Hirschholm Slot blev i dets velmagtsdage opfattet som Nordens Versailles. Skyldtes slottets endeligt Struensee og Caroline Mathildes affære, eller var årsagen nærmere slottets grundlæggende fejlkonstruktion?

Af Rasmus Friis Effersøe

Den 30. november 1771 forlod det danske hof for sidste gang Hirschholm Slot i Nordsjælland for at vende tilbage til København. Den sindssyge kong Christian 7., hans dronning Caroline Mathilde og livlægen Struensee havde opholdt sig på slottet fra først på sommeren.

På en måde havde opholdet været en succes. I de idylliske omgivelser nord for hovedstaden kunne Struensee omgive sig med loyale støtter. Caroline Mathilde var højgravid med Louise Augusta, som officielt blev anerkendt som kongens barn, men hvor næppe mange var i tvivl om, at Struensee var faderen. På Hirschholm kunne dronningen føde prinsessen uden alt for meget påstyr omkring sig. Hoflivet var uformelt, man red ture, hørte musik og spillede kort i slotshaven og dens lysthuse.

Opholdet på Hirschholm havde dog også været ansporet af håbet om, at kongens mentale tilstand kunne bedres i de landlige omgivelser, men hverken den friske luft eller godt med medicinering havde synderlig effekt. Kongen gik ofte amok i raserianfald, hvor både slotshavens statuer og krukker blev væltet og ødelagt og stole smidt i slotssøen. I kongens egne gemakker blev spejle og porcelæn knust og stumperne smidt ud ad vinduet.

To måneder senere blev kuppet mod Struensee iværksat. Og på Hirschholm blev der stille. Det var slut med kongelige besøg på stedet, kun 27 år efter at det overdådige barokslot stod færdigbygget.

Døde slottet af skam?

Efter mange års forfald blev det besluttet at rive slottet ned. Fra 1810-12 forsvandt det sten for sten, og mange af materialerne blev brugt til at genopbygge det nedbrændte Christiansborg Slot.

Skandalen med Struensee og Caroline Mathilde har traditionelt været brugt som forklaring på slottets endeligt. Det var simpelthen for belastet til videre brug. Men slottets skrøbelige konstruktion og store behov for vedligehold har også været i spil. Ifølge museumsinspektør ved Museum Nordsjælland Kristoffer Schmidt er den ene forklaring ikke nødvendigvis i modsætning til den anden.

”Hirschholm var et imponerende arkitektonisk bygningsværk, men ingeniørarbejdet var rædselsfuldt. Slotsholmen i Hørsholm er rimeligt sumpet, og slottet blev ikke piloteret ordentligt. Pælene gik ikke langt nok ned i jorden, og slottet var alt for stort og tungt.”

Alligevel mener han, at det er problematisk kun at fokusere på vedligeholdelsesomkostningerne som årsag til nedrivningen; ”Der ikke noget sted, hvor det direkte står: ”Vi vil ikke have det her slot, fordi Struensee har været der”.  Men det er også rimelig usandsynligt, at man ville have kunnet finde dette som forklaring i et officielt dokument.”

Den venezuelanske eventyrers besøg

Den venezuelanske revolutionære Fransisco de Miranda kan være med til at underbygge denne forklaring. Han opholder sig i begyndelsen af 1788 et par måneder i København og lægger i den forbindelse vejen forbi Hirschholm.

”Slotsforvalteren tager ham med rundt på slottet. Han er egentlig ikke synderligt imponeret, men højdepunktet er, da han kommer ind i Caroline Mathildes soveværelse og får lov at se sengen, hvor det hele skete,” fortæller Kristoffer Schmidt; ”Hvis du kigger på erindringer i tiden fra Struenses fald til slottets nedrivning, er det historien om skandalen, der går igen som forklaring på, hvorfor slottet ikke bliver benyttet. Historien hænger ved. Det er selvfølgelig ikke en direkte årsag til at rive slottet ned, men man kan sige, at hvis slottet ikke bliver benyttet, fordi en uheldig historie klæber sig til slottet, så forfalder det, og så bliver det revet ned, for så bliver vedligeholdelsesomkostningerne for store i forhold til dets funktion.”

 

Christian den 6. – Den glemte byggekonge

Hirschholm bliver opført under Christian 6. Fra sin tronbestigelse i 1730 til sin død i 1746 sætter han gang i flere prestigefulde byggerier. Både Christiansborg og Hirschholm bliver opført.

”Han er at sammenligne med Christian 4. i forhold til byggeiver, og det er jo nogle imponerende bygningsværker, han får lavet. Men hans ulykke er, at hans store bygningsværker forsvinder. Vi har kun Eremitageslottet og Palæet i Roskilde tilbage. Christiansborg nedbrænder, Hirschholm rives ned, og Det Kinesiske Hus i Frederiksborg Slotshave, et imponerende lystslot, får også kun lov at stå i 21 år, inden det bliver revet ned. Havde de stadig eksisteret, kunne man tænke sig, at Christian 6. ville have haft ry som andet end en lille kejtet og genert mand”, slutter Kristoffer Schmidt.

Christian skabte rammerne for enevælden, men han og hans dronning Sophie Magdalene kunne ikke udfylde dem selv.

Den lille kejtede Christian 6. og hans dronning Sophie Magdalene skabte storslåede rammer for enevælden, men havde svært ved selv at udfylde dem.

Søndag den 17. oktober 2021 kl. 12.00
Forsvundne fortællinger: Kongeslottet der forsvandt
Kristoffer Schmidt og Jesper Munk Andersen
Auditorium

Topfoto: Hirschholm Slot. Gouache udført i 1739 af prospektmaleren Johan Jacob Bruun. Museum Nordsjælland