Fik du ikke nok af den spanske syge på Historiske Dage? Så har du nu mulighed for at udforske den spanske syge fra forskellige perspektiver ved tre Golden Days-arrangementer, der går i dybden med den spanske syges historie og konsekvenser.

Tommy Heisz er aktuel med bogen ”Den spanske syge” og fortæller sammen med professor i epidemiologi Lone Simonsen fra RUC om aktualiteten af den spanske syge og om lignende sygdomme kan forekomme igen. Hør det interessante foredrag i Politikens Boghal onsdag den 12. september kl. 17:00.

Du kan også høre historiker Christian Holm Donatzky fortælle om den spanske syge. Det sker både den 15. og 22. september kl. 12:00 på byvandring i de dele af København, hvor den spanske syge hærgede, og lazaretter blev oprettet. Turen går blandt andet forbi den tidligere rigsdagsbygning i Fredericiagade. Byvandringen starter fra Højbro Plads og koster 100 kr. pr. person.

Det er også muligt at høre Hans Trier, der er aktuel med bogen ”Angst og Engle”, fortælle om den spanske syge som den største medicinske katastrofe i århundreder. Triers bog beretter om angsten, der befandt sig i befolkningen under pandemien og den store udfordring, det var for det danske sundhedsvæsen og befolkningen. Hør foredraget den 20. september kl. 18:30 på Formidlingscenter Garderhøj. I pausen vil der være mulighed for at besøge Garderhøjfortets nye udstilling Militær Medicin. Der vil også blive serveret en portion suppe tilberedt på fortets brændekomfur.

I sommeren 2017 fandt medarbejdere på Museum Lolland-Falster en gemt dør under en renovering af museet, og det blev begyndelsen på en rejse ind i et ukendt rum af tro, overtro, fakta og ikke mindst “alternative fakta”.

Bag døren var kasser og skabe fyldt med genstande fra husets tidligere ejer, Cornelius S.C. Rödder, der blev født i 1821 og hele sit liv var en lidenskabelig samler og opdagelsesrejsende.

Religiøse relikvier og antikviteter fra fremmede lande, mumificerede dyr og mennesker, skeletdele fra henrettede personer og genstande af overnaturlig karakter som varulvetænder og fe-blod er bare en lille del af samlingen.

Sådan lyder i hvert fald fortællingen bag udstillingskonceptet ‘Museum Obscurum’, som netop har vundet Historiske Dages Fornyelsespris.

Museum Obscurum udspiller sig nemlig inden for et fiktivt univers, der blandt andet skal træne publikums kritiske sans i mødet med genstande og fortællinger, der balancerer mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er. Meningen med Historiske Dages Fornyelsespris er at hædre de nyskabende, overraskende og anderledes måder at formidle historie på og gøre historien tilgængelig for flere mennesker.

Det lever Museum Obscurum til fulde op til, og ved prisoverrækkelsen, der fandt sted under Historiske Dage, sagde juryen følgende:

“Det er et projekt, som på flere måder lever op til kravene for prismodtagelsen. At tage udgangspunkt i fysiske konstruktioner af et fiktivt univers er et nyt greb, som samtidig forholder sig aktivt til tidens brug af problemstillinger omkring “fake news” og informationsvalidering. Det er en tilgang, som kan inspirere andre, og som kan applikeres på mange andre former for formidling.”

“Desuden ønsker dommerkomiteen at fremhæve, at der er tale om et produkt, som er blevet til uden et stort økonomisk tilskud i form af særlig finansiering og fondsmidler i ryggen. Det gør projektet og hele dets hovedgreb til god inspiration for mange – uanset økonomiens størrelse.”

Museum Obscurum er konceptualiseret og skabt af Leif Plith Lauritsen og Erik Kristiansen samt Museum Lolland-Falsters medarbejdere.

Nåede man ikke hjem før spærretid, var man jo nødt til at blive natten over, og så kunne der ske både det ene og det andet bag mørklægningsgardinerne.

Måske derfor boomede antallet af børnefødsler, de såkaldte mørklægningsbørn, under besættelsen, mens antallet af syfilis-tilfælde ottedobledes.

De fem forbandede år – 1940-45, hvor Danmark var besat af tyske tropper – har været kendetegnet af mørke, vareknaphed, dårlig hygiejne og en konstant frygt for, hvad morgendagen ville bringe, men nu tegner historiker Thomas Oldrup i sin nye bog ”Fanden tage i morgen” et noget andet billede af besættelsestiden. Han giver den første samlede fremstilling af, hvordan danskernes sexliv så ud dengang.

Det var nemlig ikke kun manglen på gummi og de generelt dårlige kondomer, der resulterede i fødsler og spredning af kønssygdomme – danskerne havde helt vildt meget sex bag mørklægningsgardinerne. Sex hørte til de ikke-rationerede glæder og skulle derfor nydes i fulde drag, og grundstemningen af, at man kunne være død i morgen, fik folk til i den grad at leve i nuet – og måske tage lidt flere chancer, end de normalt ville have gjort.

Prostituerede havde kronede dage, litteratur med erotiske undertoner blev mere og mere populært, og de unge danskere eksperimenterede seksuelt med et frisind, der ikke ligger langt fra 60’er-generationens.

