Nyt persongalleri

Nyt persongalleri

Dronning Elisabeth I, Jens Otto Krag, Thomas More, Prinsesse Marie Sophie Frederikke Dagmar

Nelson Mandela, Helle Virkner, Valentina Teresjkova, Iron Tail

Hedy Lamarr, Prins Philip Próspero, Strelka og Belka 

Hedy Lamarr blev født den 9. november 1914 i Wien af jødiske forældre. I 1933 var hun med i filmen ”Ekstase”, hvori hun blandt andet bader nøgen i en sø. I 1937 flygtede hun til London, hvor hun mødte Louis B. Mayer fra MGM Studios, som sikrede hende en billet til Hollywood. Lamarr var, ud over filmstjerne, også forsker og opfinder. Sammen med George Antheill udviklede hun i 1941 et kommunikationssystem, som kunne skifte mellem 88 frekvenser, hvilket gjorde det svært at opspore og sabotere torpedoer. Opfindelsen var langt foran sin tid og kunne først rigtigt realiseres i 1962. Lamarr blev først i 1997 anerkendt for opfindelsen, som blandt andet bruges i bluetooth.

Nelson Mandela blev født den 18. juli 1918 i Mvezi, Kap-provinsen i Sydafrika. Mandela blev som ung involveret i politik og blev medlem af African National Congress i 1944. I 1962 blev han arresteret og fængslet i fem år for ulovlig udrejse og opfordring til strejke. I 1964 blev han igen dømt, denne gang på livstid, for deltagelse i planlægningen af væbnet kamp. Mandela blev først løsladt i 1990, og i 1993 fik han sammen med tidligere præsident F.W. Klerk Nobels Fredspris. Mandela blev i 1994 valgt til Sydafrikas første præsident efter apartheids opløsning.

Thomas More blev født den 7. februar 1478. Han studerede latin og logik. Hans mest kendte værk er bogen ”Utopia”, som skildrer en opfundet ø, hvor social lighed og ingen privat ejendomsret findes. I 1533 nægtede More at deltage i kroningen af Anne Boleyn, Henry VIII’s anden hustru, hvilket var utænkeligt på denne tid. More ville heller ikke aflægge ed til kongen som den engelske kirkes overhoved. Det betød, at han i 1534 blev for landsforræderi, hvorefter han blev halshugget. Hans sidste ord var: ”Jeg dør som kongens tjener og guds første.” More blev saligkåret i 1886, helgenkåret i 1935 og erklæret skytshelgen for statsmænd og politikere i år 2000.

Valentina Tereshkova er født den 6. marts 1937 i Maslennikovo i Rusland. I 1962 blev hun udvalgt til det russiske rumprogram, og efter hård træning kom hun igennem nåleøjet og blev den første kvinde og civilperson i rummet i 1963. Efter rumrejsen studerede hun til ingeniør og blev kosmonautingeniør. Hun blev i 1963 gift med Andriyan Nikolayev, efter sigende på ordre fra Nikita Khrusjtjov som en pr-begivenhed. Tereshkova har siddet på flere politiske poster i Rusland fra 60’erne frem til 90’erne.

Belka og Strelka var de to første jordvæsner, der kom tilbage efter en tur i rummet i 1960. Med dem på Sputnik 5 var 40 mus, 2 rotter, 1 kanin, nogle fluer og planter. Rumrejsen gav russerne mod på at sende mennesker i rummet blot et år efter dyrenes succesfulde tur.
Efter rumrejsen fik Strelka et kuld hvalpe, hvor en af dem – Pushinka – blev givet til John F. Kennedy. Pushinka fik også hvalpe, så der er muligvis flere af Strelkas efterkommere ude i verden. Hundene er udstoppet og kan ses på Moskvas Memorial Museum of Cosmonautics.

Podcast: Småstat eller stormagt? Danmark i krig

Podcast: Småstat eller stormagt? Danmark i krig

Efter nederlaget i 1864 har Danmarks tilgang til krig ændret sig markant fra neutralitet under Første Verdenskrig og samarbejdspolitik under Anden Verdenskrig, til den krigsindsats, vi kender i dag, hvor Danmark – fra 90’ernes krig i Kosovo til senere krige i blandt andet Irak, Libyen og Afghanistan – i en periode på 20 år har været et af de lande, som har bidraget mest til internationale militære operationer. Hvordan kan det være? Hvorfor er Danmark begyndt at gå i krig? Og hvad betyder det at gå i krig?

Lyt med, når historiker Bo Lidegaard og kontreadmiral Nils Wang diskuterer Danmarks krigsindsats.

 

Kom tæt på redningen af de danske jøder

Kom tæt på redningen af de danske jøder

I oktober er det 75 år siden, at redningen af hovedparten af danske jøder fandt sted. Redningsaktionerne markeres ved flere arrangementer.

På kulturnatten den 12. oktober kan du på det Dansk Jødiske Museum opleve kunster Veronica Hodges lave en papirinstallation, der skal fortolke jødernes flugt over sundet til Sverige. Papirinstallationen kan ses i museets permanente udstilling, hvor installationen af fugle og reder skal symbolisere de jøder, der fandt vej til Sverige. Derudover vil filmen ”Fuglene over Sundet” fra 2016 blive vist klokken 18.30 og 20.30. Der er adgang til eventet med Kulturnattens Kulturpas.

Museum Nordsjælland afholder den 14, 19 og 20 oktober byvandringer, der gennemgår de historiske begivenheder, som fandt sted under redningen af de danske jøder. Gilleleje var et af brændpunkterne for jødernes flugtvej til Sverige. Omkring 1300 af de 7000 jøder, der flygtede til Sverige, kom over sundet via Gilleleje. På byvandringen kan du høre om begivenhederne og dilemmaerne, borgerne i Gilleleje stod overfor, i oktober 1943.

Museum Nordsjælland viser også udstillingen ”Haabet”, som ud over flugten, fokuserer på de jøder, som blev fanget af Gestapo på Gilleleje Kirkes loft, mens de ventede på at kunne flygte til Sverige. Udstillingen er allerede åben og kan ses torsdag til søndag kl. 11.00-16.00.

Spansk syge i København

Spansk syge i København

I år er det 100 år siden den spanske syge hærgede verden og endte med at tage livet af omkring 50 millioner mennesker på verdensplan.

Fik du ikke nok af den spanske syge på Historiske Dage? Så har du nu mulighed for at udforske den spanske syge fra forskellige perspektiver ved tre Golden Days-arrangementer, der går i dybden med den spanske syges historie og konsekvenser.

Tommy Heisz er aktuel med bogen ”Den spanske syge” og fortæller sammen med professor i epidemiologi Lone Simonsen fra RUC om aktualiteten af den spanske syge og om lignende sygdomme kan forekomme igen. Hør det interessante foredrag i Politikens Boghal onsdag den 12. september kl. 17:00.

Du kan også høre historiker Christian Holm Donatzky fortælle om den spanske syge. Det sker både den 15. og 22. september kl. 12:00 på byvandring i de dele af København, hvor den spanske syge hærgede, og lazaretter blev oprettet. Turen går blandt andet forbi den tidligere rigsdagsbygning i Fredericiagade. Byvandringen starter fra Højbro Plads og koster 100 kr. pr. person.

Det er også muligt at høre Hans Trier, der er aktuel med bogen ”Angst og Engle”, fortælle om den spanske syge som den største medicinske katastrofe i århundreder. Triers bog beretter om angsten, der befandt sig i befolkningen under pandemien og den store udfordring, det var for det danske sundhedsvæsen og befolkningen. Hør foredraget den 20. september kl. 18:30 på Formidlingscenter Garderhøj. I pausen vil der være mulighed for at besøge Garderhøjfortets nye udstilling Militær Medicin. Der vil også blive serveret en portion suppe tilberedt på fortets brændekomfur.

Podcast: Danmarkshistorien og DIG

Podcast: Danmarkshistorien og DIG

Historie handler altid om samtiden. Alt andet er uinteressant og ender i historiens meget store glemmebog. Hør Asser Amdisen give den gas med 16 minutters one man-speedsnak om arbejdskamp, kærlighed og demokrati.

Hvorfor ikke fred i Mellemøsten?

Hvorfor ikke fred i Mellemøsten?

Per Stig Møller var som udenrigsminister i en årrække helt tæt på de højspændte forhandlinger om fred i Mellemøsten – i en periode, hvor Danmark både var formand for EU og sad i FN’s sikkerhedsråd. Kom med bag kulissen i denne skarpe og indsigtsfulde samtale med arkivar og seniorforsker Steen Andersen fra Rigsarkivet.
Podcast: Ung identitet

Podcast: Ung identitet

60’ernes højkonkunktur gav de meget store ungdomsårgange penge på lommen og plads til at være unge på deres egen måde. Museumsinspektør Rasmus Rosenørn fra Ragnarock og forfatter Knud Romer i samtale om 60’ernes ungdomskultur – som blandt andet mindede om noget, man havde set i 20’erne, men i 60’erne tiltrak mange flere unge og hentede dem fra alle sociale lag.

Podcast: Civilisations-sammenbrud

Podcast: Civilisations-sammenbrud

Bent Jensen ser Lenins russiske revolution som det første europæiske civilisationssammenbrud i det 20. århundrede – efterfulgt af det nazistiske. Hør ham i denne podcast i samtale med Bo Bjørnvig.
Podcast: 150 års mode i Magasin

Podcast: 150 års mode i Magasin

På Historiske Dage talte etnolog Julia Lahme med DR-vært og modeekspert Chris Pedersen om modens og Magasin du Nord’s 150-årige historie.
Podcast: Ulrik Langen om Struensee

Podcast: Ulrik Langen om Struensee

Ulrik Langens nye bog om Struensees liv og efterliv er netop udkommet. Hør eller genhør Ulrik Langen og Liv Thomsens samtale på Historiske Dage, hvor de optrådte foran et talstærkt publikum søndag den 11. marts.

Harder og Lidegaard i podcast om Besættelsens helte og skurke

Harder og Lidegaard i podcast om Besættelsens helte og skurke

Var Kryssing en landsforrædder? Var Paolo il Danese en af historiens glemte helte? Hør eller genhør Thomas Harder og Bo Lidegaards samtale med udgangspunkt i Harders bøger om Christian Kryssing og Arndt Paul Lauritzen.

Thomas Harder og Bo Lidegaard optrådte på  Rød scene lørdag d. 10. marts på Historiske Dage 2018.

Var der talks og debatter, du ikke nåede at høre på årets Historiske Dage? I de kommende episoder af vores podcastserie vil vi udgive nogle af årets bedste optrædener.

Podcast om Stalins folkemord i Ukraine

Podcast om Stalins folkemord i Ukraine

Rusland er i den grad begyndt at røre på sig. Fra formodet giftmord i Storbritannien til invasionen af Ukraine. Den prisbelønnede amerikanske historiker Anne Applebaum har været i Danmark og på Historiske Dage 2018. Hun trækker tråde fra Stalins udsultning af Ukraine til Putins invasion.

Hør – eller genhør – hendes samtale med Kerrin Linde i den nyeste episode af Historiske Dages podcast.

Nåede du ikke at høre alle de spændende foredrag og debatter på årets Historiske Dage? I de kommende episoder af vores podcastserie vil vi udgive en række nøje udvalgte foredrag fra festivalen. Så nu kan du få Historiske Dage med hjem i din stue. God fornøjelse.

Obskur udstilling vinder Historiske Dages Fornyelsespris

Obskur udstilling vinder Historiske Dages Fornyelsespris

I sommeren 2017 fandt medarbejdere på Museum Lolland-Falster en gemt dør under en renovering af museet, og det blev begyndelsen på en rejse ind i et ukendt rum af tro, overtro, fakta og ikke mindst “alternative fakta”.

