidligere anmelder Erik Aschengreen og dansere fra Den Kongelige Ballet udfolder magien.

Forsvundne fortællinger

Enevældens pomp, pragt og selviscenesættelse. Slaveskibenes brutalitet og rædsel. 1700-tallets Danmark var kontrasternes tid. Kom med og mærk efter.

12:00 KONGESLOTTET DER FORSVANDT. Kristoffer Schmidt og Jesper Munk Andersen.

Fra 1810 til 1812 blev et af Danmarks største kongeslotte, Hirschholm Slot i det nuværende Hørsholm, revet ned. Den gængse opfattelse har været, at slottet ”døde af skam”, fordi det i 1771 dannede ramme om kærlighedsaffæren mellem Christian 7.s livlæge Johann Friedrich Struensee og dronning Caroline Mathilde. Hør om kærlighedsaffæren, der rystede den danske enevælde og var delvist medvirkende til, at et af landets fineste barokslotte forsvandt fra jordens overflade, i en samtale mellem museumsinspektør, ph.d. Kristoffer Schmidt fra Museum Nordsjælland og tidligere sitemanager Jesper Munk Andersen fra Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland, UNESCO Verdensarv.

12:30 EN SLAVEHANDLER I KØBENHAVN. Sofie Malmborg. Moderator: Adam Holm.

Den danske kræmmersøn og købmand Frederik Bargum lænkede over 2.000 mennesker om bord på sine skibe for at sælge dem som slaver i Dansk Vestindien. Med udgangspunkt i romanen Bargums synder fortæller Sofie Malmborg den fascinerende historie om Frederik Bargum. Hvordan faldt Sofie Malmberg over historien? Og hvad fik hende til at kaste sig ud i et romanprojekt om slavehandleren?

13:00 LYDEN AF BAROK. OVERSETE MESTERVÆRKER. Concerto Copenhagen og Annette Skov.

I barokken var musikken allestedsnærværende. Der var musik ved kongens morgentoilette, til måltiderne, når kongen skulle lægge sig – og naturligvis også derimellem. Kom tæt på, når Concerto Copenhagen på originalinstrumenter spiller velklingende barokstykker af bla. Vivaldi, Purcell, Biber, Händel og oversete komponister. Musikken introduceres gennem små, levende historier fortalt af formidlingschef Annette Skov fra Copenhagen Contemporary.

14:00

Liv og død. I lyd og billeder

Vi hylder livet og kunsten. Både når den frembringer vellydende barokmusik og yndefulde haver. Og når den bringer døden helt tæt på.

14:00 TIL LYST OG GLÆDE. PRYDHAVENS HISTORIE. Helle Ravn. Moderator: Lene Floris.

Biodiversitet, bier, insekter, vilde planter og fugleliv har været nøgleord i det seneste års debat om almindelige haver. For 10 år siden var det økologi, for 20 år siden var det granitbelægninger, loungemøbler og store terrasser, og for 50 år siden var det nåletræer. Sådan skifter normer, mode og fokus på planterne, pasningen af haven og det liv, der leves i haverne. For at forstå ændringer og holdningerne til haven er det nødvendigt at se dem i deres historiske, geografiske og sociale sammenhænge. Havehistoriker Helle Ravn i samtale med mag.art. og tidligere direktør ved Historie & Kunst, København Lene Floris.

14:30 DØDENS BILLEDER GENNEM 1.000 ÅR. Søren Hein Rasmussen og Stefan Pajung. Moderator: Anne Sophia Hermansen.

Vi skal alle dø. Det er det eneste helt sikre fremtidsperspektiv, alle mennesker til alle tider har delt. For tusind år siden fandt nogen ud af at lave et billede ud af den tomme død, så den blev en håndgribelig størrelse. De opfandt personen ”Døden med sin le”. Lige siden har kunstnere brugt ham til at gøre sig forestillinger om, hvad der skal ske med menneskene ved livets ende – og hvordan de skal leve deres liv for at denne ende skal blive god. Døden angår i hvert fald alle, om de nu vil det eller ej. Samtale om døden mellem historikerne Søren Hein Rasmussen og Stefan Pajung og Berlingskes kulturredaktør, Anne Sophie Hermansen.

15:00 LYDEN AF BAROK. SKØNHED OG FORFALD. Concerto Copenhagen og Annette Skov.

Fra 1600 til 1750 var det barokmusikken, som slog tonen an i saloner og på bonede gulve. Kom helt tæt på en anden tids toneklang, når Concerto Copenhagen på originalinstrumenter spiller velklingende barokstykker af bla. Vivaldi, Purcell, Biber og Händel. Musikken introduceres gennem små, levende historier fortalt af formidlingschef Annette Skov fra Copenhagen Contemporary.

Modstandens mange ansigter

Et håb om frihed, forandring eller tilbagevenden til det velkendte? Modstandskampen under besættelsen har mange ansigter.

14:00 DA NAZISTERNE SMADREDE TIVOLIS MUSIK. Henrik Engelbrecht.