De fleste af bogens kilder er læger, debatører og øjenvidner, der har fået publiceret skriverier om besættelsestiden, og de afdækker alt fra onani, homoseksualitet og prostitution til kvinders seksualitet, ligestilling og prævention – men en kilde skiller sig ud: ”Henriks Dagbog”, der aldrig før er publiceret, giver et unikt indblik i en ung ingeniørs tanker om det seksuelle.

I dagbogen, der dukkede op fra et dødsbo i 1994, holder ”Henrik” nøje regnskab med, hvor mange orgasmer henholdsvis han selv og partneren har fået, og han beskriver detaljeret, hvordan de har eksperimenteret:

“Med Else på Frederiksborg, ikke særlig meget for hende. Fik menses. 1-0 i skoven. Sov sammen. Hun fik hele sprøjten.”

Men der er også en skyggeside. Under besættelsen blev der foretaget omkring 18.000 illegale aborter – i konkrete tilfælde af en frisør for to pakker cigaretter – der var et udbredt problem med gruppevoldtægter, der ikke blev anmeldt, og så er der historierne om “tyskerpigerne” – mere end 50.000 romancer opstod under besættelsen mellem tyske soldater og danske kvinder, og folkestemningen mod disse “feltmadrasser”, som kvinderne blev kaldt, var iskold. Særligt da tyskerne tog hjem igen.

På Historiske Dage tager Thomas Oldrup os med om bag mørklægningsgardinerne og tegner et noget anderledes billede af besættelsestiden, og han gør det i selskab med forfatter og journalist Pia Fris Laneth, der har en fortid som foldeudpige i Ugens Rapport.

Søndag klokken 11.20: Sex, køn og kærlighed under besættelsen på Rød scene.

Det er 100 år siden, 1. verdenskrig endelig fik en ende, og det markerer vi med flere indslag på Historiske Dage.

Mens vi tæller ned til festivalstart, er der kommet et helt nyt programpunkt lørdag kl. 11.30, der giver publikum endnu en mulighed for at blive klogere på verdenskrigen og dens konsekvenser – i selskab med vores tyske hovednavn Daniel Schönpflug.

Daniel Schönpflug er professor i nyere europæisk historie ved Freie Universität i Berlin, og hans nye bog ”Kometår. 1918-1923 – verden i opbrud” udkommer i forbindelse med Historiske Dage på dansk.

Efter krigens afslutning brød imperier og kejserriger sammen, og Tyskland blev den store taber. Danmarks rolle i krigen var ikke stor, men krigens udfald fik alligevel store konsekvenser.

I samtale med tidligere udenrigsminister Per Stig Møller drøfter Daniel Schönpflug det dansk-tyske forhold med udgangspunkt i bogen.

Daniel Schönpflug kan også opleves på DR K-scenen søndag kl. 15.30, hvor han blandt andet vil tale om de ideologier, der skulle komme til at sætte den nye politiske retning for Europa i kølvandet på krigen.

Bemærk, at begge oplæg holdes på engelsk.

Lørdag kl. 11.30: 1. verdenskrig og Danmark på DR K-scenen og søndag kl. 15.30: 1918 – Verden i opbrud på DR K-scenen.

Historien både larmer, lugter og lever, når Historiske Dage præsenterer sit børneprogram søndag formiddag.

Vi kan godt lide at sige, at det er for børn i alle aldre, for voksne er mere end velkomne på Grøn scene, der i formiddagstimerne er dedikeret til den dramatiske, overraskende og humoristiske historiefortælling.

Dog skal du være under 14 år og i selskab med en voksen, hvis du skal komme gratis ind søndag før 12 – til gengæld må du blive resten af dagen.

Allerede på forpladsen foran Øksnehallen er der fuld knald på historien, når publikum bliver mødt af vikinger, bådebyggere, soldater – fra romerske legionærer til den kolde krig – militærkøretøjer, motorcykler, gamle biler, ambulancer, taxaer, busser og, som kronen på værket, et HAWK-missil, Historiske Dage har fået lov at låne.

Indenfor begynder alt det sjove for alvor klokken 10.30, hvor det skal handle om den sovjetiske nærkampsstil Systema. Det er nemlig ikke nok at være fysisk stærk, hvis man skal overvinde fjenden – psykologien er lige så vigtig. Automathandlinger, panikreaktioner, skjulte slag og et par hemmelige tricks er på programmet.

Klokken 11.oo bliver scenen overtaget af stand-up-historiker Kåre Johannessen, der, sammen med reenactere fra Oplevelsescenter Vestvolden, giver et indblik i den tåbeligeste af alle fritidssysler: krig (og endda over 2.000 år).

Sigurd Barrett kommer og fortæller om kongerækken med sang og musik fra klokken 11.30, og klokken 12.00 bliver programmet afrundet med en god gang Gobelin-battle, når en historiker og en kunsthistoriker skal duellere på ord om, hvad vi ser på Bjørn Nørgaards berømte Christiansborg-gobeliner, der skildrer Danmarkshistorien.

Grøn scene søndag: kl. 10.30: Spetsnaz, slagsmål og psykologi, kl. 11.00: 2000 års krigshistorie, kl. 11.30: Sigurd fortæller om kongerækken og kl. 12.00: Gobelin-battle.

