Fritz Bauer og det store regnskab

Fritz Bauer jagtede noget større end retfærdighed i efterkrigstidens Vesttyskland. For ham handlede det om det store nationale regnskab. Hans mange år som politisk flygtning i Danmark formede ham.

Af  Simon Kratholm Ankjærgaard

Jøde. Homoseksuel. Socialdemokrat. At kunne kalde sig bare en af de tre ting i det nazistiske Tyskland var nok til at blive forfulgt. Juristen Fritz Bauer kunne sætte flueben ud for alle tre. Allerede 23. marts 1933, ikke engang to måneder efter nazisternes magtovertagelse, blev Bauer anholdt af tysk politi. Da han var socialdemokrat, regnede det nye regime ham for en, man ikke kunne stole på, men årsagen kunne lige så godt have været hans religion eller seksualitet. Afvigere skulle udgrænses fra den nye tyske samfundsorden.

Kompromisløs retfærdighed

Bauer drog efter sin løsladelse i politisk eksil i Danmark. Efter krigen kastede han sig ind i kampen for at få tyske krigsforbrydere sat for en domstol. ”Bauer blev den mest skelsættende figur i opgøret med Tysklands nazi-fortid. Men det var en kamp, der blev besværliggjort af blandt andet det vesttyske efterretningsvæsen,” fortæller den britiske journalist og forfatter Jack Fairweather, som har skrevet ’Anklageren’. Det er et værk, der er blevet til efter fem års indgående research og adgang til nyåbnede tyske efterretningsarkiver og private arkiver hos personer, som Bauer havde kontakt med.

”Efter krigen fortsatte otte millioner tidligere medlemmer af nazistpartiet deres arbejde i den offentlige forvaltning og i den private sektor. Bauer kastede sig kompromisløst ind i arbejdet med at få dem retsforfulgt,” siger Fairweather.”Det handlede ikke kun om retfærdighed for ham. Det handlede om det store retslige, folkelige og kulturelle regnskab, der i hans vision skulle ende med et genfødt vesttysk samfund, som for alvor havde gjort op med fortiden.” Ifølge Fairweather spille–de de mange år i Danmark en nøglerolle i den vision.

Fritz Bauer i København med sine to nevøer i 1938. Privatfoto.

Det danske bånd

Under sin research i Danmark fandt Fairweather flere privatedokumenter, som havde med Bauer at gøre, blandt andet en brevveksling mellem Bauer og hans danske ven Paul Wagner. ”Jeg mødtes med Wagners datter, der på loftet havde en kasse med breve fra korrespondancen mellem hendes far og Bauer,” siger Fairweather. Brevvekslingen og de øvrige personlige dokumenter fra Bauers tid i Danmark er vigtige for forståelsen af den tyske jurist. ”I brevvekslingen kan man læse, hvordan Bauer i Danmark oplevede et helt andet samfund end det nazistiske, han var flygtet fra. For det første var landet et demokrati – godt nok besat, men stadig i sin essens et demokrati. Og han oplevede et større frisind i Danmark, og så noterede han, hvordan danskerne reagerede med både mod og omsorg, da nazisternes jødeforfølgelser også ramte Danmark,” fortæller Fairweather.

Jagten på nazisterne

Efter krigen vendte Bauer hjem til et Tyskland, der blev splittet i to. Vesttyskeren Bauer kastede sig ud i et omfattende opgør med de mange tidligere medlemmer af nazistpartiet. Det gjaldt blandt andet Hans Globke, der fra 1953 til 1963 var stabschef for den vesttyske kansler Adenauer, men som tidligere havde haft en central rolle i det jødiske kontor i Det Tredje Riges indenrigsministerium. Det var også Bauer, der var med til at finde frem til Holocaust-arkitekten Adolf Eichmann i Argentina. Han vidste, at det ikke nyttede at få ham udleveret og retsforfulgt i Vesttyskland, hvorfor Israel blev adviseret og siden bortførte den tidligere nazi-spids til retsforfølgelse (og henrettelse) i Israel.

”Bauer indgik i den store koldkrigskamp om, hvordan den nazistiske fortid skulle håndteres. I Østtyskland forsøgte det kommunistiske styre at miskreditere det vesttyske med henvisning til de mange tidligere nazister, der nu sad i den vesttyske administration. I Vesttyskland skulle man forsvare, hvorfor de mange tidligere medlemmer af nazistpartiet stadig havde en funktion i forvaltningen. Det betød også, at de i vid udstrækning blev beskyttet mod retsforfølgelse.

Modvind fra magthaverne

Hvis de mange tusinde tidligere partimedlemmer var blevet retsforfulgt, dømt og fængslet, ville det have lammet forvaltningen af Vesttyskland – simpelthen på grund af det store antal, der var tale om,” fortæller Fairweather, der i de nyligt åbnede efterretningsarkiver har fundet tilstrækkelig med dokumentation for de trængsler, Bauer mødte i sit virke. ”Den vesttyske efterretningstjeneste modarbejdede klart Bauer. Det gjaldt i forhold til Globke, som endte med at gå helt fri, og i forhold til Eichmann, efter at han var blevet taget af israelerne. Der er tydelige beviser på, at efterretningstjenesten forsøgte at påvirke retssagen i Israel,” siger han. Det sled på Bauer, som døde desillusioneret allerede i 1968 – kun 64 år gammel.

Fritz Bauer og det store regnskab
Jack Fairweather 
DR-scenen lørdag den 14. marts kl. 11.00

Øverst: Pasfoto af Fritz Bauer fra cirka 1947. Bauer var i eksil i Danmark fra 1936 til 1949, kun afbrudt af et ‘eksil fra eksilet’ fra 1943-1945, hvor han ligesom de danske jøder måtte flygte til Sverige. Fritz Bauer Institut.