Bag døren var kasser og skabe fyldt med genstande fra husets tidligere ejer, Cornelius S.C. Rödder, der blev født i 1821 og hele sit liv var en lidenskabelig samler og opdagelsesrejsende.

Religiøse relikvier og antikviteter fra fremmede lande, mumificerede dyr og mennesker, skeletdele fra henrettede personer og genstande af overnaturlig karakter som varulvetænder og fe-blod er bare en lille del af samlingen.

Sådan lyder i hvert fald fortællingen bag udstillingskonceptet ‘Museum Obscurum’, som netop har vundet Historiske Dages Fornyelsespris.

Museum Obscurum udspiller sig nemlig inden for et fiktivt univers, der blandt andet skal træne publikums kritiske sans i mødet med genstande og fortællinger, der balancerer mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er. Meningen med Historiske Dages Fornyelsespris er at hædre de nyskabende, overraskende og anderledes måder at formidle historie på og gøre historien tilgængelig for flere mennesker.

Det lever Museum Obscurum til fulde op til, og ved prisoverrækkelsen, der fandt sted under Historiske Dage, sagde juryen følgende:

“Det er et projekt, som på flere måder lever op til kravene for prismodtagelsen. At tage udgangspunkt i fysiske konstruktioner af et fiktivt univers er et nyt greb, som samtidig forholder sig aktivt til tidens brug af problemstillinger omkring “fake news” og informationsvalidering. Det er en tilgang, som kan inspirere andre, og som kan applikeres på mange andre former for formidling.”

“Desuden ønsker dommerkomiteen at fremhæve, at der er tale om et produkt, som er blevet til uden et stort økonomisk tilskud i form af særlig finansiering og fondsmidler i ryggen. Det gør projektet og hele dets hovedgreb til god inspiration for mange – uanset økonomiens størrelse.”

Museum Obscurum er konceptualiseret og skabt af Leif Plith Lauritsen og Erik Kristiansen samt Museum Lolland-Falsters medarbejdere.

Der blev knaldet løs bag besættelsens mørklægningsgardiner

Der blev knaldet løs bag besættelsens mørklægningsgardiner

Nåede man ikke hjem før spærretid, var man jo nødt til at blive natten over, og så kunne der ske både det ene og det andet bag mørklægningsgardinerne.

Måske derfor boomede antallet af børnefødsler, de såkaldte mørklægningsbørn, under besættelsen, mens antallet af syfilis-tilfælde ottedobledes.

De fem forbandede år – 1940-45, hvor Danmark var besat af tyske tropper – har været kendetegnet af mørke, vareknaphed, dårlig hygiejne og en konstant frygt for, hvad morgendagen ville bringe, men nu tegner historiker Thomas Oldrup i sin nye bog ”Fanden tage i morgen” et noget andet billede af besættelsestiden. Han giver den første samlede fremstilling af, hvordan danskernes sexliv så ud dengang.

Det var nemlig ikke kun manglen på gummi og de generelt dårlige kondomer, der resulterede i fødsler og spredning af kønssygdomme – danskerne havde helt vildt meget sex bag mørklægningsgardinerne. Sex hørte til de ikke-rationerede glæder og skulle derfor nydes i fulde drag, og grundstemningen af, at man kunne være død i morgen, fik folk til i den grad at leve i nuet – og måske tage lidt flere chancer, end de normalt ville have gjort.

Prostituerede havde kronede dage, litteratur med erotiske undertoner blev mere og mere populært, og de unge danskere eksperimenterede seksuelt med et frisind, der ikke ligger langt fra 60’er-generationens.

De fleste af bogens kilder er læger, debatører og øjenvidner, der har fået publiceret skriverier om besættelsestiden, og de afdækker alt fra onani, homoseksualitet og prostitution til kvinders seksualitet, ligestilling og prævention – men en kilde skiller sig ud: ”Henriks Dagbog”, der aldrig før er publiceret, giver et unikt indblik i en ung ingeniørs tanker om det seksuelle.

I dagbogen, der dukkede op fra et dødsbo i 1994, holder ”Henrik” nøje regnskab med, hvor mange orgasmer henholdsvis han selv og partneren har fået, og han beskriver detaljeret, hvordan de har eksperimenteret:

“Med Else på Frederiksborg, ikke særlig meget for hende. Fik menses. 1-0 i skoven. Sov sammen. Hun fik hele sprøjten.”

Men der er også en skyggeside. Under besættelsen blev der foretaget omkring 18.000 illegale aborter – i konkrete tilfælde af en frisør for to pakker cigaretter – der var et udbredt problem med gruppevoldtægter, der ikke blev anmeldt, og så er der historierne om “tyskerpigerne” – mere end 50.000 romancer opstod under besættelsen mellem tyske soldater og danske kvinder, og folkestemningen mod disse “feltmadrasser”, som kvinderne blev kaldt, var iskold. Særligt da tyskerne tog hjem igen.

På Historiske Dage tager Thomas Oldrup os med om bag mørklægningsgardinerne og tegner et noget anderledes billede af besættelsestiden, og han gør det i selskab med forfatter og journalist Pia Fris Laneth, der har en fortid som foldeudpige i Ugens Rapport.

Søndag klokken 11.20: Sex, køn og kærlighed under besættelsen på Rød scene.

Tysk hovednavn sætter fokus på 100-året for 1. verdenskrigs afslutning

Tysk hovednavn sætter fokus på 100-året for 1. verdenskrigs afslutning

Det er 100 år siden, 1. verdenskrig endelig fik en ende, og det markerer vi med flere indslag på Historiske Dage.

Mens vi tæller ned til festivalstart, er der kommet et helt nyt programpunkt lørdag kl. 11.30, der giver publikum endnu en mulighed for at blive klogere på verdenskrigen og dens konsekvenser – i selskab med vores tyske hovednavn Daniel Schönpflug.

Daniel Schönpflug er professor i nyere europæisk historie ved Freie Universität i Berlin, og hans nye bog ”Kometår. 1918-1923 – verden i opbrud” udkommer i forbindelse med Historiske Dage på dansk.

Efter krigens afslutning brød imperier og kejserriger sammen, og Tyskland blev den store taber. Danmarks rolle i krigen var ikke stor, men krigens udfald fik alligevel store konsekvenser.

I samtale med tidligere udenrigsminister Per Stig Møller drøfter Daniel Schönpflug det dansk-tyske forhold med udgangspunkt i bogen.

Daniel Schönpflug kan også opleves på DR K-scenen søndag kl. 15.30, hvor han blandt andet vil tale om de ideologier, der skulle komme til at sætte den nye politiske retning for Europa i kølvandet på krigen.

Bemærk, at begge oplæg holdes på engelsk.

Lørdag kl. 11.30: 1. verdenskrig og Danmark på DR K-scenen og søndag kl. 15.30: 1918 – Verden i opbrud på DR K-scenen.

Lugtende, larmende og levende historie for børn i alle aldre

Lugtende, larmende og levende historie for børn i alle aldre

Historien både larmer, lugter og lever, når Historiske Dage præsenterer sit børneprogram søndag formiddag.

Vi kan godt lide at sige, at det er for børn i alle aldre, for voksne er mere end velkomne på Grøn scene, der i formiddagstimerne er dedikeret til den dramatiske, overraskende og humoristiske historiefortælling.

Dog skal du være under 14 år og i selskab med en voksen, hvis du skal komme gratis ind søndag før 12 – til gengæld må du blive resten af dagen.

Allerede på forpladsen foran Øksnehallen er der fuld knald på historien, når publikum bliver mødt af vikinger, bådebyggere, soldater – fra romerske legionærer til den kolde krig – militærkøretøjer, motorcykler, gamle biler, ambulancer, taxaer, busser og, som kronen på værket, et HAWK-missil, Historiske Dage har fået lov at låne.

Indenfor begynder alt det sjove for alvor klokken 10.30, hvor det skal handle om den sovjetiske nærkampsstil Systema. Det er nemlig ikke nok at være fysisk stærk, hvis man skal overvinde fjenden – psykologien er lige så vigtig. Automathandlinger, panikreaktioner, skjulte slag og et par hemmelige tricks er på programmet.

Klokken 11.oo bliver scenen overtaget af stand-up-historiker Kåre Johannessen, der, sammen med reenactere fra Oplevelsescenter Vestvolden, giver et indblik i den tåbeligeste af alle fritidssysler: krig (og endda over 2.000 år).

Sigurd Barrett kommer og fortæller om kongerækken med sang og musik fra klokken 11.30, og klokken 12.00 bliver programmet afrundet med en god gang Gobelin-battle, når en historiker og en kunsthistoriker skal duellere på ord om, hvad vi ser på Bjørn Nørgaards berømte Christiansborg-gobeliner, der skildrer Danmarkshistorien.

Grøn scene søndag: kl. 10.30: Spetsnaz, slagsmål og psykologi, kl. 11.00: 2000 års krigshistorie, kl. 11.30: Sigurd fortæller om kongerækken og kl. 12.00: Gobelin-battle.

Strejkedrengene er klar!

Strejkedrengene er klar!

Konflikter på arbejdsmarkedet med langvarige og dramatiske strejker fyldte en del i 1970’ernes og 80’ernes Danmark. Et par af de strejkende arbejdere – strejkedrengene Jørn Petersen og Bjarne Ørbekker – deltog, som man kan se på billedet, blandt andet ved en støtte-demonstration for “Plattedamerne” i 1976. På Historiske Dage genopliver de med ord, musik og fællessang stemningen fra dengang, det private arbejdsmarked var rødglødende. Hør historierne bag konflikterne og syng sangene fra strejkerne på Philips, Uniprint og Den Kongelige Porcelænsfabrik.

Sanghæfterne er klar til Strejkedrengenes indslag på Blå scene lørdag d. 10. marts kl. 17.00.

Hvor kommer den nytænkende historieformidling fra?

Hvor kommer den nytænkende historieformidling fra?

Historiske Dages Fornyelsespris fremhæver og præmierer nye, overraskende og anderledes måder at formidle historien på, så den bliver tilgængelig for flere mennesker.

Der er et tiltagende stort fokus på historieformidling i Danmark, og det afspejles også i antallet af indstillinger til prisen, der i år har været rekordhøjt. Historiske Dage har valgt at nominere fem projekter:

”De fem nominerede lever fuldt ud op til kriterierne for at vinde Historiske Dages Fornyelsespris – det er helt nye tiltag, som man ikke har set før, mange mennesker har allerede haft glæde af dem, og så er idéerne på én gang unikke, men samtidig nogle, andre historieformidlere kan lade sig inspirere af,” siger festivalleder for Historiske Dage Henrik Thorvald Rasmussen.

De nominerede er:

Madens Hus – Det Grønne Museum, Auning

Aktiv formidling af historisk madlavning med ”hands on” og stimulering af duft- og smagssanserne.

Omdrejningspunktet er fire autentisk opbyggede køkkener: Et ildstedskøkken fra 1600-tallet, et brændekomfurskøkken fra 1880’erne, et køkken med gaskomfur fra 2. verdenskrig og et køkken fra 1960’erne/70’erne med elkomfur. I hvert køkken benyttes tidstypiske kogebøger og originale køkkenredskaber.

Uden for køkkenernes vinduer dyrker Det Grønne Museum, i en mere end 6.000 kvm. stor køkkenhave, gamle danske sorter af frugt, grøntsager og urter, som indgår i madlavningen.

Otur – HistorieLab, Jelling

Lokalhistorisk app, som gør det sjovt, vedkommende og underholdende at udforske lokalområdet og dets historie – og udfordre andre på deres viden.

Indhold og opgaveruter er brugergenererede, og app’en er offentligt tilgængelig og gratis, så den kan anvendes af alle i både undervisning, formidling og fritid.