Historiske Dages Fornyelsespris fremhæver og præmierer nye, overraskende og anderledes måder at formidle historien på, så den bliver tilgængelig for flere mennesker.

Der er et tiltagende stort fokus på historieformidling i Danmark, og det afspejles også i antallet af indstillinger til prisen, der i år har været rekordhøjt. Historiske Dage har valgt at nominere fem projekter:

”De fem nominerede lever fuldt ud op til kriterierne for at vinde Historiske Dages Fornyelsespris – det er helt nye tiltag, som man ikke har set før, mange mennesker har allerede haft glæde af dem, og så er idéerne på én gang unikke, men samtidig nogle, andre historieformidlere kan lade sig inspirere af,” siger festivalleder for Historiske Dage Henrik Thorvald Rasmussen.

De nominerede er:

Madens Hus – Det Grønne Museum, Auning

Aktiv formidling af historisk madlavning med ”hands on” og stimulering af duft- og smagssanserne.

Omdrejningspunktet er fire autentisk opbyggede køkkener: Et ildstedskøkken fra 1600-tallet, et brændekomfurskøkken fra 1880’erne, et køkken med gaskomfur fra 2. verdenskrig og et køkken fra 1960’erne/70’erne med elkomfur. I hvert køkken benyttes tidstypiske kogebøger og originale køkkenredskaber.

Uden for køkkenernes vinduer dyrker Det Grønne Museum, i en mere end 6.000 kvm. stor køkkenhave, gamle danske sorter af frugt, grøntsager og urter, som indgår i madlavningen.

Otur – HistorieLab, Jelling

Lokalhistorisk app, som gør det sjovt, vedkommende og underholdende at udforske lokalområdet og dets historie – og udfordre andre på deres viden.

Indhold og opgaveruter er brugergenererede, og app’en er offentligt tilgængelig og gratis, så den kan anvendes af alle i både undervisning, formidling og fritid.

Otur er udviklet i samarbejde med firmaet ActVisual, og der var pr. 1. februar 2018 oprettet over 150 ruter fordelt i det meste af landet.

Museum Obscurum – Museum Lolland-Falster, Nykøbing Falster

Baseret på Stiftsmuseet i Maribos store og brogede samling fra slutningen af 1800-tallet, inviterer udstillingen ”Museum Obscurum – på grænsen til virkeligheden” den besøgende til at udforske og vurdere den præsenterede fortælling og forholde sig til vanskelige emner som tro, overtro, fakta og alternative fakta.

På udstillingen besøger man den fiktive person Cornelius S. C. Rödder – drejet over museets stifter Laurits Schrøder. I hans rekonstruerede stuer er der genstande og fortællinger af arkæologisk, etnografisk, kryptozoologisk og til tider næsten mytisk karakter, som han har bragt med hjem fra sine rejser i det meste af verden.

Flere af genstandene lever ikke helt op til det, de ligner, og den besøgende må forholde sig til, hvad der er virkeligt, hvad der ikke er virkeligt, det unaturlige, det overtroiske, det vi ville ønske var virkeligt, og det vi ville ønske ikke eksisterede.

STORM20 – Historie & Kunst, København

STORM20 er en del af projektet “Historie og Kunst i gadeplan” og består blandt andet af såkaldte makerspaces, hvor borgerne lærer om historien ved at skabe ting i forskellige værkstedkoncepter, eksempelvis med materialer, der er blevet til overs fra særudstillinger eller med egne genstande – gerne med relation til borgernes personlige fortælling om København.

Makerspaces er hverken en ny ting i verden eller Danmark som sådan, men kombinationen med kulturarv er ny og innovativ og kan ikke alene tiltrække nye målgrupper, men være basis for nye måder at forstå og opleve kulturarven på.

Modsat andre traditionelle makerspaces har STORM20 en profil, der ikke kun taler til nørder og unge tech-mindede mennesker, men en langt bredere del af befolkningen. Det er et levende og aktivt mødested for mange forskellige aktører og har i sin korte levetid lagt rum til både en række forskelligartede arrangementer og mere traditionelle historisk-relevante projektgrupper.

Krigshistorisk Festival – Oplevelsescenter Vestvolden, Rødovre

Reenactment er et formidlingsgreb, der oftest benyttes til formidling af enkelte perioder, ikke mindst vikinge- og middelalderhistorie. Med Krigshistorisk Festival ser vi for første gang i Danmark en festival, der spænder over næsten 2.000 års historie – fra romersk jernalder til den kolde krig.

Festivalen er opbygget langs en 1.200 meter lang, overdimensioneret fysisk tidslinje, hvor reenactere fra 11 kronologiske nedslagspunkter har slået lejr, og hvor man som besøgende med enkle virkemidler får en oplevelse af at bevæge sig op eller ned gennem historien.

Krigshistorisk Festival blev afviklet første gang på Vestvolden i Rødovre den 17.-18. juni 2017 og blev en folkelig succes, der tiltrak omkring 20.000 deltagerne.

Lørdag den 10. marts kl. 14.00: Historiske Dages Fornyelsespris

I Riddersalen på Christiansborg Slot hænger en farverig eksplosion af mere end 1.000 års danmarkshistorie. Det drejer sig naturligvis om de vævede gobeliner, Dronning Margrethe 2. fik i fødselsdagsgave, da hun fyldte 50 år.

