Historiske Dage 2024 var fuld af inspirerende samtaler og debatter. her kan du høre nogle af de bedste.
Af Rasmus Friis Effersøe
Var det Thyra, der sikrede Gorm magten?
Ravnunge-Tue var runerister i vikingetiden og har længe været kendt blandt fagfolk. Først for nylig har man dog ved hjælp af nye metoder fundet ud af, at han huggede runerne på Jellingstenen.
Ligesom håndskrift er individuel, kan en runeristers huggeteknik afsløre, hvem ophavsmanden er, og ved hjælp af moderne 3D-scannninger kan man komme helt tæt på huggesporene.
Men hvordan kan denne viden gøre, at vi kan komme tættere på forholdet mellem Thyra Danebod og Gorm den Gamle? Nationalmuseets runeekspert Lisbeth M. Imer og historiker og tv-vært Cecilie Nielsen taler om Tue, Thyra og Gorm på Historiske Dage 2024.
Louis Pio i Amerika: Ikke på den lade side
Et forsøg på at oprette en socialistisk koloni på prærien i Kansas. Engagement i den amerikanske fagforeningsbevægelse ‘Knights of Labour’ i Chicago.
Mens historien om det danske socialdemokratis grundlægger, Louis Pio, og hans fængsling i kølvandet på Slaget på Fælleden i 1872 er velkendt, har det været mere underbelyst, hvad der sker, efter at han i 1877 – afkræftet og desillusioneret – tager imod bestikkelse fra Københavns Politi for at emigrere til USA med sin familie.
Historiker Anders Bo Rasmussen har gravet nyt frem fra især amerikanske arkiver om Pios liv på den anden side af Atlanten. På Historiske Dage 2024 taler han med tv-vært og journalist Niels Krause-Kjær.
Den dansk-norske skilsmisse 1814
Da den norske historiker Ruth Hemstad blev spurgt, om hun ville skrive om “tabet af Norge” til serien 100 danmarkshistorier, måtte hun påpege, at titlen tog udgangspunkt i en meget dansk historieforståelse. I stedet kom bogen til at handle om “skilsmissen“ i 1814. Her skød en svensk kronprins efter 434 års samvær en kile ind i alliancen. Danmark og Norge havde været i union siden 1380, men forholdet mellem de to lande havde ændret sig meget i løbet af perioden. Mod slutningen var rigets centrum ubestridt København.
På Historiske Dage 2024 taler Ruth Hemstad med historiker Rasmus Glenthøj om, hvordan unionstiden bliver opfattet på hver sin side af Skagerak. De kommer også ind på, hvordan de dansk-norske relationer var før 1380 og efter 1814.
Pax Romana. Romerrigets gyldne æra og dets komplekse fred
Romerne var ikke som os. Det er den centrale pointe for den engelske historiker Tom Holland. Som han siger, har romerne altid været holdt op som spejl mod vores egen civilisation, men på mange punkter giver det ikke mening. I seksualiteten har vi fx gennem den kristne arv været vant til en binær opdeling mellem mænd og kvinder. Men for romerne er det anderledes. Her er den frie romerske borger på den ene side og på den anden er kvinder og slaver. Den frie borger har seksuelt samkvem med alle sine undergivne, og det bliver betragtet som mærkeligt, hvis han ikke har.
På Historiske Dage 2024 taler Tom Holland med udenrigsredaktør Anna Libak om Roms guldalder fra år 69-138 e.Kr. Om det anderledes ved den romerske civilisation, men også om årsagerne til, at Rom ender med at herske over et enormt, globalt imperium. Hvordan romerne dels er bedre end alle andre til at slå ihjel, men samtidig også er langt bedre end alle andre til at integrere andre folk i deres samfundsstruktur.
Victoria Benedictssons liv og død
På Vestre Kirkegård i København ligger Ernst Ahlgren begravet. Ernst Ahlgren er i virkeligheden den svenske forfatter Victoria Benedictsson.
Det mandlige pseudonym vidner om en splittet person. Benedictsson nærer et had til sig selv og til sit eget køn. Hun ønsker at være en mand, da det ligger i tidens patriarkalisme, at mænd tænker og skriver bedre. Hun mener selv at have en mands hjerne i en kvindes krop.
I 1888 begår hun selvmord på et hotelværelse i København, blot 38 år gammel. Det er kun tre år efter, at hun har fået sit kunstneriske gennembrud med romanen ‘Penge’ i 1885. Dør hun af ulykkelig kærlighed til elskeren Georg Brandes? Skyldes selvmordet overgreb i barndommen? Eller er selvmordet en konsekvens af, at hun lever i et patriarkalsk system?
