Kan man virkelig opkalde en vej efter Erik Scavenius? Det spørger forfatter Birgithe Kosovic blandt andet om i en kronik i Politiken (23.11.2019). Blev Danmark forrådt eller frelst af Scavenius under besættelsen? Med udgangspunkt i sit politisk-personlige romanportræt af Scavenius fotalte Birgithe Kosovic på Historiske Dage 2019 i en samtale med Bo Lidegaard om mennesket og embedsmanden. Hvilke perspektiver skal vi se ham i for at nå bag billederne af syndebukken og den skyldfrie diplomat? Hvad kan han sige os i vores private liv? Og hvordan bevarer man sin frihed igennem tider med personligt svigt og politisk fjendskab? Genhør her Birgithe Kosovic’ samtale med Bo Lidegaard på Historiske Dage 2019 om dilemmaer, magt og politik i krigens rum.