Danmark til salg

Den danske befolkning skulle den 14. december 1916 stemme om, hvorvidt man ønskede sælge de tre dansk-vestindiske øer til USA for 25 mio. dollars; et beløb der i dag ville svare til ca. 2,5 mia. kroner, og der var delte meninger om, hvad der var rigtigt at gøre. Nej-sigerne var klare i mælet; man skulle stemme nej ”fordi det er en Skam for os danske at kaste Ansvaret fra os, og derved erklære os udygtige – en Skam for os at opgive Land, der i 250 Aar har hørt til den danske Stat og været ledet og styret af danske.” Det var ikke kun dansk land, vi overvejede at sælge, det var også danske statsborgere og danske værdier, vi ville give afkald på ved et salg. På ja-siden var argumenterne, at øerne var en underskudsforretning, der kostede Danmark dyrt; at 25 mio. dollars var en meget god pris; at man risikerede at provokere den internationale situation, hvis man ikke indgik aftale med amerikanerne; og at lokalbefolkningen ville få bedre forhold ved en tilknytning til USA. Det var langtfra en ny debat. Danmark og USA havde ved flere tidligere lejligheder diskuteret et salg af øerne, og man havde også været tæt på en aftale, men af forskellige grunde var forhandlingerne altid brudt sammen – senest i 1902. Men med udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 blev øerne igen attraktive for USA. Øernes geografiske placering udgjorde en trussel for amerikanerne. USA var endnu neutral i forhold til krigen, men hvis Tyskland besatte øerne, ville USA være nødsaget til at reagere militært. På den måde kunne de risikere at blive trukket ind i krigen, førend de var klar. Folkeafstemningen var særlig af flere grunde. Det var den første folkeafstemning, der blev afholdt i Danmark – om end den blot var vejledende – og så var det også det første nationale valg, hvor kvinderne fik lov at stemme. Det var året forinden blevet vedtaget, at kvinder skulle have stemmeret på lige fod med mænd. Resultatet af folkeafstemningen den 14. december 1916 blev, at 64,2 % stemte for salget, mens 35,8 % stemte imod. Der var mere end 1.140.000 stemmeberettigede, men blot 421.827 stemte. Valgdeltagelsen var på 37 %. Selvom der var stærke meninger både for og imod salget, vakte afstemningen ikke den store interesse hos den danske befolkning. Øerne var ikke noget den almindelige dansker havde et egentligt forhold til. Den ringe valgdeltagelse var dog også et resultat af at afstemningen var dårligt forberedt; der var forvirring omkring valgsteder, og valglisterne var ikke blevet grundigt opdaterede siden udvidelsen af stemmeretten året før. Flere mødte op, men blev nægtet at stemme, fordi deres navn ikke stod på listen. Overdragelsen af øerne skete den 31. marts 1917. Fem dage senere erklærede USA krig mod Tyskland. Salget nåede at være en sag mellem to neutrale lande, og Danmark slap for at skulle bringe sin neutralitet i fare.