Da Danmark bliver besat i april 1940, lever der mere end 7000 jøder i Danmark. Til trods for den hårde jødepolitik Hitler fører i de fleste af de tyskbesatte lande, får de danske jøder lov til at leve – stort set – som før.
Statsminister Scavenius meddeler Hitler, at der ikke er noget jødeproblem i Danmark, og de ledende tyske embedsmænd i Danmark anbefaler, at man ikke gør de danske jøder noget. De mener, at der ”ved gennemgribende behandling af dette problem [jødeproblemet (red.)] i visse lande, kunne opstå vanskeligheder”. Man frygter fra tysk side, at en aktion imod de danske jøder vil få samarbejdspolitikken til at bryde sammen. Man lader derfor de danske jøder være.
Men i sommeren 1943 øges den danske utilfredshed, og antallet af sabotagehandlinger stiger markant.
Det kulminerer i slutningen af august, da den tyske besættelsesmagt bestemmer, at der skal indføres dødsstraf for sabotagehandlinger. Det nægter den danske regering. Den træder tilbage, og der bliver erklæret undtagelsestilstand i landet.
Pludselig øjnes en mulighed for at realisere Hitlers ’endelige løsning’ på jødeproblemet i Danmark. Det bliver planlagt, at alle danske jøder skal pågribes og deporteres til kz-lejre. Aktionen skal finde sted den 1. oktober. Af omdiskuterede årsager vælger ledende tyskere at lække datoen for aktionen til danske politikere, der hurtigt sender en advarsel til Mosaisk Trossamfund. Derfor vælger størstedelen af de danske jøder at forlade Danmark.
Det er ikke noget let valg at træffe. Mange af må forlade stort set alt hvad de ejer og har; eller sælge det for at få råd til at betale for overfarten. Familier skilles, venner siger farvel. Nogle ser aldrig hinanden igen.
Sundet er farligt at krydse. Det er mørkt og koldt, og tyskerne holder øje med bevægelse på vandet. Hvis ikke man bliver set af en stikker eller snuppet af tyskerne, er der stadig fare for at drukne i det kolde vand. Flere end 20 omkommer i sundet på vej mod friheden.
Lettelse og eufori blandet med sorg, uro og bekymring for sin familie; sådan må en stor del have følt ved ankomsten til den svenske kyst. For størstedelen af de danske jøder i Sverige bliver det bedre med tiden. Transporten til Sverige står på i flere uger, og mange genforenes med venner og familie på den anden side af sundet. De ulyksalige må vente forgæves på dem, der aldrig dukker op.
I tiden omkring jødeaktionen flygter over 6000 danske jøder til Sverige. Natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 bliver 284 danske jøder tilfangetaget af de tyske besættelsestropper. I de følgende dage fanges yderligere ca. 200 jøder. Omkring 480 danske jøder bliver sendt til kz-lejren Theresienstadt i løbet af de første dage i oktober 1943. 52 vender aldrig hjem igen.
Onsdag den 26. oktober inviterer Historiske Dage og SF Film til forpremiere på “Fuglene over Sundet”. Filmen er en barsk beretning om frygt og usikkerhed, for kan man overhovedet stole på dem, der hjælper? Hold øje med Facebook eller vores hjemmeside, hvorfra det bliver muligt at bestille billetter. Se traileren: Fuglene over Sundet
Tyskerhad og jødepenge: Sådan flygtede de danske jøder
