Historisk Kagedyst

Historisk Kagedyst

Historiske Dage er i år stolt af at præsentere en Historisk Kagedyst.

Etnolog og madhistoriker Frederikke Heick fører publikum igennem kagens kulturhistorie, og udstillere og gæster på festivalen kan komme med deres lækreste, flotteste og mest autentiske historiske kage og kæmpe om at vinde Historiske Dages Historiske Kagedyst 2017. Et panel af dommere fra Det Grønne Museum, Nationalmuseet og La Glace vil bedømme kagernes historie, smag og autenticitet.

Alle deltagere i Historiske Dage 2017 er velkomne til at tilmelde deres bedste historiske kage. Kagerne kan være specifikke for en egn, en gammel familieopskrift eller en lagkage, som oldemor lavede den – så længe den har en god historie. Kom med din kage lørdag d. 25. marts i Øksnehallen (husk tilmelding) – og kl. 15 på Rød Scene vil Frederikke Heick og dommerne gå i gang.

Først vil kagerne blive sorteret efter udseende og historie, derefter vil ti finalister blive udvalgt til at komme på scenen. Her bliver finalistkagerne smagt og bedømt af dommerne og en vinder kåret.

Derefter er der kagesmagning for alle deltagere på festivalen. Vinderkagebageren vinder retten til at kalde sig 2017’s bedste Historiske Kagebager og en præmie fra La Glace.

Kager skal tilmeldes til laerke@historiske-dage.dk senest d. 12. marts. Tilmeldingen skal indeholde bagerens navn (og evt. institution), telefonnummer og kagens historie (mindst 2-3 linjer). Kagehistorien er et krav for at deltage – hvis du har spørgsmål så skriv endelig en e-mail. De deltagende kager bedømmes i starten af showet, de 10 bedste kommer på scenen og bliver smagt af alle dommerne. Alle kagerne bliver til gratis kagebord til festivalens deltagere efter showet (ca. kl. 15.30). Deltagerne vil få en mail med info om indlevering af kagerne, betingelser osv. i ugen før festivalen.

OBS: I tilfælde af for mange tilmeldinger vil deltagere i dysten blive udvalg på basis af kagernes historie som er indleveret på e-mail. Historiske Dage kan ikke garantere, at alle de, der sender en tilmeldings-mail, kan deltage, da vi skal sørge for en vis variation i udvalget af kager. Svar om deltagelse sendes ud senest onsdag d. 15. marts.

”Mennesket har altid været involveret i konkurrence – nogle gange krig”

”Mennesket har altid været involveret i konkurrence – nogle gange krig”

En rask lille krig. Det var, hvad de var på vej til – de hundredtusindvis af soldater, der fra flere forskellige sider marcherede mod fronten i august 1914. Måske vi allerede er tilbage i familiens skød til jul, var der flere, der tænkte. Det var de ikke – som vi jo ved i dag. De marcherede i stedet ud i en altødelæggende krig, der mudrede til i skyttegrave og massedrab, og som varede frem til 11. november 1918 kl. 11.

Første verdenskrig 1914-18 efterlod Europa i chok over, at verdensdelen, som hidtil havde været et forbillede for resten af verden, havde ladet sig nedsænke i barbari.

”Mennesket har altid været involveret i konkurrence – nogle gange krig – om materielle goder og territorier – og det er stadig fundamentet for de fleste moderne konflikter, selvom politiske, kulturelle og ideologiske faktorer spiller ind,” siger den verdensberømte britiske forfatter og historiker Ian Kershaw og fortsætter:

”Europa led så meget under de store katastrofer i den første halvdel af det 20. århundrede, at de færreste i dag har samme appetit på krig. Men denne manglende appetit i Europa slører vores forståelse af konflikter andre steder i verden. At vi anser krig for et irrationelt skridt, begrænser vores forståelse af, hvorfor det andre steder betragtes som rationelt at bruge krig til at nå sine mål”.

”Europa led så meget under de store katastrofer i den første halvdel af det 20. århundrede, at de færreste i dag har samme appetit på krig. Men denne manglende appetit i Europa slører vores forståelse af konflikter andre steder i verden. At vi anser krig for et irrationelt skridt, begrænser vores forståelse af, hvorfor det andre steder betragtes som rationelt at bruge krig til at nå sine mål”.

På Historiske Dage kan du opleve Ian Kershaw i samtale med Adam Holm om ’Vejen til Fascismen’ lørdag kl. 15 og om ’At skrive Europahistorie’ søndag kl. 12.

Ian Kershaw er uddannet på University of Oxford som middelalderhistoriker og er senere blevet ekspert i tysk socialhistorie i det 20. århundrede. Han har udgivet flere værker om nazismen, 2. verdenskrig og Adolf Hitler og udkommer nu med ”Den store katastrofe” og ”Helvede tur-retur” på dansk.

I forbindelse med Historiske Dage udkommer ”Den store katastrofe” som er første bind i Ian Kershaws massive fortælling om perioden fra udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 til afslutningen af 2. verdenskrig i 1945. Andet bind ”Helvede tur-retur” udkommer til efteråret.

Hvorfor skyder vi nytåret ind?

Hvorfor skyder vi nytåret ind?

Når nytåret om lidt fejres, sker det helt sikkert med masser af farver, fyrværkeri og larm. Men hvor længe er nytåret egentligt blevet fejret på den måde?

At man skal ’larme’ nytåret ind, er en gammel tradition. Ifølge gammel folketro var troldfolk og dæmoner særligt farlige i skellet mellem det nye og det gamle år. Man larmede for at skræmme de onde væsner væk. Siden middelalderen har man kastet med lertøj for at larme omkring nytårstid, og i Sønderjylland gik man tur med rumlepotten, der også lavede en skrækkelig larm.

Senere begyndte man at skyde nytåret ind. Det ældste kendte nytårsskyderi i Danmark fandt sted den 1. januar 1659. Kanonerne på Københavns volde blev affyret tre gange, og i pauserne mellem kanonernes skud affyrede soldater og borgere geværer op i luften.

Ni år senere vides det med sikkerhed, at privatpersoner også skød nytåret ind; skrædderen Christen Simmensen fra Helsingør blev arresteret nytårsaften 1967-68 for at skyde nytåret ind ved at affyre sin bøsse op i luften.

Festfyrværkeriet går langt tilbage i dansk historie. Blandt andet blev der affyret fyrværkeri ved Frederik II’s kroning i 1559. I mange år var det dog kun kongen, som måtte affyre fyrværkeri. Først i starten af 1900-tallet kunne den almindelige dansker købe fyrværkeri. Det er fra denne tid, det bliver normalt at skyde nytåret ind med fyrværkeri, der dengang blot bestod af ’frøer’ og ’kinesiske pistoler’; små ”exploderende genstande”.

Gammel dansk rumlepotte på Nationalmuseet.

Var julen hvidere i gamle dage?

Var julen hvidere i gamle dage?

Intet tyder på, at julen i virkeligheden var mere snefyldt i fordums tid. Der er heller ingen tegn på, at man i det danske bondesamfund drømte om en hvid jul.

Til gengæld begynder man fra slutningen af 1800-tallet at forbinde det hvide snetæppe med julens hygge og idyl. I en stor del af den litteratur, postkort og julehæfter, som kommer frem i slutningen af det 19. århundrede, fremgår sneen nemlig som et symbol på den gode jul.

I sidste halvdel af 1800-tallet søger flere og flere mennesker som følge af industrialiseringens mange muligheder mod byerne. Mange mennesker, der tidligere holdt jul på landet, skal nu vænne sig til at holde jul i helt nye omgivelser i byen. Den juleidyl, de er vant til på gårdene og i de små landsbyer, er svær at genskabe i de små lejligheder i storbyerne. Man længes efter den fred og ro, der hersker på landet, men finder trøst i julekort med illustrationer af snedækkede gårde og hyggelige kaneture og i litteraturen, hvor snelandskabets idyl også bliver dyrket.

Johan Krohn begynder sit berømmede juleeventyr ’Peters Jul’ fra 1866 med ordene: ”Jeg glæder mig i denne Tid, nu falder Julesneen hvid, saa ved jeg Julen kommer!” Også H. C. Andersens ’Grantræet’ fra 1844 tegner et billede af julen, hvor sneen i skoven gnistrer hvidt og smukt.

Alt sammen betød, at man fra omkring år 1900 har haft en idé om, at en rigtig jul nødvendigvis også måtte være en hvid jul. Denne forestilling holder endnu ved, og fordi det er mere end 100 år siden, man begynder at italesætte den hvide jul, er der i dag mange, som forbinder sne i julen med noget, man ofte havde i ’gamle dage’.

DMI har fastslået, at ved en ’hvid jul’ skal 90 % af Danmark være dækket af mindst en halv centimeter sne den 24. december. En sådan hvid jul har vi kun oplevet ni gange siden år 1900; senest i 2010.

Sneen bliver nydt, også i byerne. Her den hvide jul 1915. Foto: Københavns Museum.

Manden der ikke ville dø

Manden der ikke ville dø

Om han virkelig har været en mand med overnaturlige evner, eller om hans mordere bare er dårlige til at slå ihjel, vides ikke. Men sikkert er det, at da Rasputin bliver myrdet natten til den 17. december 1916, går det ikke let og ligetil.

På aftenen for mordet bliver Rasputin inviteret til en mindre sammenkomst. Her bliver han budt på vin og kage – begge dele forgiftet med cyanid. Han spiser og drikker ufortrødent, men reagerer ikke på giften, selvom han har indtaget nok til at dræbe fem mand.

I desperation henter morderne en pistol og skyder Rasputin på klods hold. Han falder om, men rejser sig kort efter igen og forsøger at flygte. Under flugten bliver han skudt tre gange mere. Han er stadig i live, da morderne får fat i ham.

I vrede og afmagt både banker og dolker de ham. Da han fortsat er levende, binder de hans hænder, ruller ham ind i et tæppe og smider ham i en iskold flod.

Et par dage senere finder man Rasputins lig. Han har vand i lungerne og har hænderne arrangeret på en sådan måde, at mange tror, han stadig har været i live og forsøgt at binde rebet om sine hænder op, efter han blev smidt i vandet.

Kort inden mordet fornemmer Rasputin, at han snart skal dø. I begyndelsen af december 1916 sender han et profetisk brev til tsaren. Heri skriver han blandt andet, at ”hvis jeg bliver dræbt af almindelige mordere, har du intet at frygte for dine børn; de vil regere i flere hundrede år. Men hvis jeg bliver dræbt af adelen, din familie, vil ingen af dine børn leve længere end to år. Og hvis de lever, vil de tigge om døden, når de ser Ruslands undergang.

Morderne er medlemmer af tsarens familie: prins Felix Yusupov, der er gift med tsarens niece, og tsarens fætter, storhertug Dmitri Pavlovich. De vil have Rasputin ryddet af vejen; den beskidte munk har alt for længe haft kontrol over tsaren.

Rasputin bliver som selvudnævnt munk og helbreder oprindeligt budt velkommen af tsarfamilien i 1907.
Tsarens eneste søn lider af en blødersygdom, og Rasputin kan efter sigende behandle ham.
Gradvist får Rasputin mere og mere magt over tsarfamilien.

Tsarinaen er fuld af tiltro til Rasputins evner, han bliver hendes rådgiver og fortrolige, og hun skal angiveligt have taget ham som sin elsker. Rasputins tilstedeværelse underminerer tsaren, der blandt befolkning og venner fremstilles som hanrej. Mistillid til tsaren stiger blandt befolkningen. Medlemmer af den royale familie beslutter, at de må gøre noget drastisk.

Mindre end tre måneder efter mordet på Rasputin, bliver tsar Nikolaj II afsat. Befolkningen har mistet tilliden til styret; tsaren og hans familie henrettes i juli 1918 – mindre end to år er gået siden mordet på Rasputin. Revolution og borgerkrig venter lige om hjørnet.

Hør meget mere om den russiske revolution når blandt andre Bent Jensen og Erik Kulavig gæster Historiske Dage 2017.

Obduktionen viser, at Rasputin har vand i lungerne. Han har stadig været i live, da han bliver smidt i det iskolde vand.

Mange mente, at tsaren og tsarinaen blev styret af Rasputin.

Danmark til salg

Den danske befolkning skulle den 14. december 1916 stemme om, hvorvidt man ønskede sælge de tre dansk-vestindiske øer til USA for 25 mio. dollars; et beløb der i dag ville svare til ca. 2,5 mia. kroner, og der var delte meninger om, hvad der var rigtigt at gøre.

Nej-sigerne var klare i mælet; man skulle stemme nej ”fordi det er en Skam for os danske at kaste Ansvaret fra os, og derved erklære os udygtige – en Skam for os at opgive Land, der i 250 Aar har hørt til den danske Stat og været ledet og styret af danske.” Det var ikke kun dansk land, vi overvejede at sælge, det var også danske statsborgere og danske værdier, vi ville give afkald på ved et salg.

På ja-siden var argumenterne, at øerne var en underskudsforretning, der kostede Danmark dyrt; at 25 mio. dollars var en meget god pris; at man risikerede at provokere den internationale situation, hvis man ikke indgik aftale med amerikanerne; og at lokalbefolkningen ville få bedre forhold ved en tilknytning til USA.

Det var langtfra en ny debat. Danmark og USA havde ved flere tidligere lejligheder diskuteret et salg af øerne, og man havde også været tæt på en aftale, men af forskellige grunde var forhandlingerne altid brudt sammen – senest i 1902. Men med udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 blev øerne igen attraktive for USA. Øernes geografiske placering udgjorde en trussel for amerikanerne. USA var endnu neutral i forhold til krigen, men hvis Tyskland besatte øerne, ville USA være nødsaget til at reagere militært. På den måde kunne de risikere at blive trukket ind i krigen, førend de var klar.

Folkeafstemningen var særlig af flere grunde. Det var den første folkeafstemning, der blev afholdt i Danmark – om end den blot var vejledende – og så var det også det første nationale valg, hvor kvinderne fik lov at stemme. Det var året forinden blevet vedtaget, at kvinder skulle have stemmeret på lige fod med mænd.

Resultatet af folkeafstemningen den 14. december 1916 blev, at 64,2 % stemte for salget, mens 35,8 % stemte imod. Der var mere end 1.140.000 stemmeberettigede, men blot 421.827 stemte. Valgdeltagelsen var på 37 %. Selvom der var stærke meninger både for og imod salget, vakte afstemningen ikke den store interesse hos den danske befolkning. Øerne var ikke noget den almindelige dansker havde et egentligt forhold til.

