Fra Kalmarunionen til ABBA og fra skibsvrag i Østersøen til islandske forbrydere i begyndelsen af 1800-tallet. Historiske Dage er også i 2025 det store folkelige mødested for Nordens historie. 

Af Rasmus Friis Effersøe

Hvordan kan det være, at Norden og det nordiske er blevet et så stærkt begreb, når det bliver brugt i markedsføring og politiske diskussioner? Hvilken indflydelse har sneen haft på vores mentalitet og kulturhistorie? Og hvorfor oplevede Norge og Danmark så forskellige forløb under besættelsen fra 1940-45? Det er blot enkelte af de spørgsmål, som du kan få svar på på Historiske Dage, der med støtte fra A.P. Møller Fonden byder på et omfattende nordisk program.

Blandt de nordiske deltagere og samarbejdspartnere er i 2025 Vasamuseet (S), VRAK – museum of wrecks (S), Klostret i Ystad (S), Österlens museum (S), Regionsmuseet Skåne (S), Glimmingehus (S), Hanaholmen – Kulturfonden for Finland og Danmark, (F), HL-senteret (N), Norsk Folkemuseum (N) og Kon-Tiki Museet (N). 

Nedenfor har vi samlet en oversigt over sceneindslag med nordisk historie og nordiske historikere.

Se det fulde sceneprogram for Historiske Dage 2025 her.

 

Lørdag den 29/3 2025

Grøn scene kl. 11.00

ABBA og vemodet
Jan Gradvall (S) og Jørgen de Mylius
ABBA’s position i musikhistorien er uden sidestykke. Hvordan lykkedes det for den svenske popgruppe at blive – og forblive – så elsket?

ABBA i Schiphol-lufthavnen i Holland i 1976.

ABBA i Rotterdam, oktober 1979. Foto: Wikimedia Commons.

Blå scene kl. 12.40

Fantastiske skibsvrag ved Gotland
Mikael Fredholm (S)
På bunden af havet omkring Gotland findes nogle af Nordens bedst bevarede skibsvrag. Marinearkæolog Mikael Fredholm fra VRAK – Museum of Wrecks fortæller om skibene og deres historie, inden de havnede på bunden af Østersøen.

Grøn scene kl. 13.10

Thi kendes for ret
Einar Már Guðmundsson (I). Moderator: Poul Duedahl
For 200 år siden var farlige ideer i omløb på Island – kætterske forestillinger om lighed og retfærdighed. Myndighederne var mildt sagt ikke begejstrede for disse forbryderiske tanker, der eroderede selve samfundsfundamentet og måtte bekæmpes.

Rød scene kl. 13.30

Crystal Palace: Ingeniørteknisk mirakel og begyndelsen på moderniteten 
Eirik Høyer Leivestad (N). Moderator: Adam Paulsen 
Joseph Paxtons Crystal Palace, opført i 1851 til Verdensudstillingen i Londons Hyde Park, blev et symbol på den industrielle æra og fremtidens muligheder.


Grøn scene kl. 13.50

Et drama på Kalmarunionens tid
Niklas Natt och Dag (S). Moderator: Kristian Ditlev Jensen
Året er 1434: Kalmarunionen knager i fugerne og styres med usikker hånd fra Danmark af Erik af Pommern, og i nord bryder et oprør ud, ledet af mineejeren Engelbrekt Engelbrektsson. Romanforfatter Niklas Natt och Dag bringer Kalmarunionen til live.

Kalmarunionen er en vigtig del af Nordens historie, som forfatter Niklas Natt och Dag sætter fokus på i romanen 'Skæbnen og håbet'.

Niklas Natt och Dag brød igennem med den historiske noir-trilogi ‘1793’, ‘1794’ og ‘1795’ om det kaotiske og stinkende, enevældige Stovkholm. Nu er han gået tilbage til Kalmarunionens tid. 