Otur er udviklet i samarbejde med firmaet ActVisual, og der var pr. 1. februar 2018 oprettet over 150 ruter fordelt i det meste af landet.

Museum Obscurum – Museum Lolland-Falster, Nykøbing Falster

Baseret på Stiftsmuseet i Maribos store og brogede samling fra slutningen af 1800-tallet, inviterer udstillingen ”Museum Obscurum – på grænsen til virkeligheden” den besøgende til at udforske og vurdere den præsenterede fortælling og forholde sig til vanskelige emner som tro, overtro, fakta og alternative fakta.

På udstillingen besøger man den fiktive person Cornelius S. C. Rödder – drejet over museets stifter Laurits Schrøder. I hans rekonstruerede stuer er der genstande og fortællinger af arkæologisk, etnografisk, kryptozoologisk og til tider næsten mytisk karakter, som han har bragt med hjem fra sine rejser i det meste af verden.

Flere af genstandene lever ikke helt op til det, de ligner, og den besøgende må forholde sig til, hvad der er virkeligt, hvad der ikke er virkeligt, det unaturlige, det overtroiske, det vi ville ønske var virkeligt, og det vi ville ønske ikke eksisterede.

STORM20 – Historie & Kunst, København

STORM20 er en del af projektet “Historie og Kunst i gadeplan” og består blandt andet af såkaldte makerspaces, hvor borgerne lærer om historien ved at skabe ting i forskellige værkstedkoncepter, eksempelvis med materialer, der er blevet til overs fra særudstillinger eller med egne genstande – gerne med relation til borgernes personlige fortælling om København.

Makerspaces er hverken en ny ting i verden eller Danmark som sådan, men kombinationen med kulturarv er ny og innovativ og kan ikke alene tiltrække nye målgrupper, men være basis for nye måder at forstå og opleve kulturarven på.

Modsat andre traditionelle makerspaces har STORM20 en profil, der ikke kun taler til nørder og unge tech-mindede mennesker, men en langt bredere del af befolkningen. Det er et levende og aktivt mødested for mange forskellige aktører og har i sin korte levetid lagt rum til både en række forskelligartede arrangementer og mere traditionelle historisk-relevante projektgrupper.

Krigshistorisk Festival – Oplevelsescenter Vestvolden, Rødovre

Reenactment er et formidlingsgreb, der oftest benyttes til formidling af enkelte perioder, ikke mindst vikinge- og middelalderhistorie. Med Krigshistorisk Festival ser vi for første gang i Danmark en festival, der spænder over næsten 2.000 års historie – fra romersk jernalder til den kolde krig.

Festivalen er opbygget langs en 1.200 meter lang, overdimensioneret fysisk tidslinje, hvor reenactere fra 11 kronologiske nedslagspunkter har slået lejr, og hvor man som besøgende med enkle virkemidler får en oplevelse af at bevæge sig op eller ned gennem historien.

Krigshistorisk Festival blev afviklet første gang på Vestvolden i Rødovre den 17.-18. juni 2017 og blev en folkelig succes, der tiltrak omkring 20.000 deltagerne.

Lørdag den 10. marts kl. 14.00: Historiske Dages Fornyelsespris

Hvem holder du med i kampen om de royale gobeliner?

Hvem holder du med i kampen om de royale gobeliner?

I Riddersalen på Christiansborg Slot hænger en farverig eksplosion af mere end 1.000 års danmarkshistorie. Det drejer sig naturligvis om de vævede gobeliner, Dronning Margrethe 2. fik i fødselsdagsgave, da hun fyldte 50 år.

Konger, dronninger og skelsættende begivenheder tegner historien, og på Historiske Dage kan du få den fortalt på en måde, som du ikke har prøvet før.

Historiker Peter Birch og kunsthistoriker Oskar Feldbæk griber til henholdsvis sværdet og penslen, når de med udgangspunkt i en af gobelinerne går ind i en faglig ’battle’. Den ene repræsenterer historiefaget og den anden kunsten.

Gobelinerne er skabt af kunstner Bjørn Nørgaard, og udført af franske vævere, der var 10 år om arbejdet.

På Historiske Dage kan du opleve Gobelin Battle søndag klokken 12.00 på Grøn scene.

Opskrift på hverdagsmarmelade anno 1943

Opskrift på hverdagsmarmelade anno 1943

I dag kan det være svært at forestille sig et Danmark, hvor der ikke er madvarer nok til alle, men ikke desto mindre har det være realiteten flere gange i historien.

Under Første Verdenskrig led Danmark under fødevaremangel og stigende priser – smør, æg og bacon blev nemlig sendt til England og kødkonserves til Tyskland. For at undgå at danskerne skulle sulte gennemførte staten i august 1914 det hidtil største planøkonomiske indgreb i dansk økonomi. Man opkøbte alt korn, fastsatte prisen på basale fødevarer, og i 1917 indførte man rationering. “Fra 1917 blev det afgørende vigtigt, at alle udnyttede de råvarer, der stadig var til at få, bedst muligt og fik velsmagende retter ud af det,” siger Henriette Buus, museumschef på Mosede Fort og Greve Museum.

På Historiske Dage vil hun fortælle om et nyt stort forsknings- og formidlingsprojekt, “Kampen om maden 1914-1918”, der skal gøre os klogere på, hvordan Første Verdenskrig ændrede danskernes måde at gå til maden på.

I dag er rådene fra dengang nemlig stadig aktuelle: Spis mindre kød, spis mere grønt og undgå madspild – og vi kan stadig lære meget af husmødrenes opfindsomhed. Det var dem, der skulle sørge for mættende og næringsrige måltider til famililen, og de skulle pludselig arbejde med “fremmede” fødevarer:

“Husholdningslærerinder drog rundt i landet og lavede statsstøttede demonstrationskurser i, hvordan man kunne tilberede nye råvarer som for eksempel kålrabi, der indtil krigen hovedsagelig havde været brugt til dyrefoder,” siger Henriette Buus.

År senere, da Danmark blev besat i 1940, var det igen med rationering, dyrtid og varemangel til følge, og de gamle råd blev fundet frem på ny. De danske husmødre gik i krig i køkken og have, for nu gjaldt det igen om, at få den mad, der var, til at række så langt som muligt. Selvforsyning og genbrug blev essentielt, og hvor der før havde været pyntelige blomsterbede, blev der nu gravet op og anlagt nyttehaver med kartofler, gulerødder og andet spiseligt grønt.

Gulerødder og rabarber var noget, man kunne finde i de fleste haver dengang, og gulerødderne har været særligt anvendelige, fordi de kan spises både sommer og vinter og gør sig godt i både det salte og det søde køkken.

På Historiske Dage vil historiker og journalist Dorthe Chakravarty fortælle mere om husmødrenes opfindsomhed, og som en forsmag bringer vi her hendes opskrift på en hverdagsmarmelade lavet på gulerødder. Den blev oprindeligt bragt i bladet ‘Kolonihaven’ i 1943, hvor læserne både fik vejledning i at få det til at gro i køkkenhaven og råd fra ernæringsskribenter om, hvordan grøntsagerne kunne bruges. Gulerodsmarmeladen blev betragtet som en slags smørepålæg, der kunne erstatte det dyre kødpålæg.

På Historiske Dage kan du opleve Dorthe Chakravarty søndag klokken 10.50 på Blå scene og ‘Kampen om maden’ søndag klokken 14.00 på DR K-scenen.

Dorthe Chakravartys opskrift på hverdagsmarmelade:

1 kg gulerødder
1 kg rabarber
Saft og skal af 1 citron
750 gram sukker
2 dl vand
1 tsk. konserveringsmiddel

Gulerødderne rives på råkostjernet, kommes i en gryde med citronskallen, saften og vandet og under låg koger det til gulerødderne er lidt møre, ca. 10 min. Derefter tilsættes sukker og rabarberne, som blot er vasket og skåret i mindre stykker, og nu koger marmeladen, uden låg, i ca. 15 min. Konserveringsmidlet røres i og marmeladen hældes straks på rene glas eller krukker og tilbindes. Denne marmelade er meget velsmagende og billig, og den skal ikke koge længere end de angivne 15 minutter. Opskriften kan med fordel spices op med andet og mere end citron, eksempelvis stjerneanis eller stilke af citronverbena.

På trods af en mild vinter kan det være svært at skaffe rabarber på denne tid af året. Her er marmeladen lavet på gulerod alene, og der er tilsat stjerneanis. (Foto: Dorthe Chakravarty)

Historiske Dage scorer hattrick på udenrigsministre

Historiske Dage scorer hattrick på udenrigsministre

På Historiske Dage mødes tidligere og nuværende politikere for at udlægge verdens gang.

Og hvis der er nogen, der ved noget om tilstandene uden for Danmarks grænser, så må det være de tre herrer Uffe Ellemann-Jensen, Per Stig Møller og Holger K. Nielsen, der alle har siddet som udenrigsministre, henholdsvis i årene 1982-1993, 2001-2010 og 2013-2014.

På skift vil de indtage scenerne og forsøge at knytte tråde mellem fortidige hændelser og nutidige forhold. Det skal handle om forsøg på at skabe fred i Mellemøsten, 2. verdenskrigs betydning for vestlig politik og ”det andet Europa”.

Vi begynder lørdag med Per Stig Møller, der, i erindringsbogen “Udenrigsminister i krig og fred”, beskriver, hvor tæt man rent faktisk var på at skabe varig fred i Mellemøsten i 2002. Han spillede, som EU-formand, selv en væsentlig rolle i udformningen af ’Køreplan for fred’ mellem Israel og Palæstina, og det arbejde vil han fortælle mere om fra scenen, hvor han mødes med seniorforsker Steen Andersen fra Rigsarkivet.

Søndag vil Holger K. Nielsen, i samtale med Niels Wium Olesen, udlægge Anden Verdenskrigs betydning for politik og kultur i den vestlige verden. Verdenshistoriens største væbnede konflikt med de ufattelige dødstal har utvivlsomt sat sine spor.

Runden af udenrigsministre afsluttes af Uffe Ellemann-Jensen, der skal tale med Niels Barfod om “det andet Europa” bag jerntæppet. I 2017 blev Barfoeds essaysamling “Hotel Donau” genudgivet. Første gang, den blev udgivet, var i 1988, hvor Barfoeds rejsebeskrivelser gav et unikt indblik i forholdene i det kommunistiske Østeuropa – på den anden side af Muren.

Portrætfotos er taget af henholdsvis Steen Brogaard, Johannes Jansson og Knud Winckelmann.

På Historiske Dage kan du opleve Per Stig Møller, lørdag klokken 11 på Grøn scene, Holger K. Nielsen, søndag klokken 13.00 på DR K-scene og Uffe Ellemann-Jensen, søndag klokken 12.40 på Rød scene

 

Vikingen var kæmpestor, sejlede i langskib hele tiden og blev aldrig syg

Vikingen var kæmpestor, sejlede i langskib hele tiden og blev aldrig syg

Føler du en lille smule stolthed over det danske vikingeblod, der (måske) løber i dine årer?

Så skal du være klar til at få pillet ved din nationale selvfølelse på Historiske Dage. Her vil ph.h Andreas Bonde Hansen og illustrator Erik Petri nemlig punktere et par af de rigtig sejlivede myter, vi går rundt og fortæller os selv om vikingetiden.

For var vikingerne virkelig så kæmpestore og ustoppelige? Hvorfor blev de aldrig syge? Og kan man overhovedet være en viking, hvis man ikke sejler et skib?

“Man kan simpelthen ikke forestille sig vikinger uden skibene. Det første, man gør, når man finder en vikingeboplads, er jo for eksempel at lede efter havnen,” siger Andreas Bonde Hansen og fortsætter:

“Men der er altså masser af vikinger, der har haft en god og innovativ hverdag ved at køre i hestevogn eller sejle på en pram.”

