Den amerikanske interesse for Grønland er langtfra ny. Faktisk er det over hundrede år siden, at amerikanerne begyndte at spekulere i at købe øen. Under Stauning var Grønland et beskyttet og lukket land, men så kom 2. verdenskrig, og med krigen kom amerikanerne og et helt nyt Grønland.
Af Louise Older Steffensen
I sommeren 1939 har Thorvald Stauning som den første statsminister inviteret grønlandske politikere til København for at forhandle om forholdene og lovgivningen for Grønlands indbyggere.
Desværre er timingen dårlig. Tyskland angriber Polen, og 2. verdenskrig er i gang. Grønlænderne må skynde sig hjem, mens de kan, for ikke at risikere at sidde fast i Europa, så længe krigen står på. Det skulle vise sig at være en klog beslutning.
”En af de første ting, der skete efter den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940, var afbrydelsen af radioforbindelsen til Grønland,” fortæller Peter Harmsen, journalist og forfatter til flere værker om 2. verdenskrig. ”Øens administration, der var under dansk ledelse, havde også et betydeligt grønlandsk islæt. Denne stod pludselig på egen hånd og var tvunget til at tage vare på sin egen skæbne. Heldigvis viste den sig at være opgaven voksen.”
Bare få dage efter den tyske besættelse af Danmark bestemte amerikanerne sig for, at det var mest hensigtsmæssigt, at de blev Grønlands ‘protektor’ – mest af alt for at sikre, at Tyskland ikke blev det, men også for at kunne kontrollere øens luftbaser, vejrstationer og kryolit, der var en vigtig del af de allieredes aluminiumsindustri.
Et forandret Grønland
Med den beslutning forandredes Grønland for altid. ”Døren til verden blev sparket ind, og det grønlandske samfund blev forandret med en chokerende hast, der ikke var set mage til i de mere end 200 år, der var gået under dansk herredømme,” siger Harmsen. Amerikanernes ankomst betød en kultur- og forbrugerrevolution i Grønland. Et af de konkrete udslag var fordelingen blandt grønlænderne af tykke kataloger fra de amerikanske varehuse, hvor man kunne købe alt fra moderne møbler til synåle og tropefrugter på dåse.
”Grønland blev synligt mere amerikaniseret. Dog var den vigtigste amerikanisering nok den, der fandt sted inde i hovedet på grønlænderne. De opdagede, at de kunne selv, og at der var en større og på mange måder mere tiltrækkende udenlandsk magt end Danmark, som de kunne støtte sig til, nemlig USA. Det blev slået fast, så det ikke kunne misforstås, at grønlænderne havde et alternativ til danskerne. Samtidig kom grønlænderne til i højere grad at se sig selv som en del af det globaliserede samfund. Grønland genoprettede kontakten til Danmark efter krigen, men det var et andet, moderne Grønland, der kom tilbage.”
Interessen var ikke ny
Udviklingen var ikke en, danske politikere havde ønsket sig. Den amerikanske interesse var nemlig ikke ny. Så tidligt som i 1868 havde en amerikansk finansminister foreslået, at man burde købe Grønland. Under 1. verdenskrig voksede bekymringen for, hvorvidt tyskerne kunne finde på at bruge en vestlig dansk base til at angribe Nordamerika. Blandt andet den opdagelsesrejsende Robert Peary, første mand på Nordpolen og navnefar til Pearyland – den nordligste del af Grønland – argumenterede for, at det ville være en alvorlig fejltagelse ikke at få kontrol over Grønland.
I stedet blev Dansk Vestindien amerikansk i 1917. I den forbindelse sørgede Danmark for en sikkerheds skyld for, at amerikanerne udtrykkeligt anerkendte, at hele Grønland tilhørte Danmark. Grønland gik dog ikke helt i glemmebogen mod vest, for i mellemkrigstiden piblede ny teknologi og nye muligheder frem. Grønland havde kæmpe potentiale som Nordatlantens vejrmåler og som mellemstation på flyrejser mellem USA og Europa.
Stauning og Grønland
Da Thorvald Stauning blev statsminister, overraskede han Danmark gevaldigt ved at besøge den danske koloni i 1930. ”Man skal huske, at det var livsfarligt at rejse til Grønland dengang,” fortæller Niels Nørgaard, journalist og forfatter til bogen ‘Stauning og Grønland’. ”Stauning var den første danske statsminister nogensinde, der gjorde det.” Han valgte selv at tage posten som minister for Grønland oven i statsministerposten, og faktisk endte Stauning med at være den længst siddende minister for Grønland nogensinde.
Ifølge Nørgaard var Stauning interesseret i Grønland for Grønlands skyld. ”Det er Staunings tanke, at Grønland skal modnes og udvikles mod selvstændighed, og det er under ham, at demokratiseringen af øen og dens gryende selvstændighed dukker op. For første gang får grønlænderne mulighed for at vælge deres egne politikere til kommune- og landsråd. Der bygges bedre infrastruktur og hospitaler, og der bliver oprettet fiskefabrikker og eksperimenteret med landbrug for at sikre, at grønlænderne har nok at leve af i fremtiden.”
Omverdenen lægges på is
Mens Stauning og hans regering arbejder på at udvikle det grønlandske samfund, er der frem for alt en dyb overbevisning om, at det kun kan lade sig gøre, hvis den grønlandske kultur og natur bevares og beskyttes mod omverdenen. Jagt forbydes for udefrakommende, og der lukkes ned for de fleste private kommercielle interesser. Grønland skal på ingen måde udnyttes eller ende som en pæn kulisse for dem, der har råd til at rejse dertil. I stedet isolerer man så vidt muligt landet fra resten af verden. I længden er det bare ikke muligt. Med 2. verdenskrig og dens følger står det klart, at Grønland og grønlænderne er blevet en del af verden og vil blive ved med at være det.
Amerikanske søfolk fra skibet USS Bear på torvet i den grønlandske by Julianehaab/Qaqortoq (1944). Wikimedia Commons.
En lynrejse gennem Grønlands historie
Bo Lidegaard, Jens Heinrich og Mira Kleist
Onkel Danny-scenen lørdag den 29. marts kl. 14.00
Opdagelsen af Grønland
Peter Dawes, Bjarne Grønnow, Rasmus Voss, Emil Andersen og Ulrik Langen
Råhus-scenen søndag den 30. marts kl. 11.00
Grønland på Staunings tid
Niels Nørgaard og Arne Hardis
Onkel Danny-scenen søndag den 30. marts kl. 12.00
Grønland og 2. verdenskrig – den store omvæltning
Peter Harmsen og Tommy Heisz
Onkel Danny-scenen søndag den 30. marts kl. 12.30
Øverst: