Var julen hvidere i gamle dage?

Intet tyder på, at julen i virkeligheden var mere snefyldt i fordums tid. Der er heller ingen tegn på, at man i det danske bondesamfund drømte om en hvid jul. Til gengæld begynder man fra slutningen af 1800-tallet at forbinde det hvide snetæppe med julens hygge og idyl. I en stor del af den litteratur, postkort og julehæfter, som kommer frem i slutningen af det 19. århundrede, fremgår sneen nemlig som et symbol på den gode jul. I sidste halvdel af 1800-tallet søger flere og flere mennesker som følge af industrialiseringens mange muligheder mod byerne. Mange mennesker, der tidligere holdt jul på landet, skal nu vænne sig til at holde jul i helt nye omgivelser i byen. Den juleidyl, de er vant til på gårdene og i de små landsbyer, er svær at genskabe i de små lejligheder i storbyerne. Man længes efter den fred og ro, der hersker på landet, men finder trøst i julekort med illustrationer af snedækkede gårde og hyggelige kaneture og i litteraturen, hvor snelandskabets idyl også bliver dyrket. Johan Krohn begynder sit berømmede juleeventyr ’Peters Jul’ fra 1866 med ordene: ”Jeg glæder mig i denne Tid, nu falder Julesneen hvid, saa ved jeg Julen kommer!” Også H. C. Andersens ’Grantræet’ fra 1844 tegner et billede af julen, hvor sneen i skoven gnistrer hvidt og smukt. Alt sammen betød, at man fra omkring år 1900 har haft en idé om, at en rigtig jul nødvendigvis også måtte være en hvid jul. Denne forestilling holder endnu ved, og fordi det er mere end 100 år siden, man begynder at italesætte den hvide jul, er der i dag mange, som forbinder sne i julen med noget, man ofte havde i ’gamle dage’. DMI har fastslået, at ved en ’hvid jul’ skal 90 % af Danmark være dækket af mindst en halv centimeter sne den 24. december. En sådan hvid jul har vi kun oplevet ni gange siden år 1900; senest i 2010.