Den enkelte viking hoppede altså ikke direkte ud af sengen og over i langskibet, og de fleste vikingebopladser ligger da også godt beskyttet inde i landet – aldrig direkte ud til kysten, men ofte i forbindelse med noget vand, eksempelvis en å, så man alligevel havde en vandvej til havet.

“Der hvor myten stikker af, er i forestillingen om, at vikingerne har kunnet sejle direkte op til deres borge i de her kæmpe langskibe,” siger Andreas Bonde Hansen og medgiver, at det kan være svært at skulle forestille sig en viking stavre sig frem mod kysten på en pram.

En anden meget udbredt myte er, at vikingerne var særligt store mennesker, men de eneste kilder, vi har på den opfattelse, er historiske. Her har det nok været fristende at skrive, at dem oppe nordfra, der havde givet en tæv, var nogle ordentlige brød.

I virkeligheden var vikingerne mindre, end folk var i dele af både jernalderen og middelalderen.

“Man har også en forestilling om, at vikingen nærmest var uovervindelig og aldrig blev syg – modsat i middelalderen, hvor folk var syge konstant og vadede rundt i lort til knæene. Så glemmer vi, at vikingetiden trods alt også er en tid, hvor sygdom hersker og kan være katastrofal.”

“Man taler heller ikke om, at den gennemsnitlige beboer i Danmark med al sandsynlighed var en gennempryglet, seksuelt udnyttet slavekvinde. I stedet taler vi om de stolte, raske overklassevikinger, om deres færd og om deres teknologi,” siger Andreas Bonde Hansen.

Andreas Bonde Hansen vil på Historiske Dage fortælle meget mere om vikingerne, mens Erik Petri tegner til. Tegningen bliver gjort færdig på Museum Vestsjællands stand, hvor den vil hænge hele weekenden.

På Historiske Dage kan du opleve Andreas Bonde Hansen og Erik Petri fortælle og tegne lørdag klokken 11 på Rød scene.

Mænd gider alligevel ikke gå på museum – eller hvad?

Mænd gider alligevel ikke gå på museum – eller hvad?

Fordommen lyder, at den typiske museumsgæst er den pensionerede kvindelige gymnasielærer.

Og når en landsdækkende undersøgelse fra 2014 viser, at mænd, unge og personer med en kort uddannelse sjældnere finder ind på landets museer, kunne man få den tanke, at kultur er for kvinder.

På Historiske Dage lægger vi scenegulv til en debat om, hvordan museerne kan udvide deres målgruppe. Tre århusianske museer deltager og vil dele deres erfaringer med sammensætningen af gæster og indsatser for at tiltrække bestemte segmenter.

“Vi vil gerne have et så mangfoldigt publikum som muligt. på Kvindemuseet handler det om køn, om identitet og om ligestilling – og ligestilling: det er for alle,” siger Julie Rokkjær Birch, museumsinspektør ved Kvindemuseet og paneldeltager.

Museet blev i 2016 besøgt af 80 procent kvinder. Generelt udgør kvinderne 60 procent af gæsterne på de kulturhistoriske museer, mens mændene tegner sig for de resterende 40 procent.

Hos Kvindemuseets nabo, Besættelsesmuseet, er man dog lykkedes med en 50/50-fordeling – også selvom krudt og kugler fylder en hel del.

“Flere af vores emner har et maskulint anstrøg, men de bevarede fængselsceller, der fortæller om Gestapos arbejdsmetoder og bekæmpelse af de jyske modstandsgrupper, rammer alle, som går herfra med en isnende følelse,” siger museumsinspektør Søren Tang Rasmussen, der ligeledes deltager i debatten til Historiske Dage.

I Den Gamle By, der sender museumsdirektør Thomas Bloch Ravn til Historiske Dage, skal flere elementer give mændene en god museumsoplevelse. Her kan de høre jazz, gå til ølsmagning eller sparke dæk på de historiske biler, der holder parkeret i gaderne.

Clement Kjærsgaard er ordstyrer i debatten.

På Historiske Dage kan du opleve ‘Hvem går på museum?’ lørdag klokken 13.30 på DR K-scenen.

Loftskasser gemte på unikke tekster af Eik Skaløe

Loftskasser gemte på unikke tekster af Eik Skaløe

De har stået i kasser på loftet, de efterladte tekster af Eik Skaløe, der nu bliver udgivet af hans lillesøster, Iben Lassesen.

Teksterne giver et unikt indblik i ungdomsoprøret, beskrevet af Eik, mens det fandt sted, og på Historiske Dage kommer Iben Lassesen og fortæller om dem og om sin storebror, der i dag står som det største danske ikon for ungdomsoprøret.
“Jeg følte det som en pligt at få det udgivet, så jeg måtte hente de gamle kasser ned. Åbne dem – selv om det var hårdt at sidde med den ungdomstid i hænderne, der havde gjort så ondt engang,” siger Iben Lassesen.

Eik Skaløe døde på grænsen mellem Indien og Pakistan i 1968. Inden det nåede han at sætte en musikalsk bevægelse i gang i Danmark, da hans band, Steppeulvene, udgav det, der betragtes som det første danske rockalbum, HIP.

Egentlig skulle det have heddet TRIP, men i sidste øjeblik skiftede Eik mening, fortæller Iben. Hun husker, hvordan han klistrede den nye titel oven på det færdige pladeomslag med fiskelim og en papirlap.

Iben Lassesens bog bærer nu titlen TRIP – tekster fra tresserne. De tidligere upublicerede tekster består af digte, originaludkast til Steppeulvenes sangtekster og prosa – blandt andet et langt afsnit af selvbiografisk karakter – som Eik Skaløe har skrevet fra ungdomsoprørets begyndelse i 1962 frem til HIP’s udgivelse i 1967.

“Han var romantiker og sprogekvilibrist. Det betød, at sproget sprudlede fra tangenterne på skrivemaskinen og skabte ægte ordpsykadeliske universer, længe før ordet pskykadelic var kendt,” siger hun og fortsætter:

“Der var en masse prosa, som er rigtig vigtig, fordi den stadig har meget at give mennesker – ikke mindst de yngre generationer, som får indblik i en tid, der væltede verden.”

På Historiske Dage fejrer vi 50-året for ungdomsoprøret i ‘68, og Iben Lassensens oplæg bliver fulgt op af oplæg om Beatles og om lyden af ‘68.

På Historiske Dage kan du opleve Iben Lassesen lørdag klokken 15 på Grøn Scene.

Stalin ønskede, at tre millioner ukrainere skulle dø af sult

Stalin ønskede, at tre millioner ukrainere skulle dø af sult

Mindst tre millioner ukrainere mistede livet under den sultkatastrofe, der ramte landet i 1932-33. Katastrofen fik navnet ’Holodomor’, afledt af det ukrainske ord for ’sult-udryddelse’, og nu er det for første gang blevet påvist, at der var tale om en reel udryddelse – sultofrene døde ikke på grund af dårlige politiske beslutninger, men fordi den sovjetiske stat aktivt ønskede, at de skulle dø.

Det er den prisbelønnede amerikanske journalist og historiker Anne Applebaum, der i sit banebrydende værk ”Rød Sult – Stalins hungersnød i Ukraine”, afdækker den ukrainske sultkatastrofe. Bogen udkommer på dansk i forbindelse med Historiske Dage, og til marts står Anne Applebaum klar i Øksnehallen for at fortælle mere om sit arbejde.

Josef Stalin, Sovjetunionens øverste leder fra 1922, gennemførte i begyndelsen af 1930’erne en tvangskollektivisering af de sovjetiske landbrug, der gik ekstra hårdt ud over Ukraine.

”Stalin kunne personligt huske, hvordan de ukrainske bønder havde kæmpet imod revolutionen – og vidste, at der også havde været bondeoprør i Ukraine efter kollektiviseringernes begyndelse. Han udstedte derfor en række dekreter, der var rettet direkte mod Ukraine,” siger hun.

Det gjaldt blandt andet øgede krav om fødevarer.

”Da krisen var på sit højeste, ransagede politifolk og medlemmer af det kommunistiske parti bøndernes huse. Her tog de ikke bare korn, som regel hvede, men alt spiseligt som bønner, kartofler, dyr – og efterlod beboerne til sulten,” siger Anne Applebaum.

Kunne bønderne ikke efterleve de i forvejen urealistisk høje kvoter, blev alt korn, inklusive næste års såsæd, beslaglagt. Hungersnøden var uundgåelig, da det samtidig blev forbudt for ukrainere at rejse til eksempelvis Rusland for at anskaffe sig nye fødevarer, ligesom alle veje mellem de større byer og de mindre landsbyer blev blokeret med vejspærringer.

Men Stalin havde også andre mål end bønderne:

”I månederne under og efter sultkatastrofen gik Stalin målrettet til angreb på brugen af det ukrainske sprog, ligesom nationale symboler og nationale kunstværker blev bandlyst. Herefter fulgte massearrestationer i 1933 og 1943 af ukrainske forfattere, kunstnere, intellektuelle, politikere og præster. Kirker og andre gamle ukrainske bygninger blev ødelagt,” siger Anne Applebaum.

Anne Applebaum følger sporet fra den ukrainske modstand under revolutionen over Holodomor og elimineringen af den nationale elite til den ukrainske situation i dag, og søndag går hun igen på scenen, når hun, i samtale med udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad Kerrin Linde, fortæller om forholdet mellem Europa og Rusland fra sovjetstatens grundlæggelse til i dag.

På Historiske Dage kan du opleve Anne Applebaum i samtale med Adam Holm om ’Stalins folkemord i Ukraine’ lørdag kl. 15 og søndag kl. 12 om ’Kampen om Ukraine: Fra folkemord til invasion’ i samtale med Kerrin Linde.

Programmet for Historiske Dage 2018 er nu offentliggjort

Programmet for Historiske Dage 2018 er nu offentliggjort

Kom og mød historien med alle sanser i Øksnehallen den 10. og 11. marts.

Vi synger lørdagen ind, før de fire scener åbner med 130 events, der blandt andet byder på Pulitzerprisvinder Anne Applebaum, fortællinger om alt fra vikinger til aktuelle begivenheder i Mellemøsten, Historiequizzen Live med Adrian Hughes og prisuddelinger, hvor blandt andet Årets Historiske Bog skal kåres.

Der er også en række jubilæer på programmet, når vi markerer 50-året for ungdomsoprøret i ’68, 400-året for Trediveårskrigens begyndelse og 100-året for 1. verdenskrigs afslutning.
På gulvet og på forpladsen foran Øksnehallen bliver historien bragt til live gennem pop up-events, der sætter lyd og lys, smag, farve og bevægelse på historien.

Podcast om danmarkshistoriens største skurk, Corfitz Ulfeldt

Podcast om danmarkshistoriens største skurk, Corfitz Ulfeldt

Efter Christian 4.’s død opstød en dramatisk magtkamp i Danmark. Den magtfulde rigskansler Corfitz Ulfeldt kom i uføre med den nye kong frederik d. 3. og forrådte Danmark til svenskerne. Landsforræderen bliver i dette podcast taget i ørerne af kongehuseksperterne Emma Rønberg og Jens-Ulrich Nielsen fra KulturenNU.dk. De sidder i studiet med Ulrik Wolter fra Historiske Dage.

Afsnit 2 af 3 om skurke i danmarkshistorien.

Podcast om en kongelig bitchfight

Podcast om en kongelig bitchfight

1600-tallets Danmark var i opbrud. Der var krig mod svenskerne og en drabelig konflikt mellem kongemagten og den magtfulde adel. Midt i denne politiske tornado var der en kongelige magtkamp mellem Leonora Christina og Sophie Amalie – to af 1600-tallets mest markante kvindeskikkelser. Denne magtkamp bliver behandlet af eksperterne Emma Rønberg og Jens-Ulrich Nielsen fra KulturenNU.dk. De sidder i studiet med Ulrik Wolter fra Historiske Dage.

