2. verdenskrigs kvindelige modstandskæmpere er blevet respekteret for deres mod, men i mindre grad for deres resultater. Det mener historiker og forfatter Clare Mulley, som har portrætteret nogle af krigens vigtigste kvindelige skikkelser. 

Af Rasmus Friis Effersøe

I et kapitel i en bog om 2. verdenskrigs store personligheder, forklarede to engelske forfattere, at de i første omgang var blevet draget af den polsk-engelske modstandskvinde Krystyna Skarbek aka Christine Granvilles smukke smil. Forfatter og historiker Clare Mulley blev provokeret. For det var da rigtigt nok, at Skarbek havde vundet skønhedskonkurrencer i Polen og havde mange mandlige bekendtskaber. Først og fremmest var hun dog en fremragende agent. Hun sikrede både en tysk garnisons overgivelse ved et strategisk pas i Alperne og skabte den første forbindelse mellem franske modstandsfolk og italienske partisaner i området, hvilket var af enorm strategisk betydning. Churchill kaldte hende sin favoritspion, og i foråret 1945 var hun den agent, der havde tjent Storbritannien længst tid, på tværs af køn, og var blandt de mest succesfulde. Desuden var skønhed ikke nødvendigvis en fordel. 

”Vi fokuserer ofte på de kvindelige modstandsfolk og specialagenters udseende, mod og offervilje. Men langtfra alle var smukke, og faktisk kunne skønhed være en ulempe, fordi et smukt ansigt kan skabe unødig opmærksomhed. Vidner fortæller, at Krystyna Skarbek kunne skrue op for sin skønhed, hvis hun havde brug for at eje rummet, men hun kunne også slukke den og forsvinde i mængden, hvis der var behov for det. Hun brugte den som et værktøj,” forklarer hun. 

Netværk og efterretninger

Mange kvindelige agenter betalte den højeste pris. Ud af de 39 britiske, som blev sendt ned bag fjendens linjer i Frankrig, vendte 13 ikke tilbage. Kvinderne var modige, men ifølge Clare Mulley er vi bedre til at huske dette mod end til at huske bedrifterne, som de rent faktisk udrettede.  

”Kvinder drev netværk, der indsamlede og transporterede militære efterretninger, drev flugtlinjer og tjente som trådløse operatører og sabotører. De blev trænet i at bruge våben og sprængstoffer og udføre lydløse drab med reb, knive eller bare næver, og flere endte med at lede partisanstyrker under kamp. Kvinderne i Storbritanniens Special Operations Executive (SOE) gennemgik den samme træning som mændene. De blev rekrutteret ud fra de samme færdigheder og evner som sprogkundskaber og kendskab til det land, de blev sendt til. De gennemgik den samme fysiske træning i det samme skotske mudder. De gennemgik den samme smerte. Og hvis de blev fanget, oplevede de den samme straf. Mange blev skudt,” forklarer hun. 

mod-offervilje-og-resultater. Krystyna Skarbek aka Christine Granville

Krystyna Skarbek aka Christine Granville i 1950. Hun sikrede en tysk garnisons overgivelse ved et strategisk pas i Alperne og skabte den første forbindelse mellem franske modstandsfolk og italienske partisaner i området. Churchill kaldte hende sin favoritspion.

Kvinder havde fordele i modstandsarbejdet

Der var en anden specifik grund til, at kvinder blev udsendt bag fjendens linjer. Kvinders superkraft i 1940’erne var ifølge Clare Mulley ikke deres skønhed eller evner udi forførelsens kunst. Det var tværtimod deres evne til at blive overset og undervurderet. Lige fra starten, især i Nazityskland, var der kønsbestemte kulturelle overbevisninger om, at kvinder ikke hørte til i krig, ikke var egnede til at kæmpe og sandsynligvis ikke ville være involveret i større modstandsaktiviteter. 

I Frankrig skulle enhver arbejdsdygtig mand arbejde for den tyske krigsindsats enten i Tyskland eller i beslaglagte fabrikker i det besatte Frankrig. Så enhver arbejdsdygtig mand, især i værnepligtsalderen, der bevægede sig frit omkring, vakte mistanke. Kvinder var derimod altid på farten, passede familiemedlemmer, forsøgte at holde forretninger i gang og gik på markeder med kurve fulde af grøntsager og andre varer, så der var langt mindre grund til at stoppe og undersøge dem.

  

Patrioter og internationalister

Clare Mulley har arbejdet med at portrættere flere polske modstandskvinder, og det er ikke tilfældigt. Hun har været fascineret af polsk historie, siden hun som ung boede i Bydgoszcz og arbejdede som frivillig engelsklærer for UNESCO. Der gik dog mange år, inden hun kastede sig over at biografere Krystyna Skarbek. 

Senest har hun arbejdet på at portrættere en anden stor kvindelig polsk skikkelse – Elżbieta Zawacka, også kendt som Agent Zo. Hun blev en førende specialagent for de allierede og havde i modsætning til Skarbek en militær baggrund allerede inden krigen. Hun var også det eneste kvindelige medlem af de polske specialstyrker ’Cichociemni’, på dansk ’De Stille Usete’, der blev hemmeligt trænet af SOE. Derfor var hun den eneste kvinde, der fløj fra Storbritannien og sprang i faldskærm over det nazistisk besatte Polen.

mod-offervilje-og-resultater. Elżbieta Zawacka, aka Agent Zo

Elżbieta Zawacka, også kendt som Agent Zo. Hun var det eneste kvindelige medlem af de polske specialstyrker ’Cichociemni’, på dansk ’De Stille Usete’, der blev hemmeligt trænet af SOE.

Både Krystyna Skarbek og Elżbieta Zawacka var ifølge Clare Mulley patrioter, som kæmpede for polsk uafhængighed, men samtidig kæmpede de for generel frihed og havde internationalt udsyn. 

”Polen havde genvundet sin uafhængighed i 1918, da de begge var børn, og tysk var faktisk Zos førstesprog. Men begge piger var blevet opdraget til at vide, at de var polske, og de var fast besluttede på at kæmpe for deres nation, efter den blev invaderet og besat endnu en gang. Men Zo var ikke imod tysk kultur. Goethe stod på hendes bogreol. Og senere i livet støttede hun, at Polen skulle tilslutte sig EU. Hun var internationalist. Hun var pro-fred. Men frem for alt var hun drevet af patriotisme,” forklarer hun.  

Et liv i frihed

”De kæmpede også begge for at leve et meningsfuldt liv i frihed, hvor de selv kunne handle. Skarbek kom fra en aristokratisk familie og var blevet opdraget til at danse polonaisen, have en hvid vifte og en lang kjole og gifte sig godt. Intet af det tiltalte hende. Som barn havde hun lært at ride og skyde med gevær og senere vandt hun skikonkurrencer. Så krigen gjorde det faktisk muligt for hende at indtage, hvad der stadig blev betragtet som en meget mandlig rolle i livet, og at leve livet fuldt ud. Hun elskede frihed, både for sit land, men også for sig selv.” 

 

Lørdag den 9. marts kl. 12.00
Krystyna Skarbek. Spion i nazibesatte Polen og Frankrig
Clare Mulley
DR-scenen 

Søndag den 10. marts kl. 11.00
Kvindelige modstandsfolk under 2. verdenskrig
Clare Mulley og Nina Bisgaard
DR-scenen 

Præsenteres i samarbejde med Den Polske Ambassade

Øverst: Den britiske forfatter og historiker Clare Mulley. Foto: J.P. Masclet photography.