Konger, dronninger og skelsættende begivenheder tegner historien, og på Historiske Dage kan du få den fortalt på en måde, som du ikke har prøvet før.

Historiker Peter Birch og kunsthistoriker Oskar Feldbæk griber til henholdsvis sværdet og penslen, når de med udgangspunkt i en af gobelinerne går ind i en faglig ’battle’. Den ene repræsenterer historiefaget og den anden kunsten.

Gobelinerne er skabt af kunstner Bjørn Nørgaard, og udført af franske vævere, der var 10 år om arbejdet.

På Historiske Dage kan du opleve Gobelin Battle søndag klokken 12.00 på Grøn scene.

I dag kan det være svært at forestille sig et Danmark, hvor der ikke er madvarer nok til alle, men ikke desto mindre har det være realiteten flere gange i historien.

Under Første Verdenskrig led Danmark under fødevaremangel og stigende priser – smør, æg og bacon blev nemlig sendt til England og kødkonserves til Tyskland. For at undgå at danskerne skulle sulte gennemførte staten i august 1914 det hidtil største planøkonomiske indgreb i dansk økonomi. Man opkøbte alt korn, fastsatte prisen på basale fødevarer, og i 1917 indførte man rationering. “Fra 1917 blev det afgørende vigtigt, at alle udnyttede de råvarer, der stadig var til at få, bedst muligt og fik velsmagende retter ud af det,” siger Henriette Buus, museumschef på Mosede Fort og Greve Museum.

På Historiske Dage vil hun fortælle om et nyt stort forsknings- og formidlingsprojekt, “Kampen om maden 1914-1918”, der skal gøre os klogere på, hvordan Første Verdenskrig ændrede danskernes måde at gå til maden på.

I dag er rådene fra dengang nemlig stadig aktuelle: Spis mindre kød, spis mere grønt og undgå madspild – og vi kan stadig lære meget af husmødrenes opfindsomhed. Det var dem, der skulle sørge for mættende og næringsrige måltider til famililen, og de skulle pludselig arbejde med “fremmede” fødevarer:

“Husholdningslærerinder drog rundt i landet og lavede statsstøttede demonstrationskurser i, hvordan man kunne tilberede nye råvarer som for eksempel kålrabi, der indtil krigen hovedsagelig havde været brugt til dyrefoder,” siger Henriette Buus.

År senere, da Danmark blev besat i 1940, var det igen med rationering, dyrtid og varemangel til følge, og de gamle råd blev fundet frem på ny. De danske husmødre gik i krig i køkken og have, for nu gjaldt det igen om, at få den mad, der var, til at række så langt som muligt. Selvforsyning og genbrug blev essentielt, og hvor der før havde været pyntelige blomsterbede, blev der nu gravet op og anlagt nyttehaver med kartofler, gulerødder og andet spiseligt grønt.

Gulerødder og rabarber var noget, man kunne finde i de fleste haver dengang, og gulerødderne har været særligt anvendelige, fordi de kan spises både sommer og vinter og gør sig godt i både det salte og det søde køkken.

På Historiske Dage vil historiker og journalist Dorthe Chakravarty fortælle mere om husmødrenes opfindsomhed, og som en forsmag bringer vi her hendes opskrift på en hverdagsmarmelade lavet på gulerødder. Den blev oprindeligt bragt i bladet ‘Kolonihaven’ i 1943, hvor læserne både fik vejledning i at få det til at gro i køkkenhaven og råd fra ernæringsskribenter om, hvordan grøntsagerne kunne bruges. Gulerodsmarmeladen blev betragtet som en slags smørepålæg, der kunne erstatte det dyre kødpålæg.

På Historiske Dage kan du opleve Dorthe Chakravarty søndag klokken 10.50 på Blå scene og ‘Kampen om maden’ søndag klokken 14.00 på DR K-scenen.

På trods af en mild vinter kan det være svært at skaffe rabarber på denne tid af året. Her er marmeladen lavet på gulerod alene, og der er tilsat stjerneanis. (Foto: Dorthe Chakravarty)

På Historiske Dage mødes tidligere og nuværende politikere for at udlægge verdens gang.

Og hvis der er nogen, der ved noget om tilstandene uden for Danmarks grænser, så må det være de tre herrer Uffe Ellemann-Jensen, Per Stig Møller og Holger K. Nielsen, der alle har siddet som udenrigsministre, henholdsvis i årene 1982-1993, 2001-2010 og 2013-2014.

På skift vil de indtage scenerne og forsøge at knytte tråde mellem fortidige hændelser og nutidige forhold. Det skal handle om forsøg på at skabe fred i Mellemøsten, 2. verdenskrigs betydning for vestlig politik og ”det andet Europa”.

Vi begynder lørdag med Per Stig Møller, der, i erindringsbogen “Udenrigsminister i krig og fred”, beskriver, hvor tæt man rent faktisk var på at skabe varig fred i Mellemøsten i 2002. Han spillede, som EU-formand, selv en væsentlig rolle i udformningen af ’Køreplan for fred’ mellem Israel og Palæstina, og det arbejde vil han fortælle mere om fra scenen, hvor han mødes med seniorforsker Steen Andersen fra Rigsarkivet.