Afsnit 1 af 3 om skurke i danmarkshistorien.

Du gætter aldrig, hvilke to ting dette skib er lavet af

Du gætter aldrig, hvilke to ting dette skib er lavet af

Skibet har plads blandt nogle af kongerigets mest dyrebare skatte på Rosenborg Slot, men noget er anderledes. Skibet er nemlig ikke, som de fleste modelskibe, lavet af træ. Heller ikke af elfenben, selvom det sagtens kunne se sådan ud.

Nej, det lille dyrebare skib blev sat i verden under vanskelige omstændigheder, hvor det var svært at skaffe de almindelige materialer. Faktisk har skibet for flere været nøglen til mad og overlevelse.

Fra 1807-14 blev 7.000 danske og norske søfolk taget som krigsfanger af England og placeret på “Prisonen” – en række fangeskibe, hvor forholdene var så kummerlige, at de af flere blev sammenlignet med flydende ligkister. Ikke alene var frost og sygdom en stor plage på de overfyldte skibe –

madrationerne var også forsvindende små. Flere fanger tyede til at sælge deres værdifulde dyner eller overtøj i bytte for at kunne købe bare lidt ekstra mad. Én fange erindrer, hvordan han med stor appetit have fortæret stjålne kartoffelskræller fra engelske soldaterkoners fejeaffald bare for at holde sulten i ave.

Da Ulrik Frederik Rosing, som var præst for den danske menighed i London, hørte, at Prisonen havde danske og norske fanger, søgte han om tilladelse til at gå ombord. Fangerne, han mødte her, og de historier, de fortalte, gjorde så stort indtryk på ham, at han gjorde det til sin mission at hjælpe dem. Han berettede om deres skæbne til den danske regering, som fra 1808 begyndte at tildele de indsatte to skilling om dagen. Dette hjalp betydeligt på fangernes tarv, men Rosings indsats endte ikke her. Efter hans prædikener på skibene modtog han smykkeskrin, dominobrikker – og ja, skibsmodeller, som fangerne havde produceret. Disse blev så solgt videre til støtter i både Danmark og England. “Prisoners work” blev det kaldt, og fortjenesten gik til de arbejdsomme fanger.

Dette gjorde dog ikke altid de dansk-norske fanger populære blandt de øvrige fanger. Amerikanske Benjamin Waterhouse brød sig ikke om sine medfanger, og skriver (antageligvis opfyldt af jalousi) følgende:

her ser vi de tykskallede, træge danskere, som møjsommeligt lave en træskål eller nogle af de mest begavede i færd med at lave et dummepeter skib

Et af disse “dummepeter”-skibe blev i 1810 købt af Frederik den Sjette. I dag står det udstillet på Rosenborg Slot. Det lille hvide skib er udført af materiale fangerne havde til rådighed: skroget er lavet af gemte benrester fra måltider, og rebet er snoet af hår.

Niels Bjørn Hansen har netop udgivet bogen “Sorttjærede ligkister”, med flere spændende beretninger om de danske og norske søfolk om bord på Prisonen – om sult, sygdom, flugtforsøg og sågar om festlige lejligheder.

Du kan møde Niels Bjørn Hansen på Historiske Dage, hvor han både den 10. Og 11. marts bliver interviewet om Prisonen.

Sorttjærede ligkister

Dansk sømand i engelsk fangeskab

Hvorfor holder vi weekend?

Hvorfor holder vi weekend?

De fleste ved nok at den kristne hviledag er om søndagen, mens den jødiske sabbat er om lørdagen. Men det betyder bestemt ikke, at vi altid har fået lov til at holde disse to dage fri! Weekenden, som vi kender den, er en forholdsvist moderne opfindelse, og der er gået en lang sej kamp forud for, at du i dag kan nyde dine to faste fridage.

Ved den industrielle revolutions begyndelse var der mange af de nye maskiner, der krævede konstant bemanding, hvilket betød, at de hårdt pressede fabriksarbejdere ofte måtte arbejde ugen rundt. Mange steder valgte man dog at tage sagen i egen hånd og simpelthen holde “weekend” til trods. Mange fejrede lønningsdagen søndag med druk, spil og fest. Dagen derpå holdt man så “blå mandag”, en pjækkedag, som i dag stadig fejres af konfirmander, hvor man kunne samle kræfterne. Den amerikanske statsmand Benjamin Franklin skriver i sine erindringer, at han som ung blev forfremmet, fordi han til forskel fra sine kolleger altid mødte på arbejde – selv om mandagen.

Pjækkedagen var dog ikke en ideel løsning for nogen parter. Arbejdsgiverne havde ikke styr på deres ansatte, og de fattige arbejdere gik glip af en hel dags løn. Mange arbejdspladser begyndte derfor at tilbyde deres ansatte en hel halv (lønnet!) søndag fri, hvis arbejderne så til gengæld mødte friske og udhvilede mandag morgen.

Men hvordan går man fra en halv søndag til to hele dage? Dertil har vi hovedsageligt fagforeningernes hårde arbejde og USA’s jødiske mindretal at takke. Fagforeningerne fik forhandlet sig frem til hele søndage, og flere og flere jødiske amerikanere fik lov til at helligholde deres egen hviledag om lørdagen.

En ganske uventet hjælp kom fra bilproducenten Henry Ford, som var både ærkekapitalist og en kendt antisemit. I 1926 blev ansatte på Fords fabrik de allerførste, der fik lov til at holde både lørdag og søndag fri. Ford begrundede sin radikale beslutning med, at arbejdere uden fritid ikke havde nogen grund til købe biler – og det gik selvfølgeligt ikke!

Når vi i Danmark endte med at holde lørdag og søndag fri, er det, som det engelskklingende ord “weekend” måske antyder, med inspiration hentet fra forrige århundredes store industrilande. Men som du kan se, har weekendens længde bestemt ikke altid været støbt i beton. Synes du stadig weekenden er for kort, kan du jo forsøge at forklare din chef, at du observerer blå mandag, eller måske endda at du fejrer muslimsk “hviledag” om fredagen. Hvis dét ikke virker, så pointér, at du med al den weekend vil få en masse ekstra tid, som du kan bruge til at købe biler i.

Henry Ford så potentiale i fridagene.

Blå mandag fejres i vingården.

Specialoperationer gennem tiden

Specialoperationer gennem tiden

Nogle gange kræver utraditionelle opgaver utraditionelle løsninger. Du kan nu møde oberst Lars Møller og høre om en række af historiens mest interessante specialstyrker, og de opgaver, de har løst. Hør for eksempel om, hvordan Napoleon på hemmelig vis brugte specialstyrker til at afskaffe politiske modstandere, om hvad Frømandskorpset lavede under den kolde krig og kom helt ind bag kulisserne på Osama bin Ladens likvidering i 2011.

Lars Møller tegner et levende og sammenhængende udviklingsforløb og trækker mange tråde fra historien til i dag. Hvad er specialstyrker egentligt? Hvad bruger man dem til? Hvordan træner man dem? Og er de nødvendige i det danske militær i dag?

I samarbejde med Cultours vil Lars Møller tre aftener fortælle om bogen “Specialoperationer”. Her vil der være mulighed for at stille spørgsmål til forfatteren og for at få fingrene i en signeret udgave af bogen!  

Foredragene finder sted:
København: 27. september i foredragssalen på Frederiksberg Slot, kl. 19.00
Odense:  4. oktober Odeon,  Claus Bergs Gade 7, Odense, SAS Radisson Blu  kl. 19.00
Aarhus: 11. oktober Dokk1, Havnen kl. 19.30

Årets Historiske Kage 2017

Årets Historiske Kage 2017

Årets historiske kagedyst bød på alt fra smukke småkager til rom-overhældte plumkager. Dommerne smagte sig igennem ni fantastiske historiske kager og endte med at kåre Cathrine Glasshofs Brødtærte, bagt af Ida Sonberg, som vinderen af Historiske Dages Historisk Kagedyst 2017.

I det idylliske landskab på Lolland ligger herregården Pederstrup, hvor familien Reventlow engang boede. Her holder Reventlow-Museum Pederstrup, som hører under Museum Lolland-Falster, nu til. Det er her årets historiske mesterbager holder til.

I 2016 begyndte museet at lave 1840’er-inspirerede saloner, hvor Cathrine Glasshofs ’Sandbjerg Kogebogen’ blev brugt som inspiration til madlavningen. Som husjomfru for familien Reventlow stod Cathrine Glasshof for husholdningen, og den berømte familie har sikkert fået serveret brødtærten ofte.

Ida Sonberg er museumsvært på Museum Lolland-Falster og arbejder primært på Reventlow-Museet Pederstrup. Ida har blandt andet været med til at lave de 1840’er-saloner, hvor kogebogen og brødtærten blev brugt. ”Lidt i sjov blev jeg kaldt husjomfruen på Pederstrup af vores museumsinspektør – det hang ved.” Dommerne var enige om, at Idas brødtærte var den mest veludførte i historie, smag og autenticitet, og den blev derfor kåret til Årets Historiske Kage 2017.

Cathrine Glasshofs Rugbrødstærte (ca 1840)
Opskrift (nok til 2 tærter):

100 g mørkt rugbrød
125 g mandler (eller mandelmel)
50 g kakao
100 g 70% mørk chocolade
7 æggehvider
7 æggeblommer
3 hele æg
250 g sukker
1 tsk kanel
1 tsk kardemomme
1/2 tsk stødt nellike
Fintrevet skal fra 1 1/2 økologisk citron

Glasur:
1 æggehvide
150 g sigtet flormelis
Saften fra 1/2 citron (eller efter smag)

Herregården Pederstrup blev i 1859-60 bygget om i fransk stil. I 1938-40 blev den ført tilbage til sit klassicistiske udseende. Her ses herregården som den så ud fra 1859 til 1938.

Ida Sonberg efter Historisk Kagedyst 2017. Foto: Lars Juul, La Glace.

En færdig rugbrødstærte uden glasur.

Fremgangsmåde:

  1. Start med at tænde ovnen på 130-150 grader. Del rugbrødet i små stykker, og rist det langsomt i ovnen, til det er meget tørt. Lad det køle af og blend det derefter fint.
  2. Mandlerne smuttes og blendes fint.
  3. Sæt et vandbad over og smelt chokoladen langsomt.
  4. Sørg for at have alle ingredienserne klar, inden du begynder, da det skal gå stærkt, for at kagen ikke mister volumen.
    Pisk hviderne stive, imens du kommer sukkeret i lidt efter lidt. Pisk, indtil blandingen er helt stiv og har fået en sej konsistens.
  5. Kom æggeblommerne i én ad gangen. Kom derefter de 3 hele æg i ét ad gangen. Tilsæt citronskallen.
  6. Tag piskeriset op og sigt kakao, kanel, nellike og kardemomme i. Vend forsigtigt med en dejskraber.
  7. Vend dernæst de malede mandler og rugbrødet nænsomt i, og sørg for, at det hele er godt mikset.
  8. Til sidst vendes det smeltede, let nedkølede chokolade i.
  9. Bages ved 130 grader i 15-20 min., alt afhængig af ovntype.
  10. Lav evt. “blæver-testen”, hvor du ryster kagen for at se, om den er fast og dermed gennembagt.
  11. Når kagen er afkølet, blandes glasur af æggehvide, flormelis og citronsaft sammen og hældes på kagen.