Den ringe valgdeltagelse var dog også et resultat af at afstemningen var dårligt forberedt; der var forvirring omkring valgsteder, og valglisterne var ikke blevet grundigt opdaterede siden udvidelsen af stemmeretten året før. Flere mødte op, men blev nægtet at stemme, fordi deres navn ikke stod på listen.

Overdragelsen af øerne skete den 31. marts 1917. Fem dage senere erklærede USA krig mod Tyskland. Salget nåede at være en sag mellem to neutrale lande, og Danmark slap for at skulle bringe sin neutralitet i fare.

Dansk Vestindisk Samfund kæmpede imod salget. De mente ikke at man kunne tillade sig at sælge land for penge, mens millioner af mennesker verden over satte livet på spil for at forsvare deres land.

Christiansted på øen St. Croix var en af de største byer i Dansk-Vestindien.

Tegneren Harry Nielsen illustrerede tvivlen der herskede i Danmark i 1916.

Hvorfra kommer den historiske fornyelse?

Hvorfra kommer den historiske fornyelse?

En provokerende museumsudstilling, en unik form for ’living history’, en anderledes måde at bruge Facebook på, en forestilling der kombinerer læring med underholdning eller særligt nytænkende undervisningsmateriale.
Hvorfra og i hvilken form skal den historiske fornyelse komme?

Historiske Dages Fornyelsespris fremhæver og belønner nyskabende, originale og overraskende måder at formidle historien på. Prisen er blevet uddelt to gange tidligere. Historiske Dages Fornyelsespris bliver uddelt igen i 2017, og det er nu muligt at nominere sin favorit.

Tidligere i år var det Esrum Kloster og deres udstilling “Vejen til Frelse”, der løb med sejren. Med udstillingen brugte Esrum Kloster provokerende og tankevækkende greb til at bringe livsvalg i munkelivet og præmisserne for klostervæsenet op i en moderne sammenhæng. Dermed gjorde de udstillingen og dens tematikker relevant for det moderne menneske.

I 2015 vandt Århundredets Festival med projektet “Forestillingen om en historie”. Projektet omhandlede Danmark i det 19. århundrede – det århundrede hvor det moderne Danmark blev skabt – og bestod af en nyskabende sceneopvisning med en historiker, en litterat og en filosof i rampelyset. Dramaturgi og videnskab blev flettet sammen, og resultatet blev en forestilling der var både faglig, lærerig og underholdende.

Tre præsidentkandidater der blev lagt for had

Tre præsidentkandidater der blev lagt for had

I nat afgøres det, hvem der bliver USA’s 45. præsident.

Der har været rettet massiv kritik mod begge kandidater. Men det er langtfra første gang, at en amerikansk præsident lægges for had, inden han bliver valgt til embedet.

Vi har allieret os med Rasmus Søndergaard, der er ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet og specialist i amerikansk udenrigspolitik, for at fortælle om noget af den kritik, der tidligere har været rettet mod amerikanske præsidentkandidater.

Ronald Reagan (1981-1989)
Reagan havde en lang skuespillerkarriere bag sig, og blev derfor beskyldt for at være useriøs, for at være et godmodigt, gammelt fjols, der blev styret af andre, for at være uintelligent og for at være politisk uerfaren, på trods af at han havde været guvernør i Californien i en længere årrække.

Svend Auken sagde inden præsidentvalget i 1981, at Reagan var ”en afdanket filmskuespiller, der opfattede den internationale situation som enhver anden cowboyfilm,” og Anker Jørgensen skulle angiveligt have beskrevet ham som ”en gal hund.

George W. Bush (2001-2009)
Bush blev af mange opfattet som noget af en bonderøv; særligt på grund af hans texanske udtale og ’wild-west’-fremtoning. Han blev beskyldt for at være decideret uintelligent, på trods af at han havde studeret på både Harvard og Yale. Bush blev af mange opfattet som en skydegal cowboy, der skød først, og spurgte bagefter.

Barack Obama (2009-2017)
Obama er en af de præsidentkandidater, der blev udsat for mest kritik. Han blev ikke angrebet på sine kompetencer, men som person. Han blev beskyldt for at være ’Antichrist’, ’muslim’, ’terrorist’ og ’socialist’. Prædikater man bestemt ikke er interesserede i, hvis man vil gøre det stort i amerikansk politik. Derudover blev Obama af mange – heriblandt Donald Trump – beskyldt for ikke at være amerikansk statsborger.

Læs mere om 10 af de mest betydningsfulde præsidenter i den nye bog ”Præsidentportrætter”. Som supplement til de 10 portrætter i bogen udsender forlaget 20. januar en e-bog med endnu et præsidentportræt af den præsident, amerikanerne vælger i aften. Koden til den gratis e-bog findes i ”Præsidentportrætter”.

Kom helt tæt på: Fuglene over sundet

Kom helt tæt på: Fuglene over sundet

Efteråret 1943. Der er undtagelsestilstand i Danmark, og der hviskes om, at tyskerne nu vil deportere alle danske jøder. Den jødiske jazzmusiker Arne Itkin bor i København med sin kone Miriam og deres 6-årige søn. Han nægter at tro på rygterne; sådan noget sker jo ikke i Danmark. Det viser sig imidlertid at være sandt, og Arne må flygte over hals og hoved for at redde sig selv og sin lille familie.

I ”Fuglene over sundet” kommer man helt tæt på jødernes flugt. En stor del af filmen er optaget med håndholdt kamera for at fremme autenticiteten i filmoplevelsen.

Instruktør Nicolo Donato forklarer: ”Det håndholdte kamera gør det hele for denne her film. Jeg håber, at folk vil føle det som om, de bliver taget med på flugten sammen med Arne og Miriam, at handlingen i filmen ikke bare er noget fjernt, som de sidder og kigger på.”

Inspirationen til filmen har Donato fra sin egen familie. Hans farfar var bådebygger i fiskerbyen Gilleleje, hvorfra mange jøder sejlede i sikkerhed til det neutrale Sverige.

Donato forklarer, at mens der var nogle danskere, som tjente urimeligt mange penge på at sejle jøderne over sundet, var der også mange danskere, som hjalp jøderne, fordi de var gode mennesker.
”Min film handler om, at man skal møde mennesker i øjenhøjde, uanset hvor de kommer fra,” fortæller Donato, ”det er en historie, der handler om medmenneskelighed – om at være medmenneskelig – i tykt og tyndt.”

Kom til forpremiere på ”Fuglene over sundet” med Historiske Dage. Tid og sted: Palads Biograf i København, onsdag den 26. oktober kl. 19.00. Billetterne er gratis, så det er efter først til mølle-princippet. Der er maks. to billetter pr. person.

Tyskerhad og jødepenge: Sådan flygtede de danske jøder

Tyskerhad og jødepenge: Sådan flygtede de danske jøder

Da Danmark bliver besat i april 1940, lever der mere end 7000 jøder i Danmark. Til trods for den hårde jødepolitik Hitler fører i de fleste af de tyskbesatte lande, får de danske jøder lov til at leve – stort set – som før.

Statsminister Scavenius meddeler Hitler, at der ikke er noget jødeproblem i Danmark, og de ledende tyske embedsmænd i Danmark anbefaler, at man ikke gør de danske jøder noget. De mener, at der ”ved gennemgribende behandling af dette problem [jødeproblemet (red.)] i visse lande, kunne opstå vanskeligheder”. Man frygter fra tysk side, at en aktion imod de danske jøder vil få samarbejdspolitikken til at bryde sammen. Man lader derfor de danske jøder være.

Men i sommeren 1943 øges den danske utilfredshed, og antallet af sabotagehandlinger stiger markant.
Det kulminerer i slutningen af august, da den tyske besættelsesmagt bestemmer, at der skal indføres dødsstraf for sabotagehandlinger. Det nægter den danske regering. Den træder tilbage, og der bliver erklæret undtagelsestilstand i landet.

Pludselig øjnes en mulighed for at realisere Hitlers ’endelige løsning’ på jødeproblemet i Danmark. Det bliver planlagt, at alle danske jøder skal pågribes og deporteres til kz-lejre. Aktionen skal finde sted den 1. oktober. Af omdiskuterede årsager vælger ledende tyskere at lække datoen for aktionen til danske politikere, der hurtigt sender en advarsel til Mosaisk Trossamfund. Derfor vælger størstedelen af de danske jøder at forlade Danmark.

Det er ikke noget let valg at træffe. Mange af må forlade stort set alt hvad de ejer og har; eller sælge det for at få råd til at betale for overfarten. Familier skilles, venner siger farvel. Nogle ser aldrig hinanden igen.

Sundet er farligt at krydse. Det er mørkt og koldt, og tyskerne holder øje med bevægelse på vandet. Hvis ikke man bliver set af en stikker eller snuppet af tyskerne, er der stadig fare for at drukne i det kolde vand. Flere end 20 omkommer i sundet på vej mod friheden.

Lettelse og eufori blandet med sorg, uro og bekymring for sin familie; sådan må en stor del have følt ved ankomsten til den svenske kyst. For størstedelen af de danske jøder i Sverige bliver det bedre med tiden. Transporten til Sverige står på i flere uger, og mange genforenes med venner og familie på den anden side af sundet. De ulyksalige må vente forgæves på dem, der aldrig dukker op.

I tiden omkring jødeaktionen flygter over 6000 danske jøder til Sverige. Natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 bliver 284 danske jøder tilfangetaget af de tyske besættelsestropper. I de følgende dage fanges yderligere ca. 200 jøder. Omkring 480 danske jøder bliver sendt til kz-lejren Theresienstadt i løbet af de første dage i oktober 1943. 52 vender aldrig hjem igen.

Onsdag den 26. oktober inviterer Historiske Dage og SF Film til forpremiere på “Fuglene over Sundet”. Filmen er en barsk beretning om frygt og usikkerhed, for kan man overhovedet stole på dem, der hjælper? Hold øje med Facebook eller vores hjemmeside, hvorfra det bliver muligt at bestille billetter. Se traileren: Fuglene over Sundet

Virtual reality – fremtidens historieformidling?

Virtual reality – fremtidens historieformidling?

Fra Øksnehallen til vikingetidens Jelling på ét sekund!

På Historiske Dage 2016 giver HistorieLab dig muligheden for at gå på opdagelse i Harald Blåtands monumenter, som de så ud for over 1000 år siden. På Historielabs stand kan man nemlig prøve de meget omtalte virtual reality briller, der lader dig træde ind i fortidens rum og se, hvordan arkæologer og historikere forestiller sig, at verden engang så ud.

Den nye teknologi er længe blevet hyldet som det nye store inden for digital underholdning, og det er ikke svært at forestille sig de spændende måder, man kan bruge den. Måske bliver det snart muligt selv at deltage i historien, opleve Romerrigets fald, Den Franske Revolution og skyttegravene i Første Verdenskrig? Alt sammen i gennem et par briller, siddende i din yndlingsstol. De tunge drenge, firmaer som Sony og Microsoft, står klar med store lanceringer, og i den danske museumsbranche følger man ivrigt med på grund af værktøjets fantastiske potentiale for historieformidlingen.

Et eksempel på et museum, der allerede har givet sig i kast med den nye teknologi, er Mosede Fort. Her kan man få lov til at opleve, hvordan en Zeppeliner fløj forbi fortet i 1916. Modtagelsen fra museets gæster har været positiv. “En kombination af vores faste udstilling og Virtual Reality fungerer rigtig godt” siger Louise Kofoed Ahmt fra Mosede Fort.

Både medierne og museerne er enormt begejstrede for Virtual Realitys muligheder og anvendelse, men måske kan man frygte, hvad der sker med de fysiske museer, hvis man kan opleve historie hjemme i sin stue. Hos HistorieLab, mener man ikke, at Virtual Reality vil udgøre en trussel for landets museer. En af de største udfordringer for teknologien i leder Peter Ydings øjne, er ret så harmløs: “ Den allerstørste ulempe er, at man ser utrolig dum ud”.

Besættelsen i billeder

Besættelsen i billeder

Fotos fra den danske besættelse er ikke i samme grad præget af bomberuiner og uhyrlige handlinger som flere andre af de europæiske lande. Alligevel er der noget skræmmende ved at se billeder fra gaderne i 1940’erne, hvor tyske soldater roligt passerer forsagte danskere, med afslappet selvfølgelighed. Vi har samlet nogle eksempler på krigens indtog i bybilledet fra bogen Besættelsen i billeder

Tyske kampvogne ruller gennem gaderne og forbi Jørgensens Hotel, hvor personale og gæster ser til gennem vinduerne.

Maglekildevej på Frederiksberg, efter fejlbombningen af Den Franske Skole. Det er et ikonisk eksempel på fotos fra besættelsen, men der er spekulationer om, det var iscenesat.

Tre døde ligger på hjørnet af Solitudevej og Nørrebrogade i København, efter at en tysk kanon har skudt ned af gaden fredag den 30. juni. 1944.

Tyske soldater på motorcykler foran Hotel d’Angleterre i København.

Horsens, april 1940. Et godt eksempel på den kreativitet som krigen tvang folk ud i. Her trækker en hest en vaskeribil, fordi der var mangel på benzin.

Øverst: Statsminister Thorvald Stauning passerer en tysk officer på sightseeing. Fotoet illustrerer fint danskernes forhold til tyskernes tilstedeværelse og besættelsen.

Thomas Harder er forfatteren til bogen Besættelsen i billeder og i år kan du høre ham fortælle om den 9. april, da Danmark måtte se sig besat. Det er lørdag klokken 12.

Skal vi smadre kulturarven?

Skal vi smadre kulturarven?

I disse dage står mange af landets museer overfor at skulle rydde ud i deres samlinger. Skærpede krav og højere udgifter til konservering tvinger mange museer ud i destruktion af historiske genstande. Dubletter i de enorme samlinger må hverken sælges eller gives væk til privatpersoner. De skal smadres!

Men destruktion af dansk kulturarv er ikke noget, man bare lige gør. Forud ligger en lang overvejelse om de enkelte genstandes historiske værdi og tilstand. Er genstanden uden værdi for museet, skal man først forsøge at aflevere den tilbage til giveren, derefter tilbyde den til andre museer for til sidst at søge Slots- og Kulturstyrelsen om lov til destruktion.

På Museum Vestsjælland er man også i fuld gang med at rydde op i gemmerne. For museumsinspektør Mads Findal Andreasen er dét ikke nogen nem opgave. “Det piner nogle gange ens faglige hjerte, for nu har man i 100 år passet på det, og lige pludseligt skal det bare destrueres”.

For museerne er det dog vanskeligt at forudse, hvilke genstande der kommer til at have relevans i fremtiden. “Vi skal jo indsamle efter, hvad der er museet faglige fokusområde. Men det fokusområde kan jo skifte, alt efter hvad der er politisk stemning for, hvilken minister vi har, eller hvilken inspektør der sidder på museet”, uddyber Andreasen.

Som et friskt pust i den løbende debat, vil Museum Vestsjælland opsætte en “retssag” på Historiske Dage. Her vil udvalgte museumsgenstande blive dømt til døden eller frikendt. Museet stiller selv med både en forsvarer og en anklager, og besøgende på festivallen har mulighed for selv at blive en del af juryen.

Om museets musselmalede porcelæn skal under bødlens hammer eller overleve som vigtig dansk kulturarv, er op til dig! Giv din mening til kende på Historiske Dage lørdag kl. 12.20.

Erotiske Egypten

Oldtidens egypterne efterlod sig mange billeder i deres arkitektur og papyrusruller, som i dag kan hjælpe historikere til at forstå en civilisation, der ligger tusinder af år tilbage. Men det er ikke kun konger og kampscener og lotusblomster, som pynter væggene på de storslåede templer.

Den egyptiske billedkunst er fyldt med frække referencer og mere eller mindre eksplicitte henvisninger til livets erotiske glæder. Selvom egypterne ofte gemte seksuelle handlinger i symbolske scener af jagt og vandringer gennem moser, så var der også meget direkte afbildninger. Lise Manniche, som længe har studeret de gamle egypteres sexliv og er ekspert på området, har givet Historiske Dage et par eksempler:

British Museum

Her ses jordens gud Geb, der viser, hvor frugtbar jorden er, ved at give sig selv nydelse med akrobatisk ynde.

Det er klart, at seksualitet og fertilitet spillede en stor rolle i religionen og skabelsen af verden for egypterne. Der var en kraft forbundet med sexakten og kønsdele. Det ses også på skulpturer fra perioden, som manden til venstre med et lem på størrelse med hans overkrop og til højre en ret stor samling træpeniser. Farao skulle i særdeleshed være udstyret med denne magiske fertilitet, så han kunne avle en guddommelig arving til tronen, hvilket måske er grunden til, at den berømte Tutankhamon blev mummifeceret med erigeret lem.

Toronto

 

CairomuseetNår det kommer til sexscener mellem mænd og kvinder, er de ikke normalt til stede i de smukke templer, kun i symbolsk form. Men i byen Deir el-Medina, hvor tempelhåndværkerne boede, nær kongernes dal, findes store mængder af skitser, tegnet med sort blæk på kalksten. Elskende ses i intime situationer og positioner, som her, hvor en kvinde sidder med benene over mandens skulder, mens de kigger hinanden dybt i øjnene. Tydeligvis en favoritposition blandt egypterne, for der findes en del billeder af samme art.

De mange tydelige billeder og religiøse kontekster, kunne tyde på, at egypterne var ret afslappede omkring erotik. Måske havde de endda porno. Der findes en særlig papyrusrulle, Turinrullen (Turin erotic papyrus), der viser en meget erotisk scene, muligvis verdens første pornoblad. Turinrullen er noget medtaget, men man kan godt skimte scenen med mænd og kvinder, som muntrer sig med hinanden og masser af vin.

Turin Erotic Papyrus

 

Hør meget mere om seksualitet i oldtidens Egypten, når lise Manniche fortæller på Historiske Dage, lørdag klokken 16.50. 

Du kan også høre om ‘Sex, vold og andre natlige sysler’ med Ulrik Langen og Liv Thomsen. De fortæller om nattemørket, der altid har været forbundet med ondskab, død og sex. Det er lørdag klokken 13:00.

 

Derfor dyrker vi katastrofen

Derfor dyrker vi katastrofen

’Søster, tror De, vi skal dø?’ hviskede en rystende pigestemme. ’Ja,’ hviskede jeg tilbage, ’jeg tror, vi skal dø.’ ’Tror De, det varer længe?’ ’Måske,’ svarede jeg. ’Måske. Jeg ved det ikke.’

Uddraget her stammer fra en øjenvidneberetning i 1945. Briterne bombede Gestapos hovedkvarter i København, men ramte også civile områder. Det gik især ud over Den Franske Skole med lærere, nonner og børn.

Katastrofeforsker Rasmus Dahlberg har studeret fejlbombningen og andre danske katastrofer gennem historien. Mange kender den frygtelige fascination, der opstår, når man er vidne til en ulykke. Det er det samme hver gang. Et tog løber af sporet, eller et fly styrter ned og medierne blæser straks videooptagelser af tragedien ud i æteren.  Vi drages. Hvordan kan man overhovedet kigge væk, når verden for en stund sønderrives af sorg og kaos:

”Katastrofer fascinerer og forskrækker os på samme tid, fordi der er så mange kræfter på spil. Ordet katastrofe kommer af oldgræsk og betyder egentlig “vendepunkt” – dét øjeblik, hvorefter intet nogensinde bliver det samme igen. Min erfaring er, at mange overlevende fra katastrofer netop opfatter det, de har været igennem, som et vendepunkt på godt og ondt,” fortæller Rasmus Dahlberg.

Rasmus Dahlbergs egen interesse for katastrofer stammer fra fascinationen af sammenspillet mellem mennesker og maskiner: ”Nogle katastrofer er kendetegnet ved, at teknologien fungerer fuldstændig, som den er designet til, men mennesker er jo bare mennesker, og derfor bliver vi ind i mellem utålmodige, nysgerrige eller arrogante. Historien er fuld af sådanne skræmmende og spændende eksempler.”

Og det er skræmmende at læse fortællingerne fra de mange katastrofer. Det tapper ind i vores frygt for os selv og dem omkring os: en moders bekymring for sit barn, frygten for at miste hjem og liv. Men katastroferne kan også bruges til noget. Vi kan lære af dem.

”På samfundsplan er det også tit katastrofer, som driver udviklingen frem for eksempel inden for sikkerheds- og beredskabstænkning. Vi kan også bruge katastrofer som en slags ’sprækker i historien’, som giver adgang til ellers usynlige strukturer og ideer i fortiden. Voldsomme hændelser afføder som regel masser af kildemateriale i form af rapporter, øjenvidneskildringer og mediedækning, og det er guf for historikeren. Jeg har for eksempel selv arbejdet med jordskælvet i San Francisco i 1906, og her blev katastrofen årsagen til, at vi i dag ved en masse om både datidens korrupte politikere og den progressive bevægelse, fordi de to samfundstendenser blev blotlagt.”

Rasmus Dahlberg snakker med Søren Rislund om katastrofens tiltrækning og struktur på Historiske Dage, lørdag kl 11.40.

Nutidens krige handler om identitet – ikke ideologi

Nutidens krige handler om identitet – ikke ideologi

Trods russernes aggressive fremfærd står vi ikke over for en ny kold krig. Vi ser snarere en lang række regionale identitetskrige. Det mener den britisk-amerikanske historiker, journalist og forfatter Michael Dobbs, som har fulgt, dækket og levet Den Kolde Krig.

Michael Dobbs er født i Belfast i 1948 og var blot seks uger gammel, da hans diplomatforældre tog ham med til Moskva på et tidspunkt, hvor Stalin folkeligt og politisk var helt på toppen. Da han senere blev journalist, blev Den Kolde Krigs hans stofområde og skæbne. Han har boet i lande som Jugoslavien og Polen og var til stede i Gdansk i Polen, da Lech Walesa i 1980 stod i spidsen for de utilfredse arbejdere på Lenin-skibsværftet og stiftede Solidaritet – og dermed startede et årtis omvæltninger i Østeuropa.

Nu kommer Michael Dobbs til København og Historiske Dage, hvor han 9. og 10. april deltager i debat og talk om den kolde krigs historie i forbindelse med udgivelsen af hans bog ”Sovjetunionens fald”, som er tredje bind i hans meget roste koldkrigstrilogi.

Ifølge Dobbs betyder Ruslands slet skjulte spillen med de militær muskler på Krim-halvøen, engagement i Ukraine og meget stærke involvering i borgerkrigen i Syrien ikke en genoptagelse af Den Kolde Krig. ”Jeg tror ikke på, at vi står over for en ny kold krig, fordi der ikke længere er den altopslugende, verdensomspændende konflikt mellem to rivaliserende ideologier med styrke til at sprænge hele verden i luften, ” siger han.

”Putins Rusland er ikke den samme globale trussel mod USA og Vesten, som Sovjetunionen var. Der er snarere tale om en tilbagevenden til det traditionelle russiske autokrati, som under zarer som Peter den Store og Katharina den Stor, der faktisk erobrede Krim. Det er ikke det samme som at sige, at Rusland ikke udgør en stor udfordring for Vesten – og en trussel – men det er ikke en global trussel,” siger han og fortsætter: ”Husk på, at kommunismen faktisk appellerede til mange mennesker i de vestlige lande. Der var magtfulde kommunistbevægelser i lande som Italien og Frankrig, ja selv i USA, særligt under 2. verdenskrig og lige efter”.

Forurettet nationalisme: Netop fordi der ikke er tale om en global, ideologisk kamp, ser verden i dag markant anderledes ud end under Den Kolde Krig. Og den kan virke bekymrende, mener Michael Dobbs.

”Jeg mener, at vi har rykket os fra en verdensomspændende kamp, der var defineret af ideologi, til mange forskellige regionale identitetskrige. Og med identitet mener jeg blandt andet en vækst i en form for forurettet nationalisme, der kæmper mod andre nationalismer – eller religioner og kulturer, der kæmper mod andre religioner og kulturer,” siger han.

”Vi ser det tydeligt i Rusland, men også i Mellemøsten med den bitre konflikt mellem shia’er og sunni’er. Modsat kommunismen, der havde en meget, meget bred appel, har identitetspolitik en meget lille appel til de mennesker, der tilhører en anden gruppe eller befolkning,” slutter han.

Lørdag den 9. april kl. 14.00, hvor Adam Holm interviewer ham i forbindelse med udgivelsen af hans nye bog, ”Sovjetunionens fald”, som tredje bind i hans koldkrigstrilogi.

Søndag den 10. april kl. 13.30 debatterer han Ronald Reagans nøglerolle i afslutningen af Den kolde krig med Uffe Ellemann-Jensen og Rasmus Dahlberg.

Michael Dobbs seneste bog, Sovjetunionens fald, er udkommet på Informations Forlag

Hvad koster et stykke historie?

Der er mange, som gerne vil eje et stykke historie. Når man leder efter vintagetøj, retromøbler og antikviteter, kan det minde om suset ved en god gammeldags skattejagt. I Lauritz.com’s auktionshuse er man vant til at stå med historien i hænderne. og der er kommet mange sjove ting til salg i tidens løb. Men hvad koster det egentlig, når man vil have et stykke historie?

Kan du gætte, hvilken pris der går med hvilken historiske genstand?

5.635 kroner

19.000 kroner

21.000 kroner

24.000 kroner

29.851 kroner

150.000 kroner

1. Engelsk skab fra 1780

2. Telefonboks fra København, 1934

3. Akvarel af Nørrebro Banegaard, Paul Fischer, 1891

4. Jugendstilspejl, o. 1900

5. Viggo Boesen-lænestol ‘Lille Petra’ 1937.

6. Slaglåspistol fra 1700-tallet

(Se svaret nederst på denne side)

Skattetilsalg

Svar: 1 = 21.000; 2 = 19.000; 3 = 24.000; 4 = 29.851; 5 = 150.000; 6 = 5.635

På Historiske Dage vil der være mulighed for at få dine egne skatte vurderet hos Lauritz.com

Når forbryderne går fri

Branden på Scandinavian Star og mordene på Olof Palme og Erik Klipping har én ting til fælles. De er uopklarede forbrydelser. Sager svøbt i rygter. Sager der ikke vil dø.

Hvad kendetegner store uopklarede kriminalsager som disse? Spørger man Frederik Strand, som er historiker og leder af Politimuseet, har både nutidige og historiske sager flere ligheder:

“Store uopklarede sager har meget tilfælles. De finder ofte sted i historiske brydningsperioder og lever i årtier, ja i nogle tilfælde århundreder, videre i befolkningen. Sagerne er omgærdet af særlig mystik og næsten altid forbundet med konspirationsteorier om magtfulde netværk eller statslige institutioner, der forsøger at forhindre sagernes opklaring.”

Konspirationsteorier kan med tiden blive til sejlivede myter, som går over i historien. Vi husker sagerne og for nogle kan uopklarede mord ligefrem blive til en personlig besættelse:

Frederik Strand, Museumsleder på Politimuseet.

“Forbrydelserne plager ofte de efterforskere, som har været involveret i opklaringen. Både politifolk og private drømmer ofte om at opklare sagerne, og forbrydelserne dukker derfor også igen og igen op i pressen.”

Det fascinerende ved uopklarede forbrydelser er, at vi selv får muligheden for at gætte med. Det er spændende, når forbryderen slipper væk, hvad enten det er i virkeligheden eller i fiktionens verden. Der er ikke noget, der kan få hårene til at rejse sig som en god kriminalsag, og på Historiske Dage fortæller Frederik Strand og Bent Isager-Nielsen om nogle af virkelighedens største uopklarede sager. Det sker lørdag den 9. april kl 15.20.

Kald det kærlighed til historie

Du har måske bemærket det? Fortiden er vævet ind i ord og lyd, når Lars Liltholt griber om mikrofonen. Akkompagneret af rock og renæssance flyder fortællingerne om Danmarks ungdom og nutid, men hvorfor handler så mange af den folkekære sangers numre om historie?

”Jeg har interesseret mig for historie siden jeg var en lille dreng. Jeg har abonneret på Skalk i 52 år og første gang jeg rejste alene til København med dagbåden fra Aalborg i 1966 var det for at gå på Nationalmuseet og få dateret en stenøkse jeg havde – og har endnu.”

I 2013 udkom cd-samlingen, Manifest, i anledningen af Lars Liltholts 60-års fødselsdag. Den indeholder, blandt andet, en plade dedikeret til sange om historie. Lars Lilholt selv beskriver den som: ”en kalejdoskopisk flakkende tidsrejse op og ned gennem hændelser, der har berørt og fascineret mig. Fra en spindevise fra 1700-tallets hede omkring Herning, til en dans ved Berlinmurens fald.”

Man kan godt fornemme, hvor stor denne fascination er, når man ser ned over den lange liste af numre, som sangeren har udgivet. Det vrimler med titler, der klinger historisk: Jens Langkniv, gammel grå mammut, Nefertiti, Tycho Brahe. Den mest berømte, Hvidsten kro, har en helt særlig historie. Lars Lilholt skrev den nemlig ud fra samtaler med Gerda Fiil, det eneste overlevne medlem af Hvidstengruppen. Musikken blev en kilde til begivenhederne i 1943 og et talerør for de modige personer, der vovede livet i kampen mod tyskerne.

I musikvideoen herunder, ruller billeder fra filmen Hvidsten gruppen over skærmen til lyden af en ægte musikalsk historiefortæller.

 

Vær med, når Lars Lilholt går på scenen til en snak med Rasmus Dahlberg søndag klokken 17:00 og fortæller om at skrive soundtracks til historien.

 

 

”Autentisitet er et vanskelig ord å bruke”

Kommer vi tættere på 1700-tallets levede liv af at lade folk tale med nutidig tunge og te sig som ungdommen i dag? Det mener den norske forfatter Erlend Loe.

Erlend Loe, mest kendt for sine sørgmuntre Doppler-bøger om en familiefar i eksistentiel krise, har skrevet manuskriptet til den meget smukke og dybt originale film “Tordenskjold & Kold”, som handler om de sidste uger i viceadmiral Tordenskjolds vilde liv.

”Den største udfordring ved at henlægge dramaet til fortiden er at få en følelse frem af, at vi forholder os til rigtige mennesker, som ikke er plakater af helteskikkelser og nedarvede myter, som endnu en gang skal bekræftes.”

”Vi forsøger at gøre Tordenskjold til en, som lider af samme angst og frygt og længsler som andre. Vi laver en uærbødig – men sine steder måske også mere virkelighedsnær – beskrivelse af helteskikkelsen Tordenskjold.”

”Auntenticitet er et svært ord at bruge. Det ville være svært for mig autentisk at beskrive, hvad mine sønner tænkte, mens de spiste morgenmad i dag, selv om jeg opholdt mig i samme rum som dem. Så det at genskabe situationer fra 1720 er umuligt. Vi kan placere de rigtige mennesker i de rigtige rum, men vi ved ikke, hvad de sagde, følte eller tænkte netop den dag – om de følte sig lidt sløje, eller glade efter en nat med elskov, eller om de var bekymrede for deres økonomi eller en million andre følelser og tanker, som gennemløber vores hjerne.”

TordenskjoldOplev Erlend Loe og “Tordenskjold & Kold”s instruktør Henrik Ruben Genz i samtale med historiker Andreas Marklund søndag den 10. april kl. 12.30.

 

 

 

 

Søndag kl. 17.00 giver forfatter Dan H. Andersen i en samtale med historiker og direktør for Det Kongelige Bibliotek Erland Kolding Nielsen et psykologisk portræt af Tordenskjold – en blændende begavet kriger, en sømand uden sidestykke, men også et menneske, hvis sind var i evig kamp mellem beregning og spontanitet, mellem generøsitet og hårdhed.

Historiske film bestemmer, hvordan vi ser historien. Det mener centerleder Peter Brunbech fra HistorieLab. Hør ham forsøge at overbevise historisk forfatter og journalist Dorthe Chakravarty om, at ingen film er historisk korrekte, men at de godt kan være gode alligevel. Det er lørdag kl. 16.00.

5 historiske spil du skal prøve

Oplevelsen af at leve sig ind i en anden tid og bevæge sig gennem scenerier, som de måske engang så ud, er en let og sjov måde at lege med historien. Lige som med film, kan man altid diskutere historiskkorrekthed i detaljer, men disse spil har virkeligt anstrengt sig.

Her er vores 5 forslag til historieinspirerede spil du skal prøve:

Expedition: ConquistadorWallPaper6_1920
De danske spiludviklere Logic Artists har lavet strategispillet Expedition: Conquistadores, hvor man skal kæmpe mod aztekerne i Den Nye Verden. Det fungerer lidt som Might and Magic, sat i en historisk kontekst omkring 1500-tallet. Du kan prøve dette spil på Historiske Dage, samt høre om Logic Artists næste projekt, Expedition: Vikings.

 

2947616-fcp_announce_screen_001_embargo_oct_6_9am_pstFar Cry Primal

Et action-adventurespil, der foregår I stenalderen, 10.000 f.Kr. Man spiller som jægeren Takkar, som skal hjælpe sin stamme i mod sabeltigere og udefrakommende krigere. Leg dig ind i mammutjagter og find vej på Europas sletter, der stadig er præget af istidens barske klima.

 

World of Tanks sixnations_684

Dette er et skydespil for alle, der elsker historiske tanks. Man kan køre i 200 forskellige tanks fra Kina, Storbritannien, USA, Frankrig, Tyskland, Japan og Sovjetunionen. Du spiller med og mod andre i teams, hvor det gælder om at tage modstanderens base eller eliminere dem alle til sidste mand. Gratis.

 

Rome Total War

Hvis du fascineres af Romerriget, dets sans for taktisk krigsførsel og evne til at underlægge sig store dele af Europa, Afrika og Mellemøsten, så er Rome Total War en fed måde at dyrke den fascination på. Der er lagt stor vægt på at gøre spillet så historisk korrekt som muligt, men samtidig give dig frie tøjler til at lege med strategi og slag. Spil romerne, der skal indtage verden, eller forsvar norden mod den italienske krigsmaskine.

 

Assassin’s Creedassassins-creed-unity-nordic

Assassin’s Creed er en serie af adventurespil, der følger en fiktiv gruppe af tempelriddernes modstandere. Spillene har taget flere forskellige perioder op helt tilbage fra tiden omkring korstogene og op til den industrielle revolution. Det fede ved spillet, ud over nogle spændende fortællinger, er, at man går på missioner gennem minutiøst rekonstruerede miljøer fra historien som for eksempel Paris i 1789.

Maskulin i høje hæle

Mode er med til at definere, hvad der ses som feminint og maskulint, og der er nok ikke mange mænd i dag, som ville føle sig godt tilpas i et par yndefulde stiletter. Der er dog flere eksempler på perioder i historien, hvor mænd var vilde med de høje hæle.

Højhælet skomode i Europa strækker sig godt 400 år tilbage i tiden, hvor de tjente et mere praktisk formål. Når mænd red i kamp på deres heste, hjalp hælen dem med at holde foden fast i stigbøjlen. Senere blev det et modefænomen blandt de kongelige og overklassen, et symbol på magt og eleveret status, som også kvinderne tog til sig.

I det hårdføre vilde vesten foretrak mændene også støvler med høje hæle, som man havde gjort det 200 år forinden. Nogle mænd kan måske huske selv ejet sådan et par cowboystøvler, da de igen kom på mode i 80’erne.

Vivi_100x90

Vivi Lena Andersen. Museumsinspektør, feltleder, ph.d.-stipendiat

Konger, krigere og cowboys er alle synonyme med maskulinitet, men hvis der er noget, der kan vække pigernes opmærksomhed er det rockstjerner. 60’erne og 70’ernes superstjerner som Beatles og David Bowie gjorde oprør og fik damerne til at dåne med deres højhælede sko.

Hør, hvorfor vi bærer sko, og hvorfor de ser ud som de gør, når arkæolog Vivi Lena Andersen fra Københavns Museum kommer på Historiske Dage lørdag d. 9. april kl. 11:20. Vivi har arbejdet med arkæologiske fund af sko igennem 15 år og skriver netop nu på sin afhandling om historiske sko fra København.

Sørøvere på kongens bud

”Staten betaler danskere for at dræbe og stjæle”.

De fleste ville nok få kaffen galt i halsen, hvis sådan en overskrift prydede aviserne lørdag morgen, men i 1807 var vi i krig med England, og kong Christian d. 7. var på hævntogt.

I september havde englænderne bombet København og taget den danske flåde med magt. Det kunne kongen ikke lade gå ustraffet hen. Derfor gav han danske og norske søfolk autorisation til som kapere – statsautoriserede pirater – at angribe og plyndre så mange engelske skibe som muligt. Ikke færre end 880 skibe med norske og danske sørøvere stævnede ud for at røve. Det var tidens form for økonomisk krigsførsel.

Niels-Bjørn-Hansen_2811

Forfatter og tidligere DR-journalist Niels Bjørn Hansen har interesseret sig for det maritime, siden han som ung var signalgast i søværnet.

Skibene bar vredt klingende og dramatiske navne som ’Giengæld’ ’Satisfaction’ og ’Hævneren’.

Der var gode penge i at overfalde de engelske handelsskibe, som kunne medbringe en last på op mod 100 millioner rigsdaler. Med et kaperbrev fra kongen slap man for galgen, hvis englænderne fangede en, men man slap ikke for at blive smidt i uhumske flydende fængsler – prisonskibe – som lå i de engelske flådehavne.

Niels Bjørn Hansen, som har skrevet bogen ’Sørøvere på kongens bud’, fortæller både lørdag og søndag mere om de danske sørøvere på Historiske Dage.

Hvor skal den historiske fornyelse komme fra?

 

output_9eHFVy

Historiske Dages Fornyelsespris fremhæver og præmierer nye, nyskabende, overraskende og anderledes måder at formidle historien på og gøre den tilgængelig for flere mennesker.
Prisen er på 10.000 kr., og den uddeles på Historiske Dage lørdag den 9. april kl. 15.15.

Årets 10 kandidater til prisen er:

formidling6Navercamp på Hjerl Hede. For første gang på dansk grund har Hjerl Hede stablet et bygge- og arbejdsstævne på benene med deltagelse af 20 vandrende håndværkersvende – navere – fra Danmark, Tyskland og Frankrig. Mere end 1200 skoleelever fik samtidig indblik i den internationale tradition, som de vandrende svende holder i live.

17En rejse i arkæologi og folkeliv på Bornholms Middelaldercenter. En event i middelaldercentrets stemningsfulde, kalkmaleriprydede stormandssal, som knytter fortællinger om Bornholms arkæologi, bornholmsk folkekultur og –musik og lokale sagn og myter sammen og inddrager gæsterne ved fælles sang af middelalderballader og kædedans.

formidling10På opdagelse på Skarø. Svendborg Museum, Kommune og Bibliotek inviterede 130 skoleelever til Skarø, hvor de på baggrund af interviews med ægte øboere, genstandsindsamling og efterfølgende elevudstilling – med barnets blik – har fornyet formidlingen af øernes kulturarv og udkantens historiske baggrund.

 

 

formidling4

Danmark på Film fra Det Danske Filminstitut. Et interaktivt streamingsite med dokumentariske filmoptagelser fra hele landet fra perioden 1905-1965. Sitet er gratis og frit tilgængeligt online og rummer over 500 klip, som er geotagget, så man på et interaktivt Danmarkskort kan finde klip fra de byer og egne, man er interesseret i.

 

 

formidling8

VILLUM Window Collection er en udstilling, skabt af VKR Holding, som fortæller historien om vinduets betydning for menneskets adgang til lys, luft og udsyn igennem en tredimensionel og sanselig oplevelse med anvendelse af et helt unikt og banebrydende lysdesign, som ikke tidligere er set i Danmark.

 

 

formidling5

Før-og-nu-billeder fra Københavns Stadsarkiv, hvor fortid og nutid mødes i sammenblandede billeder, eller hvor gamle og nye fotos af lokaliteter trækkes ind over hinanden i en interaktiv ramme, som brugerne kan styre på hjemmesiden, så man får en snert af et kig ind i fortiden eller en flig af den gamle drøm om en tur i tidsmaskinen.

formidling9Formidling af Zubarah-udgravningen i Qatar. Ingolf Thuesen fra Institut for Tværkulturelle- og Regionale Studier på Københavns Universitet har udviklet en app, der i augmentet reality genskaber, hvordan den forladte ørkenby Zubarah så ud i 1700-tallet, da den var i sin blomstring. Ved at pege på bygningsresterne med sin mobil genskabes bybilledet og de historiske gadestrækninger.

19Børnenes By fra Københavns Museum og 5. klasse på Blågård Skole. En udstilling baseret på 33 genstande, som elever på Blågård Skole har indsamlet og ledsaget af en tekst om genstanden som repræsentant for et værdifuldt fællesskab i den enkelte elevs liv og suppleret med historisk materiale om børns liv i København.

formidling7Vejen til frelse. En interaktiv udstilling på Esrum Kloster om livsvalg, hvor man med udfordrende, provokerende og tankevækkende greb bringer munkelivet og præmisserne for klostervæsenet op i moderne sammenhæng og gør det relevant for det moderne menneske. Udstillingens 11.000 besøgende brugte i gennemsnit mere end en time på oplevelsen.

 

formidling1Andelslandsbyen Nyvangs besættelsesarrangement. En unik formidlingsform, hvor livet under besættelsen bliver levendegjort i stor skala, og publikum befinder sig i en historisk landsby, hvor de inddrages i en sanselig og gribende fortælling om krigens svære dilemmaer. For at hjælpe refleksionen på vej indledes eller afrundes udvalgte episoder af metaformidling fra en historiker.

 

Historiske Dages Fornyelsespris’ vinder vælges af en priskomité, som består af:

Mette Sillesen, fremtidsforsker, Future Navigator
Peter Yding Brunbech, ph.d., leder af HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling
Ulrik Langen, professor, ph.d., Saxo-Instituttet
Charlotte S.H. Jensen, mag.art., folklorist, udviklingskonsulent, blogger, Nationalmuseet og Rigsarkivet
Henrik Thorvald Rasmussen, cand.mag., projektleder, Historiske Dage

Kom til gratis forpremiere på ny Tordenskjold-film

Året er 1720. Den Store Nordiske Krig er slut, og viceadmiral Tordenskjold aner pludselig ikke, hvad han skal med sit liv. Hans kammertjener Kold mener, at han skal slå sig ned, og foreslår, at de tager til Hannover for at bejle til den stenrige frøken Norris. De tager afsted, men Tordenskjold har store problemer med at finde sit fokus. Han fester og flirter sig gennem landet og sætter grå hår i hovedet på sin ellers trofaste kammertjener. Kvinderne dåner ved synet af tidens største stjerne, men med kvinderne følger fjenderne, og langsomt trækker mørke skyer op.
”Tordenskjold & Kold” er en syret roadmovie med Tordenskjold som et moderne, rodløst menneske. En leder, som har mistet retningen og formøbler sit talent som en rastløs fantast. Et menneske i moralsk og emotionel krise, som konstant må konfrontere døden for at føle sig i live. Et ikon i opløsning. En slags rockstjerne, der har mistet sin scene og dermed sin identitet.
Nogle af filmens replikker lyder mere af 2016 end af 1720, men det fungerer og er med til at give ”Tordenskjold & Kold” en energi og nerve, som i virkeligheden kan være med til at bringe os endnu tættere på Tordenskjolds liv og skæbne.
Tid og sted: Dagmar Teatret i København, tirsdag den 26. januar kl. 18.30.
Billetterne er gratis, så det er efter først til mølle-princippet. Der er maks. 2 billetter pr. person. Hent din billet her.

Kom helt tæt på ondskaben

Det er sjældent, at man får lejlighed til at møde personer, som intimt har kendt de dødsdømte nazistiske krigsforbrydere. Men det bliver der lejlighed til, når Niklas Frank kommer til Danmark og ved to arrangementer fortæller om sin berygtede far Hans Frank, der med tilnavne som Polens Bøddel og Kongen af Polen var generalguvernør i Polen.

Niklas Frank kommer til Aarhus 2. november og København 3. november.

Niklas Frank.klip

Niklas Frank er født i 1939 og husker tiden i Generalguvernementet, hvor familien boede på det gamle kongeslot Wawel i Krakow.

Generalguvernementet Polen var den rest af Polen, der blev tilbage, da Hitler-Tyskland og Rusland delte landet i 1939. Det var til Generalguvernementet, at de fleste af Vesteuropas jøder blev deporteret og senere myrdet i udryddelseslejre som Treblinka, Sobibor og Maidanek. Under det tyske styre blev også flere hundrede tusinde polakker myrdet i udryddelseslejre eller gennem det tyske terrorregime som gidsler eller for virkelige eller påståede forbrydelser mod det tyske styre. Det var som en af de ansvarlige for disse forbrydelser Hans Frank blev dømt og henrettet i 1946.

Hans Frank var uddannet jurist og blev meget tidligt medlem af nazipartiet. Som ekspert i nazistisk retsopfattelse var han Det 3. Riges ledende jurist og minister uden portefølje i naziregimets regering.

Niklas Frank blev journalist og forfatter. I bogen ”Faderen – en afregning” gør han voldsomt op med faderen. I artikler og bøger har han senere også kritiseret det efterkrigstyskland, der ifølge Niklas Frank ikke tog det nødvendige opgør med de ansvarlige for naziregimet og dets ugerninger.

October 1946, Nuremberg, Germany --- The corpse of Nazi war criminal Hans Frank after his execution by hanging. Frank, the governor of Poland after its invasion in 1939, was judged guilty of war crimes and crimes against humanity in the Nuremburg trials. October 1946. --- Image by © CORBIS

Niklas Frank så sin far for sidste gang i fængslet i Nürnberg umiddelbart før hans henrettelse. Image by © CORBIS

 

Det er rejsebureauet Cultours, som har fået Niklas Frank til landet, og som gennemfører arrangementet.

Tid og sted:
2. november kl. 19 i Aarhus i FO-byen, Frederiksgade 78,
3. november kl. 19 i København på Vartov, Farvergade 27

Det koster 100 kr. at deltage, og da der er begrænset plads, anbefales forudbestilling på www.cultours.dk , på rejser@cultours.dk eller på tlf. 86 10 86 05

Michael Böss om jagten på historiens relevans

Historieinteressen blomstrer i fuldt flor til de velbesøgte Historiske Dage i Øksnehallen i denne weekend.  Set inde fra det gamle kvægtorvs bygninger, ser det ud som om, at historien har gode kår i nutidens Danmark, men det er ikke alle, der tror på dette glansbillede.

“Vores samfund er ved at udvikle en historieløshed. Det er et paradoks, at vi ser så mange historieinteresserede mennesker til Historiske Dage, mens politikerne i Danmark glemmer historien og i stedet fokuserer på det nødvendige og pragmatiske.”.

Sådan lyder kritikken fra historiker og samfundsforsker Michael Böss, der er aktuel med sin bog “Det Demente Samfund – Historieløshed i Nutidskulturen”. I sit oplæg på Historiske Dage fremlagde han synspunkter fra sin bog, der blandt andet kritiserer det danske samfunds fokus på funktionalisme.

“Som funktionalister mister vi vores sans for betydningen af vores identitet”, forklarer Michael Böss, der mener, at vi i sidste ender risikere at miste vores fællesskaber, der netop bygger på forståelse for og viden om en fælles baggrund og historie.

Fællesskab og forståelse

Fællesskaber, forståelse og identitet er ord, der går igen, når Historiske Dages udstillere bliver spurgt om, hvorfor historie er relevant og vigtig for nutidens danskere.

“Formålet med historieformidling er at få folk til at tænke over deres eget liv. Vi kan bruge historien til at klæde folk på til at forstå nutiden. På den måde bliver historien et analyseredskab, der kan danne grundlag for at folk kan træffe oplyste valg i nutiden”, lyder det fra Christian Struckmann Irgens fra Danmarks Borgcenter, der er repræsenteret på en af standene på Historiske Dage.

Christian Struckmann Irgens er ikke enig i, at danskerne er ved at blive historieløse, men han ser visse problemer med nutidens historieformidling.

“Folk er sindssygt historieinteresserede, men der mangler nogle gode fortællere, der kan give et billede af det strukturelle i historien. Der er mange, der er interesseret i enkelte historiske begivenheder eller perioder, men der kan godt mangle en forståelse for de større og brede historiske træk”, siger Christian Struckmann Irgens. Han mener dog ikke, at det nødvendigvis er politikerne, der skal styre danskerne mod en bredere historisk forståelse.

“Interessen kan meget vel komme fra folkelige bevægelser, altså nedefra”, forklarer han, og tilføjer “Historien har en kæmpe fortællekraft, og den skal vi udnytte. Her er Historiske Dage et fint sted at starte, men jeg ved ikke om det bringer os videre til en større kulturel forståelse. Det må tiden vise”.

Hvad mener publikum

Vi har spurgt publikum til historiske dage, om hvorfor historie overhovedet er vigtig for dem:

Brian Traantoft Rasmussen og Jesper Lillelund, KU-studerende.

Brian_&_Jesper

“Det giver en samfundskulturel forståelse, der er vigtig for at skabe tolerance. Kendskab og kundskab må være ordene for det”, siger Brian Traantoft Rasmussen. “Også for at vi ikke foretager de samme fejl igen og igen. Vi kan lære af historien”, tilføjer Jesper Lillelund.

 

Jesper Carlsen og Mia Pedersen, Pædagoger.

Jesper_&_Mia

“Det er vigtigt at vide, hvordan vi er nået til, hvor vi er i dag. Hvad nu hvis modstandsbevægelsen for eksempel ikke havde gjort, hvad de gjorde. I dag er Danmark jo frit og et demokrati, men man ved ikke, hvad der kunne være sket, hvis andre ting var sket.”, siger Jesper Carlsen.

 

Kurt og Else Trangbæk, tidligere rektor og historiker.

Kurt_&_Else

“Fordi vi skal forstå verden. Det er vigtig med historisk bevidsthed. Det giver en dannelse, og vi kan lære meget af historien. Nogle gange skal vi huske, at vi ikke er de klogeste”, siger Kurt Trangbæk.

 

Fremtidens historie hyldes på Historiske Dage

Edutainment-projektet “Fortællingen om en historie” vandt søndag formiddag Historiske Dages Fornyelsespris 2015. Med en kombination af scenekunst, forskning og folkeoplysning har de skabt anderledes historieformidling, der aldrig før er set i Danmark.

Det var en overvældet Sophie Frøkjær Justesen, der på vegne af “Fortællingen om en historie” modtog de 10.000 kr. for førstepladsen i Historiske Dages Fornyelsespris.

“Jeg er virkelig stolt og overrasket. Men jeg tror det viser, at vi er lykkedes med at skabe et helt nyt format til at formidle forskning på. Vi står jo overfor en en voksende underholdningsbranche, og hvis man skal være med, så er man nødt til at tænke nyt. Vi har så forsøgt at lave en forestilling, som man også kan gå hen og se som underholdning om aftenen, i stedet for at gå i teatret eller i biografen”, fortæller en storsmilende Sophie Frøkjær Justesen efter prisuddelingen.

Som kunstnerisk leder for Århundredets Festival, har hun arbejdet som en af drivkræfterne bag projektet, der kombinerer dramaturgi med videnskab.

“Til Århundredets Festival prøver vi at lege med nogle skøre formater, mens forskning og viden hele tiden er i centrum. I “Fortællingen om en historie” puttede vi 3 forskere på scenen og forsøgte på den måde at lave anderledes historieformidling, hvor drama og scene kombineres med historie-videnskab”, forklarer Sophie Frøkjær Justesen.

Det var netop den kreative kombination, som medlemmerne af priskomitéen bag Historiske Dages Fornyelsespris var begejstrede for, da en vinder skulle findes.

“Kombinationen af faglighed og underholdning gør historie lokkende og legende for de fleste, og ”Forestillingen om en historie” kan desuden tjene som inspiration til en fornyelse af en gammelkendt, elsket og klassisk formidlingsform, nemlig foredraget.”, lød de rosende ord fra Henrik Thorvald Rasmussen, daglig leder af Historiske Dage.

Fokus på fornyelse
Fornyelsesprisen er med til at markere, at Historiske Dage ikke blot handler om fortidens levn, men der ses også på fremtidens formidlingsformer. Nytænkningen er da også at spore i hele Øksnehallen, hvor man kan opleve historien gennem alt fra virtuel-reality-briller, øl-smagning og hønse-bingo. Den kreative udvikling i forhold til nye formidlingsformer glæder Henrik Thorvald Rasmussen.

”Med Historiske Dage og Fornyelsesprisen vil vi gerne skabe en ny ramme for historieoplevelsen, hvor alle, der arbejder med og formidler historien, får mulighed for at møde publikum og brugere på en ny dynamisk måde, så der opstår nye måder at opleve, tale om, erkende og bruge historien på,” siger han.

Fornyelsesprisen uddeles for første gang i år, og de 14 nomineredes bud på fornyelse talte blandt andet apps, historisk madlavning, bøger med QR-koder, tegnefilm og scenekunst. Tredjepladsen gik til Esrum Kloster for deres “Madfortællinger – eller at få historien ind med skeer”, der er en madhistoriske satsning. Facebook-gruppen “Gamle København” fik andenpladsen for deres nytænkning i brugen af facebook til historieformidling.

Priser på festivalen
Prisen for Årets Historiske Bog gik til: Morten Møller for bogen ‘Ellen og Adam. En fortælling om kærlighed og terror i Stalins Moskva’.
Historiske Dages Fornyelsespris gik til: ‘Forestillingen om en historie’ fra Folkeuniversitet i Aarhus og Århundredets Festival.
Prisen for Årets bedste undervisningsmateriale gik til: Formidlingsprojektet ‘Skole i 200 år’
Vinderen af Gymnasiernes Historiekonkurrence blev: Vestjysk Gymnasium, Tarm, for ‘Nye dage’ – en opgave om Ølgod mejeri.
Årets Sfinx gik til: Kunsthistoriker Mogens Nykjær, der har udgivet en række bøger om blandt andet Rom og Venedig.

Biografiens kronede dage: At fortælle liv

Den biografiske fortælling har kronede dage på Historiske Dage festivalen i Øksnehallen. Mange af de samtaler, der har fundet sted på messens første dag, har handlet om mennesket i fortællingen og historien.

Mennesket i fortællingen
I en samtale med journalist Peter Øvig Knudsen og DR2’s Adam Holm fortæller cand. Phil. i Dansk, Jens Andersen, om, hvordan han fik interessen for at fortælle om mennesket bag historien. I hans studietid var det ellers ilde set at beskæftige sig med andet end teksten og et biografisk studie af forfattere, men nu har han dog flere historiske biografier på samvittigheden – senest Denne dag, et liv om Astrid Lindgren.

“Der er et psykologisk element i spejlingen”, fortæller Jens Andersen om biografiernes succces.

Adam Holm, der er uddannet historiker, kan bekræfte tendensen fra universitetsverdenen fra 1990’erne. Her beskæftigede man sig heller ikke med den biografiske historie, men nu er fortælleformen utrolig populær blandt prominente historikere som Tom-Buk Swienty, Ulrik Langen og Morten Møller, der alle er aktuelle på Historiske Dage.
Fælles for de tre er, at de alle bruger en narrativ fortælling som værktøj til at skabe dén psykologiske spejling, som Andersen taler om.

Saglig velbegrundet forskning behøver ikke være relevant
Sådan lyder det fra Bernhard Eric Jensen, der er ekspert i historiebevidsthed. Han fortæller også om den drejning som den danske historieskrivning har taget og er ved at tage.

“Tidligere har jeg set danske historikere som redelige men kedelige”, fortæller Jensen.
I dag anser han biografien som en fortælleform, der skaber muligheder for identifikation, som ikke er til stede i den subjekt-neutrale sagprosa. Og netop identifikationen er vigtig for at vække interessen for historien, mener Bernhard Eric Jensen.

De gamle munke udtænkte kur mod tømmermænd

De gamle cistercienser-munke på Esrum Kloster forstod sig på øl. Både hvordan man bryggede det, og hvordan man slap af med hovedpinen bagefter, hvis man havde drukket for meget.

Esrum Kloster - Munk med urter udklip

“Vi har jo en gammel klosterfortælling, vi gerne vil vise frem, så vi dukker op på Historiske Dage som nonner og munke. Og så tager vi en bid af klosterhaven med,” fortæller publikumschef Helle Simonsen.