Søndag vil Holger K. Nielsen, i samtale med Niels Wium Olesen, udlægge Anden Verdenskrigs betydning for politik og kultur i den vestlige verden. Verdenshistoriens største væbnede konflikt med de ufattelige dødstal har utvivlsomt sat sine spor.

Runden af udenrigsministre afsluttes af Uffe Ellemann-Jensen, der skal tale med Niels Barfod om “det andet Europa” bag jerntæppet. I 2017 blev Barfoeds essaysamling “Hotel Donau” genudgivet. Første gang, den blev udgivet, var i 1988, hvor Barfoeds rejsebeskrivelser gav et unikt indblik i forholdene i det kommunistiske Østeuropa – på den anden side af Muren.

Portrætfotos er taget af henholdsvis Steen Brogaard, Johannes Jansson og Knud Winckelmann.

På Historiske Dage kan du opleve Per Stig Møller, lørdag klokken 11 på Grøn scene, Holger K. Nielsen, søndag klokken 13.00 på DR K-scene og Uffe Ellemann-Jensen, søndag klokken 12.40 på Rød scene

Føler du en lille smule stolthed over det danske vikingeblod, der (måske) løber i dine årer?

Så skal du være klar til at få pillet ved din nationale selvfølelse på Historiske Dage. Her vil ph.h Andreas Bonde Hansen og illustrator Erik Petri nemlig punktere et par af de rigtig sejlivede myter, vi går rundt og fortæller os selv om vikingetiden.

For var vikingerne virkelig så kæmpestore og ustoppelige? Hvorfor blev de aldrig syge? Og kan man overhovedet være en viking, hvis man ikke sejler et skib?

“Man kan simpelthen ikke forestille sig vikinger uden skibene. Det første, man gør, når man finder en vikingeboplads, er jo for eksempel at lede efter havnen,” siger Andreas Bonde Hansen og fortsætter:

“Men der er altså masser af vikinger, der har haft en god og innovativ hverdag ved at køre i hestevogn eller sejle på en pram.”

Den enkelte viking hoppede altså ikke direkte ud af sengen og over i langskibet, og de fleste vikingebopladser ligger da også godt beskyttet inde i landet – aldrig direkte ud til kysten, men ofte i forbindelse med noget vand, eksempelvis en å, så man alligevel havde en vandvej til havet.

“Der hvor myten stikker af, er i forestillingen om, at vikingerne har kunnet sejle direkte op til deres borge i de her kæmpe langskibe,” siger Andreas Bonde Hansen og medgiver, at det kan være svært at skulle forestille sig en viking stavre sig frem mod kysten på en pram.

En anden meget udbredt myte er, at vikingerne var særligt store mennesker, men de eneste kilder, vi har på den opfattelse, er historiske. Her har det nok været fristende at skrive, at dem oppe nordfra, der havde givet en tæv, var nogle ordentlige brød.

I virkeligheden var vikingerne mindre, end folk var i dele af både jernalderen og middelalderen.

“Man har også en forestilling om, at vikingen nærmest var uovervindelig og aldrig blev syg – modsat i middelalderen, hvor folk var syge konstant og vadede rundt i lort til knæene. Så glemmer vi, at vikingetiden trods alt også er en tid, hvor sygdom hersker og kan være katastrofal.”

“Man taler heller ikke om, at den gennemsnitlige beboer i Danmark med al sandsynlighed var en gennempryglet, seksuelt udnyttet slavekvinde. I stedet taler vi om de stolte, raske overklassevikinger, om deres færd og om deres teknologi,” siger Andreas Bonde Hansen.

Andreas Bonde Hansen vil på Historiske Dage fortælle meget mere om vikingerne, mens Erik Petri tegner til. Tegningen bliver gjort færdig på Museum Vestsjællands stand, hvor den vil hænge hele weekenden.

På Historiske Dage kan du opleve Andreas Bonde Hansen og Erik Petri fortælle og tegne lørdag klokken 11 på Rød scene.

Fordommen lyder, at den typiske museumsgæst er den pensionerede kvindelige gymnasielærer.

Og når en landsdækkende undersøgelse fra 2014 viser, at mænd, unge og personer med en kort uddannelse sjældnere finder ind på landets museer, kunne man få den tanke, at kultur er for kvinder.

På Historiske Dage lægger vi scenegulv til en debat om, hvordan museerne kan udvide deres målgruppe. Tre århusianske museer deltager og vil dele deres erfaringer med sammensætningen af gæster og indsatser for at tiltrække bestemte segmenter.

“Vi vil gerne have et så mangfoldigt publikum som muligt. på Kvindemuseet handler det om køn, om identitet og om ligestilling – og ligestilling: det er for alle,” siger Julie Rokkjær Birch, museumsinspektør ved Kvindemuseet og paneldeltager.

Museet blev i 2016 besøgt af 80 procent kvinder. Generelt udgør kvinderne 60 procent af gæsterne på de kulturhistoriske museer, mens mændene tegner sig for de resterende 40 procent.

Hos Kvindemuseets nabo, Besættelsesmuseet, er man dog lykkedes med en 50/50-fordeling – også selvom krudt og kugler fylder en hel del.