Onkel Danny-scenen kl. 14.30

En lynrejse gennem Grønlands historie
Bo Lidegaard, Jens Heinrich (G) og Mira Kleist (G). Moderator: Nauja Bianco (G).
Hvordan blev det moderne Grønland til? Paneldeltagerne har i deres nye bog fulgt sporet fra de første menneskers indvandring og frem til i dag med grønlænderne som hovedpersoner i deres egen historie.

Grøn scene kl. 14.30

Påskeøen i Thor Heyerdahls fodspor
Liv Heyerdahl (N) og Mads Ravn.
Påskeøen kom igen på forsiden af nyhederne, da direktør for Kon-Tiki Museet i Oslo, Liv Heyerdahl, og arkæolog og bestyrelsesmedlem på Kon-Tiki Museet Mads Ravn tilbageleverede en række genstande, som Thor Heyerdahl bragte hjem til Norge fra sin banebrydende ekspedition til Påskeøen i 50’erne.

Blå scene kl. 14.40

Den briliante periode. Jens Juels portrætter af nordmænd
Geir Thomas Risåsen (N) og Marie Fongaard Seim (N).
Kunstneren Jens Juel (1745-1802) havde flere fremtrædende norske kunder, heriblandt godsejer Peder Anker og hans familie på Bogstad gård. De rejste til København – indtil 1814 hovedstaden i det dansk-norske rige – for at blive portrætteret. Kunsthistorikere fra Norsk Folkemuseum fortæller.

 

Råhus-scenen kl. 15.00

En vikingerejse i Ingvar den vidfarnes kølvand
Håkan Altrock (S)
Den svenske høvding Ingvar den Vidfarne ledte et mislykket togt mod Sortehavets kyster i årene 1036-1042. Knap 1.000 år senere rejste marinearkæolog Håkan Altrock fra VRAK – Museum of Wrecks i kølvandet på Ingvar med genskabte vikingeskibe.

 

Råhus-scenen kl. 15.00

Skandinaviske tuskhandlere ved Sibiriens kyster
Carl Stampe Jochimsen. Moderator: Mette Nielsen.
Den danske og skandinaviske polarhistorie har et næsten ukendt kapitel, som handler om Alaska og den udstrakte tuskhandel, der foregik på Kamtjatkas og Sibiriens kyster frem til starten af 1930’erne.

 

Rød scene kl. 15.00

Historier fra Åland gennem kvinders øjne
Karin Erlandsson (F). Moderator: Andreas Marklund (S).
Hvordan er livet på en ø, hvor havet både binder og adskiller? Den finlandssvenske forfatter Karin Erlandsson udforsker i romanen ’Hjem’ Ålands historie gennem ti livskapitler, der spænder fra 800-tallet til nutiden

Blå scene kl. 15.20

Trolle-Ljungby: gods, landskab, mennesker og sagn
Maria Domeij Lundborg (S) og Sofia Lenninger (S)
I det nordøstlige Skåne har godset Trolle-Ljungby været centrum for videnskab og dannelse, magt og forbrug.

Trolle-Ljungby slot. Nordens historie

Trolle-Ljungby Slot.

Onkel Danny-scenen kl. 16.00

Mordet på Olof Palme: ‘Verdens største historie’
Christian Kirk Muff og Anders Christiansen
Hvorfor er mordet på den svenske statsminister Olof Palme i 1986 ‘verdens største historie’, som indkapsler alle den nyere histories konflikter i et eneste dræbende skud? Værterne på podcasren ‘Det hemmeligste af det hemmelige‘ giver svaret.

Grøn scene kl. 16.30

Sne – forbundsfælle og modstander
Sverker Sörlin (S) og Jesper Theilgaard
En kulturhistorisk og populærvidenskabelig rejse. Det handler om sne. Om sneen inden i os, men også om den sne, der beskytter verden.

DR-scenen kl. 17.00

Norden som slagord: Fra 1800-tallets skandinavisme til nutidens NATO-debat
Johan Strang (F)
At lægge vægt på det nordiske har gennem tiden været et kraftfuldt, men også fleksibelt argument i politiske og kulturelle diskussioner. Fra skandinavismens idealer i 1800-tallet til dagens ‘New Nordic’-bølge i politik og markedsføring.

