I dag kan det være svært at forestille sig et Danmark, hvor der ikke er madvarer nok til alle, men ikke desto mindre har det være realiteten flere gange i historien.
Under Første Verdenskrig led Danmark under fødevaremangel og stigende priser – smør, æg og bacon blev nemlig sendt til England og kødkonserves til Tyskland. For at undgå at danskerne skulle sulte gennemførte staten i august 1914 det hidtil største planøkonomiske indgreb i dansk økonomi. Man opkøbte alt korn, fastsatte prisen på basale fødevarer, og i 1917 indførte man rationering. “Fra 1917 blev det afgørende vigtigt, at alle udnyttede de råvarer, der stadig var til at få, bedst muligt og fik velsmagende retter ud af det,” siger Henriette Buus, museumschef på Mosede Fort og Greve Museum.
På Historiske Dage vil hun fortælle om et nyt stort forsknings- og formidlingsprojekt, “Kampen om maden 1914-1918”, der skal gøre os klogere på, hvordan Første Verdenskrig ændrede danskernes måde at gå til maden på.
I dag er rådene fra dengang nemlig stadig aktuelle: Spis mindre kød, spis mere grønt og undgå madspild – og vi kan stadig lære meget af husmødrenes opfindsomhed. Det var dem, der skulle sørge for mættende og næringsrige måltider til famililen, og de skulle pludselig arbejde med “fremmede” fødevarer:
“Husholdningslærerinder drog rundt i landet og lavede statsstøttede demonstrationskurser i, hvordan man kunne tilberede nye råvarer som for eksempel kålrabi, der indtil krigen hovedsagelig havde været brugt til dyrefoder,” siger Henriette Buus.
År senere, da Danmark blev besat i 1940, var det igen med rationering, dyrtid og varemangel til følge, og de gamle råd blev fundet frem på ny. De danske husmødre gik i krig i køkken og have, for nu gjaldt det igen om, at få den mad, der var, til at række så langt som muligt. Selvforsyning og genbrug blev essentielt, og hvor der før havde været pyntelige blomsterbede, blev der nu gravet op og anlagt nyttehaver med kartofler, gulerødder og andet spiseligt grønt.
Gulerødder og rabarber var noget, man kunne finde i de fleste haver dengang, og gulerødderne har været særligt anvendelige, fordi de kan spises både sommer og vinter og gør sig godt i både det salte og det søde køkken.
På Historiske Dage vil historiker og journalist Dorthe Chakravarty fortælle mere om husmødrenes opfindsomhed, og som en forsmag bringer vi her hendes opskrift på en hverdagsmarmelade lavet på gulerødder. Den blev oprindeligt bragt i bladet ‘Kolonihaven’ i 1943, hvor læserne både fik vejledning i at få det til at gro i køkkenhaven og råd fra ernæringsskribenter om, hvordan grøntsagerne kunne bruges. Gulerodsmarmeladen blev betragtet som en slags smørepålæg, der kunne erstatte det dyre kødpålæg.
På Historiske Dage kan du opleve Dorthe Chakravarty søndag den 11. marts 2018 klokken 10.50 på Blå scene og ‘Kampen om maden’ søndag klokken 14.00 på DR K-scenen.
1 kg gulerødder
1 kg rabarber
Saft og skal af 1 citron
750 gram sukker
2 dl vand
1 tsk. konserveringsmiddel
Gulerødderne rives på råkostjernet, kommes i en gryde med citronskallen, saften og vandet og under låg koger det til gulerødderne er lidt møre, ca. 10 min. Derefter tilsættes sukker og rabarberne, som blot er vasket og skåret i mindre stykker, og nu koger marmeladen, uden låg, i ca. 15 min. Konserveringsmidlet røres i og marmeladen hældes straks på rene glas eller krukker og tilbindes. Denne marmelade er meget velsmagende og billig, og den skal ikke koge længere end de angivne 15 minutter. Opskriften kan med fordel spices op med andet og mere end citron, eksempelvis stjerneanis eller stilke af citronverbena.
På trods af en mild vinter kan det være svært at skaffe rabarber på denne tid af året. Her er marmeladen lavet på gulerod alene, og der er tilsat stjerneanis. (Foto: Dorthe Chakravarty)