Den biografiske fortælling har kronede dage på Historiske Dage festivalen i Øksnehallen. Mange af de samtaler, der har fundet sted på messens første dag, har handlet om mennesket i fortællingen og historien.
Mennesket i fortællingen
I en samtale med journalist Peter Øvig Knudsen og DR2’s Adam Holm fortæller cand. Phil. i Dansk, Jens Andersen, om, hvordan han fik interessen for at fortælle om mennesket bag historien. I hans studietid var det ellers ilde set at beskæftige sig med andet end teksten og et biografisk studie af forfattere, men nu har han dog flere historiske biografier på samvittigheden – senest Denne dag, et liv om Astrid Lindgren.
“Der er et psykologisk element i spejlingen”, fortæller Jens Andersen om biografiernes succces.
Adam Holm, der er uddannet historiker, kan bekræfte tendensen fra universitetsverdenen fra 1990’erne. Her beskæftigede man sig heller ikke med den biografiske historie, men nu er fortælleformen utrolig populær blandt prominente historikere som Tom-Buk Swienty, Ulrik Langen og Morten Møller, der alle er aktuelle på Historiske Dage.
Fælles for de tre er, at de alle bruger en narrativ fortælling som værktøj til at skabe dén psykologiske spejling, som Andersen taler om.
Saglig velbegrundet forskning behøver ikke være relevant
Sådan lyder det fra Bernhard Eric Jensen, der er ekspert i historiebevidsthed. Han fortæller også om den drejning som den danske historieskrivning har taget og er ved at tage.
“Tidligere har jeg set danske historikere som redelige men kedelige”, fortæller Jensen.
I dag anser han biografien som en fortælleform, der skaber muligheder for identifikation, som ikke er til stede i den subjekt-neutrale sagprosa. Og netop identifikationen er vigtig for at vække interessen for historien, mener Bernhard Eric Jensen.