Tvang eller tillid i forbindelse med medicinske fremskridt? Når det gælder vaccinernes historie, har spørgsmålet hærget, siden vi begyndte at vaccinere mod kopper i slutningen af 1700-tallet. Modstandere har talt om ko–lignende gevækster, autisme hos småbørn eller ændringer af cellernes dna.
Af Rasmus Friis Effersøe
I 1700- og 1800-tallet opfandt Edward Jenner og Louis Pasteur henholdsvis koppevaccinen og vaccinen mod hundegalskab. De blev udsat for lige dele hyldest og voldsom kritik. Der var ingen tvivl om, at vaccinerne helbredte sygdomme, som tidligere havde påført menneskeheden ufattelige lidelser, men kunne det virkelig lade sig gøre uden andre negative følger? Mange borgere var skeptiske, og på mange måder er der en stor lighed mellem datidens vaccineskepsis og den, vi har set i de seneste årtier i forbindelse med MFR-vaccinerne og senest COVID-19-vaccinerne.
Biologiske og politiske argumenter
”Grundlæggende har der gennem vaccinernes historie været et biologisk og et politisk argument mod dem. Modstand mod at få et ukendt fremmedlegeme ind i kroppen og modstand mod de magter, som vil påtvinge folk vaccinerne. I 1700-tallet frygtede folk at udvikle ko-gevækster, fordi koppevaccinen indeholdt materie fra køer, og under coronapandemien frygtede nogle, at vaccinerne indeholdt mikrochips eller medførte varige ændringer af kroppens dna,” forklarer idehistoriker Rikke Peters, som sammen med en anden idehistoriker, Jakob Bek-Thomsen, har undersøgt vaccinemodstandens historie.
Ordet vaccination kommer af det latinske vacca – ko. Koppevaccinens opfinder Edward Jenner gav fremgangsmåden betegnelsen vaccination, da vaccinen indeholdet materie fra køer. Det fik folk til at frygte for følgerne. Satiretegning fra 1802 af James Gillray.
”Modstanden i 17-1800-tallet handlede derudover om forholdet mellem stat og individ. Vejede individets ret til selvbestemmelse eller statens ambition om at bekæmpe sygdomme og styrke folkesundheden tungest? Fra starten af det 20. århundrede ændrede den biologiske modstand sig og indeholdt nu også naturhelbredelsestanken om kroppens naturlige evne til at bekæmpe infektioner med den rette ernæring, motion og generelle sundhed. Fra da af kommer en stor del af modstanden fra tilhængere og udøvere af den alternative medicin,” uddyber hun.
MFR-vaccinen blev fejlagtigt koblet til fremkomst af autisme
Langt de fleste danskere er og har historisk set været tilhængere af vacciner. Men der er eksempler på, hvordan vacciner som forebyggende behandling har haft modvind i befolkningen.
”Da man udviklede vaccinerne mod pest, tuberkulose og polio, skete der fatale uheld under produktionen. Det skyldtes forhastet produktion, eller at sikkerhedsprocedurerne blev forbigået. Det gav den eksisterende modstand fornyet næring og førte i nogle tilfælde til dalende tilslutning og tillid til vaccinerne,“ forklarer Jakob-Bek-Thomsen.
Et andet eksempel er MFR-vaccinen, som kom på markedet i 1971, men blev først for alvor blev udbredt i løbet af 1980’erne. Da man i 1987 valgte at tilbyde den til alle danske børn, faldt antallet af årlige mæslingetilfælde drastisk. Indtil da døde der årligt børn af sygdommen. Alligevel opstod der modstand, da vaccinen blev mistænkt for at være årsag til fremkomst af autisme.
”I Danmark blev tvivlen om vaccinens sikkerhed udbredt via et stort interview på DR i 1993, hvor en bekymret mor til en pige med autistiske træk satte lighedstegn mellem datterens tilstand og brugen af vaccinen. I England koblede lægen Andrew Wakefield i et studie de britiske MFR-vacciner til fremkomst af autisme. Wakefields studie er senere blevet tilbagevist flere gange, og Wakefield mistede sin lægelige autorisation, men myten om MFR-vaccinen og autisme lever stadig,“ siger han.
Idehistorikerne Rikke Alberg Peters og Jakob Bek-Thomsen
Sundhed, sygdom og skepsis
Grøn scene søndag den 10. marts
Kl. 12.00
Anti! Vaccineskepsis gennem historien
Jakob Bek-Thomsen, Rikke Peters og Poul Duedahl
Kl. 12.20
Velstand og forgiftning i Cheminovas skygge
Kim Blæsbjerg og Tonny Vorm
Kl. 12.40
Hvad døde vi af?
Signild Vallgårda og Morten Arnika Skydsgaard
Kl. 13.00
I kapløb med tiden – bedøvelsens historie
Henriette Bendix, Preben Lund og Ulla Abildtrup
Øverst: Der kom gang i vaccinationerne mod polio efter den store epidemi i 1952-53. Amtslæge Hj. Heerup stikker nålen i armen på en skoledreng fra Munkebjergskolen i april 1955, mens kammeraterne venter på deres tur. Foto: Fyens Stiftstidendes pressefotografer. Odense Stadsarkiv.