I samtale med journalist og radiovært Tore Leifer fortæller den svenske journalist og forfatter Elisabeth Åsbrink på Historiske Dage 2024 om arbejdet med at portrættere Victoria Benedictsson.
Pax Nordica: Fra en af verdens mest krigeriske regioner til “fredens oase”
Den store nordiske Krig fra 1700-1721 er en afgørende periode. Karl 12. Af Sverige, Peter den Store af Rusland og Frederik 4. af Danmark er blandt de fyrster, som kæmper om magten i Nordeuropa. Men set i bakspejlet markerer krigen et brud. Fra at være en af Europas mest krigshærgede regioner, bevæger Norden sig mod at være præget af fred – i hvert fald sammenlignet med resten af kontinentet.
Hvad skyldes det?
De svenske historikere Joachim Östlund og Andreas Marklund og den tyske historiker Dorothee Goetze arbejder på forskningsprojektet Pax Nordica. Her forsker de i overgangen fra krig til fred i Norden. De taler på Historiske Dage 2024 om ændrede magtrelationer i Europa, men også om periodens mentalitetsforandringer. De ændrer opfattelsen af krigen som normal dagligdagsoplevelse og politisk strategi og lancerer freden som et seriøst strategisk alternativ.
Europa af i går. Efterkrigstidens triumfer og tragedier
For Oxfordhistorikeren Timothy Garton Ash er 1989 det bedste år i Europas historie. I hvert fald har han svært ved at komme i tanke om et bedre. I årene, der fulgte efter, så det ud som om, at Europa i en form for naturgiven proces skulle bevæge sig mod mere markedsøkonomi og flere demokratiske frihedsrettigheder. Men man tog udviklingen for givet og glemte, at frihed er noget, man til alle tider skal kæmpe for.
Det er det gennemgående tema i Timothy Garton Ash´s personlige Europahistorie ‘Europa’ med originaltitlen ‘Homelands’. På Historiske Dage 2024 taler han med redaktør og journalist Marc-Christoph Wagner.
Med udgangspunkt i erindringsværket kommer vi blandt andet rundt om faderens udstationering som besættelsessoldat i Tyskland under 2. verdenskrig, om Gartons Ash’s møde med den tidligere tyske kansler Helmuth Kohl og om Østeuropa før og efter jerntæppets fald.
Jena og romantikken. En eksplosion af lidenskab og radikale tanker
Det nuværende Tyskland er i 1790’erne delt op i utallige større og mindre enheder. Det er svært at gennemføre nogen form for censur. Universitetet i Jena er formelt ledet i fællesskab af fire sachsiske hertuger, men ingen sætter sig for alvor i spidsen. Det skaber et vakuum af frihed, som virker tillokkende for mange tyske tænkere.
Blandt dem er folk som Goethe, Schiller, Fichte og Schlegel. Gennem deres uenigheder, gensidige støtte, lidenskabelige kærlighedshistorier, hjerteskærende sorg og radikale ideer lancerer de Romantikken, revolutionerer opfattelsen af den frie tanke og jeget og inspirerer en ny tids tænkning.
Ifølge den tyske historiker og forfatter Andrea Wulf er vi den dag i dag præget af romantikernes radikale forestillinger om individets kreative potentiale, kunstens og videnskabens betydning og høje mål, naturens enhed og frihedens sande mening. På Historiske Dage 2024 taler hun med redaktør og podcastvært Tore Leifer.
Ravnene i Rusland: Fra mafia til kleptokrati
Den russiske stat og landets organiserede kriminelle underverden har fra sovjettiden og frem til i dag været to sider af samme sag.
I Sovjetunionen var det smuglernetværk og den uformelle økonomi, der opvejede for den sovjetiske planøkonomis fiaskoer og gjorde det muligt for både de kriminelle og KGB-mændene at tjene penge. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 stod disse to grupper klar til at gribe magten og ressourcerne i Rusland. Det gjorde det muligt for en mikroskopisk del af den russiske befolkning at blive ufatteligt rige.
Som den britiske historiker og Ruslandskender Mark Galeotti påpeger, solgte Mercedes i halvfemserne flere skudsikre limousiner i Rusland i end i resten af verden tilsammen. Også i dag eksisterer der et særligt bånd mellem Kreml og landets kriminelle netværk.
På Historiske Dage 2024 tager Mark Galeotti og direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, Charlotte Flindt Pedersen, os igennem den historiske russiske kriminelle underverden.
Lyt til alle podcasts fra Historiske Dage her: https://historiske-dage.buzzsprout.com/