Dansk film trådte langt ind over kridtstregen under Anden Verdenskrig.

Danske spillefilmsproducenter valgte ikke bare at ”tilpasse sig”, men konkurrerede indædt om at lande de mest lukrative aftaler med besættelsesmagtens filmorganisationer. Og kom snublende tæt på at producere spillefilm, som kolporterede nazistisk tankegods.

Lars-Martin Sørensen - Det-braendende-sporgsmaal_plakat-dk_360

Poul Reumert spiller den højt skattede læge og professor Eigil Thomsen i Alice O’Fredericks racehygiejniske film Det brændende Spørgsmaal fra 1943.

På Historiske Dage vil Lars-Martin Sørensen på baggrund af sin bog Dansk film under nazismen fortælle om, hvordan de danske filmselskaber gik meget længere end nødvendigt i samarbejdet med tyskerne.

Blandt andet i filmen Det brændende Spørgsmaal fra 1943, hvor Poul Reumert er den respektable læge, som gør sig til fortaler for racehygiejne (og fosterfordrivelse): ”Hvad gør en Gartner, naar han ser en Ukrudtsspire vokse op i sin Have? Han fjerner den! Det samme har jeg gjort, og mit Motiv var Samfundets Velfærd. Vi vil se en god Slægt og en sund Folkestamme vokse op her i Landet,” som han siger i sin dramatiske forsvarstale i slutningen af filmen.

Lars Martin Sørensen portræt Credit Pavel Bunin

Lars-Martin Sørensen er filmhistoriker og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut og derudover ansvarshavende redaktør for filmmagasinet Kosmorama. Foto: Pavel Bunin.

Efter krigen blev ingen retsforfulgt. Både filmselskaberne, de folkekære skuespillere og den danske stat fik travlt med at renskure historien. De samme filmfolk, som under besættelsen kollaborerede ivrigt med Nazityskland, stod efter krigen bag glorificerende spillefilm om modstandskampen.

Lars-Martin Sørensens underholdende og tankevækkende foredrag med sjældne filmklip kan opleves på Historiske Dage lørdag den 14. marts 2015 kl. 17.10