Søndag den 30/3 2025

Grøn scene kl. 10.50

Strik – kulturhistorie gennem århundreder
Karin Erlandsson (F): Moderator: Kasper Thomsen
Den finlandsvenske forfatter og strikkerske Karin Erlandsson har i ’Det blå garn’ undersøgt stikningens kulturhistorie. Hun taler med historiker Kasper Thomsen, også kendt som “Den vandrende strikker“. Hvordan gik strik fra at være mænds håndværk til kvindernes fællesskab?

Blå scene kl. 11.00

Vikingernes sidste krampetrækninger – fortalt af en franksmand
Sarah Croix (Fr)
I 1066 blev norske kong Harald 3. Hårderåde dræbt i et forsøg på at erobre England. Tag med arkæolog fra Aarhus Universitet Sarah Croix på togt, når hun fortæller, hvordan der med nederlaget blev sat punktum for den sagnomspundne vikingetid.

Råhus-scenen kl. 11.00

Hvad grønlandsekspeditionerne gemte
Peter Dawes. Moderator: Bjarne Grønnow
Den tykke is og de lave temperaturer i den  nordgrønlandske tundra betyder, at ting ikke rådner, men bevares for eftertiden. Dette gælder også for en lang række genstande, der er blevet efterladt af ekspeditioner fra 1853 til 1934.

Råhus-scenen kl. 11.00

Den allerliderligste skare
Rasmus Voss og Emil Andersen. Moderator: Ulrik Langen
Da Frederik 4. i 1728 sendte en ekspedition til Grønland, var det grandiost tænkt. Embedsmænd, soldater, håndværkere og tvangsgifte straffefanger skulle kolonisere det store land og sammen med Hans Egede udbrede kristendommen. Sådan kom det ikke til at gå. 

Grøn scene kl. 11.20

To lande, et sund
Hanne Sanders og Henning Bro. Moderator: Peter Damgaard
Selv om afstanden mellem Sjælland og Fyn mange steder er større end mellem Skåne og Sjælland, tænker de færreste danskere på det betydelige samspil, der har været på tværs af Øresund gennem århundreder.

Onkel Danny-scenen kl. 12.00

Grønland på Staunings tid
Niels Nørgaard. Moderator: Arne Hardis.
Thorvald Stauning er den længst siddende minister for Grønland. Han var overbevist om, at Danmarks rolle var at beskytte Grønlands sårbare befolkning og kultur mod ulykkelig vestlig indflydelse.

Forpladsen kl. 12.00

Dans selv med! Nordisk dans på Historiske Dage
Nordisk Dans, Kirstine Nurdug Jensen og Orkesteret Farvergade
Fællesskab, kulturhistorie og live-musik mødes i ét stort lykkeskabende sammensurium. ‘Nordisk dans’ vil lære fra sig af nogle af de sjoveste danske og svenske danse. Hop med på bølgen, og lad dig beruse af de gamle folkedanse i en ny indpakning.

DR-scenen kl. 12.10

Norge og Danmark under besættelsen: To lande, to veje
Terje Emberland (N). Moderator: Claus Bundgård Christensen
Hvordan kunne to nabolande med samme udgangspunkt i 1940 opleve så forskellige forløb under 2. verdenskrig? Den norske historiker Terje Emberland og hans danske kollega Claus Bundgård Christensen dykker sammen ned i forskelle og ligheder i de to landes besættelseshistorier.

Onkel Danny-scenen kl. 12.30

Grønland og 2. verdenskrig
Peter Harmsen. Moderator: Tommy Heisz.
Grønlands var en vital mellemstation for de allierede, meteorologiske data fra den lange østkyst viste sig afgørende for krigens forløb i Europa og kryolitminen i Ivigtut leverede en vigtig komponent til produktionen af aluminium, som skulle bruges til flyvemaskiner.

