Hvorfra kommer fornyelsen af historieformidlingen? I 2018 kom den fra fem projekter, som er nominerede til Historiske Dages Fornyelsespris. Læs om dem her og mød vinderne på Historiske Dage lørdag den 30. marts kl. 14:00 på DR-K scenen.

100 danmarkshistorier

Aarhus Universitetsforlags formidlingsprojekt ’100 danmarkshistorier’ serverer velformidlet historisk grundforskning på mange platforme og til det størst mulige antal mennesker. 100 danmarkshistoriske emner, ét pr. måned i otte år. Serveret i 100 bøger på 100 sider, i spil-app’en Dyst!, på danmarkshistorien.dk, på Folkeuniversitetet og i Politiken og Jysk Fynske Medier.

’100 danmarkshistorier’ er det største tværinstitutionelle forsknings- og formidlingssamarbejde inden for historiefaget nogensinde og det måske mest omfattende forsøg på formidling af danmarkshistorien nogensinde. Flere af projektets enkeltelementer er set før – men kombinationen og det enorme omfang er en markant og banebrydende fornyelse af historieformidlingen med rækkevidde og betydning for mange.

Projektet første udgivelser blev søsat i slutningen af 2017, men 2018 er første hele år, hvor ’100 danmarkshistorie’ har vist sit potentiale, fulde omfang og høje kvalitet.

Du kan se meget mere om ‘100 danmarkshistorier’ her.

Satyren

Satyren er et satirisk digitalt historiemedie, der med et ironisk glimt i øjet sætter aktuelle begivenheder, fænomener og trends ind i en historisk ramme og omvendt.

På Satyren er det 1. april hver dag. Stilmæssigt lægger Satyren sig op ad satiriske fake news-sites som RokokoPosten, The Onion og Der Postillon. Historierne er skrevet efter nyhedskriterierne og anvender forskellige journalistiske genrer, men med det klare benspænd, at artiklerne skal tage udgangspunkt i historie, arkæologi eller etnologi, kulturhistoriske institutioner og museer.

Som noget helt specielt kører Satyren også fake-bannerannoncer med historiske temaer efter devisen, sådan kunne reklamer for diverse historiske produkter og tjenester se ud i samtiden.

Siden Satyren gik i luften i april 2018 har sitet bragt 130 artikler og haft mere end 53.000 besøgende, hvoraf 42.000 er unikke besøgende. Satyren følges af næsten 750 på Facebook.

Du kan besøge Satyren her.

Stamtræet

Rigsarkivet har med den digitale web-app Stamtræet bragt historien ned i øjenhøjde med børnene, som nu har fået deres helt eget redskab til at lave stamtræer og slægtsforskning. Stamtræet blev oprindeligt udviklet til skoleelever, men er nu tilgængeligt for alle, som kan bruge det uden login.

I et personligt stamtræ skal barnet bygge et farvekodet generationstræ med udgangspunkt i sig selv. Barnet udfylder Stamtræet med oplysninger om sig selv og indsætter et foto eller en emoji-lignende figur og tilføjer en lille biografi om den enkelte person. Herefter bygger man videre på stamtræet med de familierelationer, der er vigtige for den enkelte: Papforældre, bonussøskende og tilmed kæledyr. Stamtræet tager udgangspunkt i den enkelte og har til formål at få børnene til at reflektere over tidligere generationer, relationer og sig selv i samspil med historiske begivenheder og åbner for en dialog med familien om historien.

Rigsarkivets vision har med Stamtræet været at gøre børnenes møde med historie i skolen til en leg. Og det er lykkedes!

Du kan læse mere om Stamtræet her.

Kedsomhedsknappen

En kæmpe provokation, et mediestunt eller et eksempel til efterfølgelse? Nationalmuseets Kedsomhedsknap har været elsket, omstridt og debatteret, siden den i påsken 2018 så dagens lys.

Grebet er simpelt, men aldrig set før. 14 lysende og magisk glimtende knapper er placeret rundtomkring på Nationalmuseet i København. Når børn finder knapperne og trykker på dem, sker der noget vildt, skørt og sjovt, som formidler historien på en overraskende måde, fx ved at reenactere dukker op og fortæller levende om fortiden.

Ideen med Kedsomhedsknappen var at favne en trist prognose: Børn syntes simpelthen, at det var kedeligt at besøge Nationalmuseets samlinger. Det ry ville museet gerne ændre. Museet overskred derfor sine egne rammer – og kickstartede en diskussion af, hvad man kan forvente af et museums formidling.

Du kan læse mere om Kedsomhedsknappen her.

Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek, som er en del af den almennyttige forening Danske Slægtsforskere, har til formål at digitalisere vores kulturarv inden for litteratur om historie, lokalhistorie, personalhistorie og slægtshistorie.

I 2018 oprettede man en søgemaskine, der via bibliotekets hjemmeside kan søge i samtlige titler, som ligger online. En søgemaskine er ikke noget nyt, men den kombineres med en højkvalitets-OCR-behandling af værkerne (som inkluderer litteratur med gotisk skrift) og en specifik søgning i de knap 4.000 titler. Det betyder, at værdien for brugere – hvad enten det er historikere eller slægtsinteresserede – er meget høj, da man med en enkel søgning kan finde litteratur om blandt andet historiske emner, steder, personer og hændelser.

Indsatsen bar frugt:  I 2018 blev antallet af brugere af siden næsten tredoblet.

Du kan læse meget mere om Slægtsforskerne Bibliotek her.