Natten mellem 24. og 25. juni 1944 går Tivolis gamle koncertsal og en masse uerstattelige noder op i flammer. Det er to danske nazister, der er skyld i katastrofen. Ingen danske aviser omtaler branden – den tyske censur er effektiv. Hvem var de over 100 musikere, der hver dag spillede i timevis, ikke blot i koncertsalen, men i alle hjørner af Tivoli? Hvilken rolle spiller Tivoli i det danske kulturliv under besættelsen – og hvordan kan det lade sig gøre, at Tivoli allerede et par uger efter terroraktionen kan åbne med fuld musik? Hør svarene, når forfatteren, musikformidleren – og tidligere musikchef i Tivoli – Henrik Engelbrecht fortæller historien om schalburgtageaktionen og om hvad der går tabt ved branden – med udganspunkt i sin anmelderroste bog “Arven efter Lumbye”, som kan købes med rabat efter foredraget.

14:20 HVORFOR MODSTAND? Niels Wium Olesen.

Samarbejde eller modstand er den klassiske diskussion om 2. verdenskrig. Også nu mere end 75 år efter krigens afslutning. Handlede modstanden også om andet end befrielse? Rummede den potentiale for samfundsforandring, måske endda en revolutionær omvæltning? Lektor i historie ved Aarhus Universitet Niels Vium Olesen.

14:40 KVINDER I MODSTANDSBEVÆGELSEN. Niels-Birger Danielsen og Pia Fris Laneth.

Kvinderne udgør kun tre procent af personerne i Modstandsdatabasen, og det dominerende billede af deres rolle i frihedskampen er som logiværter eller på anden vis hjælpere på det nære plan. En række kvinder var imidlertid med i forreste linje, hvor tingene var farlige. I samtale med Pia Fris Laneth fortæller Niels-Birger Danielsen om en række af disse fremtrædende kvinder, der satte livet på spil under besættelsen af Danmark.

15:00 BISKOPPEN, SOM RISIKEREDE ALT FOR JØDERNE. Martin Schwarz Lausten. Moderator: Bent Blüdnikow.

Historisk set har jødedom og kristendom haft et konfliktfyldt forhold til hinanden. Men biskop over Københavns Stift Hans Fuglsang-Damgaard blev afgørende for en ny forbrødring mellem de to kirkesamfund efter 2. verdenskrig, da han på vegne af bispekollegiet i 1943 skrev og udsendte det hyrdebrev, som fordømte jødeforfølgelserne. Nyopdagede kilder fra Det Jødiske Samfund og Rigsarkivet afslører, at han i januar 1945 begravede mindst to jøder i dybeste hemmelighed, og at det kun ved et tilfælde lykkedes at afværge et nazistisk attentatforsøg, da hans loyale medarbejdere sørgede for, at der blev gravet en tunnel, så han diskret kunne flygte fra bispegården. Noget tyder også på, at den voldsomme reaktion, som clearingmordet på digterpræsten Kaj Munk udløste i januar 1944, fik en overrasket besættelsesmagt til trods alt at lade ham i fred. Samtale mellem kirkehistoriker, professor emeritus Martin Schwarz Lausten, som har skrevet bogen ‘Biskoppen og jødeforfølgelserne’, og journalist og historiker Bent Blüdnikow.

15:20 ØJENVIDNER TIL OKTOBER '43. Simon Kratholm Ankjærgaard. Moderator: Sara F. Stadager.

Hvem fortæller øjenvidnernes historie når der ikke er flere tilbage? Dansk Jødisk Museum har sat historiker Simon Kratholm Ankjærgaard, forfatteren bag den meget roste bog ’Augustoprøret 1943’, i stævne til en samtale med museumsinspektør Sara F. Stadager om, hvordan han arbejder med kildematerialet til hans kommende bog om jødeaktionen i oktober ‘43.

16:00

Store ånders liv og efterliv

Bestemmer vi selv, hvad vi huskes for, og hvad der ender i glemslens mørke? Karen Blixen og H.C. Ørsteds liv og efterliv.

16:00 BLIXENS HEMMELIGHED. Bille August og Christian Torpe. Moderator: Nanna Frank Rasmussen.

12 år efter Karen Blixens død udgav Thorkild Bjørnvig erindringsbogen ‘Pagten’ om den unge digters møde med den aldrende verdensstjerne og deres særlige og turbulente forhold. Det bliver et fatalt møde mellem to mennesker, som er i hver deres ende af både livet og karrieren. Bekendtskabet resulterer i en pagt, som kræver ufravigelig troskab fra Bjørnvigs side, mod at geniet Karen Blixen til gengæld tager ham under sine vinger. Bille August har nu filmatiseret fortællingen, der er i biograferne 5. august, og som viser sider af Blixen, som få kender. Mød August og manuskriptforfatter Christian Torpe i en samtale med journalist Nanna Frank Rasmussen.

16:25 FORRETNINGSKVINDEN BLIXEN. John de Summer-Brason. Moderator: Nanna Frank Rasmussen.

