Bliv frivillig

Vil du være med til at gøre Historiske Dage til en uforglemmelig oplevelse? Vi har brug for frivillige kræfter fra hele landet, som vil være med til at skabe en god og velfungerende festival for både gæster og deltagere!

Som frivillig bliver du en vigtig del af Historiske Dage og hjælper med alt fra billettering og garderobe til afvikling på vores scener. Der er både opgaver for dig, som gerne vil være midt i begivenhederne, og for dig, som foretrækker en mere praktisk rolle bag kulisserne.

Som frivillig arbejder du én af festivalens to dage, hvor vi sørger for frokost, kaffe og kage. Du får fri adgang til den anden dag, så du selv kan gå på opdagelse i det spændende program.

Du er meget velkommen til at melde dig sammen med en eller flere venner, hvis I gerne vil være frivillige sammen. Vi forsøger så vidt muligt at tage højde for det i planlægningen.

Som tak for indsatsen inviterer vi alle frivillige til afterparty med aftensmad og drikkevarer og quiz med bogpræmier.

Vi har brug for frivillige til:

  • Billettering og indgang
  • Garderobe
  • Sceneopgaver og -afvikling
  • Værtsroller på festivalens scener

Har du lyst til at være med? Udfyld vores tilmeldingsformular nedenfor.

Har du spørgsmål eller vil du gerne vide mere, er du også velkommen til at kontakte frivilligkoordinator Mikkel Thiemke på mikkel@historiskedage.dk

Bliv frivillig på Historiske Dage 2027

Har du lyst til at være frivillig på Historiske Dage den 13. og 14. marts 2027? Så udfyld formularen herunder med dine oplysninger og ønsker.

Når du har sendt formularen, er du som udgangspunkt optaget som frivillig. Du modtager efterfølgende en bekræftelse fra os på mail med mere information om det videre forløb.

Bemærk: Oplysninger om alder, køn og postnummer bruges udelukkende til statistik og til at give os et bedre indblik i sammensætningen af vores frivilliggruppe.

Frivillig-tilmelding

Køn

Har du været frivillig på Historiske Dage før?

Hvilke opgaver foretrækker du?

Hvilken dag foretrækker du at være frivillig?

Hvad laver du til daglig?

Vil du gerne være på vagt sammen med nogen, du kender?

3 + 2 =