Opskrift af Ida Sonberg

Historisk fornyelse: Øhavsmuseet Faaborg vinder Historiske Dages Fornyelsespris

Historisk fornyelse: Øhavsmuseet Faaborg vinder Historiske Dages Fornyelsespris

Vinderen af Historiske Dages Fornyelsespris 2017 er udstillingen “Savn & brand” fra Øhavsmuseet i Faaborg. Udstillingsprojektet var båret af et stærkt fysisk narrativ gennem originale arkivalier. Oplevelseselementer, der kan ses, høres, lugtes og føles, bringer Faaborg Arrests museumsgæster tilbage til året 1905, hvor den kun 17-årige Janus fængsles for en skæbnesvanger brandstiftelse, som kostede en ung pige livet. Udstillingen gør gæsten til førstehåndsvidne til en historisk begivenhed, hvor man lærer hovedpersonen at kende på et menneskeligt niveau.

Udstillingen har fået flere anbefalinger med på vejen, både fra den lokale turistbranche, fra Juridisk Institut på Syddansk Universitet – og fra en museumsgæst med personlig tilknytning til historien, som skrev: “Øhavsmuseet har med denne nye formidlingsmetode skabt en helt unik udstilling. Den kan på det varmeste anbefales. Den vidner om historisk viden, god research og stor kreativitet fortalt ved brug af den moderne teknologi, men med mennesket i centrum”.

Priskomiteen var enig i de mange positive anbefalinger og tildelte derfor Øhavsmuseet Historiske Dages Fornyelsespris.

Billedet: Udstillingen ‘Savn & brand’ lægger stor vægt på interaktivitet og visuelle elementer.

Historisk fornyelse: Hædrende omtale til Fængselsmuseet

Historisk fornyelse: Hædrende omtale til Fængselsmuseet

Fængselsmuseet i Horsens fik i år hædrende omtale af udstillingen “Fem fortællinger” i forbindelse med Historiske Dages Fornyelsespris. I stedet for at skabe en traditionelt udstilling, hvor man kan se genstande fra det gamle tugthus, har Fængselsmuseet samlet sig om hele fængselslivets kulturhistorie. Fængslet bliver til selve museumsgenstanden.

Museet forholder sig til en større helhed, der ikke kun omfatter samfundet, lovovertræderen og sanktionerne, men også rummer historien om, hvad det betyder for familie og børn, at én af forældrene er fængslet. “Fem fortællinger” består af tre dele. Fem nye tilføjelser til udstillingerne på museet, nyt indhold på museets website og sidst, men ikke mindst, en Twitter-profil, som har fokus på aktuel debat om retssamfundet og på, hvordan vi forholder os til dem, der har forbrudt sig imod samfundet.

Udstillingen har haft over 50.000 besøgende, suppleret med næsten 30.000 digitale gæster.

Historisk fornyelse: Hædrende omtale til Kongerækken

Historisk fornyelse: Hædrende omtale til Kongerækken

Podcastserien Kongerækken, lavet af Anders Olling og Hans Erik Havsteen, modtog hædrende omtale ved uddelingen af Historiske Dages Fornyelsespris. “Kongerækken” var med over 600.000 downloads og 20.000 abonnenter én af de mest populære podcasts i Danmark i 2016. Podcasts kan laves med små eller store budgetter, med professionelt eller mere ydmygt set up – med eller uden speciallyd og effekter. “Kongerækken” hører til de mere enkle podcast, da den består af samtale mellem to vidende og vittige stemmer. Podcasten blev fremhævet som et initiativ, der ikke blot har gavnet mange, men også kan give ny inspiration og være med til at give historieformidlingen bedre fodfæste i et medie, som er tilgængeligt for de fleste.

Podcasten ”Kongerækken” var i april 2017 blevet downloadet eller streamet 1.300.000 gange. Bogserien ‘Kongerækken’ blev udgivet i forbindelse med Historiske Dage 2017 og har allerede solgt godt, ifølge Lindhardt og Ringhof. Indtil videre er tre bøger udgivet, og til efteråret udkommer bøgerne om tre af de helt store regenter, nemlig Valdemar Atterdag, Margrete 1. og Christian 4.

Et menneskeuhyre?

Et menneskeuhyre?

Jens Nielsen blev øksens sidste offer, da han i november 1892 mistede hovedet som resultat af en livslang karriere i tyveri og brandstiftelse. ”Vi får gennem hans eksempel, viden om bestandigt aktuelle temaer som opdragelse, forbrydelse og straf, og om forholdet mellem arv og miljø” siger historiker Poul Duedahl. Vi har talt med forfatteren om Jens Nielsen, om historie og om ondskab, defineret af øjnene der ser.

Hvad ligger der bag titlen ”Ondskabens øjne”?
”Bogen handler helt grundlæggende om, hvad ondskab er. Der ligger imidlertid en dobbelthed i titlen, nemlig at ondskab defineres af de øjne, man ser med, ligesom de øjne, som man selv definerer som de onde, ser tilbage på en selv. For eksempel er det samfundsinstitutionernes definition af ondt og godt, der fører til, at skarpretteren kan dræbe Jens Nielsen uden at han selv bliver straffet for det. Og deres definition som fører til, at Jens Nielsen mister hovedet uden selv at have dræbt et andet menneske. Men hos Jens Nielsen er det omvendt samfundsinstitutionernes repræsentanter – fattiggårdsbestyreren, anstaltsforstanderne, betjentene, fængselsinspektøren og justitsministeren – som gang på gang begrænser hans frihed, og hvis onde øjne hviler på ham. Ondskab afhænger altså af øjnene, der ser.

Hvorfor er historier som Jens Nielsens vigtige at fortælle?
”Han var samtidens mest omtalte fjendebillede og et spejlbillede af alt, hvad det danske samfund kunne opvise af social elendighed. Han er desuden selve personificeringen af overgangen fra et gammelt til et nyt straffesystem og en fortælling om, hvordan Danmark tog afsked med den ultimative form for fysisk voldanvendelse. Halshugningen af Jens Nielsen var ifølge Georg Brandes den sidste rest af middelalderens barbari.”

Hvad kan vi bruge historier som hans til?
I det globale forbrugersamfund, er de eneste sorte pletter tilbage på landkortet dem, der lader sig aflæse i fortidens efterladenskaber. De beretter om måder at leve på, der er fremmedartede for os, og som man kan gå på opdagelse i. Bøger som denne kan åbne vores øjne for den menneskelige mangfoldighed og vise at tingene ikke behøver at være, som de er. Bogen viser, at mennesker i fortidens Danmark har henrettet hinanden. Mennesket rummer altså potentialet til at dræbe, og alene derfor kan det ikke på forhånd afvises, at de en dag kunne finde på at gøre det igen. Historier som denne rummer menneskehedens erfaring, simpelthen.”

Hvad betyder Jens Nielsens historie for dig, nu hvor du har beskæftiget dig med den så længe?
”Nu hvor jeg tager rundt og holder foredrag, og folk stiller nye spørgsmål og udfordrer min viden, går det op for mig, at jeg slet ikke er færdig med ham. Der er stadig nyt at lære. Samtidig har jeg været utroligt glad for muligheden for at kombinere videnskab og lidenskab, fakta og fortælleglæde, og jeg håber, at læseren kan se, at den slags rummer store potentialer for både historikere og historieinteresserede.”


Et halvårligt brev og et enkelt besøg af søsteren var den eneste form for kommunikation, han havde med verden udenfor anstalten. Her er Jens Nielsen fotograferet hos fotograf P. Aagaard i Kolding dagen efter sin konfirmation. Rigsarkivet.


Forbryderbillede af Jens Nielsen, taget af Københavns Politi i 1883. Rigsarkivet.


Tegning af den dødsdømte Jens Nielsen i Horsens Straffeanstalt, 1886. Det Kongelige Bibliotek.

Hvor langt er vi egentligt kommet?

Hvor langt er vi egentligt kommet?

Nutidens lingeri, med blonder, opstramning og sexappeal, er måske en del mere behageligt end de ribbensknusende korsetter fra før 1900, men har i høj grad samme funktion. Undertøjet viser tidens kvindeidealer og afspejler både idéen om, hvordan en rigtig kvinde ser ud, og hvilken rolle hun har i samtiden.

I 1800-tallet var timeglasset den mest eftertragtede figur. Taljen skulle være så lille som muligt, og kjolen strutte ud fra hoften af. På billedet ser man et korset, som er ved at blive bundet, med en chemise nedenunder. Den næste del af påklædningen ville bestå i at få åbne mamelukker på – hvilet er to rør der sidder sammen i taljen.

Det fine, lyse sæt er fra omkring 1930’erne. Her var den slanke, sunde krop idealet, så undertøjet skulle blot fremhæve de små former. Brystholderen har skåle, hvilket er en ret ny tendens på dette tidspunkt.

Det laksefarvede sæt er fra 1940’erne. Godt og praktisk i bomuld og en farve, der ikke behøver vaskes så tit. Strømperne er kraftige og sættes fast til hofteholderen – så er der styr på sagerne. Husk på, at dette er årtier før strømpebuksen opfindes. Korselettet er en praktisk mellemvare, der former og støtter kroppen, men stadig er behagelig og praktisk. Behagelig og praktisk er nøgleord for de trange 1940’ere.

Det skønne strutskørt og den gule brystholder er fra 1950’erne. Efter krigen og Diors ‘new look’ kommer der igen fokus på den kurvede krop. Brystholderne er torpedotypen, der hejser brysterne op og former dem i spidser. Strutskørtet understreger periodens genoptagen af tidligere tiders beklædningsgenstande og ses i alle dele af moden. Det hele er i nylon, hvilket er nyt i undertøj i 1950’erne.

Fra korsettets stive timeglasfigur, over spirellaen til nutidens unævnelige shapewear. Hør historien og oplev 100 års kvindeidealer i et forrygende undertøjsshow vist frem af etnolog Frederikke Heick søndag d. 26. marts kl. 14.30.

Opgør med euro-centrisk historieskrivning

Opgør med euro-centrisk historieskrivning

I mere end 1.000 år blev civilisationerne i øst og vest bundet sammen af en række karavaneruter, som den britiske historiker Peter Frankopan taler om i flertal som ’silkevejene’.

Med sit fokus på den vedvarende og historiske udveksling af varer, ideer, ideologier, sprog og meget mere ønsker han at lægge et helt andet fokus end de sidste flere hundrede års euro-centriske tilgang.

”Det har jo helt klassisk drejet sig om, at ’vinderen skriver historien’. Europa, særligt Vesteuropa, har i flere århundreder været politisk, militært og økonomisk dominerende, og det har haft indflydelse på den måde, vi har fortolket og formidlet historien,” siger han.

”Jeg forsøger ikke at kritisere eller forsvare dominerende kulturer, deres historier eller den måde, de har ageret og agerer med verden omkring dem,” siger han og fortsætter:

”Fremtidige generationer bliver nødt til at forstå historien for bedre at kunne håndtere det, der sker i Rusland, Iran, Mellemøsten, Centralasien, Kina og ja, også Nordafrika og Afrika syd for Sahara. Det synes helt åndssvagt – ja, faktisk uansvarligt – ikke at lære vores børn om disse folkeslag og lande. De skal forberedes på, hvordan verdens tilstand er blevet, som den er. Kun sådan bliver de bedre i stand til at forstå de udfordringer og muligheder, de står over for”.

Peter Frankopan fortæller om silkevejene og sin nye bog i dialog med Bjørn Bredal på Historiske Dage søndag d. 26. marts kl. 12.30.

Silkevejene – en ny historie om verden af Peter Frankopan udkommer på dansk i forbindelse med Historiske Dage.

Peter Frankopan er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University.

Vind rejse til Normandiet med Historiske Dage og Cultours

Vind rejse til Normandiet med Historiske Dage og Cultours

Du står på Omaha Beach, den strand, hvor amerikanerne kæmpede sig i land, nogle fik fodfæste og alt for mange døde. Du oplever Pointe du Hoc-kanonstillingen, hvor jorden stadig er arret af hundredvis af bombe- og granatkratere. Erfarne og passionerede rejselederne fortæller om, hvor der blev kæmpet og om soldaterne, der satte livet ind. Du får både de store linjer og de små, unikke historier. Cultours militærhistoriske grupperejse guider de rejsende gennem Normandiets D-dags historie, med besøg på de forskellige strande hvor de allierede styrker landede den 6. juni.

