Martin Q. Magnussen, forfatter og tidligere politimand, har undersøgt etomfattende arkivmateriale. Det kaster nyt og afgørende lys på den storsælgende krigsromanforfatter Sven Hazel med det borgerlige navn Børge Willy Redsted Pedersen.
Af Simon Kratholm Ankjærgaard
”Det er tydeligt, at Sven Hazel ikke kunne lade være med lyve og pynte på sandheden,” fortæller Martin Q. Magnussen, tidligere politimand og forfatter til en række historiske bøger. ”Jeg plejer at sige, at 80 procent af Hazels egen fortælling er sand, men 20 procent er løgn – og løgnene er vanvittige løgne”.
Martin Q. Magnussen ved, hvad han taler om. Han har det sidste lange stykke tid arbejdet intenst med Hazel sammen med journalist Janni N. Magnussen og mener nu at kunne komme med det, der er tæt på den mest sande version om denne mytiske og mystiske forfatter. Og det er en version, som bryder med de sidste 50-60 års gængse fortolkning af Hazels historie ved at påpege, at Hazel rent faktisk havde været ved et strafferegiment i den tyske hær. Et faktum, der ellers af flere er blevet opfattet som endnu et nummer i rækken af Hazels løgne.
Myter og modmyter
Hazels egen version er som følger: Han drog til Tyskland på flugt fra den økonomiske depression, blev tysk statsborger i 1937 og søgte ind i den tyske værnemagt. Senere var han ved 2. Panserdivision under felttoget mod Polen i 1939, inden han året efter deserterede, blev taget til fange og endte i et strafferegiment. Her gjorde han tjeneste ved alle fronter undtagen den nordafrikanske, blev såret adskillige gange, blev forfremmet til løjtnant og overgav sig til de sovjetiske tropper i Berlin i 1945. Under sit ophold som krigsfange skrev han det, der skulle blive debutromanen ’De fordømtes legion’ – ifølge han selv med inspiration i egne oplevelser. Denne var den første i rækken af krigsromaner, som er solgt i over 50 millioner eksemplarer over hele verden.
I 1963 afslørede journalisten Georg Kringelbach, at Sven Hazel i virkeligheden var Børge Willy Redsted Pedersen – nazist, antisemit og HIPO-mand. Kringelbach mente ikke, at Hazel havde gjort fronttjeneste. Senere meldte journalisten og forfatteren Erik Haaest sig på banen med en videreudvikling af Kringelbachs historie. I to værker – ét fra 1976 og ét fra 2009 – beskrev Haaest, hvordan Redsted/Hazel figurerede i nazistiske, danske kredse, men aldrig havde gjort tjeneste ved fronten som tysk soldat. Den version af fortællingen har været fremherskende lige siden.
Den hjemvendte arkivkasse
”Der var konsensus om den version af historien – sådan havde jeg det også selv,” fortæller Martin Q. Magnussen. Det var vel at mærke inden, han læste sig igennem de 2.000 dokumenter, som lå i en kasse, der først i 2017 vendte hjem, hvor den hørte til – på Rigsarkivet.
Martin Q. Magnussen har tidligere skrevet om den række af tyverier af arkivmateriale, der havde fundet sted i netop Rigsarkivet. Kassen, der indeholdt arkivalier om Børge Willy Redsted Pedersen, havde været væk siden 1970. ”Den var blevet stjålet af en medarbejder på Rigsarkivet, og efter hans død i 2017 besluttede hans hustru at levere den tilbage til Rigsarkivet – i den dybeste stilhed,” siger Martin Q. Magnussen og fortsætter: ”Jeg var af den overbevisning, at jeg kendte historien, men besluttede mig alligevel for at bestille den hjem – bare lige for at se, hvad den indeholdt.”
Og den indeholdt altså nok materiale til, at Martin Q. Magnussen besluttede sig for at omskrive historien om Sven Hazel til en mere sandfærdig. ”Så tæt, man nu kan komme på sandheden om en lystløgner og en fantast,” som han siger.
I første omgang overraskede det forfatter Martin Q. Magnussen, hvor omfattende Hazels straffesag var. ”Normalt er en straffesag på 60-100 sider. Den her var på 1.600”.
Hazel var Børge – og Børge var i den tyske hær
Sven Hazel var ganske rigtigt Børge Willy Redsted Pedersen. Det er der ingen tvivl om. Men dokumenterne afslørede, at Hazel faktisk havde været ved et strafferegiment i den tyske hær. De viser også, at han havde begået faneflugt midt under krigen, og at han havde gemt sig det mest vanvittige sted – i uniform i Danmark.
”Meget symptomatisk for Hazel, så gemmer han sig nærmest ude i det åbne. Under et andet navn tager han til København og bliver en del af HIPO-korpset. Han er meget aktiv og meget udfarende og med til at optrevle modstandsgrupper og torturere og likvidere modstandsfolk,” fortæller Martin Q. Magnussen.
Børge Willy Redsted Pedersens/Sven Hazels indmeldelsesblanket i det danske nazistparti DNSAP. Han ansøgte om medlemskab den 8. januar 1943 og fik medlemsnummeret 54.658. Foto: Rigsarkivet.
Stikkeren
Han ender ikke i Berlin i de sidste dage af krigen, men bliver taget til fange i Danmark og retsforfulgt under retsopgøret. Da han er i tvivl om, hvor grænsen for dødsstraf egentlig går, vælger han at blive stikker. Sammen med blandt andre John Kolling fra den berygtede Birkedal-gruppe stak han i første omgang andre, der havde været i tysk tjeneste, men siden også alle mulige personer, som ikke havde været i tysk tjeneste.
”Han opdagede, at der var privilegier forbundet med at være stikker for systemet – og han blev nærmest en slags ekstra efterforsker for politiet og anklagemyndigheden, men noget tyder på at der også var et ideologisk sigte med gerningerne,” fortæller Martin Q. Magnussen.
”I en brevveksling med John Kolling kalder han dem de sande varulve – dem, som ønskede at fortsætte krigen efter krigen. Han mente, at de med deres stikkergerninger fortsatte krigen, men nu gennem efterkrigstidens system.” Børge Willy Redsted Pedersen blev idømt ti års fængsel, men blev senere benådet.
Lørdag den 9. marts 2024 kl. 10.30
Sandheden om Sven Hazel
Martin Q. Magnussen og Camilla Pedersen
DR-scenen
Øverst: Børge Willy Redsted Pedersen (1917-2002) solgte under pseudonymet Sven Hazel mere end 50 millioner bøger verden over. Det første kendte billede af ham er et politifoto fra 17. oktober 1941. Foto: Rigsarkivet.