“Vores munke er kendt for at brygge øl i litervis og for at drikke øl i litervis. Men dengang var det jo kun det tynde øl man drak, og man drak det for at undgå at drikke forurenet vand,” siger Helle Simonsen, der er publikumschef på Esrum Kloster.

I starten blev øllet brygget på byg, som man også mente havde en kølende effekt på kroppen. Men selv om øllet var tyndt på Esrum Kloster i 1100-tallet, så kunne det godt give en munk ondt i issen alligevel.

“Munkene bemærkede jo, at drak man rigeligt af det, så fik man faktisk ondt i hovedet. Deres lægelige råd mod hovedpinen var så at smøre en god gang sennep på panden, vikle noget gazebind om hovedet og så lægge sig i to dage,” fortæller hun.

Munkene på Esrum Kloster kunne nemlig deres lægeurter til fingerspidserne. I den gamle klosterhave dyrkede de urter til at helbrede dårligdomme med, men også til at krydre både øl og mad med.

“I dag skelner man meget mellem lægeurter og krydderurter. Men dengang havde man stor sans for velsmag, også når det handlede om at helbrede, fordi mange af kurene var diæter. Så man brugte krydderurter med forskellige egenskaber. Og der var både urter, der skærpede sanserne, og urter, der svækkede dem,” siger hun.

På Historiske Dage optræder deltagerne fra Esrum Kloster i munke- og nonnekostumer, og med sig har de både munkeøl og urter fra klosterhaven, som man kan købe med hjem.
Esrum Kloster optræder også lørdag kl 14.20 på Grøn scene.

Fra pikkelhue til grydehjelm – tysk herremode direkte fra skyttegraven

I starten havde de blankpolerede pikkelhuer, fine messingknapper og røde kantebånd på uniformen. Men da Første Verdenskrig nærmede sig sin afslutning, var det camouflage-farver og grydeformede stålhjelme, der dominerede i de tyske skyttegrave.

Westfront 1916_Kaare

Kåre Johannessen træder med fodtusser, flyverhelte og kavalerister på scenen, når der vises tyske herremode fra Første Verdenskrigs skyttegrave.

Når reenactmentforeningen Westfront 1916 viser tysk herremode fra skyttegraven på Historiske Dage, bliver det derfor også med tyske soldater i mange afskygninger på scenen.

“Selv er jeg klædt ud som en feldwebel, det er sådan en typisk tysk fodtusse anno 1914. Men der kommer også til at være en flashy flyverhelt og en stødtropssoldat med både stålhjelm, gasmaske og håndgranater – han var datidens elitesoldat,” fortæller historiker Kåre Johannessen fra Westfront 1916. Læg dertil en stolt kavalerist, en maskingeværsskytte (med maskinegevær selvfølgelig) og en krigsfange i form af en lille forsagt engelsk løjtnant.

“For vi skal jo have en at mobbe lidt, når vi går på scenen,” forklarer Kåre Johannessen og garanterer, at der vil blive taget gas på den lille englænder under modeshowet.

“Men vi vil også fortælle om helteskikkelserne og om, hvorfor uniformerne ændrede sig så meget i løbet af krigen, fra de her flotte uniformer med røde bånd til noget mere nedtonet,” fortæller Kåre Johannessen.

For med den nye krigsførelse var det nemlig slut med at ride frem mod fjenden i flotte uniformer og beskytte sig mod sabelhug. Det handlede nu om at være usynlig – og så var den nye grydeformede stålhjelm både et godt værn mod granatsplinter og ganske praktisk, når man skulle koge noget i feltkøkkenet.

Du kan se Westfront 1916 gå modeshow søndag kl. 15 på Grøn scene.

“Det bliver som at sætte sig ind i en tidsmaskine”

Hvor ofte har man ikke drømt om at stå der selv – i det gamle København eller i det gamle Rom? På Historiske Dage vil der blive åbnet en sluse til fortiden – via fremtiden. For det nyeste virtual reality-udstyr giver dig nemlig mulighed for at rejse tilbage i tiden.

Serious Games Anne Heeno Serious Games udklip

“Jeg har tit stået på steder som Rådhuspladsen og tænkt: Hvis bare man kunne prøve at være lige her i 1700-tallet – eller i vikingetiden. Nu kan man faktisk gøre det,” fortæller Anne Heeno, der viser det nyeste virtual reality-udstyr frem på Historiske Dage.

“Den VR-brille, vi har med, er så ny, at den ikke engang kommet på markedet endnu. Og den har simpelthen revolutioneret virtual reality. Du får alle dine sanser aktiveret, og du føler, at du er i det med hele din krop,” fortæller Anne Heeno, som er koncepudvikler for spilfirmaet Serious Games, der er med på Historiske Dage.

“Det bliver som at sætte sig ind i en tidsmaskine,” siger hun.

I Øksnehallen bliver det muligt at tage med på vikingetidens første togt til Lindisfarne eller besøge Pantheon i det gamle Rom eller se Øksnehallen fuld af kvæg for 100 år siden.

Strækker du hånden frem, vil du kunne se dig selv være på de historiske steder, men i fremtiden kan det blive endnu mere fantastisk at rejse tilbage til fortiden. Den nye teknologi åbner nemlig for mulighederne for, at man også snart kan røre og løfte ting i den virtuelle verden, når man har brillerne på.

“Det kommer til at ske inden for et års tid. Og så bliver det for alvor som at være der,” siger Anne Heeno.

Serious Games i holder til i stand nummer 56

Selv en skarpretter har sin stolthed

Bøddelshow - Bøddeltegning til brug

Middelaldercentrets bøddelshow bygger på en 500 år gammel dagbog fra en bøddel fra Nürnberg.

Kan du ‘binde en fin knude’, ‘spille godt på hjulet’ eller ‘udskære pænt’, så var du måske blevet en ganske god skarpretter for 500 år siden. Bøddel-kolleger forstod nemlig at anerkende godt håndværk, og skarpretteren Frantz Schmidt fra Nürnberg var god til sit hverv.
Han førte en udførlig dagbog over de henrettelser, han foretog mellem 1573 og 1617, og derfor ved man i dag meget om, hvordan bødlerne arbejdede dengang.

I bogen ‘Bøddel af Guds nåde’ kan man læse om Frantz Schmidts arbejde og liv, om hvordan han blev oplært af sin far fra han var ganske ung i alt fra at radbrække til at snitte og slå.

Da han giftede sig blev det også med datteren af en anden bøddel, for bøddelfamilierne levede nemlig isoleret fra resten af samfundet, og byens øvrige beboere var ikke meget for, at have deres børn på skolebænken sammen med bøddelbørn.

Frantz Schmidts dagbog er en usædvanlig kilde til livet i middelalderen. Normalt må man nemlig gætte sig til det meste: “Det er sådan med middelalderen, at vi kan finde deres huse, deres værktøj, våben og alt muligt andet. Men det er sværere at komme tæt på det middelalderlige menneske. Det kan man gennem Nürnberg-bødlens dagbog,” siger Miguel Islund fra Middelaldercentret.

Middelaldercentret vil opføre sit bøddelshow under Historiske Dage. Det sker lørdag den 14. marts kl. 13.30 på Grøn Scene.

Hvad er arvestykkerne værd?

Hele 16,6 millioner kroner fik en privat kunde for en kinesisk Buddha-figur solgt gennem auktionshuset Lauritz.com. Det er en rekord herhjemme, og det er da også de færreste danskere, der er så heldige. Men mange har opdaget, at arvestykkerne har både værdi og historie.

Lauritz Kinesisk Buddha 166 mio

Lauritz.com vurderer op mod et to millioner effekter hvert år. Denne Buddha gik for over 16 mio.kr. Under Historiske Dage kan du også få dine arvestykker vurderet.

“Folk er blevet mere miljøbevidste, men også mere historiebevidste. Ting rummer jo historie og historier; om formgiveren eller kunstneren, om perioden, om tidligere tiders smag inden for indretning, om tidligere tiders husgeråd eller reklamer. Historiefortællingen er blevet lige så interessant som materialet, designet og anvendelsen,” siger Lauritz.com’s administrerende direktør Mette Rode Lundstrøm og tilføjer:

“Den øgede bevidsthed om historie og miljøet er et alternativ til brug-og-smid-væk-kulturen. Sammen med danskernes generelle lyst til at gøre en god handel har det helt sikkert givet mere kø ved vores indleveringsskranker og ved vores vurderingsservice på nettet.”

Under Historiske Dage kan man få sine arvestykker vurderet hos Lauritz.com, der holder til i stand nummer 30. Alle vurderinger er uforpligtende og uden forhåndstilmelding. Alle effekter er velkomne.

Fra Tollundmandens mave til din mund

“Tollundbaren – en snack der holder dig gående årtusind efter årtusind”. Sådan kunne Sagnlandet Lejre sælge deres nyeste opfindelse – en slags müslibar, der kun indeholder ingredienser, som også fandtes, dengang Tollundmanden gik levende omkring.

tania i jernalderdragt-udklip

En autentisk jernalder-müslibar med mynte og honning. Det kan Historiske Dages gæster ifølge Tania Lousdal Jensen få lov at smage på Sagnlandet Lejres stand under festivalen.

“Vi har lavet et autentisk produkt, der giver en smagsprøve på jernalderen. Så nu kan man faktisk tage en bid af historien,” fortæller Tania Lousdal Jensen fra Sagnlandet Lejre.

Baren er udviklet i samarbejde med studerende fra fødevare- og ernæringsteknologistudiet på Erhvervsakademi Sjælland, og selv om ‘Tollundbaren’ stadig er en prototype, får Historiske Dages gæster mulighed for at smage müslibaren, der er intet mindre end et moselig værdigt.

Ved at undersøge indholdet af mavesækken på det berømte moselig Tollundmanden har det nemlig været muligt at finde ud af, præcis hvad man spiste i jernalderen. 60 procent af de ingredienser, der er i müslibaren, er derfor de samme som dem, Tollundmanden spiste som sit sidste måltid. De sidste 40 procent er ingredienser, som man ved fandtes i jernalderen.

“Müslibaren består blandt andet af byg, hvilket giver den en god konsistens, og så er der mynte og honning i, hvilket gør den frisk og sød. Men den har mere en madsmag end en sliksmag,” siger Tania Lousdal Jensen.

Du kan smage moseligets müslibar på ‘Danmark bliver til’-standen på Historiske Dage og møde Tania Lousdal Jensen på Blå scene søndag kl. 13.10.

Smid huen og du er nøgen         

Ordentlige mennesker gik ikke rundt og frøs om ørerne i middelalderens Danmark. “Hvis man tog hovedtøjet af, så var man virkelig nøgen,” siger Lene Hadsbjerg, der er museumsinspektør ved Ringsted Museum og Arkiv. Under Historiske Dage optræder hun og kollegaen Kathrine Brandstrup Vestergaard med såkaldt Middelalder Striptease, hvor kvindernes klædedragt gennemgås lag for lag. For dem var der nemlig nok af:

“Man brugte ikke undertøj som sådan, men bar i stedet det, vi i dag vil kalde en særk. Hvis det så var koldt, havde man en kjole ud over, og hvis det var endnu koldere, så havde man en kappe på. Og når det var rigtigt koldt, så kunne den kappe være med pels på”, fortæller Lene Hadsbjerg.

Og blandt de vigtigste beklædningsgenstande var altså huen eller hatten, der skærmede Gud for alle de syndige tanker, man bar rundt på – og måske også skærmede menneskene for Guds blik. Faktisk var det kun munkene, der kunne tillade sig at gå barhovedet omkring, for de formodes jo at være helt uden urene tanker.

“Som kvinde fik man for eksempel hue på, når man blev gift. For det var jo på det tidspunkt, man kunne begynde at tænke syndige tanker – den slags gjorde man selvfølgelig ikke, før man blev gift,” siger Lene Hadsbjerg med et glimt i øjet.

Du kan se Middelalder Striptease lørdag den 14. marts kl. 17.10 på Grøn Scene.

Hvorfor udkæmper mennesket krige?

Jeanette Varberg kranie s  63 fortidens slagmarker

Benpilen sad stadig i kraniet, da man fandt skelettet af en 35-40 årig mand i Porsmose nær Næstved i 1946. Foto af Jeanette Varberg: Rógvi Nolsøe Johansen

Krig og ufred har fulgt mennesket siden tidernes morgen, men historiens skriftlige kilder er tavse om lange perioder af den gamle verdens historie. Til gengæld har fortidens krigere efterladt sig spor i jorden – og Danmark er kendt for helt enestående forhistoriske fund. Med disse fund som udgangspunkt fortæller Jeanette Varberg på Historiske Dage historien om krigens udvikling fra stenalder til vikingetid. 6500 års krig og kamp.

“Jeg elsker at fortælle gode historier, som får folk til at høre efter. Give dem stof til eftertanke og give et nyt perspektiv til hverdagen. Fortælle om noget nyt, som de ikke vidste og gøre forskningsresultater relevante for folk, der ikke beskæftiger sig med videnskab til daglig. For det er det en god formidler gør. Tager kompliceret stof og fortæller det levende og informativt med klare paralleller til danskernes hverdag, så noget der måske var nærmest uforståeligt bliver nærværende og interessant.”

Når hun gæster Historiske Dage, kommer det til at handle om krig, men vinklen vil være skarp: Krige, der blev kæmpet for flere tusind år siden har haft afgørende betydning for det Danmark, der blev skabt og dermed samfundet i dag.

Jeanette Varberg er arkæolog og museumsinspektør ved Moesgaard Museum, hvor hun er med til at skabe nye fortællende udstillingsformer. Hun er nomineret til ’Årets Historiske Bog’ for bogen Fortidens Slagmarker. Hun optræder på Historiske Dage søndag kl. 12.40.

 

Da blodet flød på Vesterbro         

De store grove slagtere svang øksen og kniven over okserne dagen lang i Øksnehallen. Og når arbejdsdagen endelig var slut, tog de på værtshus i sidegaderne og slog på hinanden i stedet.

Historierne om Vesterbros fortid er kulørte, og den 14. og 15. marts bliver de vakt til live igen, når Historiske Dage rykker ind i den gamle slagtehal Øksnehallen. Ud over at gå til historiefestival vil man begge dage hver halve time mellem kl. 12 og 16 kunne komme på byvandring i området sammen med Byvandring.nu, og turene er gratis for Historiske Dages gæster:

Erik Willumsgaard

Erik Willumsgaard guider under Historiske Dage gæsterne rundt i de historiske omgivelser på Vesterbro. Han har firmaet byvandring.nu sammen med kollegaen Poul Hartvigson.

