I den arkitekttegnede forstad, der opstod og voksede, i takt med at Danmark i 1900-tallet blev forvandlet af urbanisering og industrialisering, blomstrede et nyt ideal: en forstad til husmoren.
Af Noa Kjærsgaard Hansen
I 1950’erne flytter unge familier ud i de nye forstæder for at realisere drømmen om tryghed, faste rammer og et moderne hjem. Hverdagen bliver moderniseret, og forstaden bliver symbolet på fremtiden. Man får centralvarme, funktionelle køkkener, nye husholdningsapparater og mere plads til børnene.
”Idealet og drømmen har jo været det gode liv. At bo godt og leve godt, som kontrast til fattigdom og dårlige boliger,” fortæller Lisbeth Hollensen, som er museumsinspektør på Forstadsmuseet. Sammen med sin kollega Bitten Larsen arbejder hun med hverdagslivets kulturhistorie og udviklingen af de moderne forstæder.
Boligen som arbejdsplads
På Forstadsmuseet er det blandt andet 1950’erne, der er i fokus. Som den samlende kraft i forstædernes nye hverdagslandskab står husmoren. Den hjemmegående mor i de nye boligkvarterer bliver set som selve garantien for orden og tryghed og familien som en minifabrik, der producerer gode samfundsborgere. Alt designes efter og tilpasses hendes funktion. En forstad til husmoren.
”Boligen bliver indrettet som en fornuftig arbejdsplads for husmoren. Man laver såkaldte køkkenundersøgelser for at se, hvordan man tager færrest mulige skridt,” fortæller Bitten Larsen, mens Lisbeth Hollensen uddyber:
1950’ernes husmor havde også brug for pauser. Foto: Forstadsmuseet
”Ud over at man undersøger, hvor mange gange husmoren går fra køkkenvasken til komfuret og fra komfuret til spisepladsen, går man også væk fra at have en isoleret spisestue. I stedet for har man en spisekrog i køkkenet, simpelthen fordi det er plads- og tidsbesparende. Spisestuen er et højborgerligt ideal, som i bund og grund ikke er særlig praktisk. Der bliver også bygget butikstorve som en integreret del af boligbyggeriet, så mor kan tage ned at handle i løbet af dagen.”
Svenn Eske Kristensen
Husmoren tænkes også ind i arkitekternes skitseringer. De nye forstæder bliver altså ikke bare bygget — de bliver planlagt. Særligt arkitekten Svenn Eske Kristensen gik meget op i boligernes funktion, og hvordan husmorens – og dermed familiens – behov blev opfyldt. Han var i sine designs med til at skabe funktionelle hverdagsmiljøer for kernefamilien. Her var også placeringen af fællesfaciliteter tænkt som led i at lette husmorens daglige arbejde.
”Han skaber en hel fortælling omkring ’Familien Larsen’, hvor far kører afsted på arbejde om morgenen, og så følger man ellers fru Larsen i løbet af dagen i det her nye boligbyggeri, hvor hun kan holde øje med børnene i sandkassen, mens hun lufter ud og hænger vasketøj op,” fortæller Lisbeth Hollensen.
Husmoderidealet
Et af de centrale elementer i dette nye husmoderideal handlede netop om børnenes ve og vel. I 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet var husmoren primært et velhaverfænomen. Arbejderklassens kvinder måtte tage lønarbejde. Efterhånden som idéen om en velfærdsstat voksede frem, blev tryghed, opsyn og omsorg dog opfattet som afgørende for at skabe sunde, velfungerende samfundsborgere. Det blev idealet at kunne klare sig for mandens indtægt, og husmoren blev tildelt en afgørende rolle.
”I 1950’erne er hun en vigtig og anerkendt figur i samfundet. Det kan man blandt andet se med ’husmoderafløsningsordningen’, der kommer i 1949 og er tænkt som en jobaflastning i tilfælde af, at kvinden i familien bliver syg eller skal have barn. Her tilbyder ordningen en mulighed for hjælp i hjemmet, som kan ses som et slags alternativ til barselsorlov,” fortæller Bitten Larsen.
Legende børn på Pilevangen i Brøndby Strand i 1950’erne eller 60’erne. Foto: Forstadsmuseet
Det følelsesmæssige fundament
Mens far er ude at skaffe en indtægt til hjemmet, kan husmoren altså ikke undværes, når det kommer til at skabe det gode hjem og sende børnene videre ud i verden.
”Mor har stået for, at der var rent i hjemmet, og at familien har fået god mad og omsorg,” fortsætter Lisbeth Hollensen, og Bitten Larsen supplerer: ”Hvis manden kun leverer kroner og ører til bordet, kan han i teorien skiftes ud med en anden, der også leverer kroner og ører. Omvendt har man i 1950’erne virkelig fået øjnene op for, at det følelsesmæssige fundament i barndommen er vigtigt for at kunne udvikle helstøbte mennesker.”
Da husmødrene blev demonstranter
Astrid Elkjær Sørensen og Dorthe Chakravarty
Grøn scene lørdag kl. 10.30
Danmark i en brydningstid
Niels Krause-Kjær og Johs. Nørregård Frandsen
Onkel Danny-scenen lørdag kl. 11.00
Sus i skørterne, børn om benene og far på arbejde!
Lisbeth Hollensen og Bitten Larsen
Blå scene lørdag kl. 16.00
Badehotellet – nu i virkeligheden
Hanna Lundblad og Mie Ellekilde
Blå scene lørdag kl. 17.00
Øverst: Collage og farvelæggelse af Andreas Kjærgaard. Originalfoto fra 1958 og taget på Brøndbyvestervej/Ringerlodden i Brøndby. Forstadsmuseet