Blandt andre Jeanette Varberg og Kristian Bang Foss diskuterer bronzealderen på Historiske Dage.

Af Niels Fessel Juul 

Da krigeren Raudon vender hjem til sin fødeegn i Limfjorden, har han dårligt nyt med sig. Ude i Europa er der tørke, og høsten har slået fejl, hvilket fører til vandringer af krigere, som efterlader sig store byer og gyldne paladser forvandlet til støv og aske.  ”Nede sydpå er der krige og klimaforandringer og tørke, og det gør, at folk kommer op over Alperne, forstyrrer handelsvejene og truer den by, som Raudon er vokset op i,” fortæller forfatteren Kristian Bang Foss og giver derved et lille rids af handlingen i hans nye roman, Manden Der Bar Solen, som han på Historiske Dage taler om med Jeanette Varberg.

 

Kronprins Frederik (8.) og Edward (7.) prins af Wales. Fotograferet i 1869

Felix Riede

Danmark nød godt af ændringerne

I romanen fører Europas ændrede magtstrukturer til trussel fra krigere sydfra. Det presser Raudon til at gå hårdhændet til værks mod sit folks nye fjender. Men ifølge Felix Riede, professor på afdelingen for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet påvirkede hændelserne sydpå Danmark på en ganske positiv måde. Den danske bronzealder ville have været langt mere beskeden, hvis ikke det havde været for alle ulykkerne sydpå.Den nordiske bronzealder, som er et velkendt og ret fantastisk fænomen, tog virkelig fart herefter. Det at der skete nogle omvæltninger i middelhavet, pressede muligvis nogle mennesker nordpå, og de medbragte nye ideer og nye teknologier. Bronzebearbejdning og teknikken med at lave bronzesværd er ikke noget, man bare lige kan tage til sig. Det skal læres, og det har nok været ret velbevogtet viden, fortæller han. 

 

Lørdag den 9. marts 2024 kl. 13.00
Blod og død i bronzealderen
Kristian Bang Foss og Jeanette Varberg
Grøn scene

Søndag den 10. marts 2024 kl. 13.20
Oldtidens klimaomvæltninger
Felix Riede og Line Friis Frederiksen
Grøn scene