Karen Blixen berømmelse skyldes ikke blot et usædvanligt forfattertalent, men også et stort forretningstalent med en avanceret indsigt i forlagsbranchen, brandingstrategi og crosspromotion, hvor unge heretikanere som Thorkild Bjørnvig både fungerede som hendes finger på pulsen og som ambassadører. Cand.comm. og Blixen-kender John de Summer-Brason fortæller i en samtale med journalist Nanna Frank Rasmussen om, hvordan Blixen også var på forkant som selviscenesætter.

16:45 ØSTEDS EFTERKLANGE. Jens Olaf Pepke Pedersen. Moderator: Tine Eiby.

Kort før sin død i 1851 udgav H.C. Ørsted bogen ”Aanden i Naturen”, der kan ses som hans filosofiske testamente. Her beskriver han sit ideal om en enhed mellem videnskab, religion, kunst og litteratur, og i eftertiden blev han fremhævet som en brobygger mellem den naturvidenskabelige og den humanistiske kultur. Ørsted huskes først og fremmest for opdagelsen af elektromagnetismen, som er blevet brugt som argument for at styrke grundforskningen, men eftertiden har også lagt vægt på Ørsted som opfinder af nye danske ord og på hans indsats for at fremme farmacien. Senest har energiselskabet Ørsted taget hans navn til sig som et symbol på nysgerrighed og interesse for naturen – og åbenbart også som repræsentant for den grønne omstilling. Seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen fortæller i en samtale med journalist Tine Eiby om Ørsteds eftermæle.

17.10 DA KØBENHAVNERNE TOG AFSKED MED H.C. ØRSTED. EN HISTORIE OM HOVEDSTADENS MUSIKLIV I MIDTEN AF 1800-TALLET. Holmens Herrekvartet og Bjarke Moe.

En martsdag i 1851 dannede København ramme om en begivenhed, der samlede byens borgere i hobetal: H. C. Ørsteds begravelse. Musik af J. P. E. Hartmann og C. E. F. Weyse samt et nyskrevet værk af Niels W. Gade udgjorde klangkulisse og indhyllede samtidigt byens gader i stemningsfulde toner. Med udgangspunkt i begivenheden vil musikhistoriker Bjarke Moe tegne et billede af hovedstadens musikliv i midten af 1800-tallet, og Holmens Herrekvartet vil klangligt illustrere, hvordan københavnerne tog afsked med Ørsted.

Fortid i nutid

Når fortiden indhenter nutiden, sættes historien til debat. Men må vi ændre på historien, eller skal vi lade den være?

16:00 DET SIDSTE GIDSEL I BAGDAD. Henrik Thomsen og Ole Sønnichsen med Tine Astrupgaard, Mads Sandau-Jensen og Mogens Pedersen. Moderator: Adam Holm.

En omsyet postsæk, to hvide stationcars, en hundehvalp ved navn Saddam og et pas udstedt til H.C. Andersen. Det var nogle af ingredienserne i den hemmelige aktion, der i januar 1991 skulle få det sidste danske gidsel ud af Bagdad før den første golfkrig. Mød det sidste gidsel og de to danske specialister, der blev sendt afsted for at redde ham, og hør om den dramatiske flugt i en samtale med journalisterne Ole Sønnichsen og Henrik Thomsen. Historiker og journalist Adam Holm får enderne til at mødes.

16:40 BLACKFACING OG YELLOWFACING I KLASSISK BALLET. Astrid Nonbo Andersen, Stephanie Chen Gundorph og Erik Aschengreen.

1700- og 1800-tallets klassiske europæiske ballet er optaget af det eksotiske. Gule, sorte og brune mennesker optræder som ædle, fremmedartede og spændende repræsentanter fra en anden verden. Men begreberne blackfacing og yellowfacing bliver – ikke mindst i 1900-tallets USA – blandet med en politisk virkelighed, og de traditionelle fremstillinger bliver problematiske. Hvordan forholder publikum og kunstnerne sig til traditionen, og hvordan er den i færd med at ændre sig ? Live dans, videoeksempler og paneldiskussion med seniorforsker og ph.d. i idehistorie Astrid Nonbo Andersen, solist ved Den Kongelige Ballet Stephanie Chen Gundorph og ballethistoriker, dr.phil. Erik Aschengreen.

17:10 SKYLDIG, TIL DET MODSATTE ALDRIG BLIVER BEVIST. Anna Libak. Moderator: Adam Holm.

Siden 1960’erne har vi haft en dominerende samfundsideologi, der gør krænkelse til en overlegen magtstrategi: den svages ret. Vil man have magt, må man give den som strukturelt undertrykt eller offer for eliternes forræderi. Ideologien har sejret i en grad, så højre- og venstrefløj er begyndt at ligne hinanden til forveksling. I 1968 var det venstrefløjen, der gjorde oprør, og højrefløjen, der moraliserede. I dag er det lige så meget venstrefløjen, der udskammer, og højrefløjen, der ikke vil vide af konventionerne. Resultatet er en rasende værdidebat, hvor man risikerer at blive dømt skyldig uden beviser og dermed aldrig frikendt igen. I samtalen med journalist og historiker Adam Holm betoner udlandsredaktør ved Weekendavisen, Anna Libak, de historiske og internationale aspekter af den rasende værdikamp, vi i de første årtier af dette årtusind er vidne til.