Fra 69-138 e.Kr. er Romerriget på toppen af sin magt. Over et enormt område hersker orden, fred og arbejdsdeling, men den såkaldte Pax Romana er baseret på vold og på andre normer end nutidens.
Af Dorthe Chakravarty
Året er 65 e.Kr. Kejser Neros kone, Poppaea Sabina, skal begraves, og en pompøs ceremoni skal bringe hende videre til gudernes verden. Hendes lig er fyldt med dyre og velduftende krydderier og bliver båret gennem Rom ledsaget af sang og soldater. Begravelsen sætter scenen for fortællingen om Romerrigets storhedstid fra år 69 e.Kr., hvor Nero er faldet fra magten, og freden efter en kort periode med borgerkrig manifesterer sig, til år 138 e.Kr., hvor kejser Hadrian dør.
Pax Romana
Tiden mellem de to årstal bliver kaldt for Pax Romana, den romerske fred. Det var en tid præget af velstand og ro i riget, der blev større og stærkere geografisk, militært og økonomisk. Samtidig var det var også en periode med en livsførelse, som er svær at forstå i dag, fortæller den engelske historiker og forfatter Tom Holland.
”Poppaea Sabina var en utrolig smuk og bemærkelsesværdig kvinde. Umiddelbart efter hendes død forsøgte Nero på chokerende vis at genoplive sin kærlighed til sin døde hustru. Det viser nogle af de – for os i dag – groteske aspekter ved den romerske kultur.”
Kejser Neros kone Poppaea Sabina som man forestillede sig hende i Frankrig ca. 1570. Kunstner ukendt.
Nero var årsagen til Poppaeas død, da han sparkede hende i maven under hendes graviditet. Savnet efter hustruen var dog alligevel så stort, at en ung mand, der lignede den afdøde, blev kastreret, så han kunne indtage kejserindens plads i Neros liv. Hele den vanvittige historie om Poppaeas død og Sporus, der må lemlæstes for at blive Neros kone, er ifølge Holland med til at skabe forståelse af, hvad det ville sige at være romer – og menneske.
Den lange fred båret af velstand og brutalitet
På andre områder virker Romerriget dog moderne. Pax Romana og den lange fred betragtes ofte som en idealperiode for fred og velstand og bliver også kaldt Roms guldalder. ”Sammenlignet med andre perioder af den antikke historie herskede der en høj grad af orden og stabilitet over et enormt område. Det er den eneste periode, hvor middelhavsområdet har været samlet under en magtfuld hersker. Romerne kaldte området for Mare Nostrum, vores hav. Det gjorde det muligt at fokusere på specialisering i de forskellige egne. Folk i Spanien, Grækenland og Egypten kunne koncentrere sig om egne varer og produkter. Ved at blive en del af et stort marked, som var ensrettet med handelslove og sikkerhedsforanstaltninger, fik millioner af mennesker et velstandsniveau, som var højere end tidligere – og for så vidt også senere,” forklarer Tom Holland.
Der var også krig
Men selv om det var en guldalder, var der også krig. De militære enheder var store og stærke, og oprør og modstand blev slået ned. Det kan i dag virke paradoksalt, at den gode tid var båret af vold og brutalitet, men Holland fremhæver, at samspillet mellem fred og brutalitet var anderledes i antikken. ”For romerne blev fred og brutalitet næppe betragtet som hinandens modsætninger. Vores tids opfattelse af fred er meget passiv. Sådan var det ikke for romerne, hvor fred, pax, var aktivt ladet og handlede om at tvinge folk til fred. Der ville ikke være en Pax Romana uden den militære muskel og en beredt hær. Den gav kejserne freden.”
Og den gav således også adgang til økonomisk fremgang, der gavnede alle i samfundet: ”Høj levestandard har gennem historien været baseret på evnen til at forsvare sig mod fjender, som vil angribe eller overtage den høje levestandard. Lande, der hverken har været i stand til at forsvare sig selv eller indtage andre landområder, har ikke været særligt velstående.”
Den engelske historiker Tom Holland er udover sit store forfatterskab kendt for podcasten ‘The rest is History’. Foto: Charlie Hopkinson.
Køn og seksualitet
En vigtig fascination for Holland er det romerske forhold til køn og seksualitet. Et husstandsoverhoved havde fri adgang til sine undergivne slavers kroppe – uanset køn. ”Det er en del af fascinationen af romerne, at de simpelthen ikke er som os – heller ikke på områder, som vi tror er universelle. Romernes forståelse af seksualitet er, fra et nutidigt perspektiv, frygtelig forskellig fra vores. Var de mere besatte af sex, end vi er i dag? Det tror jeg ikke, men deres besættelse kom til udtryk på en helt anden måde, for der er et stort element af vold og tvang. Jeg ønsker ikke at underspille det aspekt, for jeg mener, at det er vigtigt at portrættere romerne, som de var – og ikke som vi ønsker, de var.”
Nero og Hadrian
Der er ligheder mellem de to kejsere i hver sin ende af tidsspektret, Nero og Hadrian. De var for eksempel begge fascinerede af græsk kultur. Desuden havde de, hvad Holland kalder en meget ”performativ optræden” og var begge kendte for at have seksuelle forhold til unge drenge. Dog påpeger Holland, at Hadrian var en helt anden kejser end Nero. Nero var knyttet til Rom og byens traditioner. Hadrian havde rødder i Spanien, opholdt sig ikke meget i Rom, men tilbragte det meste af sin tid med at rejse til grænserne af imperiet.
”Selv om vi taler om romerne som et samlet folk, var der mange måder at være romer på. Den romerske identitet var i konstant udvikling. Romerne viser os menneskets kompleksitet og kan perspektivere vores syn på os selv og vores nutid. Vi kan lære, at vi hverken skal tage os selv eller vores kultur for givet.”
Søndag den 10. marts 2024 kl. 12.30
Pax Romana. Romerrigets gyldne æra og dets komplekse fred
Tom Holland og Anna Libak
DR-scenen
Øverst: Trajansøjlen i Rom blev indviet i år 113 og blev rejst til ære for kejser Trajans militære sejre i Dakien i det nuværende Rumænien. Søjlens relieffer er en fantastisk kilde til viden om den romerske hær og dens militærudstyr og udrustning. Ud over krigsscener viser frisen også den romerske hær i færd med at bygge, rejse eller ofre til guderne. Foto: Rumæniens Nationalmuseum. Farvelagt af Mads Madsen