Stasi-agenter solgte nazi-kunst til vestlige samlere under den kolde krig.
Af Ditte Jørgensen
To af Hitlers yndlingsværker var et par massive hestestatuer i bronze, Schreitende Pferde af Josef Thorak, som stod på den prestigefyldte plads under vinduet til hans kontor i Rigskancelliet. ”Hitlers heste symboliserer en verdensopfattelse, hvor sunde, stærke mænd og kvinder arbejder og kæmper for fædrelandets fremtid. Det var nogle af hans højst skattede statuer. De er blevet beskrevet som siegestrunken, sejrsberusede, som de skridtede afsted mod tusindårsriget,” fortæller den hollandske kunsthistoriker Arthur Brand, som beskæftiger sig med at skaffe tabt eller stjålet kunst tilbage til ejerne, og som desuden har optrådt i tv-dokumentarserien De Kunstdetective.
I 71 år troede man, at de skridtende heste var gået tabt sammen med resten af Rigskancelliet, da russerne indtog Berlin, men i 2014 fik Arthur Brand et nyt farvebillede i hånden af de to statuer. For nu var de blevet sat til salg.
Penge har ingen partifarve
70 år efter krigen dukker glemt eller forsvundet kunst stadig op. Der er i dag næsten ikke noget tilbage af den kunst som nazisterne fik lavet, da det meste af den blev destrueret under og efter krigen. Så da Arthur Brand fik færten af hestene gennem en lyssky kontakt fra kunstverdenen, satte han sig for at følge sporet tilbage til Nazityskland.
”Ingen troede på, at hestene stadig eksisterede,” fortæller Brand, der først arbejdede ud fra teorien om, at de var forfalskninger, fordi Rigskancelliet og alt inventar i det blev ødelagt i 1945. Men så opdagede han, at de var blevet flyttet! På en filmoptagelse fra marts 1945 ser man Rigskancelliet i baggrunden, men dér hvor hestene burde have stået, var der ingenting.
Rigskancelliet efter bombardementer fra februar til april. I 1947 blev ruinerne givet status som kunsthistorisk mindesmærke, men blev fjernet i 1949. Kilde: Wikimedia Commons.
I russiske hænder
De to meter høje, tonstunge skulpturer var blevet fragtet til den lille by Eberswalde, før russerne omringede Berlin. Her blev de anbragt på den lokale kaserne. Da russerne senere indtog Eberswalde, indtog de også kasernen, og hestene og andre af Hitlers kunstværker faldt i russiske hænder.
I 1989, nogle måneder før murens fald, fortalte Stasi imidlertid beboerne i byen, at hestene var blevet skrottet, og at pengene fra salget af bronzen var gået til fattige børn i Armenien, der var blevet ofre for et jordskælv. Sandheden var, at en østtysk Stasi-agent havde solgt dem til en vesttysker.
Denne praksis var ikke usædvanlig. Efter 2. verdenskrig beslaglagde Den Røde Hær størstedelen af nazisternes kunstværker. Hvis man som vestlig samler havde interesse for den slags kunst og havde penge til at købe den, kunne man ringe til et hemmeligt nummer i Østberlin, hvor man fik Kunst und Antiquitäten GmbH på linjen.
Kunsthandelen blev i virkeligheden drevet af Stasi og havde beføjelser til at videresælge nazistiske kunstværker, som russerne havde konfiskeret. Fra 1974-1990 fungerede kunsthandelen som en udenrigshandelsvirksomhed, der havde monopol på eksport og import af antikviteter og kunst. Det foregik i dyb hemmelighed, for man frygtede konsekvenserne for DDR og Sovjetunionens globale image.
Erich Honecker havde en finger med i spillet
KuA, som Kunst und Antiquitäten GmbH blev forkortet, havde af førstesekretæren for centralkomitéen, Erich Honecker, fået lov til at sælge den konfiskerede kunst, da kommunistpartiet havde brug for hård, udenlandsk valuta. Kunsten kom blandt andet fra private samlinger. For at få fat i værkerne, ændrede partiet ejernes indkomstskatteforhold med den begrundelse, at så store samlinger af kunst måtte betyde, at ejerne handlede med kunsten privat, hvilket naturligvis ikke var tilladt i det kommunistiske regime. Den store indkomstskatteregning ledte til en skattegæld, som samlerne aldrig ville kunne betale, og partiet konfiskerede derfor deres kunstsamlinger, og ejerne blev fængslet.
Det mindede Brand om det, nazisterne havde gjort mod jødiske kunstsamlere. ”Forskellen var kun, at jøderne også blev myrdet,” siger han.
Arthur Brand og Jes Fabricius Møller
DR-scenen lørdag den 18/3 2023 kl. 15:00
Kunstner på Stalins tid
Mikkel Thrane Lassen
Grøn scene søndag den 19/3 2023 13:40
Fra personkultens tid. Ginzbug og Gulag
Anna Libak og Kathrine Tschemerinsky
Grøn scene søndag den 19/3 2023 14:20
Øverst: Schreitende Pferde stod foran Rigskancelliet, hvor Hitler kunne se dem fra sit vindue. Josef Thorak lavede også fire miniatureheste, som han gav til højtstående medlemmer af NSDAP. Wikimedia Commons. Koloreret af Mads Madsen