Ifølge den svenske historiker Dick Harrison var trediveårskrigen den første verdenskrig. Den gav Christian 4. et ydmygende nederlag og gjorde Sverige til stormagt.
Af Simon Kratholm Ankjærgaard
”Trediveårskrigen er uden tvivl den første verdenskrig. På dette tidspunkt havde flere vesteuropæiske lande – eksempelvis Spanien, Portugal og Holland – anskaffet sig kolonier på den anden side af havet, og disse blev helt automatisk draget ind i konflikten. De krigsførende lande angreb hinanden både i Europa og i kolonierne, og derfor rakte den helt ud til både Afrika og Asien,” fortæller den svenske historiker Dick Harrison, der heller ikke tøver med at kalde den langvarige krig en katastrofe for Europa.
”I løbet af de 30 år, som krigen varede, blev store områder hærget, og millioner af mennesker døde. Alene i Tyskland faldt befolkningen fra 20 til 15 millioner. I de områder, hvor krigshandlingerne var mest voldsomme – Norditalien, Nederlandene, Jylland, Böhmen, det østlige Frankrig og Katalonien – var tabene også voldsomme. Proportionelt døde der en større andel af befolkningerne dér, end under 1. og 2. verdenskrig,” siger han.
Trediveårskrigen
Flere europæiske stater var involveret i det, der er blevet kaldt Trediveårskrigen, og som dækker over en række indbyrdes sammenhængende krige i det Tysk-Romerske Rige fra 1618 til 1648. Stridens kerne var i udgangspunktet forholdet mellem katolicisme og protestantisme i det Tysk-Romerske Rige og kejserens magt over rigets fyrster. Dertil kom de oprørske Forenede Nederlande, den gamle fransk-habsburgske konflikt og Danmarks og Sveriges frygt for kejserlig ekspansion i nord.
Dick Harrison. Foto: Anna Drvnik.
Den danske nedtur
Danmark – under ledelse af Christian 4. – var involveret på forskellige måder og af flere omgange. Med økonomisk støtte fra Frankrig, England og Nederlandene indvilgede Christian 4. i 1625 i at samle de nordtyske protestanter og rejse en hær mod Den Katolske Liga. Efterfølgende tabte Christian 4.s hær til Johann Tserclaes Tillys hær og til den nye kejserlige hær under Albrecht von Wallenstein. Ved freden i Lübeck i 1629 måtte Christian 4. love fremover at holde sig ude af konflikten.
Danmark blev inddraget igen, da den krigsvante svenske hær angreb landet i 1643 og dermed trak den igangværende fredsproces i langdrag. Angrebet var starten på den såkaldte Torstenssonfejde, der blev afsluttet i 1645. Fredsforhandlingerne blev dyre for Danmark, der måtte afstå Gotland, Øsel, Jämtland, Häjredalen og Halland til Sverige. Sverige fik samtidig toldfrihed i Danmark. Forinden havde Sverige – på trods af kong Gustav Adolfs fald i Slaget ved Lützen – vundet flere store sejre og gik ud af krigen med flere territorielle gevinster og stormagtsstatus. En status, landet skulle beholde beholde frem til nederlaget i store nordiske krig 1700-1721.
Krigen gemmer på masser af vidnesbyrd
Dick Harrison fortæller på Historiske Dage om krigen med baggrund i det omfattende kildemateriale, som den har efterladt. Det gælder blandt andet breve og dagbøger fra krigens centrale aktører; fodfolk, ryttere, fodfolk, bønder, håndværkere, konger og kardinaler. For det er en virkelig vigtig krig og en central konflikt i forståelsen af det Europa, vi kender i dag.
”Historien er et reservoir af menneskelige erfaringer, og ved at studere historien kan vi lære om os selv og vores kapacitet for blandt andet grumhed og bizarre valg – men også vores evner til at redde os ud igen af kriser og skabe fred. Trediveårskrigen byder på et væld af kilder, både fra de lærde og fra jævne folk, der åbner dørene for denne forståelse – og for forståelsen for, hvordan denne krig – men også andre krige – har haft betydning for udviklingen af Europa i retning mod nutidens fællesskaber og suveræne nationer,” siger han.
Trediveårskrigen blev afsluttet med den westfalske fred i 1648. Den regulerede religiøse, statsretlige og territorielle spørgsmål og betragtes som starten på det moderne Europa suveræne stater. På rådhuset i Münster blev traktaten indgået mellem den tyske kejser og Frankrig. På maleriet ses de to parter i færd med at ratificere aftalen. Samtidigt maleri af Gerard Terborch (1617-81).
Søndag den 10. marts 2024 kl. 15.00
Dagbøger fra trediveårskrigen – et indblik i rædslerne
Dick Harrison
DR-scenen
Øverst: ‘Scene fra trediveårskrigen’. Peter Meulenaer (1602-54). Årstal ukendt.