Blå scene kl. 12.30

Danmark og Finland: Små stater i en stor verden
Stefan Nygård (F)
Hvordan kan små stater påvirke verden trods begrænsede magtressourcer? Og hvordan kan man samtidig navigere mellem stormagterne? Docent Stefan Nygård fra Helsinki Universitet sætter fokus på Danmark og Finlands historiske erfaringer.

 

Blå scene kl. 13.00

Vragene ved Häringe – Olav den Helliges drageskib eller kong Hans’ storskib?
Håkan Altrock
Siden 1800-tallet er vragene ved Häringe syd for Stockholm blevet nævnt i litteratur og folkeminder. De er blevet kædet sammen med et slag, der omtales i de islandske sagaer, mellem Olav den Helliges fosterfar og en høvding ved navn Sote.

 

Orange scene kl. 13.00

Musikkens svar på smørrebrød – den nordiske tone i jazz, pop og folkemusik
Julian Svejgaard                     
Hvor kommer den nordiske tone fra, og hvordan lyder den egentlig? Pianist og journalist Julian Svejgaard er radiovært på P8 Jazz og udøvende folkemusiker, og han vil gennem konkrete eksempler gøre dig klogere på musikkens svar på hygge og smørrebrød.

Grøn scene kl. 13.20

Hverken svensk eller dansk – Lunds kirkeliv 1650-1720
Hanne Sanders. Moderator: Gunner Lind
Med Roskildefreden i 1658 blev Skåne og dermed også Lunds stift svensk. Historieskrivningen om Skånes overgang har ofte haft en nationalt præget karakter og har handlet om hård forsvenskning af samfundet. Men i praksis forblev meget i regionen dansk i en periode, ikke mindst inden for kirken.

 

Forpladsen kl. 14.00

Dans selv med! Nordisk dans på Historiske Dage
Nordisk Dans, Kirstine Nurdug Jensen og Orkesteret Farvergade
Fællesskab, kulturhistorie og live-musik mødes i ét stort lykkeskabende sammensurium. ‘Nordisk dans’ vil lære fra sig af nogle af de sjoveste danske og svenske danse. Hop med på bølgen, og lad dig beruse af de gamle folkedanse i en ny indpakning.

 

Råhus-scenen kl. 15.00

Norden på film: En filmisk rejse gennem de skandinaviske monarkiers historie
Line Bjerre Kristensen

Hvordan kan aristokratiske institutioner spille en så central rolle i nogle af verdens stærkeste demokratier? Og hvordan kan monarkiet både formidle en fællesskandinavisk historie og samtidig styrke den nationale identitet i hvert enkelt land?

Line Bjerre Kristensen er kongehushistoriker og foredragsholder. I øjeblikket om kongehusene og Nordens historie.

Kongehushistoriker Line Bjerre Kristensen.

 

Blå scene kl. 15.00

Pælespærringer ved Østersøkysten. Middelalderens forsvarsanlæg
Mikael Fredholm

I 2021 opdagede et hold marinearkæologer et spærringsanlæg ved Karlskrona i Blekinge, konstrueret af træ og fældet vinteren i 1113. Tusindvis af pæle blev slået ned i havbunden for at forsvare indløbet til Lyckebyåen i det daværende Danmark i den sene vikingetid og tidlige middelalder.

Orange scene kl. 15.20

Nordisk folklore. Folkets musik
Bjarke Mogensen
Tag med accordeonist – og ’Årets P2 Kunstner 2024’ – Bjarke Mogensen på besøg i folkemusikkens danske og nordiske historie, og lyt blandt andet til en svensk hyrdehymne fra 1700-tallet, en fantasi over en bornholmsk folkemelodi og toner fra Griegs ’Peer Gynt’ og Carl Nielsens Aladdin. 

Øverst: Erik af Pommerns kroningsdokument med 67 hængende segl tilhørende dets udstedere. Kroningsbrevet er det ene af to unionsdokumenter fra Kalmarmødet 1397. Her bekræftede man Margrete 1.s adoptivsøn Erik af Pommern som fælles konge af Danmark, Norge og Sverige. Foto: Rigsarkivet, Tom Jersø