“Flere af vores emner har et maskulint anstrøg, men de bevarede fængselsceller, der fortæller om Gestapos arbejdsmetoder og bekæmpelse af de jyske modstandsgrupper, rammer alle, som går herfra med en isnende følelse,” siger museumsinspektør Søren Tang Rasmussen, der ligeledes deltager i debatten til Historiske Dage.

I Den Gamle By, der sender museumsdirektør Thomas Bloch Ravn til Historiske Dage, skal flere elementer give mændene en god museumsoplevelse. Her kan de høre jazz, gå til ølsmagning eller sparke dæk på de historiske biler, der holder parkeret i gaderne.

Clement Kjærsgaard er ordstyrer i debatten.

På Historiske Dage kan du opleve ‘Hvem går på museum?’ lørdag klokken 13.30 på DR K-scenen.

De har stået i kasser på loftet, de efterladte tekster af Eik Skaløe, der nu bliver udgivet af hans lillesøster, Iben Lassesen.

Teksterne giver et unikt indblik i ungdomsoprøret, beskrevet af Eik, mens det fandt sted, og på Historiske Dage kommer Iben Lassesen og fortæller om dem og om sin storebror, der i dag står som det største danske ikon for ungdomsoprøret.
“Jeg følte det som en pligt at få det udgivet, så jeg måtte hente de gamle kasser ned. Åbne dem – selv om det var hårdt at sidde med den ungdomstid i hænderne, der havde gjort så ondt engang,” siger Iben Lassesen.

Eik Skaløe døde på grænsen mellem Indien og Pakistan i 1968. Inden det nåede han at sætte en musikalsk bevægelse i gang i Danmark, da hans band, Steppeulvene, udgav det, der betragtes som det første danske rockalbum, HIP.

Egentlig skulle det have heddet TRIP, men i sidste øjeblik skiftede Eik mening, fortæller Iben. Hun husker, hvordan han klistrede den nye titel oven på det færdige pladeomslag med fiskelim og en papirlap.

Iben Lassesens bog bærer nu titlen TRIP – tekster fra tresserne. De tidligere upublicerede tekster består af digte, originaludkast til Steppeulvenes sangtekster og prosa – blandt andet et langt afsnit af selvbiografisk karakter – som Eik Skaløe har skrevet fra ungdomsoprørets begyndelse i 1962 frem til HIP’s udgivelse i 1967.

“Han var romantiker og sprogekvilibrist. Det betød, at sproget sprudlede fra tangenterne på skrivemaskinen og skabte ægte ordpsykadeliske universer, længe før ordet pskykadelic var kendt,” siger hun og fortsætter:

“Der var en masse prosa, som er rigtig vigtig, fordi den stadig har meget at give mennesker – ikke mindst de yngre generationer, som får indblik i en tid, der væltede verden.”

På Historiske Dage fejrer vi 50-året for ungdomsoprøret i ‘68, og Iben Lassensens oplæg bliver fulgt op af oplæg om Beatles og om lyden af ‘68.

På Historiske Dage kan du opleve Iben Lassesen lørdag klokken 15 på Grøn Scene.

Mindst tre millioner ukrainere mistede livet under den sultkatastrofe, der ramte landet i 1932-33. Katastrofen fik navnet ’Holodomor’, afledt af det ukrainske ord for ’sult-udryddelse’, og nu er det for første gang blevet påvist, at der var tale om en reel udryddelse – sultofrene døde ikke på grund af dårlige politiske beslutninger, men fordi den sovjetiske stat aktivt ønskede, at de skulle dø.

Det er den prisbelønnede amerikanske journalist og historiker Anne Applebaum, der i sit banebrydende værk ”Rød Sult – Stalins hungersnød i Ukraine”, afdækker den ukrainske sultkatastrofe. Bogen udkommer på dansk i forbindelse med Historiske Dage, og til marts står Anne Applebaum klar i Øksnehallen for at fortælle mere om sit arbejde.

Josef Stalin, Sovjetunionens øverste leder fra 1922, gennemførte i begyndelsen af 1930’erne en tvangskollektivisering af de sovjetiske landbrug, der gik ekstra hårdt ud over Ukraine.

”Stalin kunne personligt huske, hvordan de ukrainske bønder havde kæmpet imod revolutionen – og vidste, at der også havde været bondeoprør i Ukraine efter kollektiviseringernes begyndelse. Han udstedte derfor en række dekreter, der var rettet direkte mod Ukraine,” siger hun.

Det gjaldt blandt andet øgede krav om fødevarer.

”Da krisen var på sit højeste, ransagede politifolk og medlemmer af det kommunistiske parti bøndernes huse. Her tog de ikke bare korn, som regel hvede, men alt spiseligt som bønner, kartofler, dyr – og efterlod beboerne til sulten,” siger Anne Applebaum.

Kunne bønderne ikke efterleve de i forvejen urealistisk høje kvoter, blev alt korn, inklusive næste års såsæd, beslaglagt. Hungersnøden var uundgåelig, da det samtidig blev forbudt for ukrainere at rejse til eksempelvis Rusland for at anskaffe sig nye fødevarer, ligesom alle veje mellem de større byer og de mindre landsbyer blev blokeret med vejspærringer.

