Kom helt tæt på forfatterens gribende måde at fortælle historie på, og lev dig ind i livet som soldat i anden halvdel af 1800-tallet, når Tom Buk-Swienty kommer til Historiske Dage og fortæller om Kaptajn Dinesen – Karen Blixens eventyrlige far – som var med i forreste række under Slaget ved Dybbøl i 1864 og efterfølgende deltog i andre krige i Europa.
”Han lever et relativt kort liv, men han er virkelig med, hvor tingene sker. Så når man følger i fodsporene på ham, jamen så kommer man helt ind i hjertekuglen af store begivenheder i Europas historie,” siger Tom Buk-Swienty.
Tom Buk-Swienty er uddannet historiker og har arbejdet som freelancejournalist og lektor i journalistisk ved Syddansk Universitet, hvorefter han blev selvstændig forfatter. Imens han boede i USA (1994-2005), blev Tom Buk-Swienty dybt fascineret af den anglo-saksiske tradition for historisk fortælling, som vi i Danmark ikke har stor tradition for.
For tiden arbejder Tom Buk-Swienty på tredje bind af Dinesen-trilogien, som omhandler kaptajnens søn Thomas Dinesen.