Hvem vil ikke gerne vinde en tur til det smukke, historiske Normandiet? Kom på Historiske Dage og besøg Cultours stand for at få din chance. Du skal blot svare på spørgsmålet nedenfor på Cultours stand, og så er du med i kampen.

Hvilket år fandt D-dag sted?

Man skal møde op på Historiske Dage og udfylde en konkurrenceseddel på Cultours stand for at deltage i konkurrencen. Rejsen er for én person og er værd 8.985 kr. Vinderen kan frit vælge afrejsetidspunkt. Vinderen vil blive kontaktet på e-mail eller telefon umiddelbart efter Historiske Dage.

Var Rom 1960 større end EM ’92?

Var Rom 1960 større end EM ’92?

Det er svært at sammenligne sportspræstationer over tid. Blandt andet fordi ”tiden var en anden”, som man siger. Men OL-sølvet i Rom 1960 var uden tvivl et større mirakel end EM-triumfen i ’92.

Siden OL-sølv i 1908 og 1912 havde dansk landsholdsfodbold været nul og niks. Amatørismen blev hyldet og fastholdt på et tidspunkt, hvor nabolande som Sverige lod penge og moderne metode gøre deres indtog. Udtagelsen af landsholdsspillere blev stadig bestemt af DBU og lokalunionerne – ikke af landstræneren – og de årlige landskampe mod Sverige – som vi stort set altid tabte – var højdepunkter.

Danmark forsøgte end ikke at kvalificere sig til VM-slutrunderne, da DBU ikke ønskede at spille mod lande, hvor spillerne fik penge for at spille, og i øvrigt ikke rigtig troede, vi havde en chance. Men med Arne Sørensen kom en ny, for første gang fastansat, landstræner – ”den første Sepp Piontek” – som indførte moderne træningsmetoder og for eksempel noget så revolutionerende som at træne indersider og terpe og indøve angrebsløbemønstre. Noget, der tidligere havde været helt uhørt. Og så fik Arne Sørensen frem for alt plantet en hidtil uset tro på sejr i et nyt kuld talentfulde spillere med 18-årige Harald Nielsen som den lysende kommende stjerne.

Eventyret startede i opvarmningskampen Danmark-Brasilien 10. maj 1960 (3-4). Brasilien var regerende verdensmester, stillede i stærkeste opstilling med Garrincha og Pelé på holdet og havde lige banket Malmø FF 7-1 i en kamp, som ifølge kampreferaterne skulle være endt 20-1. Det danske landshold spillede lige op med de brasilianske stjerner og blev hyldet af 52.000 ellevilde tilskuere i Parken. Kampen er i dag med på DBU’s liste over de 25 bedste landskampe nogensinde.

Der var basis for at drømme stort. Dog turde Harald Nielsen som den eneste melde ud, at han troede på OL-guld. Knud Lundberg gik næsten lige så langt og tippede bronze.

OL-turneringen:
Danmark-Argentina 3-2
Danmark-Polen 2-1
Danmark-Tunesien 3-1
Danmark-Ungarn 2-0
Danmark-Jugoslavien 1-3

På Historiske Dage fortæller Hans Mortensen med udgangspunkt i sin bog Sommeren 1960 om vejen mod sølvet, om stjernerne Harald Nielsen og Henry From og om en tid, som var præget af forandringer og nybrud, kulturelt og politisk. Det er lørdag den 25. marts kl. 12.30.

Billedet: Den sagnomspundne semifinalesejr over Ungarn – med Henry Froms berømte tyggegummi på stolpen og efterfølgende redning af straffespark – sikrede sølv. I OL-finalen mod Jugoslavien var luften gået af ballonen. Efter kampen blev skuffelse over tabt OL-guld hurtigt afløst af glæde over sølv. Og Carlsberg, der stod for alle leverancer til den olympiske by, sendte friske forsyninger. Med smil og guldøl ses fra højre Flemming Nielsen, Harald Nielsen, Bent Hansen og Hans Christian Nielsen. Foto: Mini Wolff og Scanpix

Må man pakke en mumie ud?

Må man pakke en mumie ud?

Den nye trend i 1800-tallets Europa, især i det victorianske England, var at pakke mumier ud foran et publikum. Man solgte billetter, pakkede auditorier og pladser tæt med nysgerrige folk, og rullede de oldgamle menneskekroppe ud. Det siges også, at det har været trendy at tilbyde venner og bekendte at komme til mumie-udpakning i private hjem – hvor gæster måske har fået lov til at snuppe amulet, fod eller finger med hjem.

Historien begynder med rige europæere, som besøgte Ægypten som turister og skulle have souvenirs med retur. En del, altså kropsdel, af en mumie var den foretrukne souvenir – hvis man da ikke tog en hel mumie med hjem. Da det ikke kun var faraoer der blev mumificeret, var der nok indpakkede, døde ægyptere at tage af. Det gik endda så vidt, at ægypterne gravede mumier op i resten af landet og genbegravede dem ved turiststederne, så europæerne kunne ’finde’ dem helt selv.

Tilbage i Europa var folk vilde med tanken om at se en udrullet mumie.  Dog var det mest videnskabsfolk af forskellig art der pakkede mumierne op. Thomas Pettigrew, for eksempel, var antikvar og kirurg og solgte billetter til udpakninger og autopsier af mumier i auditorier. Margaret Murray pakkede i 1908 som den første kvinde i historien, en mumie ud foran et akademisk publikum på Manchester University. Dog fandt de lærde snart ud af, at udpakningerne ikke var det bedste for de sarte mumier, og gik i stedet over til at undersøge og konservere kroppene.

Vidste du at 1) Det var dårlig stil at komme hjem fra en rejse til Ægypten uden en krokodille i en den ene hånd og en mumie i den anden, fortæller en munk fra 1800-tallet. 2) ”Mummy Brown” var en farve på maling der, tro det eller ej, var lavet af pulveriseret mumie. 3) En apoteker ville ikke lade resterne af en udpakket mumie gå til spilde – så han malede den til pulver og brugte den i medicin.

Oplev en (levende!) mumie blive pakket ud live på scenen. Dansk Ægyptologisk Selskab optræder med ’Mumier fra det gamle Ægypten’ søndag d. 26. marts kl. 12.00.

Kvindernes Eventyrfabrik

Kvindernes Eventyrfabrik

Københavnerne væltede ind ad dørene da Magasin du Nord åbnede butikken på Kongens Nytorv i 1893. Fire etager med alt, hvad det moderne menneske kunne drømme om at eje. Især for kvinderne var stormagasinet en fornøjelse. Magasin gav sine kunder, som ofte var hjemmegående husmødre, en helt ny verden. En eventyrfabrik. Alt måtte de røre ved, alt måtte de prøve, og der var ingen købetvang. Men købe, det gjorde de. Hatte fra Paris, rammer i sølv og sofasæt fra fabrikken på Østerbro. Alt i nyeste mode, farver og form.

Magasin var et forkælelsens tempel, hvor dørmænd åbnede portene, elevatorførere skånede en for trappen, og dygtige ekspedienter hjalp med at finde det helt rigtige tøj. Da det var kvinden i huset, der stod for indkøb, påklædning og indretning, var Magasin også hovedsageligt rettet mod hende. Kvinderne blev præsenteret for den nyeste mode i stormagasinet, i begyndelsen i modesalonen, hvor modeller viste tøjet frem for individuelle kunder, senere i større modeshows.

I Magasin var kvinden ikke blot i centrum som kunde, men også som professionel. Størstedelen af Magasins ekspedienter var smukke, unge kvinder, som tilmed blev trænede i stil og salg. De fik mulighed for at stige i grader, tjene flot og videreuddanne sig i salg og mode. Myrna, for eksempel, var husmodel i 50’erne. Hun begyndte sin karriere i Magasin som elevatorfører og blev headhuntet til at være model i magasinet i stedet.

Oplev skønne historier fra 149 års mode, service og glamour på Magasin du Nord Museum og på Historiske Dage.

I 2018 fylder Magasin 150 år, og det bliver fejret med en jubilæumsbog, som museumsinspektør for Magasin du Nord Museum Trine Halle skriver sammen med forfatter Julia Lahme. Historien bag stormagasinet er unik og interessant. Oplev Trine Halles tag på Eventyrfabrikkens historie, lørdag kl. 15.40, når Adrian Hughes interviewer og spørger ind til de gode historier.

Hvem var kvinderne i modstandsbevægelsen?

Hvem var kvinderne i modstandsbevægelsen?

Vi er på fornavn – eller i hvert fald på dæknavn – med flere af besættelsestidens modstandsmænd. Vi kender Flammen og Citronen. Men hvem var kvinderne i den danske modstandsbevægelse? Og hvilken rolle spillede de under krigen?

Varinka Wichfeld Muus voksede dels op på et slægtsgods på Lolland og dels i udlandet. Moderen fik tidligt involveret sig selv og sin datter i modstandsarbejdet, hvor Varinka startede med at uddele illegale blade. Hun blev snart sendt til København for at møde faldskærmschefen Flemming B. Muus, som endte med at ansætte hende som sekretær og senere blev hendes mand. De næste år hjalp hun med at dechifrere telegrammer fra SOE. I januar 1944 blev hendes familie taget af Gestapo, men Varinka nægtede at flygte. Hun antog i stedet en falsk identitet og levede den næste tid med farvet hår, briller og et nyt navn.

Gertrud Pedersen var en pigespejderleder, som arbejdede på kommunekontoret i Randers. Hun begyndte som så mange andre med at uddele illegale blade, men fik efterhånden en vigtig rolle i den jyske modstandsbevægelse. Hun blev gift med FDF spejderen Carl. I deres lejlighed lå der togspor og sprængstoffer, så de unge drenge kunne øve sig i at sprænge baner i luften. Snart blev Carl taget af Gestapo og endte i en kz-lejr. Gertrud Pedersen hjalp herefter folk til Sverige og organiserede telegrafer til englænderne.

Journalist og modstandskæmper Kate Fleron var aktiv imod tyskerne både før, under og efter besættelsen. Fleron var født ind i en konservativ overklassefamilie på Frederiksberg med forældre, der støttede hendes karrierevalg. Da tyskerne besatte Danmark arbejde hun for Nationaltidende, hvorfra hun blev fyret for sine anti-tyske holdninger. Hun spillede en hovedrolle i teamet bag det illegale blad Frit Danmark og blev for sit virke her taget til fange af Gestapo. Efter et par uger i Vestre Fængsel endte Fleron i fangelejren Frøslev, hvorfra hun slap ud efter et års tid.

Museumsinspektør Mette Byriel-Thygesen vil interviewe historiker Mathilde de Kruiff om hendes forskning om kvinderne i den danske modstandsbevægelse. Du kan høre om ekstraordinære kvinder, helt almindelige kvinder, kvinder, der lavede mad med en ladt revolver på køkkenbordet, og alle de andre kvinder, der aldrig blev dekoreret.

Gertrud Pedersen

Varinka Wichfeld Muus

Kate Fleron

Historisk Kagedyst

Historisk Kagedyst

Historiske Dage er i år stolt af at præsentere en Historisk Kagedyst.

Etnolog og madhistoriker Frederikke Heick fører publikum igennem kagens kulturhistorie, og udstillere og gæster på festivalen kan komme med deres lækreste, flotteste og mest autentiske historiske kage og kæmpe om at vinde Historiske Dages Historiske Kagedyst 2017. Et panel af dommere fra Det Grønne Museum, Nationalmuseet og La Glace vil bedømme kagernes historie, smag og autenticitet.