Men Stalin havde også andre mål end bønderne:

”I månederne under og efter sultkatastrofen gik Stalin målrettet til angreb på brugen af det ukrainske sprog, ligesom nationale symboler og nationale kunstværker blev bandlyst. Herefter fulgte massearrestationer i 1933 og 1943 af ukrainske forfattere, kunstnere, intellektuelle, politikere og præster. Kirker og andre gamle ukrainske bygninger blev ødelagt,” siger Anne Applebaum.

Anne Applebaum følger sporet fra den ukrainske modstand under revolutionen over Holodomor og elimineringen af den nationale elite til den ukrainske situation i dag, og søndag går hun igen på scenen, når hun, i samtale med udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad Kerrin Linde, fortæller om forholdet mellem Europa og Rusland fra sovjetstatens grundlæggelse til i dag.

På Historiske Dage kan du opleve Anne Applebaum i samtale med Adam Holm om ’Stalins folkemord i Ukraine’ lørdag kl. 15 og søndag kl. 12 om ’Kampen om Ukraine: Fra folkemord til invasion’ i samtale med Kerrin Linde.

Sorttjærede ligkister

Dansk sømand i engelsk fangeskab

Henry Ford så potentiale i fridagene.

Blå mandag fejres i vingården.

Nogle gange kræver utraditionelle opgaver utraditionelle løsninger. Du kan nu møde oberst Lars Møller og høre om en række af historiens mest interessante specialstyrker, og de opgaver, de har løst. Hør for eksempel om, hvordan Napoleon på hemmelig vis brugte specialstyrker til at afskaffe politiske modstandere, om hvad Frømandskorpset lavede under den kolde krig og kom helt ind bag kulisserne på Osama bin Ladens likvidering i 2011.

Lars Møller tegner et levende og sammenhængende udviklingsforløb og trækker mange tråde fra historien til i dag. Hvad er specialstyrker egentligt? Hvad bruger man dem til? Hvordan træner man dem? Og er de nødvendige i det danske militær i dag?

I samarbejde med Cultours vil Lars Møller tre aftener fortælle om bogen “Specialoperationer”. Her vil der være mulighed for at stille spørgsmål til forfatteren og for at få fingrene i en signeret udgave af bogen!  

Foredragene finder sted:
København: 27. september i foredragssalen på Frederiksberg Slot, kl. 19.00
Odense:  4. oktober Odeon,  Claus Bergs Gade 7, Odense, SAS Radisson Blu  kl. 19.00
Aarhus: 11. oktober Dokk1, Havnen kl. 19.30

Herregården Pederstrup blev i 1859-60 bygget om i fransk stil. I 1938-40 blev den ført tilbage til sit klassicistiske udseende. Her ses herregården som den så ud fra 1859 til 1938.

Ida Sonberg efter Historisk Kagedyst 2017. Foto: Lars Juul, La Glace.

En færdig rugbrødstærte uden glasur.

Fremgangsmåde:

1. Start med at tænde ovnen på 130-150 grader. Del rugbrødet i små stykker, og rist det langsomt i ovnen, til det er meget tørt. Lad det køle af og blend det derefter fint.
2. Mandlerne smuttes og blendes fint.
3. Sæt et vandbad over og smelt chokoladen langsomt.
4. Sørg for at have alle ingredienserne klar, inden du begynder, da det skal gå stærkt, for at kagen ikke mister volumen.
   Pisk hviderne stive, imens du kommer sukkeret i lidt efter lidt. Pisk, indtil blandingen er helt stiv og har fået en sej konsistens.
5. Kom æggeblommerne i én ad gangen. Kom derefter de 3 hele æg i ét ad gangen. Tilsæt citronskallen.
6. Tag piskeriset op og sigt kakao, kanel, nellike og kardemomme i. Vend forsigtigt med en dejskraber.
7. Vend dernæst de malede mandler og rugbrødet nænsomt i, og sørg for, at det hele er godt mikset.
8. Til sidst vendes det smeltede, let nedkølede chokolade i.
9. Bages ved 130 grader i 15-20 min., alt afhængig af ovntype.
10. Lav evt. “blæver-testen”, hvor du ryster kagen for at se, om den er fast og dermed gennembagt.
11. Når kagen er afkølet, blandes glasur af æggehvide, flormelis og citronsaft sammen og hældes på kagen.

Opskrift af Ida Sonberg

Vinderen af Historiske Dages Fornyelsespris 2017 er udstillingen “Savn & brand” fra Øhavsmuseet i Faaborg. Udstillingsprojektet var båret af et stærkt fysisk narrativ gennem originale arkivalier. Oplevelseselementer, der kan ses, høres, lugtes og føles, bringer Faaborg Arrests museumsgæster tilbage til året 1905, hvor den kun 17-årige Janus fængsles for en skæbnesvanger brandstiftelse, som kostede en ung pige livet. Udstillingen gør gæsten til førstehåndsvidne til en historisk begivenhed, hvor man lærer hovedpersonen at kende på et menneskeligt niveau.

Udstillingen har fået flere anbefalinger med på vejen, både fra den lokale turistbranche, fra Juridisk Institut på Syddansk Universitet – og fra en museumsgæst med personlig tilknytning til historien, som skrev: “Øhavsmuseet har med denne nye formidlingsmetode skabt en helt unik udstilling. Den kan på det varmeste anbefales. Den vidner om historisk viden, god research og stor kreativitet fortalt ved brug af den moderne teknologi, men med mennesket i centrum”.