“Især dem, der kommer udenbys fra, vil sikkert undre sig over, hvad det er for nogle historiske bygninger, festivalen afholdes i. De vil kunne få stillet deres nysgerrighed og få en mundfuld frisk luft oven i,” siger Erik Willumsgaard fra Byvandring.nu.

Han startede selv som historiefortæller i byens gader efter i årevis at have vist sin jyske familie rundt i det historiske København, og han ved, hvad der skal til for at få folk til at høre efter:

“At fange publikum kræver, at man også gør historien levende. Derfor fortæller jeg gerne om, hvordan blodet flød i gaderne omkring den gamle kødby på Vesterbro. Ikke kun fordi de slagtede dyr der, men også fordi slagterne drak en hel del og slog på tæven – og somme tider endte med at slå hinanden ihjel,” siger han.

Der er afgang hver halve time foran Øksnehallen, første gang kl. 12.00. Sidste byvandring er kl. 16.00. Turene varer cirka 40 minutter. Det bliver muligt at vælge imellem fire forskellige byvandringer:
– Kødbyens historie
– Istedgade: Velkommen på Vesterbro
– Slagterne, jernbanen og byggespekulanterne
– Vesterbros digtere

Fremskridt: Lokomotiv eller menstruationsbind?

En halvblind fortælling. Sådan ser forfatter Pia Fris Laneth på historieformidlingen, der først i nyere tid har formået at få kvindeperspektivet med. Hun har selv sat fokus på kvindeperspektivet i bøgerne Lillys Danmarkshistorie – kvindeliv i fire generationer og Moderskab og mødrehjælp.

Pia Fris Laneth Hygiejne-1

For at kunne bevæge sig frit omkring måtte udstyret være i orden. For hvad gavn havde en kvinde af jernbanen, hvis hun måtte blive hjemme flere dage om måneden?
Fotos: Søren Hartvig og Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev

På Historiske Dage kan hun opleves i selskab med Maria Helleberg og Liv Thomsen til en snak om kvinderne plads i historien.

”I vid udstrækning er historien jo blevet skrevet af mænd,” siger Pia Fris Laneth, der for alvor kom på sporet af kvindehistorien, da hun var journalist på Information og lavede en serie om kvinders erhvervsliv og hverdag.

”Det gik op for mig, at der manglede noget i historieformidlingen og i fortællingerne. Og jeg fandt ud af, at jeg kunne beskrive kvindernes hverdagshistorie og så løfte den op og flette den sammen med det store billede: De ideologiske strømninger, klassekampen, udsvingene i betalingsbalancen, nationaløkonomien,” siger hun.

Derfor skrev hun sig videre ned i kvindehistorien med den prisbelønnede Lilly Danmarkshistorie, hvor hun med kvinderne i sin egen familie beskriver, hvordan hverdagslivet og samfundet har forandret sig.

”En af mine yndlingspointer i forhold til mandens fortælling over for kvindens fortælling drejer sig om beskrivelsen af bevægelsesfriheden. I den mandsdominerede historieskrivning tilskrives jernbanen, skibsfarten, bilen og flyvemaskinen æren for den øgede bevægelsesfrihed, men for kvinden har menstruationsudstyr og prævention været lige så vigtig for deres bevægelsesfrihed”, siger hun.

Du kan høre Pia Fris Laneth, Maria Helleberg og Liv Thomsen tale om kvinder i historien. Det sker søndag den 15. marts kl. 11.40 på Rød scene.

“Når jeg er i uniform, så er jeg Kaptajn Christensen”

I en by ved navn Risby findes en tidsmaskine. Et ydmygt klubhus, hvor en flok historieinteresserede sjæle med mellemrum trækker i uniformer – blå og grå – og tager et gevær i hånden. For så at rejse tilbage til den amerikanske borgerkrig.

BlueandGray.dk hedder den danske reenactment-forening, der den 14. og 15. marts forlader klubhuset og slagmarkerne på Københavns Vestegn og i stedet tager gæsterne på Historiske Dage med tilbage til 1860’erne. Her vil de, klædt som soldater fra både Nord- og Sydstatshæren, vise, hvordan det var at være soldat under den amerikanske borgerkrig. For når først de er i kostume, så er det slut med at være en almindelig nutidsdansker.

BlueandgrayBo Herbst_jpg-5-udklip

Leif Christensen er formand for reenactment-foreningen BlueandGray.dk, der vækker den amerikanske til live igen. Fotos: Bo Herbst

“Når jeg får uniformen på, så er jeg kaptajn Christensen. Der skal virkelig meget til, før vi ryger ud af rollen. Og når vi er i uniform, så følger vi også komandovejen. Det er vi nødt til,” siger Leif Christensen, der er formand for foreningen.

Til daglig er han pedel på en skole, men under Historiske Dage kan man blandt andet opleve ham og de andre soldater stille op på geled foran Øksnehallen og skyde med originale geværer fra borgerkrigen.

“Det vil give folk et godt indtryk af, hvordan man for eksempel ladede dengang, og hvor meget det faktisk larmede,” siger han.

Du kan se BlueandGray.dk skyde Historiske Dage i gang på pladsen foran Øksnehallen kl. 10 både lørdag og søndag og kl. 14 begge dage.

Gamle billeder med nye hemmeligheder

Et billede siger mere end tusind ord – men hvad siger det faktisk? Fotografier vi har set igen og igen kan nemlig gemme på helt nye hemmeligheder, som ingen før har lagt mærke til. Det opdagede forfatter Thomas Harder, da han gennemgik over 600 billeder fra besættelsestidens Danmark.

Thomas Harder Stauning Besaettelsen_i_billeder_Fotocredit_Frihedsmusset-udklip

Billedet af statsminister Th. Stauning, der giver en tysk officer den kolde skulder, blev et symbol på dansk modstand. Men er det faktisk det? Forfatter Thomas Harder har gravet i detaljerne i de gamle billeder fra besættelsestiden for at komme sandheden bag billederne nærmere. Fotos: Frihedsmuseet.

“Især de billeder vi kender godt, synes vi illustrerer noget bestemt. Men hvis man ser på detaljerne, så får man meget mere at vide. Så jeg har gjort meget ud af at læse billederne grundigt,« siger Thomas Harder, der under Historie Dage fortæller om sine opdagelser, der udkommer på bogform den 24. marts under titlen ‘Besættelsen i billeder’.

Eksempelvis peger han på et almindeligt kendt billede af nogle tyske motorcykler, der holder ude foran Hotel D’Angleterre. Det er et klassisk billede på tyskernes overmagt i det besatte København – og så alligevel ikke.

“For ser man på motorcyklernes nummerplader, så kan man se, at der er tale om civile motorcykler, der er blevet malet grå og taget i brug af den tyske hær,” siger han. Og pludselig ser den tyske værnemagt måske lidt mindre skræmmende ud.
“Det viser os, at da billedet blev taget, har tyskerne manglet militære køretøjer og det fortæller os noget om den tyske krigsmaskines tilstand på det tidspunkt,« siger han.

Undervejs i arbejdet med bogen er Thomas Harder faldet over mange billedtekster til de gamle billeder, der viser, at man ikke altid har kigget på detaljerne. Somme tider er billederne blevet tolket direkte fejlagtigt, andre gange er de blevet tillagt en mening, som vi slet ikke ved om er korrekt, fortæller han.

“Billederne forestiller i nogen grad det, vi siger, de forestiller,” siger han og nævner et berømt billede af den daværende statsminister Th. Stauning, der går frem mod kameraet med et stivnet blik. Ved siden af ham passerer en tysk soldat med ryggen til kameraet.

“Billedet er ofte blevet brugt som en illustration på den kolde skulder, danskerne gav tyskerne. Men hvis vi skal være ærlige, så ved vi ikke, hvad der er sket lige inden billedet blev taget. Måske har Stauning lige hilst hjerteligt på soldaten. Eller måske skænker han slet ikke den tyske soldat en tanke. Måske går han og tænker på sin aftensmad,” siger Thomas Harder.

Thomas Harder - fotograf Johan Biilmann-udklip

Thomas Harder er dykket ned i detaljerne i de gamle fotografier fra besættelsen og det har resulteret i bogen ‘Besættelsen i billeder’, der udkommer 24. marts. Foto: Johan Biilmann

Under Historiske Dage kan du høre Thomas Harder fortælle om de gamle billeder og sin skattejagt i historien. Det sker søndag den 15. marts kl. 10.50 på Rød scene.

Samarbejdets mand

Gunnar Larsen var under besættelsen en af de såkaldt ”upolitiske ministre”, dvs. partiløse ministre, som blev indsat af regeringspartierne – bl.a. for at holde nazisterne ude af regeringen.

Gunnar Larsen og Frederik Smidth, Cred. Det Kongelige Bibliotek

Gunnar Larsen og Frederik Smidth, søn af F.L. Smidth & Co.s stifter af samme navn, ved ”Rørdal” (Aalborg Portland Cement Fabrik) i januar 1940. Foto fra bogen. Det Kongelige Bibliotek.
På det store foto ovenfor ses Samlingsregeringen af 8. juli 1940 med Gunnar Larsen stående som nummer tre fra højre bag Erik Scavenius. Foto fra bogen. Polfoto

Som erhvervsmand støttede Gunnar Larsen regeringens aktive forhandlingspolitik, og efter besættelsen blev han som den eneste minister ved byretten dømt som værnemager. Han blev senere frikendt ved højesteret.

Gunnar Larsens dagbog fra perioden 1941-43, som Historika nu udgiver i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek, er den mest omfattende dagbog, som kendes fra nogen minister fra perioden, og ikke mindst hans referater af ministermøder og møderne i det såkaldte ”Nimandsudvalg” giver en uovertruffen indsigt i meningsudvekslinger og beslutningsprocesser i samlingsregeringen – til forskel fra de officielle ministermødereferater.

Med Gunnar Larsens dagbog får vi et helt nyt indblik i, hvilket pres regeringen fungerede under, og hvor stor en splittelse der i vitale spørgsmål var tale om. Der er overraskende nyt om centrale regeringspartiers syn på modstandskampen, hvor det bl.a. blev overvejet at lade modstandsfolk henrette.

Dagbogen belyser også Gunnar Larsens virke som minister for offentlige arbejder, hans indstilling til samarbejdet med besættelsesmagten og hans besøg i både Tyskland, Frankrig og det besatte Østeuropa, hvor man ser, hvor langt han var villig til at tro den tyske propaganda.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Historiker Joachim Lund

Det er historikerne John T. Lauridsen fra Det Kongelige Bibliotek og Joachim Lund fra CBS, som har ledet arbejdet med udgivelsen af dagbogen, der udkommer i marts 2015.

Joachim Lund fortæller på Historiske Dage om dagbogen og det nye lys, den kaster over samarbejdspolitikken. Joachim Lund går på scenen søndag kl. 14.50.

Professionel skandinavisk søhandel fra omkring år 1000

Personalefotos

Maritim arkæolog og etnolog Anton Englert fra Vikingeskibsmuseet har påvist omfattende søhandel i den sene Vikingetid.

Nye analyser af de store lastskibe fra perioden 1000-1250, der er fundet i de danske farvande, påviser, at der allerede efter det første årtusindskifte opstod en professionel søhandel, organiseret af indflydelsesrige medlemmer af det danske samfund, og at vikingerne var en egentlig handelsmagt, før Hansestæderne fra 1200-tallet dominerede handelsforbindelserne i Nord- og Østersøen.

I Large Cargo Ships in Danish Waters 1000-1250 (som er seneste bind i Vikingeskibsmuseets internationale bogserie Ships and Boats of the North), kaster bogens hovedforfatter, Anton Englert, lys over søfarten i de danske farvande i senvikingetid og højmiddelalder. Selv om kilderne på området er sparsomme, kan Anton Englert gennem analyser af årringsdaterede fund af de store lastskibe påvise, at der allerede efter det første årtusindskifte opstod en professionel søhandel. Skibene var over 25 meter lange og 6,5 meter brede, men stak kun halvanden meter dybt i fuldt lastet tilstand. Det betød, at de kunne nå alle fjord- og flodhavne, som kun lystsejlere i dag kan nå.

Eksistensen af et skandinavisk fjernhandelssystem, der forbandt Vest- og Østeuropa gennem handelscentrene Hedeby/Slesvig og Gotland fra 800- til 1200-årene, er alment anerkendt. Men de få bevarede narrative kilder og retsdokumenter giver kun spredte oplysninger om søhandlens organisering og omfang i Danmark før 1250. Kilderne lægger langt større vægt på politisk historie og søkrig end på handelens fredelige hverdagsliv, og det relative fravær af retsdokumenter om emnet skyldes utvivlsomt samtidens skriftkultur og senere tab af forvaltnings- og retsarkiver – ikke manglen på professionel søhandel.

Anton Englert er maritim arkæolog og etnolog med mange års erfaring fra Nationalmuseet og Vikingeskibsmuseet i Roskilde, og Large Cargo Ships in Danish Waters 1000-1250 er en udvidet og rigt illustreret udgave af hans ph.d.-afhandling.

Oplev Anton Englert fortælle om de store lastskibe og om en søhandel, der allerede dengang var penge i, på Historiske Dage lørdag kl. 15.10.

 

Beevor: ”Historien forfører verdens statsmænd”

2. verdenskrig er den historiske begivenhed, der flittigst bliver brugt som referenceramme for eftertidens krige og konflikter. Og det er farligt. Det mener den anerkendte engelske historiker Antony Beevor, der bliver mere og mere enig med Otto von Bismarck, som sagde, at det eneste, vi lærer af historien, er, at ingen lærer af den.

Lindhardt og Ringhof

Antony Beevor: ”Historiske paralleller er, næsten uden undtagelse, dømt til at være falske. Og de forfører statsmænd til at vælge de forkerte strategier – drevet af stolthed”.

”Det har ikke altid været sandt, men det er blevet mere sandt med tiden,” siger han og fortsætter: ”Historiske paralleller er, næsten uden undtagelse, dømt til at være falske. Og de forfører statsmænd til at vælge de forkerte strategier – drevet af stolthed”.