Alle deltagere i Historiske Dage 2017 er velkomne til at tilmelde deres bedste historiske kage. Kagerne kan være specifikke for en egn, en gammel familieopskrift eller en lagkage, som oldemor lavede den – så længe den har en god historie. Kom med din kage lørdag d. 25. marts i Øksnehallen (husk tilmelding) – og kl. 15 på Rød Scene vil Frederikke Heick og dommerne gå i gang.

Først vil kagerne blive sorteret efter udseende og historie, derefter vil ti finalister blive udvalgt til at komme på scenen. Her bliver finalistkagerne smagt og bedømt af dommerne og en vinder kåret.

Derefter er der kagesmagning for alle deltagere på festivalen. Vinderkagebageren vinder retten til at kalde sig 2017’s bedste Historiske Kagebager og en præmie fra La Glace.

Kager skal tilmeldes til laerke@historiske-dage.dk senest d. 12. marts. Tilmeldingen skal indeholde bagerens navn (og evt. institution), telefonnummer og kagens historie (mindst 2-3 linjer). Kagehistorien er et krav for at deltage – hvis du har spørgsmål så skriv endelig en e-mail. De deltagende kager bedømmes i starten af showet, de 10 bedste kommer på scenen og bliver smagt af alle dommerne. Alle kagerne bliver til gratis kagebord til festivalens deltagere efter showet (ca. kl. 15.30). Deltagerne vil få en mail med info om indlevering af kagerne, betingelser osv. i ugen før festivalen.

OBS: I tilfælde af for mange tilmeldinger vil deltagere i dysten blive udvalg på basis af kagernes historie som er indleveret på e-mail. Historiske Dage kan ikke garantere, at alle de, der sender en tilmeldings-mail, kan deltage, da vi skal sørge for en vis variation i udvalget af kager. Svar om deltagelse sendes ud senest onsdag d. 15. marts.

”Mennesket har altid været involveret i konkurrence – nogle gange krig”

”Mennesket har altid været involveret i konkurrence – nogle gange krig”

En rask lille krig. Det var, hvad de var på vej til – de hundredtusindvis af soldater, der fra flere forskellige sider marcherede mod fronten i august 1914. Måske vi allerede er tilbage i familiens skød til jul, var der flere, der tænkte. Det var de ikke – som vi jo ved i dag. De marcherede i stedet ud i en altødelæggende krig, der mudrede til i skyttegrave og massedrab, og som varede frem til 11. november 1918 kl. 11.

Første verdenskrig 1914-18 efterlod Europa i chok over, at verdensdelen, som hidtil havde været et forbillede for resten af verden, havde ladet sig nedsænke i barbari.

”Mennesket har altid været involveret i konkurrence – nogle gange krig – om materielle goder og territorier – og det er stadig fundamentet for de fleste moderne konflikter, selvom politiske, kulturelle og ideologiske faktorer spiller ind,” siger den verdensberømte britiske forfatter og historiker Ian Kershaw og fortsætter:

”Europa led så meget under de store katastrofer i den første halvdel af det 20. århundrede, at de færreste i dag har samme appetit på krig. Men denne manglende appetit i Europa slører vores forståelse af konflikter andre steder i verden. At vi anser krig for et irrationelt skridt, begrænser vores forståelse af, hvorfor det andre steder betragtes som rationelt at bruge krig til at nå sine mål”.

”Europa led så meget under de store katastrofer i den første halvdel af det 20. århundrede, at de færreste i dag har samme appetit på krig. Men denne manglende appetit i Europa slører vores forståelse af konflikter andre steder i verden. At vi anser krig for et irrationelt skridt, begrænser vores forståelse af, hvorfor det andre steder betragtes som rationelt at bruge krig til at nå sine mål”.

På Historiske Dage kan du opleve Ian Kershaw i samtale med Adam Holm om ’Vejen til Fascismen’ lørdag kl. 15 og om ’At skrive Europahistorie’ søndag kl. 12.

Ian Kershaw er uddannet på University of Oxford som middelalderhistoriker og er senere blevet ekspert i tysk socialhistorie i det 20. århundrede. Han har udgivet flere værker om nazismen, 2. verdenskrig og Adolf Hitler og udkommer nu med ”Den store katastrofe” og ”Helvede tur-retur” på dansk.

I forbindelse med Historiske Dage udkommer ”Den store katastrofe” som er første bind i Ian Kershaws massive fortælling om perioden fra udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 til afslutningen af 2. verdenskrig i 1945. Andet bind ”Helvede tur-retur” udkommer til efteråret.

Hvorfor skyder vi nytåret ind?

Hvorfor skyder vi nytåret ind?

Når nytåret om lidt fejres, sker det helt sikkert med masser af farver, fyrværkeri og larm. Men hvor længe er nytåret egentligt blevet fejret på den måde?

At man skal ’larme’ nytåret ind, er en gammel tradition. Ifølge gammel folketro var troldfolk og dæmoner særligt farlige i skellet mellem det nye og det gamle år. Man larmede for at skræmme de onde væsner væk. Siden middelalderen har man kastet med lertøj for at larme omkring nytårstid, og i Sønderjylland gik man tur med rumlepotten, der også lavede en skrækkelig larm.

Senere begyndte man at skyde nytåret ind. Det ældste kendte nytårsskyderi i Danmark fandt sted den 1. januar 1659. Kanonerne på Københavns volde blev affyret tre gange, og i pauserne mellem kanonernes skud affyrede soldater og borgere geværer op i luften.

Ni år senere vides det med sikkerhed, at privatpersoner også skød nytåret ind; skrædderen Christen Simmensen fra Helsingør blev arresteret nytårsaften 1967-68 for at skyde nytåret ind ved at affyre sin bøsse op i luften.

Festfyrværkeriet går langt tilbage i dansk historie. Blandt andet blev der affyret fyrværkeri ved Frederik II’s kroning i 1559. I mange år var det dog kun kongen, som måtte affyre fyrværkeri. Først i starten af 1900-tallet kunne den almindelige dansker købe fyrværkeri. Det er fra denne tid, det bliver normalt at skyde nytåret ind med fyrværkeri, der dengang blot bestod af ’frøer’ og ’kinesiske pistoler’; små ”exploderende genstande”.

Gammel dansk rumlepotte på Nationalmuseet.

Var julen hvidere i gamle dage?

Var julen hvidere i gamle dage?

Intet tyder på, at julen i virkeligheden var mere snefyldt i fordums tid. Der er heller ingen tegn på, at man i det danske bondesamfund drømte om en hvid jul.

Til gengæld begynder man fra slutningen af 1800-tallet at forbinde det hvide snetæppe med julens hygge og idyl. I en stor del af den litteratur, postkort og julehæfter, som kommer frem i slutningen af det 19. århundrede, fremgår sneen nemlig som et symbol på den gode jul.

I sidste halvdel af 1800-tallet søger flere og flere mennesker som følge af industrialiseringens mange muligheder mod byerne. Mange mennesker, der tidligere holdt jul på landet, skal nu vænne sig til at holde jul i helt nye omgivelser i byen. Den juleidyl, de er vant til på gårdene og i de små landsbyer, er svær at genskabe i de små lejligheder i storbyerne. Man længes efter den fred og ro, der hersker på landet, men finder trøst i julekort med illustrationer af snedækkede gårde og hyggelige kaneture og i litteraturen, hvor snelandskabets idyl også bliver dyrket.

Johan Krohn begynder sit berømmede juleeventyr ’Peters Jul’ fra 1866 med ordene: ”Jeg glæder mig i denne Tid, nu falder Julesneen hvid, saa ved jeg Julen kommer!” Også H. C. Andersens ’Grantræet’ fra 1844 tegner et billede af julen, hvor sneen i skoven gnistrer hvidt og smukt.

Alt sammen betød, at man fra omkring år 1900 har haft en idé om, at en rigtig jul nødvendigvis også måtte være en hvid jul. Denne forestilling holder endnu ved, og fordi det er mere end 100 år siden, man begynder at italesætte den hvide jul, er der i dag mange, som forbinder sne i julen med noget, man ofte havde i ’gamle dage’.

DMI har fastslået, at ved en ’hvid jul’ skal 90 % af Danmark være dækket af mindst en halv centimeter sne den 24. december. En sådan hvid jul har vi kun oplevet ni gange siden år 1900; senest i 2010.

Sneen bliver nydt, også i byerne. Her den hvide jul 1915. Foto: Københavns Museum.

Manden der ikke ville dø

Manden der ikke ville dø

Om han virkelig har været en mand med overnaturlige evner, eller om hans mordere bare er dårlige til at slå ihjel, vides ikke. Men sikkert er det, at da Rasputin bliver myrdet natten til den 17. december 1916, går det ikke let og ligetil.

På aftenen for mordet bliver Rasputin inviteret til en mindre sammenkomst. Her bliver han budt på vin og kage – begge dele forgiftet med cyanid. Han spiser og drikker ufortrødent, men reagerer ikke på giften, selvom han har indtaget nok til at dræbe fem mand.

I desperation henter morderne en pistol og skyder Rasputin på klods hold. Han falder om, men rejser sig kort efter igen og forsøger at flygte. Under flugten bliver han skudt tre gange mere. Han er stadig i live, da morderne får fat i ham.

I vrede og afmagt både banker og dolker de ham. Da han fortsat er levende, binder de hans hænder, ruller ham ind i et tæppe og smider ham i en iskold flod.

Et par dage senere finder man Rasputins lig. Han har vand i lungerne og har hænderne arrangeret på en sådan måde, at mange tror, han stadig har været i live og forsøgt at binde rebet om sine hænder op, efter han blev smidt i vandet.

Kort inden mordet fornemmer Rasputin, at han snart skal dø. I begyndelsen af december 1916 sender han et profetisk brev til tsaren. Heri skriver han blandt andet, at ”hvis jeg bliver dræbt af almindelige mordere, har du intet at frygte for dine børn; de vil regere i flere hundrede år. Men hvis jeg bliver dræbt af adelen, din familie, vil ingen af dine børn leve længere end to år. Og hvis de lever, vil de tigge om døden, når de ser Ruslands undergang.

Morderne er medlemmer af tsarens familie: prins Felix Yusupov, der er gift med tsarens niece, og tsarens fætter, storhertug Dmitri Pavlovich. De vil have Rasputin ryddet af vejen; den beskidte munk har alt for længe haft kontrol over tsaren.

Rasputin bliver som selvudnævnt munk og helbreder oprindeligt budt velkommen af tsarfamilien i 1907.
Tsarens eneste søn lider af en blødersygdom, og Rasputin kan efter sigende behandle ham.
Gradvist får Rasputin mere og mere magt over tsarfamilien.

Tsarinaen er fuld af tiltro til Rasputins evner, han bliver hendes rådgiver og fortrolige, og hun skal angiveligt have taget ham som sin elsker. Rasputins tilstedeværelse underminerer tsaren, der blandt befolkning og venner fremstilles som hanrej. Mistillid til tsaren stiger blandt befolkningen. Medlemmer af den royale familie beslutter, at de må gøre noget drastisk.

Mindre end tre måneder efter mordet på Rasputin, bliver tsar Nikolaj II afsat. Befolkningen har mistet tilliden til styret; tsaren og hans familie henrettes i juli 1918 – mindre end to år er gået siden mordet på Rasputin. Revolution og borgerkrig venter lige om hjørnet.

Hør meget mere om den russiske revolution når blandt andre Bent Jensen og Erik Kulavig gæster Historiske Dage 2017.

Obduktionen viser, at Rasputin har vand i lungerne. Han har stadig været i live, da han bliver smidt i det iskolde vand.

Mange mente, at tsaren og tsarinaen blev styret af Rasputin.

Køb billet til Historiske Dage 2019