Findes der en særlig nordisk tone i musikken? Det spørgsmål udforsker DR-vært Mathias Hammer og klassisk violinist Niklas Walentin under Historiske Dage med koncertforedraget ”Den nordiske tone”.
Af Niels Josva Balling
”Jeg tror, at mange, der lytter til musik, har en forestilling om, at nogle former for musik klinger særligt nordisk. Og det er interessant for mig at finde ud af, hvorfor vi har den oplevelse,” siger Mathias Hammer, der er klassisk pianist og vært på DR. På Historiske Dage tager han os med på en tour de force gennem nordens musikhistorie i et forsøg på at indkredse netop denne særlige nordiske tone. Det gør han sammen med Snorre Kirk Trio og den norske violinist Elisabeth Turmo. Desuden bidrager et ensemble af danske og internationale musikere under ledelse af violinist og kunstnerisk leder af festivalen Soundscape, Niklas Walentin,
Lys og mørke
Men hvori består så det særligt nordiske? Mathias Hammer understreger, at der selvfølgelig ikke findes et særligt nordisk gen, som på en eller anden måde gør de nordiske komponister anderledes end deres europæiske kolleger. Ikke desto mindre er der måske noget i det nordiske sind og i oplevelsen af at være nordbo, som har givet den nordiske musik sine særlige kendetegn.
”Jeg tror, at vi her højt mod nord er meget mere i kontakt med årstidernes skiften. Først og fremmest er vi meget tættere på sommerens lys og vinterens mørke. Altså kontrasten mellem lys og mørke. Og det vil jeg påstå, man kan genfinde i de nordiske komponisters musik,” siger han. ”Det mest oplagte eksempel vores egen nationalkomponist Carl Nielsen. Hvis vi skal pege på ét musikalsk kendetegn, som går igen i alt, hvad han skriver, så er det spillet mellem lys og mørke. Det er kontrasten mellem den store og den lille terts. Mellem dur og mol.”
På sporet af den nordiske tone
Den nordiske tones historiske rødder skal, ifølge Mathias Hammer, findes i romantikken og i de fremvoksende nationalstaters epoke. ”Hvis man går tilbage til slutningen af 1700-tallet og op igennem romantikken, så var det nordiske i høj grad også politisk. Vi er i en tid hvor nationalstaterne dannes. Det at udtrykke et tilhørsforhold til en region, til et land, til et område som Norden bliver meget, meget vigtigt.“ fortæller han.
”I musikken sker det i høj grad ved, at musik fra en særlig egn skal have særlige karakteristika. Den skal udtrykke egnen og dens historie. Derfor ser vi i dansk musik fra begyndelsen af 1800-tallet, at det bliver meget populært at knytte an til gamle melodier og gamle instrumenter. Man rækker bagud mod de gamle folkeviser fra middelalderen. I brugen af intervaller og melodier er de knyttet til noget, som lyder helt anderledes end andre steder i verden.“
Den norske violinist Elisabeth Turmo optæder på Historiske Dage med hardangerfelen. Hardangerfelen er særlig variant af violinen. De seneste 300 år har den spillet en stor rolle i folkemusikken på det norske vestland – især i området omkring Hardangerfjorden.
Lørdag den 9. marts 2024 kl. 17.00
Den nordiske tone
Mathias Hammer, Niklas Walentin, Snorre Kirk Trio, Elisabeth Turmo og Soundscape Ensemble
DR-scenen
Koncerten gennemføres i samarbejde med Augustinus Fonden