”2. verdenskrig er i særdeleshed blevet det dominerende referencepunkt for alle konflikter og kriser for både politikere og medier. Det er farligt. Se, hvordan præsident Bush sammenlignede angrebet 11. september med japanernes angreb på Pearl Harbor. Eller hvordan Tony Blair sammenlignede Saddam Hussein med Hitler. Ledere ønsker at lyde som Roosevelt eller Churchill, men det får dem til at se problemerne gennem forkerte strategiske briller,” siger han.

”Hvis vi virkelig vil bruge historien til noget, skal vi studere den med det bevidste formål at undgå fortidens katastrofer,” mener Antony Beevor.

Oplev Antony Beevor blive interviewet af Adam Holm på Historiske Dage lørdag kl. 13.10.

Varulvene – Hitlers terrornetværk i Danmark

Varulvene – Hitlers terrornetværk i Danmark

Varulve! Det lyder som noget fra en dårlig b-film for unge og mere barnlige sjæle. Omkring 1945 dækkede ordet imidlertid over et netværk, hvis metier var blodig alvor. Netværket bestod af sovende terror-celler, der mange steder i Europa var klar til at blive aktiveret og slå til, når – og hvis – Det Tredje Rige gik under. Målet var – med Hitlers ord – at alt skulle gå under i terror! Medlemmerne af netværket havde fået en særlig våbentræning og ny identitet, hvorpå de var blevet sluset ind i samfundet, klar til at gå i aktion.

På Historiske Dage vil kriminalassistent Erland Leth Pedersen og leder af Politimuseet Frederik Strand fortælle om de danske varulve. Under jorden – eller nærmere i det danske samfund – befandt der sig folk under hemmelig identitet, som var klar til at lade maskerne falde og skabe død og ødelæggelse. Vores viden om det hemmelige netværk i Danmark har imidlertid indtil nu været meget begrænset. Ja, de fleste danskere har vel aldrig nogensinde før hørt noget om varulvene.

Problemet har indtil nu været, at vi ikke ved, hvordan de falske identiteter blev lavet. At der blev skabt falske identiteter, har altså udelukkende været baseret på udsagn fra nogle af de varulve, som blev fanget og afhørt.

”Det fantastiske i hele varulvehistorien er netop det, at man ikke har haft nogen håndgribelige beviser for, hvordan de falske identiteter blev skabt og terrororganisationen udviklede sig. Det har uden tvivl medvirket til, at mange historikere har skubbet hele historien til side med et overbærende smil, ” siger Frederik Strand.

I 2012 skete der imidlertid noget højst overraskende, da Erland Petersen undersøgte mellemgangen over sit kontor på Politigården. Han skulle reparere et ur på væggen, og var derfor nødt til at komme op i mellemgangen. Her stødte han ind i nogle gamle spiritusflasker fra krigens tid, og gik derfor i gang med mere systematisk at undersøge de nærliggende mellemgange – og da stødte han på noget, han ikke havde drømt om. Da han åbnede lemmen til et af de mørke støvede rum, så han en stor papirspose. Posen var skubbet helt ned mod endevæggen, som havde man søgt at gemme den væk. Inde i pakken lå nogle mærkelige ting. Blanke legitimationskort og soldaterbøger (såkaldte lægdsrullebeviser), flytteanmeldelser fra folkeregistre rundt omkring i Jylland, en stor mængde stempler fra folkeregistre, vielsesattester, iturevne tyske overtagelsesdokumenter til ejendomme i Jylland, en lille papirlap hvorpå var skrevet en form for kode, en såkaldt københavnerdirk, en enorm mængde rationeringskort fra april-juni 1945 – og endelig et stort antal mølædte kort over nedgravede våbendepoter i Midtjylland.

Nu kan flere spørgsmål om de sagnomspundne varulve forhåbentligt besvares: Hvem var de? Hvordan var de organiseret? Hvor havde de fået træning? Hvordan blev medlemmernes hemmelige identiteter skabt – og blev hele netværket nogensinde afdækket? Det er historien om Hitlers varulve – det til dato mest omfattende terrornetværk i Danmark.

Oplev Frederik Strand og Erland Leth Pedersen i samtale med journalist og forfatter Andreas Fugl Thøgersen på Historiske Dage søndag den 15. marts kl. 16.50.

Kriminalassistent Erland Leth Pedersen, som fandt de skjulte, afslørende Varulve-dokumenter på Politigården.

Frederik Strand er leder af Politimuseet, som 5. maj åbner særudstilling om Varulvene.

Hvem, hvad, hvor og hvornår?

Se her, hvem, hvad, hvor og hvornår i historien vi befinder os i Thomas Thorhauges flotte tegning.

Thorhauge-referencer

1 Vikingekriger, sen vikingetid ca. 1000 e.Kr.
2 Mening dansk soldat, slaget ved Dybbøl, 1864
3 Kvindesagsforkæmper, kvinders valgret, 1915
4 Vildmand, indført i det danske kongevåben af Frederik d. 1. (1426-1481)
5 Fransk barokpar, ca. 1680
6 Egtvedpigen, bronzealder ca. 1370 f.Kr.
7 Hippie, ungdomsoprøret ca. 1968
8 Britisk soldat, 2. Verdenskrig
9 Te, opfindes angiveligt i Kina i 2800 f.kr. Indføres til England i 1657
10 Tysk soldat, 2. Verdenskrig, i nærkamp med…
11 Amerikansk soldat, 2. Verdenskrig
12 Skoledreng, den danske folkeskolens fødsel, 1814
13 Romersk soldat, ca. 50 f.Kr.
14 Belgisk trappistmunk, ca. 1820
15 Øl, formodes fremstillet siden 9000 f.Kr. Tidligste opskrift fundet på ægyptisk lertavle ca.1900 f.Kr.
16 Che Guevara (1928-1967) Argentinsk revolutionær
17 Henry Ford (1863-1947), bilfabrikant
18 Ford T (1908) verdens første masseproducerede bil til almindelige mennesker
19 Christian IV (1577-1648) søslaget på Kolberger Heide, 1644
20 Strejkende arbejdere, ca. 1899
21 Gadedreng, London ca. 1840
22 Fotograf, ca. 1880
23 Kamera, daguerreotypiapparart, Paris, 1839
24 Sundhedsplejerske med bismervægt, 1939
25 Carl Nielsen (1865-1931)
26 Neil Armstrong (1930-2012) første menneske på månen, 1969
27 Terrakottakrigere, fra kejser Qin Shi Huangs gravanlæg, Kina 210 f.Kr.
28 Tysk soldat med gasmaske, 1. Verdenskrig
29 Slave og slavehandler, De Dansk-Vestindiske Øer ca. 1790
30 Dandy på væltepeter, ca. 1869
31 Bondekone med ko, ca. 1760
32 Indianerhøvding til hest, USA, ca. 1870
33 Rødstrømpe, København 1970
34 Guldhornene, ca. 400 e.Kr.
35 Hekseafbrænding, ca. 1650
36 Biskop, ca. 1650
37 Sputnik, første satellit i kredsløb om jorden. 1957

A) It konsulent, København 2015
B) Key account manager, København 2015

Hvem er årets historiske fornyer?

Hvem skal være den første til at vinde Historiske Dages Fornyelsespris, som fremhæver og præmierer nye, nyskabende, overraskende og anderledes måder at formidle historien på og gøre den tilgængelig for flere mennesker? Det skal prisens dommerkomite nu tage stilling til, så prisen på 10.000 kr. kan blive uddelt søndag den 15. marts 2015 kl. 10.30 på historiefestivalen Historiske Dage.

De 14 nominerede til Historiske Dages Fornyelsespris 2015 er:

  1. Facebookgruppen Gamle København – etableret af Christian Shannon i december 2012 – som på et år har fået 26.000 passionerede følgere og bidragsydere til at dele og kommentere over 30 år gamle billeder og historier fra København.
  2. Lars-Martin Sørensens bog ”Dansk film under nazismen”, som er ikke bare er en bog om film, men også med film, hvor læserne via QR-koder selv kan scanne og se filmklip fra de danske hvervekontorer, propagandafilm og modstandsbevægelsens egne optagelser.
  3. Tidsskriftet Skalks Historiehjul – ”en app uden smartphone” – som med 150 begivenheder i Danmarks historien, lige fra den store histories krige til de helt nære begivenheder som ”elektricitet” og ”det første toilet” giver en fornemmelse af hvad tid er, og giver anledning til fascination, underholdning og undren.
  4. Facebooksiden Unyttige Historiefacts – etableret af gymnasiehistorielæreren Michael Hawkins i februar 2014 – som dagligt informerer og underholder med finurlige historiske fakta, både kendte og ukendte, som ægger til forundring og interesse hos brugerne.
  5. Appen Historie uden Grænser, som blevet til i et dansk-svensk samarbejde og tager sit udgangspunkt i den fælles dansk-svenske historie i 1600-tallet ved blandt andet at se på svenske historiske spor i Danmark og danske historiske spor i Sverige.
  6. Mediehuset Ingeniørens digitalisering af ingeniørernes kulturarv, som har gjort over 100.000 sider ingeniørtidsskrifter fra perioden 1892-1940 tilgængelige på internettet – bla. med beskrivelser og originale konstruktionstegninger af stort set alle betydende bygge- og anlægsprojekter i perioden.
  7. Facebook-projektet “Trelleborge og andre cirkelanlæg. Eftersøgning af ukendte borge“, hvor man i et sjældent samarbejde mellem amatører og professionelle arkæologer finder og registrerer skjulte ringborge, inden de bliver øsdelagt af pløjning, byggeri eller andet, så de kan blive fredet og bevaret for eftertiden.
  8. Esrum Klosters ”Madfortællinger – eller at få historien ind med skeer”, hvor man i stedet for at tale om historien inviterer til bords med alle periodens tidstypiske elementer og lader en både dybt sanselig og dybt involverende oplevelse fungere som formidler af klosterets historie.
  9. Formidlingsprojektet Skole200, som med en lang række aktiviteter, udgivelser, web-formidling og tv-produktioner har markeret 200-året for undervisningspligtens indførelse i Danmark – bla. centreret om projektet uge200, hvor skoleelever gennem rollespil har genopdaget fortidens undervisning.
  10. Projektet ”Fire unge blev kollektivister i Den Gamle By”, hvor fire unge i en uge flyttede i kollektiv og levede som i 1974 – med batikfarvning, fællespisning, husmøder, drejeskivetelefon, lp’er og fjernsyn med én kanal – og kun måtte købe ind og se tv i den åbnings- og sendetid, der gjaldt i 1974.
  11. Museet for Søfart og forfatter og illustrator Boris Boll-Johansens film ”Bacon, biler og bølgegang – 139 år med Englandsbåden”, der på 9 minutter komprimerer Englandsbådens udvikling fra smør og bacon til biler, disco og taxfree – og viser, hvordan ruten har været et spejl af centrale forandringer i det danske samfund.
  12. Folkeuniversitetet i Aarhus og Århundredets Festivals sceniske format ”Forestillingen om en historie”, hvor en filosof, en historiker og en litterat i en dramaturgisk ramme gjorde viden om 1800-tallets filosofi, historie og litteratur til en sanselig scenisk oplevelse og inspirerede til nye netværksdannelser.
  13. Mystery Makers teambuilding-event ”Bryggerens Hemmelighed – en intellektuel skattejagt på Glyptoteket”, hvor deltagerne opdager nye sider af sige selv og hinanden og mærker magien på Glyptotektet i en bevidsthedsudvidende skattejagt udi livets mysterier.
  14. DR Skoles digitale undervisningssite “1864“, målrettet til elever i 8.-9. klasse, som ved at sammenkæde forskellige medietyper som dramaproduktion, nyhedsklip, malerier, tekst, grafik og lyd, i én stor undervisningspakke fortæller den virkelige historie om krigen i 1864.

Historiske Dages Fornyelsespris gives til en event, en udstilling, et nyt medie, en bog, et tv-program, en film, en radio-dokumentar, en podcast, en blog, for at have skabt et lydunivers, nyskabende arkitektur, design, tøj mv. Prisen gives for:
– at gøre brug af en form for formidling/tilgængeliggørelse, som ikke tidligere er set i Danmark,
– at gøre brug af nye, ikke hidtil sete platforme og metoder, og/eller
– nyskabende brug af kendte platforme.

Læse mere om Historiske Dages Fornyelsespris.

Historie er livets læremester

Bernard Eric Jensen

Bernard Eric Jensen: Historie er noget, vi bruger for bedre at kunne agere i nutiden. Fotos: Privat og Nimbus Film

I 1960 vidste historikerne udmærket, at danskere under Besættelsen i stort tal var draget til Østfronten, og at det rummede dilemmaer og havde personlige konsekvenser at gøre modstand eller vælge at samarbejde med tyskerne. I 1960 fandt historikerne det bare ikke interessant og relevant at trække lige netop de erfaringer ud af perioden 1940-45.

Det er læren, hvis man spørger adjungeret professor på RUC og mangeårig forsker i historiebrug Bernard Eric Jensen. Han stiller sig kritisk over for ideen om historie som en fortidsvidenskab og mener, at vi skal erkende, at det oprindelige og mest fremherskende formål med at interessere sig for historie ikke er at nå ind til en videnskabelig sandhed, men lige siden de gamle grækere Herodot og Thukydid har været at bruge historie til at agere i nutiden og planlægge fremtiden.

”Jeg definerer ikke historie som fortiden, men som vores brug af den. Der er altså nogle brugere, som bruger noget fortidigt til noget. Det fortidige – personer, forløb, begivenheder – udgør et erfaringsforråd, som mennesker kan bruge i deres liv. De kan få sat deres liv i perspektiv ved at inddrage andre menneskers erfaringer – fra andre lande, andre kulturer, andre tider – så der sker en kobling mellem det fortidige, det nutidige og det fremtidige. Fortiden har været der. Men historie er noget, vi finder på og bruger som en nyttig livets læremester.”

Historikernes interesse for 2. Verdenskrig og Besættelsen har været konstant stor siden 1945. Men den har flere gange ændret sig i forhold til den aktuelle samfundsmæssige situation. Filmen ”Flammen og Citronen” er et eksempel på det ikke-heroiserende billede, mange historikere i disse år tegner af modstandskampen, og som også viser omkostningerne ved at være frihedskæmper.

Oplev Bernard Eric Jensen i samtale med Jes Fabricius Møller på Historiske Dage lørdag kl. 10.50

Køb billet til Historiske Dage 2019