Skibet har plads blandt nogle af kongerigets mest dyrebare skatte på Rosenborg Slot, men noget er anderledes. Skibet er nemlig ikke, som de fleste modelskibe, lavet af træ. Heller ikke af elfenben, selvom det sagtens kunne se sådan ud.
Nej, det lille dyrebare skib blev sat i verden under vanskelige omstændigheder, hvor det var svært at skaffe de almindelige materialer. Faktisk har skibet for flere været nøglen til mad og overlevelse.
Fra 1807-14 blev 7.000 danske og norske søfolk taget som krigsfanger af England og placeret på “Prisonen” – en række fangeskibe, hvor forholdene var så kummerlige, at de af flere blev sammenlignet med flydende ligkister. Ikke alene var frost og sygdom en stor plage på de overfyldte skibe –
madrationerne var også forsvindende små. Flere fanger tyede til at sælge deres værdifulde dyner eller overtøj i bytte for at kunne købe bare lidt ekstra mad. Én fange erindrer, hvordan han med stor appetit have fortæret stjålne kartoffelskræller fra engelske soldaterkoners fejeaffald bare for at holde sulten i ave.
Da Ulrik Frederik Rosing, som var præst for den danske menighed i London, hørte, at Prisonen havde danske og norske fanger, søgte han om tilladelse til at gå ombord. Fangerne, han mødte her, og de historier, de fortalte, gjorde så stort indtryk på ham, at han gjorde det til sin mission at hjælpe dem. Han berettede om deres skæbne til den danske regering, som fra 1808 begyndte at tildele de indsatte to skilling om dagen. Dette hjalp betydeligt på fangernes tarv, men Rosings indsats endte ikke her. Efter hans prædikener på skibene modtog han smykkeskrin, dominobrikker – og ja, skibsmodeller, som fangerne havde produceret. Disse blev så solgt videre til støtter i både Danmark og England. “Prisoners work” blev det kaldt, og fortjenesten gik til de arbejdsomme fanger.
Dette gjorde dog ikke altid de dansk-norske fanger populære blandt de øvrige fanger. Amerikanske Benjamin Waterhouse brød sig ikke om sine medfanger, og skriver (antageligvis opfyldt af jalousi) følgende:
her ser vi de tykskallede, træge danskere, som møjsommeligt lave en træskål eller nogle af de mest begavede i færd med at lave et dummepeter skib
Et af disse “dummepeter”-skibe blev i 1810 købt af Frederik den Sjette. I dag står det udstillet på Rosenborg Slot. Det lille hvide skib er udført af materiale fangerne havde til rådighed: skroget er lavet af gemte benrester fra måltider, og rebet er snoet af hår.
Niels Bjørn Hansen har netop udgivet bogen “Sorttjærede ligkister”, med flere spændende beretninger om de danske og norske søfolk om bord på Prisonen – om sult, sygdom, flugtforsøg og sågar om festlige lejligheder.
Du kan møde Niels Bjørn Hansen på Historiske Dage, hvor han både den 10. Og 11. marts bliver interviewet om Prisonen.
Sorttjærede ligkister
Dansk sømand i engelsk fangeskab