Priskomiteen var enig i de mange positive anbefalinger og tildelte derfor Øhavsmuseet Historiske Dages Fornyelsespris.

Billedet: Udstillingen ‘Savn & brand’ lægger stor vægt på interaktivitet og visuelle elementer.

Fængselsmuseet i Horsens fik i år hædrende omtale af udstillingen “Fem fortællinger” i forbindelse med Historiske Dages Fornyelsespris. I stedet for at skabe en traditionelt udstilling, hvor man kan se genstande fra det gamle tugthus, har Fængselsmuseet samlet sig om hele fængselslivets kulturhistorie. Fængslet bliver til selve museumsgenstanden.

Museet forholder sig til en større helhed, der ikke kun omfatter samfundet, lovovertræderen og sanktionerne, men også rummer historien om, hvad det betyder for familie og børn, at én af forældrene er fængslet. “Fem fortællinger” består af tre dele. Fem nye tilføjelser til udstillingerne på museet, nyt indhold på museets website og sidst, men ikke mindst, en Twitter-profil, som har fokus på aktuel debat om retssamfundet og på, hvordan vi forholder os til dem, der har forbrudt sig imod samfundet.

Udstillingen har haft over 50.000 besøgende, suppleret med næsten 30.000 digitale gæster.

Podcastserien Kongerækken, lavet af Anders Olling og Hans Erik Havsteen, modtog hædrende omtale ved uddelingen af Historiske Dages Fornyelsespris. “Kongerækken” var med over 600.000 downloads og 20.000 abonnenter én af de mest populære podcasts i Danmark i 2016. Podcasts kan laves med små eller store budgetter, med professionelt eller mere ydmygt set up – med eller uden speciallyd og effekter. “Kongerækken” hører til de mere enkle podcast, da den består af samtale mellem to vidende og vittige stemmer. Podcasten blev fremhævet som et initiativ, der ikke blot har gavnet mange, men også kan give ny inspiration og være med til at give historieformidlingen bedre fodfæste i et medie, som er tilgængeligt for de fleste.

Podcasten ”Kongerækken” var i april 2017 blevet downloadet eller streamet 1.300.000 gange. Bogserien ‘Kongerækken’ blev udgivet i forbindelse med Historiske Dage 2017 og har allerede solgt godt, ifølge Lindhardt og Ringhof. Indtil videre er tre bøger udgivet, og til efteråret udkommer bøgerne om tre af de helt store regenter, nemlig Valdemar Atterdag, Margrete 1. og Christian 4.

Et halvårligt brev og et enkelt besøg af søsteren var den eneste form for kommunikation, han havde med verden udenfor anstalten. Her er Jens Nielsen fotograferet hos fotograf P. Aagaard i Kolding dagen efter sin konfirmation. Rigsarkivet.

Forbryderbillede af Jens Nielsen, taget af Københavns Politi i 1883. Rigsarkivet.

Tegning af den dødsdømte Jens Nielsen i Horsens Straffeanstalt, 1886. Det Kongelige Bibliotek.

Nutidens lingeri, med blonder, opstramning og sexappeal, er måske en del mere behageligt end de ribbensknusende korsetter fra før 1900, men har i høj grad samme funktion. Undertøjet viser tidens kvindeidealer og afspejler både idéen om, hvordan en rigtig kvinde ser ud, og hvilken rolle hun har i samtiden.

I 1800-tallet var timeglasset den mest eftertragtede figur. Taljen skulle være så lille som muligt, og kjolen strutte ud fra hoften af. På billedet ser man et korset, som er ved at blive bundet, med en chemise nedenunder. Den næste del af påklædningen ville bestå i at få åbne mamelukker på – hvilet er to rør der sidder sammen i taljen.

Det fine, lyse sæt er fra omkring 1930’erne. Her var den slanke, sunde krop idealet, så undertøjet skulle blot fremhæve de små former. Brystholderen har skåle, hvilket er en ret ny tendens på dette tidspunkt.

Det laksefarvede sæt er fra 1940’erne. Godt og praktisk i bomuld og en farve, der ikke behøver vaskes så tit. Strømperne er kraftige og sættes fast til hofteholderen – så er der styr på sagerne. Husk på, at dette er årtier før strømpebuksen opfindes. Korselettet er en praktisk mellemvare, der former og støtter kroppen, men stadig er behagelig og praktisk. Behagelig og praktisk er nøgleord for de trange 1940’ere.

Det skønne strutskørt og den gule brystholder er fra 1950’erne. Efter krigen og Diors ‘new look’ kommer der igen fokus på den kurvede krop. Brystholderne er torpedotypen, der hejser brysterne op og former dem i spidser. Strutskørtet understreger periodens genoptagen af tidligere tiders beklædningsgenstande og ses i alle dele af moden. Det hele er i nylon, hvilket er nyt i undertøj i 1950’erne.

Fra korsettets stive timeglasfigur, over spirellaen til nutidens unævnelige shapewear. Hør historien og oplev 100 års kvindeidealer i et forrygende undertøjsshow vist frem af etnolog Frederikke Heick søndag d. 26. marts kl. 14.30.